PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2018-2021 Serviceområde 18 Sundhed og Ældre Faktabeskrivelse Sundhed og Ældre står for følgende opgaver: Drift af plejecentre, Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Plejervederlag og hjælp til sygeplejeartikler Kontakt- og ledsagerordning Støtte til frivilligt socialt arbejde Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut samt andre sundhedsopgaver placeret på området. Fremtidsperspektiver Ældrebefolkningen er stigende i Herning Kommune. Antallet af 80+ årige forventes at stige med 37 % fra 2018 til 2028. Endvidere er der en tendens til, at borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Dette er en effekt af bl.a. udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer inden for sygehusvæsenet, fokus på faktorer, som øger sundheden samt sociale faktorer og levevilkår, som forbedres. Det bevirker et behov for fortsat fokus på individuelle forløb og rehabilitering og behov for at arbejde med at skabe mere sammenhængende forløb for den enkelte, også på tværs af sektorer. Samtidig ses der en stigende ulighed i sundhed, hvilket betyder, at ældreområdet vil blive mere opdelt i fremtiden. En gruppe af ældre vil sandsynligvis i en stor del af deres alderdom kunne klare sig selv, mens en anden gruppe ældre vil leve deres sidste år med et dårligt helbred, et dårligt netværk og et massivt træk på sundheds- og ældreområdets ydelser. Udviklingen betyder, at antallet af demente og borgere med kroniske sygdomme vil stige markant. Sundheds- og ældreområdet er udfordret og under forandring i forhold til en række områder: Det nære sundhedsvæsen Demens og kronikere Rekruttering og udvikling af de rette kompetencer Plejeboligbehovet Det nære sundhedsvæsen 81 procent af kommunerne, herunder Herning Kommune varetager nu særlige behandlingsopgaver, der tidligere blev løst på sygehusene. Det stiller krav til kommunale hjemmesygepleje og Her-
ning Kommunes Akutteam. Primo 2017 kommer Sundhedsstyrelsen med nye krav til den kommunale akutindsats, som Herning Kommune skal arbejde på at leve op til. Sygeplejen er fortsat under pres grundet den accelererede udvikling i udskrivninger fra hospitalerne. Arbejdet med kommunens genoptræningsindsats er på nuværende tidspunkt præget af spredningen på fem forskellige matrikler. Der er pladsmangel i Herning by, hvilket giver udfordringer i forhold til at tilrettelægge den optimale genoptræning for borgerne. Mange borgere bor, arbejder eller studerer i Herning by og vil derfor også gerne deltage i genoptræning der. Der vil kunne etableres et samlet genoptræningshus, gerne placeret ved Rehabiliteringscentret, hvor al genoptræning, akutindsats samt sundhedsfremme og forebyggelsestilbud placeres. Her er man tæt på svømmefaciliteter og Holing Sportscenter. Herudover er der en stor akut,- og sundhedsfaglig kapacitet på Rehabiliteringscentret. Fagligheden vil blive højnet, når personalet kommer tættere på hinanden, da de bedre vil kunne sparre og erfaringsudveksle. Stedet er tænkt som et kommunalt tilbud, der skal åbne op mod omverdenen. Dette vil give en bedre sammenhængskraft og en større udviklingsorientering, hvilket kan ske ved en større kobling til forskellige patientforeninger, oplysningsforbund og frivillige organisationer. Demens og kronikere Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen. Som følge af den stigende middellevealder og deraf følgende voksende ældrebefolkning forventes en betydelig vækst i antallet af ældre med demens i de kommende årtier. Det vurderes, at op mod 80 procent af beboerne på Herning Kommunes plejecentre i dag har demens, i mild til svær grad. Sundhed og Ældre har derfor udarbejdet en demensstrategi. Der arbejdes på en plejeboligform, hvor det bliver muligt at målrette både pleje og aktiviteter til borgere med særlige behov i forhold til deres demens. Disse borgere kan være udfordrende at rumme på de eksisterende demenspladser på plejecentrene og må henvises til specialtilbud uden for kommunen. De medicinske fremskridt, flere ældre, længere middellevetid og større forekomst af livstilssygdomme vil betyde, at antallet med kroniske sygdomme vil stige markant. Forekomsten af multisyge er ligeledes stigende. 70-80 % af sundhedsudgifterne i Danmark går i dag til behandling af borgere med kronisk sygdom. Rekruttering og udvikling af de rette kompetencer Kommunernes kerneopgave på sundheds- og ældreområdet er i konstant forandring i takt med udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Der er brug for medarbejdere med de rette kompetencer, som kan følge med udviklingen og løse de stadigt mere komplekse opgaver. Nu og i fremtiden bliver det en udfordring at rekruttere medarbejdere nok, idet ungdomsårgangene bliver mindre. Herudover må det formodes, at der er brug for yderligere personale, idet antallet af 80+-årige stiger. Alderssammensætning for medarbejderne på sundheds- og ældreområdet betyder, at der i de kommende år vil blive relativt stor personaleafgang fra området. Dog betyder tilbagetrækningsreformen, at medarbejderne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at 300 medarbejdere vil gå på efterløn eller pension inden for de næste 10-12 år. Sundheds- og ældreområdet er i konkurrence om de unge i forhold til uddannelsesvalg. Der er behov for at arbejde med ældreplejens image hos de unge, så flere får lyst til at arbejde på området. Samtidig skal der arbejdes med forebyggelse af nedslidning så medarbejderne kan holde fysisk til et længere liv på arbejdsmarkedet.
