UNDERVÆRKET Stemannsgade 9C, DK 8900 Randers C Tlf. +45 4086 7408 EAN. 5798004314555 ch@randers.dk www.ssp-randers.dk Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer: Forord Lokalrådet for Samarbejdet mellem Østjyllands Politi og Randers Kommune har på deres møde d. 2. april 2013 vedtaget et koncept for enkeltsagsbehandling i forhold til børn og unge op til det 18.år i regi af SSP- og Forebyggelse Randers. Enkeltsagskonceptet, som er udarbejdet af SSP-koordinationsteamet, arbejder ud fra en niveaudelt tilgang til håndtering af enkeltsager. Enkeltsagerne gradueres i 4 niveauer afhængig af sagernes alvorlighed: Bekymring for mistrivsel og kriminalitet Førstegangskriminalitet Førstegangskriminalitet med risiko for forværring eller gentagen alvorlig kriminalitet Personfarlig kriminalitet For hvert niveau er der beskrevet og præciseret, hvem der har ansvar for at handle på den unge, samt hvilke samarbejder og handlinger der skal finde sted inden for en given periode. Desuden er der beskrevet typiske karakteristika for de enkelte niveauer, hvorpå den unge kan befinde. Der er også udarbejdet en Easy-guide til Enkeltsagskonceptet. Formål: Hvorfor niveaubaseret enkeltsagsbehandling Det overordnede formål med Enkeltsagskonceptet er at forebygge ungdomskriminalitet og hindre recidivitet. Ungdomskriminalitet har 3 hovedårsager: Mistrivsel Situationsbestemt kriminalitet I subkulturer, hvor kriminel adfærd er en del af værdierne og normerne. Mistrivsel er den helt dominerende årsag til ungdomskriminalitet. Den kriminelle handling indgår som en del af andre faktorer i den unges liv, som begrunder en indsats ikke kun målrettet den kriminelle handling, men i særdeleshed på trivslen generelt på alle livsområder: hjem skole, uddannelse, kammerater etc.
Konceptet er således at målrette dimensionerne trivsel/mistrivsel, og den fælles koordinerede indsats, som er nødvendig for at den kan blive en succes. En implementering af konceptet sigter mod en strømlining af den tværsektorielle sagsbehandling og en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats. Konceptet indebærer klar ansvarlighed, en højere grad af formalisering og en skærpet opgavepræcisering. Enkeltsagsbehandlingskonceptet bygger på Randers Kommunes sektorpolitik for familie- og handicapområdet i forhold til børn og unge med behov for støtte. I henhold til sektorpolitikken bygger arbejdet med børnene og de unge i særlig grad på en tidlig indsats, og indsatsen med at give dem en tryg opvækst og ligeværdige livsvilkår omfatter både et generelt forebyggende arbejde, specifikke forebyggende foranstaltninger samt anbringelser. Et centralt mål er, at arbejdet sker med udgangspunkt i tre nedenstående begreber: Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tværfaglighed Ønsket er at etablere den bedst mulige støtte til det enkelte barn eller den unge. Udgangspunktet for indsatsen skal altid være barnets eller den unges behov og den faglige vurdering, hvor der skal være sammenhæng mellem behov, faglig vurdering og det økonomiske råderum. Barnets og den unges egen forståelse og ønsker er i den forbindelse centrale ved valg af handling. Opfattelsen i Randers Kommune er: at alle børn, unge og familier rummer ressourcer det bedste tilbud til det enkelte barn eller ung opnås ved i videst mulig omfang at inddrage de ressourcer, der allerede findes i barnets nærmiljø - det være sig familie, venner, skole eller dagtilbud og ikke mindst barnets egne. Der arbejdes ud fra princippet om mindst mulig indgriben og fastholdelse i nærmiljøet i det omfang, det er muligt og fagligt forsvarligt. Udgangspunktet er, at barnet eller den unge skal have et tilbud i nærmiljøet eller i Randers Kommune, det kan dog være nødvendigt ved børn og unge med helt specifikke behov, at de får et tilbud uden for det nære miljø og Randers Kommune. I relation til en tidlig forebyggende indsats er det helt centralt at tænke helhedsorienteret i indsatsen og en høj grad af tværfagligt samarbejde ind i både den enkelte foranstaltning og det generelle forebyggende arbejde. Dialog, tillid og samarbejde vil derfor være nøgleord i arbejdet med politikken og forventes derfor at præge forholdet mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse på området. Politikken er bygget op over 4 ordnede temaer. Formålet med temaerne er at skabe opmærksomhed omkring målet om en ensartet tilgang til de generelle og tværgående problemstillinger samt i tilrettelæggelsen af indsatsen og tilbuddet til det enkelte barn eller den unge. De 4 temaer er: Tidlig indsats. Inddragelse af barnet eller den unge, familie og netværk. Sagsbehandling og evaluering af indsatsen. Indsats i forhold til unge.
