fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010

Relaterede dokumenter
FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

PERSONALEOMSÆTNING 2014

af StrukturStatistik 2009.

LønStatistik 2. kvartal 2009

Nyt om løn, november 2015

Nyt om løn, august 2015

StrukturStatistik 2010

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2011

Nyt om løn Februar

Nyt om løn, september 2013

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, februar 2012

om løn, februar 2013

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, maj 2011

Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010

Nyt om løn, marts 2015

StrukturStatistik 2003

Arbejdsulykker Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015

ARBEJDSULYKKER. Personale 2014 BASERET PÅ 2013

ARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012

ARBEJDSULYKKER 2016 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2017

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS

Nyt om løn, juni 2014

ARBEJDSULYKKER 2015 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2016

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013

Nyt om løn, august 2012

STRUKTURSTATISTIK 2017

STRUKTURSTATISTIK 2013

STRUKTURSTATISTIK 2015

Strukturstatistik 2011

Lønudviklingen 2. kvartal 2017

STRUKTURSTATISTIK 2012

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

Strukturstatistik 2010

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

STRUKTURSTATISTIK 2008

Strukturstatistik 2009

Stabil lønudvikling på DA-området

arbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009

Forsat stabil lønudvikling

STRUKTURSTATISTIK 2007

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2010

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune,

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009

arbejdsulykker Fald i ulykkesfrekvensen ULYKKESFRAVÆR ULYKKESFREKVENS 28. september 2007 personale

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

Konjunktur og Arbejdsmarked

Arbejdsulykker. lille stigning i ulykkesfrekvensen ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. august 2008

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FOKUS Juni 2015 JUNI NR. 3 I S S N

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FLERE JOB PÅ ET ÅR

Lønudviklingen i 4. kvartal 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Lønudviklingen i 1. kvartal 2016

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

LØN- OG PRISSTATISTIK

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Sygefraværsstatistik

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

Transkript:

fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010 sygefravær falder for andet år i træk et på DA-området er faldet fra 3,5 pct. til 3,3 pct. af den mulige arbejdstid fra 2009 til 2010. Det svarer til et fald på 0,4 dag pr. beskæftiget. et er faldet både for arbejdere og funktionærer. For mandlige arbejdere er sygefraværet faldet med 0,4 pct.-point, mens det for kvindelige arbejdere er steget med 0,1 pct.-point til 5,4 pct. af den mulige arbejdstid. For både mandlige og kvindelige funktionærer er sygefraværet faldet med henholdsvist 0,2 og 0,3 pct.-point. Korrigeres der for udskiftninger i stikprøven mellem de to år, er faldet i sygefraværet lidt større fra 3,6 til 3,3 pct. af den mulige arbejdstid. Personer, som er med i statistikken i begge år, har haft en svag stigning i sygefraværet fra 3,0 pct. til 3,4 pct. af den mulige arbejdstid. Det generelle fald afspejler, at gruppen af lønmodtagere, som var med i 2009, men ikke er med i 2010 statistikken, har et højere sygefravær. på grund af børns sygdom, arbejdsulykker og barsel er uændret totalt set. Barselsfraværet for kvindelige arbejdere er steget med 0,1 pct.-point til 1,5 pct. af den mulige arbejdstid. Det samlede fravær er faldet med 0,2 pct.-point fra 2009 til 2010, hvilket kan henføres til faldet i sygefraværet. De næste sider indeholder detaljerede opgørelse af fraværet på DAområdet. Opgørelserne viser bl.a., at arbejdere typisk har et højere fravær end funktionærer, og at kvinder generelt har mere fravær end mænd. Sidstnævnte skyldes et højere fravær i forbindelse barsel samt egen og børns sygdom. Udvikling i fravær Pct. Øvrigt fravær Pct. 7 7 Kvindelige arbejdere 6 6 5 5 Mandlige arbejdere 4 4 3 3 Kvindelige funktionærer 2 1 2 1 Mandlige funktionærer 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

