Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1
Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale målsætninger for folkeskolen vil vi sikre, at der arbejdes systematisk med trivsel blandt skolens elever. Trivselsplanen skal sikre udvikling af faglige og sociale læringsmiljøer, der understøtter, at skolens værdier udmøntes for alle børn i skolen og i fritiden. Trivselsplanen skal også sikre, at alle fagprofessionelle og forældre omkring skolens elever kender deres ansvar og forventninger til, hvordan de er med til at fremme trivslen i skolens fællesskaber. Begreber En trivselsplan skal bidrage til handlinger og tiltag, der afspejler forståelse og konkretisering af de begreber og de værdier vi arbejder med. For at sikre fælles retning i dette arbejde defineres centrale begreber: Trivsel: Som mennesker har vi alle brug for at være en del af et fællesskab. I skolen har eleverne brug for nærvær, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte. Der er tale om trivsel, når børnene selv giver udtryk for tilfredshed med og tryghed i forhold til deres hverdag. Konflikt: En konflikt er en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. Drillerier: Drillerier har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket kan det være et vigtigt forvarsel om mobning. Mobning: Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan. Mobning opstår ofte som et surrogatfællesskab og kan kun løses indenfor gruppens rammer. Udstødelseshandlingerne får systematisk karakter Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som barnet/den unge ikke kan komme væk fra Mobning kan også foregå digitalt Mobning kan også være enkeltstående tilfælde af fysisk eller psykisk chikane. Særlige kendetegn ved digital mobning: Den kan foregå døgnet rundt Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange De der chikanerer, kan være anonyme Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre Kropssproget mangler i den digitale verden 2
Mobningen er glokal dvs. at hele verden er tilskuere (globalt), men mobningen sker fx i klassen (lokalt) Den magt-ubalance der ofte sker i klassen, forstærkes i mange tilfælde i det digitale rum, hvor børnene og de unge er til stede uden voksne Status Skolen på Islands Brygge gennemfører årligt den nationale trivselsmåling. Trivselsmålingen skal give et billede af, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljøet og ro og orden i klassen. Ud fra denne viden igangsætter skolen og de enkelte klasser trivselsfremmende indsatser. Teamet omkring en klasse udvælger to områder ud fra trivselsmålingen, som der skal arbejdes videre med og opstilles sociale målsætninger for. De sociale målsætninger skal indgå i arbejdet med årsplanen. Vi arbejder med resultaterne fra trivselsmålingen i disse fora: Fælles møder for lærere og pædagoger Ressourcecenter På teammøder I klasserne I elevrådet I skolebestyrelsen Årgangsteam/mini-team: Med udgangspunkt i trivselsmålingerne skal teamet udvælge to indsatsområder, som der opstilles sociale læringsmål for. Disse skal fremgå af årsplanen. Klasseniveau: Klassen involveres i de sociale målsætninger Klassen opstiller sociale regler Aftaler om, hvordan der tages imod nye elever Systematisk afholdelse af klassemøder Udover trivselsmålingen holder det pædagogiske personale i det daglige øje med følgende signaler, der kan være tegn på mistrivsel hos den enkelte: Bliver passiv og trækker sig ud af fællesskabet Går for sig selv og er alene i frikvartererne Søger megen voksenkontakt Går tilbage i udviklingstrin Udviser ringe selvtillid Kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket Kommer for sent eller udebliver fra undervisningen Mister eller får ødelagt ting, tøj og lignende Klarer sig dårligere fagligt Er bange for at gå i skole 3
Forebyggelse For at sikre tryghed gennem hele skolegangen og de overgange, der er i løbet af skoletiden, arbejder skolens ledelse for at sikre overgange i barnets liv. Det betyder, at der i forbindelse med skolestart er et samarbejde med de børnehaver, der afleverer børn til skolen, så vigtig viden om børn ikke går tabt. Derudover sikrer skolen overgangen mellem 0. og 1. klasse ved, at der er kendt pædagogiske personale, der følger klassen fra 0. klasse op i 1. klasse, og er med i 1. klasse. I frikvartererne sætter skolens pædagoger frikvartersaktiviteter i gang i skolens skolegårde. Elever fra 4.-5. kl. må være på skolens pædagogiske læringscenter i frikvartererne, hvor der også er pædagogiske personale tilstede. I frikvartererne er der gårdvagter, og fra 0.