Det er samtidig vigtigt at have fokus på medarbejderne i Visitationen, som er indgangen til Sundhed og Ældre. Det er i Visitationen, borgerens funktionsniveau og behov for pleje og anden hjælp vurderes udfra det politisk fastsatte serviceniveau, og det er ofte her indsatsen koordineres. Ressourcerne i Visitationen har stor økonomisk betydning for sundheds- og ældreområdet. Plejeboligbehov Herning kommune har udarbejdet en plejeboligplan, som danner grundlag for den politiske beslutningsproces i forhold til anlægsprojekter på plejeboligområdet i perioden 2015-20. Kortlægning af plejeboligbehovet viser, at der til trods for en forbedring i borgernes funktionsniveau i fremtiden vil være brug for en markant udvidelse på plejeboligområdet. Den seneste udvikling i behovet for plejeboliger overstiger aktuelt forventningerne i plejeboligplanen. I det seneste år er der sket en stigning i ventelisten til plejecenterboliger på 30 borgere, svarende til 66 procent. Det betyder, at borgere som opholder sig på Rehabiliteringscenteret eller en anden midlertidig plads samt borgere i egen bolig ikke lige så hurtigt kan få tilbudt en plejecenterbolig. Det bevirker endvidere, at det bliver vanskeligere at sørge for, at færdigbehandlede patienter på sygehuset kan komme på en midlertidig plads. For at imødekomme udviklingen i plejeboligbehovet er det besluttet, at 16 plejeboliger på Fuglsangsø Centret åbnes i 2017. Pladserne bliver delvist finansieret via værdighedsmilliarden. Der arbejdes i Herning Kommune med, hvordan fremtidens plejeboliger skal se ud.
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Antal borgere Nøgletal Figur 1: Aldersfordeling af ansatte i Sundhed og Ældre 250 Aldersfordelingen i Sundhed og Ældre 200 150 100 50 0 under 20 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 over 70 Kilde: KRL løndata, november Figur 1 viser aldersfordelingen af de ansatte i Sundhed og Ældre november. Der er i alt 1389 ansatte i november og gennemsnitsalderen er 46 år. Figur 5: Udvikling i ventelisten til almindelig plejebolig og demensbolig Udvikling i ventelisten til almindelig plejebolig og demensbolig 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Almindelig plejebolig Demensbolig Kilde: Care, Boligmodul
Økonomi Regnskab Regnskab Budget Budgetforslag 2017 1.000 kr., 2017-priser 2015 (foreløbig) (foreløbig) Funktion Funktionstekst 00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri 1.926 845 2.469 1.487 02.32.31 Busdrift 2.097 2.246 2.225 2.218 Kommunal genoptræning og 17.882 19.007 18.560 18.514 05.62,82 vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 20.631 17.626 15.788 15.746 04.62.84 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 5.469 5.539 4.664 4.651 Indtægter fra den centrale refusionsordning -2.016-1.153-1.417-1.413 05.22.07 05.32.30 Ældreboliger -24.498-24.202-24.370-24.088 Pleje og omsorg mv. af ældre 507.966 500.205 524.688 529.547 05.32.32 og handicappede Forebyggende indsats for ældre 29.287 28.166 31.493 31.661 05.32.33 og handicappede 05.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger -113-178 -82-81 Hjælpemidler, forbrugsgoder, 05.32.35 bolig indretning og befordring 38.219 43.606 40.848 40.574 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af 2.617 2.624 2.617 2.610 05.32.37 døende i eget hjem Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 13.245 9.276 9.413 9.388 05.35.40 05.35.52 Botilbud til midlertidigt ophold 10 0 0 0 05.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 2.567 2.413 2.308 2.301 05.72.99 Øvrige sociale områder 3.219 3.200 3.192 3.185 I alt 618.508 609.220 632.396 636.300 Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Effektiviseringsmuligheder På baggrund af udviklingen i det nære sundhedsvæsen har Sundhed og Ældre kontinuerligt fokus på af effektivisere driften. Løftet på området i forbindelse med udmøntning af værdighedspolitikken giver mulighed for prioriteringer, som gør området økonomisk lidt nemmere at håndtere. Værdighedsmilliarden har blandt andet givet mulighed for, at åbne nogle ekstra plejeboliger, jf. afsnittet om plejeboligbehov. Endvidere er skabt økonomisk mulighed for en højere faglighed i plejen og bedre muligheder for at tage individuelle hensyn i plejen og hverdagen. Endelig vil en styrkelse af sygeplejen betyde en bedre håndtering af den øgede mængde af komplekse og ikke akutte opgaver overfor de ældre medicinske borgere eller borgere med kroniske sygdomme samt være med til at undgå indlæggelser.