SIDE 2 Opgjort på hovedarbejdsfunktioner (DISCO-08) er sygefraværet for kvinder og mænd lavest for ledelsesarbejde på højt niveau og højest for operatør-, monterings- og transportarbejde. En væsentlig årsag til at fraværet for kontorarbejde er en del højere end i 2009 er, at en større virksomhed indgår i statistikken for 2010. Brancheopdelt er sygefraværet højest inden for slagterier og lavest indenfor ingeniørvirksomhed. et er højest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, og blandt de 20 29 årige. et er faldet for alle aldersgrupper med mellem 0,1 og 0,3 pct.-point i forhold til 2009. En medarbejder har i gennemsnit 7,4 dages sygefravær, og en sygefraværsperiode havde en gennemsnitslængde på 3,7 dage. sdage for perioder af 1 dags varighed udgjorde 10,8 pct. af alle sygefraværsdage, og 46,7 pct. af perioderne var af en dags varighed. Hovedresultater Egen sygdom Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær Pct. 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 Alle 3,5 3,3 0,2 0,2 0,1 0,1 1,0 1,0 0,1 0,1 4,9 4,7 Arbejdere 4,3 4,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,5 0,5 0,2 0,2 5,3 5,2 Mænd 4,1 3,7 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 4,8 4,5 Kvinder 5,3 5,4 0,2 0,2 0,1 0,2 1,4 1,5 0,2 0,2 7,2 7,6 Funktionærer 2,9 2,6 0,2 0,2 0,0 0,0 1,4 1,4 0,1 0,1 4,6 4,4 Mænd 2,2 2,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,3 0,3 0,1 0,1 2,8 2,7 Kvinder 3,9 3,6 0,3 0,3 0,0 0,0 3,1 3,1 0,1 0,1 7,4 7,1

SIDE 3 Hovedarbejdsfunktion DISCO-08 Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær PCT. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ledelsesarbejde 1,1 2,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 3,1 0,1 0,1 1,4 5,7 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau Almindeligt kontorog kundeservicearbejde 1,6 2,7 0,2 0,3 0,0 0,0 0,6 3,8 0,1 0,1 2,5 6,9 2,1 3,2 0,2 0,3 0,0 0,0 0,3 3,1 0,1 0,2 2,8 6,8 3,5 4,4 0,1 0,3 0,3 0,2 0,3 2,4 0,1 0,1 4,4 7,4 Service- og salgsarbejde 2,5 4,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 3,1 0,1 0,1 3,0 7,6 Håndværkspræget arbejde 3,6 5,1 0,2 0,3 0,2 0,1 0,2 1,3 0,2 0,2 4,4 7,0 Operatør-, monteringsog transportarbejde 3,8 5,9 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 1,6 0,2 0,3 4,5 8,1 Andet manuelt arbejde 3,6 5,3 0,1 0,2 0,2 0,1 0,2 1,8 0,1 0,1 4,1 7,5 DISCO-04 PCT. Ledelsesarbejde på højt niveau 1,1 2,4 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 3,4 0,1 0,1 1,5 6,1 Højt kvalifikationsniveau 1,6 2,5 0,2 0,3 0,0 0,0 0,6 4,0 0,1 0,1 2,4 7,0 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,0 3,2 0,2 0,3 0,0 0,0 0,3 3,3 0,1 0,1 2,6 7,0 Kontorarbejde 3,6 4,4 0,1 0,3 0,3 0,2 0,4 2,3 0,1 0,2 4,6 7,3 Salgs- og servicearbejde 2,6 4,4 0,1 0,1 0,1 0,0 0,2 3,0 0,1 0,1 3,1 7,6 Håndværkspræget arbejde 3,6 5,5 0,2 0,3 0,2 0,1 0,2 1,5 0,2 0,3 4,3 7,6 Proces- og maskinoperatørarb. 3,9 5,7 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 1,6 0,2 0,3 4,6 7,9 Andet arbejde 3,6 5,4 0,1 0,2 0,2 0,1 0,2 1,6 0,1 0,1 4,1 7,4