Under hvert tema opereres der endvidere med 2 interessenter; børnene, de unge og forældrene, samt lederne og medarbejderne, der alle er centrale parter på området. Endvidere er der angivet målsætninger og eksempler på initiativer, der kan inspirere, underbygge og udvikle arbejdet inden for hvert af de 4 overordnede temaer. Forældresamarbejde samt børn- og ungeinddragelse er altså centrale værdier i sektorpolitikken for familie- og handicapområdet. Derfor er netværksmødet et centralt omdrejningspunkt i enkeltsagsbehandlingskonceptet. Konceptet bygger således videre på allerede veletableret arbejdsmetoder og mødefora såsom netværksmødet og 115- mødet. Læs mere i folderen Når børn og unge har behov for støtte eller gå ind på http://stottetilbornunge.randers.dk/frontend.aspx?id=21151 De 4 kriminalitetsniveauer og indsatser/handlinger SSP- og Forebyggelse Randers arbejder ud fra en niveaudelt tilgang til enkeltsager. De mindre alvorlige sager behandles som en del af SSP-netværksgruppernes almindelige rutiner. Alvorlige sager behandles andre steder i SSP-samarbejdet i henhold til nedenstående inddeling. Enkeltsager gradueres i 4 niveauer afhængig af, hvor alvorlige forhold der er tale om. For hvert niveau præciseres, hvem der har ansvaret for at handle på den unge, hvilke handlinger der skal iværksættes, samt hvilke karakteristika der definerer niveauerne. Niveauerne skal ses som overordnede principper til håndtering af enkeltsager i SSP og skal tjene som en rettesnor i arbejdet med håndtering af sagerne. Anvendelsen af niveaudelingen vil kvalificere enkeltsagsbehandlingen på flg. områder: Tidligt at opdage bekymring, som ikke skyldes kriminalitet, men anden form for adfærd Muligt på grundlag af disse fakta at skelne mellem unge, der har begået førstegangskriminalitet, hvor der er grund til en indsats og unge, det ikke er nødvendigt at foretage sig yderligere overfor. Niveau 1: Bekymring for mistrivsel og kriminalitet Nedenstående gives nogle eksempler, som kan give anledning til bekymring omkring en ung typisk vil flere forhold være aktuelle. Eksempler på unge i niveau 1: Skolefravær Når tidspunktet skønnes bekymrende i forhold til den unges alder, f.eks. når en ung hænger ud på gaden om natten Hvis den unge er synligt påvirket af rusmidler eller alkohol i et omfang, der er bekymrende Hvis den unge træffes i sammenhænge, hvor det kan konstateres, at der er ulovlige rusmidler tilstede Når den unge træffes i nærheden af steder, hvor der er begået kriminalitet, og den unge har udvist mistænkelig adfærd, uden der er grundlag for at rejse sigtelse Hvis den unge træffes sammen med andre personer, hvis selskab skønnes at give anledning til bekymring på grund af kriminalitet eller misbrug Hvis den unge udviser aggressiv eller provokerende adfærd, som er upassende for opførsel på et offentligt sted
Ansvarlig for håndtering: Professionelle (lærer, pædagoger, klubmedarbejdere, opsøgende medarbejder), der konstaterer grund til en bekymring vedr. en ung, har et ansvar for at: der bliver taget kontakt til forældrene/værgen bekymringen bliver videregivet til rette vedkommende - evt. i form af en underretning der afholdes et netværksmøde, hvor det findes relevant Handling og parternes forpligtigelse: Professionelle, der konstaterer, at der er grund til bekymring om en ung jf. ovenstående eksempler, tager kontakt til forældrene/værgen enten personligt, telefonisk eller via et bekymringsbrev. Når det vurderes, at problemstillingen kræver inddragelse af flere faggrupper, indkaldes de relevante parter inklusiv forældre/værge/den