-7. kl. spiser klasserne sammen med en lærer. Det skaber tryghed for eleverne, at der tilgængelige voksne i frikvartererne, der for nogen kan virke uoverskuelige. Frikvartersaktiviteterne sikrer, at der også i frikvartererne er deltagelsesmuligheder for alle børn. Ligeledes giver det vigtig viden og indsigt i elevernes forskellige ressourcer, der konstruktivt bidrager til samarbejdet omkring eleverne og klasserne i forhold til, hvordan der bedst kan etableres sociale og faglige læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle. Skolen har et tæt samarbejde med det pædagogiske personale fra KKFO en og de fritidshjem, der er tilknyttet skolen i stærkt samarbejde. Pædagogerne bidrager med deres kendskab til eleverne fra andre kontekster med viden, der underbygger elevens deltagelsesmuligheder i fællesskaber, og med deres fagligheder tilrettelægger de forløb med elever og klasser, der er tilpasset de konkrete behov. Traditionerne på Skolen på Islands Brygge afspejler skolens værdier, både når det gælder den sociale og den faglige trivsel. På skoleporten under skolens pædagogiske profil kan man læse om skolens pædagogiske grundlag og skolens traditioner. Forældrenes rolle: Forældre er vigtige samarbejdspartnere i forhold til trivsel blandt eleverne og i klasserne. Det er meget vigtigt, at man som forældre involverer sig i arbejdet omkring trivsel ved: Positiv kommunikation om skolen, klassen og kammeraterne Trivsel er et fast punkt på skoleårets første forældremøde Understøtte det pædagogiske personales arbejde med trivsel Rette henvendelse til personalet ved bekymring Fælles aftaler på områder der er relevante for aldersgruppen, f.eks. alkohol, fødselsdage, fester etc. Aftaler om, hvordan nye elever tages imod hvordan understøtter forældre? Orientere sig om skolens værdigrundlag, kommunikationspolitik etc. Deltage aktivt i skole-hjem-samarbejdet Beredskab og intervention Det er vigtigt at gruppeaspektet fastholdes, når der skal sættes ind over for mistrivsel og mobning. Vi ønsker at kunne gribe ind på et tidligere tidspunkt end der, hvor mobning er konstateret og målrettet arbejde med trivslen og dynamikken i børnefællesskaberne. 4
Hvis der er mange konflikter og tendens til generende drilleri i en gruppe eller klasse: Teamet omkring klassen analyserer gruppens status og behov ud fra bl.a. Klassens hierarki dynamikker og det tavse flertal Klassens sprogbrug Klassens historik og viden fra tidligere lærere og pædagoger Forældrenes brug af intra Fortællingen omkring klassen Fagligheden i gruppen Fravær i gruppen Trivselsmålingen for klassen Ud fra analysen aftaler teamet indsatser der fremmer fællesskab og forståelse for hinanden. Det kan være faglige og sociale aktiviteter, samtaler og inddragelse af forældregruppens ressourcer. Eleverne inddrages i arbejdet tilpasset deres alder. Teamet informerer forældregruppe og ledelse om indsatserne. Teamet evaluerer sammen med eleverne. Forældre og ledelse informeres om resultatet af indsatsen. Hvis problemerne fortsætter kan teamet f.eks. inddrage inklusionspædagog, læring-, kontakt- og trivselslærer (lkt-lærer), ledelse og eksterne kompetencecentre. På baggrund af rådgivning og analyse aftaler team og ressourcepersoner indsatser for gruppen/klassen. Forældre og ledelse informeres om indsatserne. Ledelsens rolle: Det er ledelsen opgave at sikre, at der fortløbende arbejdes med trivsel på Skolen på Islands Brygge. Det gør ledelsen ved: At gennemføre, evaluere og opstille handleplaner for den nationale trivselsmåling At sikre at trivsel og sociale målsætninger er en del af årsplanen for årgangsteamene At sikre at trivsel er et fast punkt på dagsordenen på første forældremøde på skoleåret At sikre at det pædagogiske personale er bekendt med trivselsplanen og at de aktivt bruger den ved tegn på mistrivsel At koordinere forskellige resursecenter-personers arbejde i forhold til at understøtte arbejdet med trivsel på skolen Opfølgning på beredskab og intervention: Når ledelsen bliver informeret at et team, at de arbejder i henhold til beredskabsplanen, så skal der efterfølgende evalueres på, om planen fungerer efter hensigten. I forbindelse med resursecentrets årsplanlægning, evalueres beredskabsplanen, og der justeres om nødvendigt. Inddragelse af pædagogisk, psykologisk rådgivning (PPR) og sociale myndigheder De elever som ikke kan efterleve skolens regler og normer for god opførsel, er ofte elever som har vanskeligheder af social og/eller emotionel karakter. Lærere og ledelse har pligt til at inddrage PPR og evt. 5
de sociale myndigheder, hvis eleven fortsat har en uhensigtsmæssig adfærd som vurderes at skyldes sådanne vanskeligheder. Se også skolens antimobbeplan og ordensregler. Tiltrådt af skolebestyrelsen på mødet den 30. oktober 2018. 6