SIDE 4 Branche Branche i pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Syge- Syge- Syge fravær fravær fravær Fremstillingsvirksomhed 4,0 4,8 5,7 7,8 1,7 2,3 3,0 6,2 3,3 4,6 Slagterier 5,4 6,6 7,4 10,6 1,8 2,2 3,6 6,9 5,2 6,8 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,6 4,4 6,6 8,5 1,5 1,9 2,7 6,1 3,6 4,9 Tekstil- og beklædningsindustri 3,8 4,8 5,6 8,1 0,9 1,1 2,2 4,9 2,9 4,3 Træ- og papirindustri 3,6 4,2 4,8 6,2 1,4 1,7 2,1 4,1 3,1 3,8 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 4,4 5,2 6,1 7,1 1,8 2,5 3,3 7,1 2,8 4,6 Kemisk industri 4,9 6,1 7,1 8,2 1,9 2,7 3,0 5,1 3,2 4,5 Medicinalindustri 4,2 5,5 4,4 6,0 2,0 3,0 3,3 7,6 3,0 5,8 Plast og gummi industri 3,6 4,1 5,4 7,0 1,2 1,8 1,9 5,7 3,2 4,6 Sten-, ler- og glasindustri 4,2 5,1 3,9 7,8 1,2 1,6 2,2 4,5 3,2 4,3 Jern- og metalindustri 4,0 4,9 4,9 6,2 1,7 2,1 2,8 5,4 3,4 4,4 Elektronikfremstilling 3,5 4,1 5,6 7,6 1,7 2,4 3,0 6,6 3,1 4,5 Maskinfremstilling 3,7 4,5 5,6 8,1 1,8 2,5 3,3 6,8 3,3 4,6 Fremstilling af transportmidler 4,9 5,6 5,5 7,3 1,9 2,3 2,7 6,5 4,2 5,2 Anden fremstilllingsvirksomhed 3,4 4,1 4,9 6,5 1,5 1,9 2,8 6,0 2,9 4,2 Forsyning 3,5 4,2 2,8 4,6 1,8 3,0 3,4 6,3 2,6 4,1 Bygge og anlægsvirksomhed 3,5 4,2 5,0 6,1 1,6 2,0 2,9 4,6 3,1 3,8 Bygge og anlægsvirk. eks. bygningsinst. 3,3 4,1 5,0 6,3 1,8 2,1 2,7 4,8 3,0 3,8 Bygningsinstallation 4,0 4,7 4,5 4,8 1,4 1,8 3,4 4,3 3,3 3,9 Serviceprægede erhverv 3,6 4,3 5,2 7,5 2,3 2,9 3,9 7,7 3,3 5,0 Bilhandel og værksteder 3,6 4,3 4,7 5,8 1,6 2,0 2,7 7,4 2,8 3,8 Engroshandel med fødevarer 3,4 3,9 6,1 9,5 2,0 2,6 3,4 6,6 2,9 4,5 Engroshandel med it 4,8 5,3 4,4 7,8 1,8 2,5 4,1 8,7 2,9 4,4 Øvrig engroshandel 3,6 4,0 3,0 6,5 2,4 2,8 4,1 7,6 3,0 4,2 Detailhandel food 2,5 2,6 3,7 5,0 2,4 2,7 4,4 9,0 3,5 5,9 Detailhandel nonfood 3,0 3,4 3,4 4,1 3,0 3,6 4,7 8,6 3,9 6,1 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2,6 2,8 3,3 6,0 3,4 3,9 4,8 7,2 3,6 5,2 Godstransport 4,0 4,9 6,5 9,5 1,8 2,5 3,4 6,3 3,9 5,4 Persontransport 3,4 4,0 4,5 5,6 2,7 3,0 3,6 6,5 3,5 4,2 Telekommunikation 2,8 3,4 4,8 5,6 2,6 3,5 4,3 7,1 3,2 4,7 It virksomhed.... 2,2 3,0 4,0 6,0.. Finansiel service 3,9 4,2 3,7 5,6 1,8 2,2 2,6 8,4 2,7 4,9 Liberale erhverv.... 1,9 2,8 3,5 8,3.. Ingeniør virksomhed 2,0 2,6 3,0 4,8 1,9 3,0 3,4 7,8 2,4 4,5 Operationel service 2,8 3,1 5,8 7,6 1,9 2,2 3,9 7,6 4,0 5,1 Andre serviceprægede erhverv 3,2 3,9 4,4 7,2 2,9 3,8 3,7 6,8 3,4 5,0