unge til et netværksmøde. SSP /Familieafdelingen /Socialafdelingen sikrer, at der bliver fokuseret på den unges generelle trivsel, pasning af skolegang, forældresamarbejdet samt støtte til igangsættelse af fornuftigt fritidsliv. En indsats fra SSP / Familieafdelingen/Socialafdelingen fordrer, at SSP / Familieafdelingen/ Socialafdelingen har kendskab til den pågældende risikoadfærd. Niveau 2: Førstegangskriminalitet Eksempler på unge i niveau 2: Tyveri eks. butiks- og brugstyveri Indbrud Hærværk (op til 15.000 kr.) Besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug Mindre overtrædelse af våbenlov (fx kniv med i skole) Trusler på sociale medier Ansvarlig for håndtering Politiet Familieafdelingen Socialafdelingen SSP UU Rusmiddelcentret Ungebasen Mandagsmødet. Netværksmødet Handling og parternes forpligtigelse Politiet underetter forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen i forbindelse med, at den unge skal sigtes, således forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen kan være til stede under afhøringen af den unge. Ved sigtelse på Gaden foretager Politiet efterfølgende underretning til forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen. I særlige tilfælde kan Politiet afvise, at forældrene/værgen er til stede under afhøringen. Familieafdelingen/Socialafdelingen tilbyder den unge og forældrene råd og vejledning. Familieafdelingen/Socialafdelingen laver en vurdering af den unges risiko for gentagelseskriminalitet.
På baggrund af risikovurderingen vurderer Familieafdelingen/Socialafdelingen, om der er behov for at indkalde den unge og forældrene/værgen til et møde på Familieafdelingen/Socialafdelingen, samt om der er behov for at indkalde til et netværksmøde. Familieafdelingen/Socialafdelingen sikrer, hvor det er relevant, orientering på Mandagsmødet. På Mandagsmødet vurderes det igen af alle parter, om der er behov for at indkalde til et netværksmød, og hvem der skal indkalde til mødet. På det første netværksmøde aftales det, hvem der er koordinator, og der opstilles mål/delmål og indgåelse af aftaler i forhold til: 1. Hjem 2. Skole 3. Fritidsliv Skolen og ungdomsskolen/klubben sikrer, at der bliver fokuseret på den unges generelle trivsel, pasning af skolegang, forældresamarbejdet samt støtte til igangsættelse af fornuftigt fritidsliv. En indsats fra skolen og ungdomsskolen/klubben fordrer, at de har kendskab til den pågældende risikoadfærd. UU understøtter den unge i at få udarbejdet en uddannelsesplan. Hvis der er tale om et begyndende misbrug vil Rusmiddelcentret støtte den unge med rådgivning/behandling. Hvis der vurderes at være risiko for gentagelseskriminalitet, risikoforhold i omgivelserne, eller alvorligheden i sigtelse tilsiger det, kan den unge, som har begået førstegangskriminalitet, blive kategoriseret i forhold til niveau 3, og en kriminalitetsforebyggende foranstaltning eksempelvis ungepålæg, familiepålæg eller arbejdspraktik vil blive iværksat. Niveau 3: Førstegangskriminalitet med risiko for forværring eller gentagen alvorlig kriminalitet Eksempler på unge i niveau 3: Indbrud Groft hærværk Salg af stoffer Trusler om vold Vold Overtrædelse af våbenloven Ansvarlig for håndtering Politi Familieafdelingen Socialafdelingen SSP UU Ungebasen Mandagsmødet Netværksmødet (PSP-mødet) Handling og parternes forpligtigelser Politiet underetter forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen i forbindelse med, at den unge skal sigtes, således forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen, kan være til stede under afhøringen af den unge.