SIDE 5 ets varighed Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Andel personer med fravær, pct. 62,1 62,4 62,2 53,7 63,6 57,9 59,8 sdage pr. beskæftiget 8,4 12,2 9,3 4,6 8,1 5,9 7,4 Børns sygdom 0,3 0,4 0,3 0,3 0,6 0,4 0,4 Arbejdsulykker 0,5 0,5 0,5 0,1 0,0 0,1 0,3 Barsel mv. 0,5 3,5 1,1 0,8 7,1 3,2 2,3 Andet fravær 0,4 0,4 0,4 0,2 0,3 0,2 0,3 10,1 17,0 11,6 6,0 16,1 9,9 10,7 sdage pr. fraværsperiode 4,0 4,8 4,2 3,1 3,3 3,2 3,7 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 8,4 8,8 8,5 10,5 11,7 10,7 8,7 Barsel mv. 12,5 86,0 26,1 14,6 80,1 41,6 36,3 Andet fravær 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,9 3,7 5,3 4,1 3,1 5,3 4,0 4,0 Fordeling af sygefraværsdage, pct. 1 dag 8,3 6,9 7,9 14,4 13,8 14,2 10,8 2 dage 12,8 10,0 12,1 17,1 14,8 16,0 13,9 3 5 dage 25,8 18,9 24,0 24,5 18,7 21,8 23,0 2 uger 11,0 8,7 10,4 8,5 7,1 7,8 9,2 3 uger 5,2 5,2 5,2 4,7 4,4 4,6 4,9 4 uger 4,0 3,7 4,0 3,0 3,6 3,3 3,6 Over 4 uger 32,8 46,6 36,5 27,9 37,5 32,3 34,6 Fordeling af sygefraværsperioder, pct. 1 dag 39,3 45,0 41,1 49,6 54,0 51,9 46,7 2 dage 23,6 22,0 23,1 23,9 22,6 23,3 23,2 3 5 dage 26,6 22,1 25,2 19,9 16,4 18,1 21,4 2 uger 5,8 5,1 5,6 3,4 3,2 3,3 4,4 3 uger 1,6 1,8 1,6 1,0 1,1 1,0 1,3 4 uger 0,8 0,9 0,8 0,5 0,6 0,6 0,7 Over 4 uger 2,3 3,1 2,5 1,7 2,0 1,9 2,2 Anm: sdage pr. fraværsperiode på grund af barsel er undervurderet. Arbejdsgiverbetalt andel af sygefravær Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Arbejdsgiverbetalt andel af sygefraværsdage, pct. Ved 14 dages grænse 57,9 44,5 54,4 64,4 54,4 59,9 56,9 Ved 15 dages grænse 59,0 45,5 55,4 65,4 55,4 60,8 57,9 Ved 21 dages grænse 63,1 49,7 59,6 69,2 58,8 64,4 61,8 Anm: Arbejdsgiverne har indtil 2. april 2007 skullet betale for de første 14 sygedage. Fra 2. april 2007 blev den arbejdsgiverbetalte periode sat op til 15 dage, og fra 1. juni 2008 blev den sat op til 21 dage.

SIDE 6 Region Pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder REGION Region Hovedstaden 4,0 4,8 5,4 7,1 2,2 3,0 3,9 7,7 3,4 5,0 Region Sjælland 3,4 4,0 5,1 7,1 2,2 2,7 4,0 7,4 3,3 4,6 Region Syddanmark 3,8 4,5 5,8 8,0 1,9 2,4 3,3 6,4 3,4 4,6 Region Midtjylland 3,7 4,4 5,4 7,8 1,9 2,4 3,4 7,1 3,2 4,7 Region Nordjylland 3,8 4,4 4,9 7,1 2,0 2,5 3,2 6,3 3,2 4,4 Alder Pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder ALDER Under 20 år 3,0 3,3 2,0 2,1 1,6 1,7 2,3 2,5 2,3 2,5 20 29 år 3,8 4,6 5,3 9,9 2,5 3,2 4,4 10,5 3,8 6,3 30 39 år 3,8 5,0 6,3 10,9 2,0 3,4 3,7 11,3 3,3 6,4 40 49 år 3,7 4,3 5,5 6,4 1,9 2,3 3,2 4,1 3,1 3,8 50 59 år 3,9 4,4 5,5 6,0 2,0 2,2 3,6 3,8 3,4 3,7 60 år og derover 3,6 3,9 4,5 5,0 2,2 2,4 3,1 3,3 3,0 3,3

> DI 1787 KØBENHAVN v tlf. : 3377 3377 fax : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK Individuel statistik Statistikken udkommer elektronisk og ajourføres én gang årligt. Den elektroniske sstatistik kan hentes på DI's medlemsbeskyttede sider og er gratis for medlemmer. Den online baserede sstatistik NetStat bliver tilgængelig primo oktober 2011. Virksomheder, der deltager i statistikken kan få adgang til egne fraværstal via NetStat. Læs mere på personale.di.dk Metode og begreber sprocenten er beregnet som antal registrerede fraværs timer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. I sstatistik 2010 indgår ca. 340.000 medarbejdere på DA-området. Vikarbureauer er fra og med 2009 udeladt af statistikken, da vikarernes særlige ansættelsesvilkår medfører et generelt lavere fravær end for andre lønmodtagere. I grupper med en stor andel vikarer vil fraværet dermed blive kunstigt lavt. Ændringen har ingen betydning for de overordnede resultater. Alle resultater for 2010 er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA s StrukturStatistik 2010. Arbejdsfunktionsnomenklaturen er fra og med 2010 opdateret fra DISCO-04 til DISCO-08, og 2010 er samtidig det sidste år, hvor DISCO-04 anvendes. Læs mere om metoden i dokumentationen på DA s hjemmeside. Redaktion Lola Werner REDAKTION slut 29. september 2011 Produktion Kenneth Hallberg Faigh Find sstatistik 2011: di.dk/shop/publikationer Eller læs mere: di.dk/personale/loen/statistik/ Personalestatistik/Fravaer