Ved sigtelse på Gaden foretager Politiet efterfølgende underretning til forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen. I særlige tilfælde kan Politiet afvise, at forældrene/værgen er til stede under afhøringen. Familieafdelingen/Socialafdelingen tilbyder råd og vejledning til den unge og forældrene/værgen. Familieafdelingen/Socialafdelingen laver en vurdering af den unges risiko for gentagelseskriminalitet. Familieafdelingen/Socialafdelingen har 7 dage til at udfærdige en handleplan, og denne præsenteres på et møde med den unge og forældrene/værgen. Hvis der ikke allerede er etableret et tværgående samarbejde omkring den unge, eller hvis det vurderes, at der er behov for en opfølgning på det nuværende samarbejde omkring den unge, skal der indkaldes til et netværksmøde. På det første netværksmøde aftales det, hvem der er koordinator, og der skal opstilles mål/delmål og indgåelse af aftaler i forhold til: 1. Hjem 2. Skole 3. Fritidsliv Familieafdelingen/Socialafdelingen igangsætter på baggrund af 50 undersøgelsen - samt ud fra den unges ønsker en kriminalitetsforebyggende indsats, der eksempelvis kan indbefatte: Kontaktpersonordning Arbejdspraktik Ungebasen/Mentor Anbringelse/støtte til efterskole Ungepålæg og eller forældrepålæg På baggrund heraf udarbejder Familieafdelingen/Socialafdelingen i samarbejde med den unge en handleplan. Når/hvis Familieafdelingen/Socialafdelingen vurderer, at den igangværende indsats er utilstrækkelig, og der er behov for at justere på indsatsen, skal det være muligt at kunne trække på relevante samarbejdspartner. Da Børn og Skole er ansvarlig for etablering af relevant skole- og fritidstilbud, er det en forudsætning, at relevant repræsentation fra skoleområdet deltager i netværksmøder eller samarbejdsmøder på det relevante medarbejder/ledelsesniveau for at etablere et sådant tilbud, som understøtter den tilsigtede ændring af den unges adfærd. I denne sammenhæng skal der ske en intensiveret opfølgning på den unges elevplan og en systematisk opfølgning på den unges skolefravær. Børn og skole er via den lokale skole ansvarlig for at UU orienteres. UU er ansvarlig for at understøtte den unge i at få udarbejdet en uddannelsesplan. Politiet har ansvaret for påkrævet efterforskning og herunder eventuel anholdelse af den unge. Ved afhøringerne skal Politiet sikre, at en repræsentant fra Familieafdelingen/Socialafdelingen bliver indkaldt, samt at forældrene/værgen er blevet indkaldt. Niveau 4: Personfarlig kriminalitet Eksempler på unge i niveau 4: Grov Vold Røveri Anvendelse af våben Ansvarlig for håndtering Politi Familieafdelingen
Socialafdelingen SSP UU Ungebasen Mandagsmødet Netværksmødet (PSP-mødet) Handling og parternes forpligtigelser Politiet underetter forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen i forbindelse med, at den unge skal sigtes, således forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen kan være til stede under afhøringen af den unge. Ved sigtelse på Gaden foretager Politiet efterfølgende underretning til forældrene/værgen og Familieafdelingen/Socialafdelingen. I særlige tilfælde kan Politiet afvise, at forældrene/værgen er til stede under afhøringen. Familieafdelingen/Socialafdelingen er obligatoriske parter på dette niveau. Familieafdelingen/Socialafdelingen udarbejder indenfor 7 hverdage efter modtagelse af underretning fra Politiet en midlertidig handleplan. Hvis der ikke allerede er etableret et tværgående samarbejde omkring den unge, eller hvis det vurderes, at der er behov for en opfølgning på det nuværende samarbejde omkring den unge, skal Familieafdelingen/Socialafdelingen indkalde til et netværksmøde. Da Børn og Skole er ansvarlig for etablering af relevant skole- og fritidstilbud, er det en forudsætning, at skoleområdet deltager i relevante netværksmøder eller samarbejdsmøder på det relevante medarbejder/ledelsesniveau for at etablere et sådant tilbud, som understøtter den tilsigtede ændring af den unges adfærd. I denne sammenhæng skal der ske en intensiveret opfølgning på den unges elevplan og en systematisk opfølgning på den unges skolefravær. Børn og Skole er via den lokale skole ansvarlig for, at UU orienteres. UU er ansvarlig for at understøtte den unge i at få udarbejdet en uddannelsesplan. Politiet har ansvaret for påkrævet efterforskning og eventuel sigtelse af den unge. Ved afhøringerne skal Politiet sikre, at en repræsentant fra Familieafdelingen/Socialafdelingen bliver indkaldt, samt at forældrene/værgen er blevet indkaldt