MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?



Relaterede dokumenter
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Handleplan for tilgængelighed ift. Aarhus Kommunes Handicappolitik.

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Trafikpolitik Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Shared space erfaringer og anbefalinger

Forslag til opgradering af Langmarksvej

Cykelstiplan Indledning

Status på handlekatalog til realisering af sundhedspolitikken

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

UDKAST. Rudersdal Kommune

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

f f: fcykelpolitikken

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Borgermøde 6.juni 2017

Trafikpolitik for Korsholm Skole og Korsholm Børnehave

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Bilag 1: Handleplan 2017 og 2018 for Teknik- og Miljøområdet. TMU 1. marts 2017

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Løsningsmodeller Vej- og stiklassificering Nuværende klassificering Forslag til justeringer af klassificering Resultater...

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009

Velkommen til Borgermøde information og dialog

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Trafik og Infrastruktur

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafikken omkring Langmarksvej

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Erfaringer om processer og resultater

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Ishøj, en sund kommune for alle

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

Vision Greve - hvor livet er grønt

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Ishøj, en sund kommune for alle

Borgermøde Helhedsplan Skørping

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Udtalelse. Svar på forespørgsel om trafiksikkerhed

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Helhedsorienteret, koordineret og

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Strøtanker om trafikplan i Viborg Kommune. Drøftelse i Teknisk Udvalg

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE

Nedlæggelse af fodgængerfelter

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Smørhullets trafikpolitik

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Trafikdage Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

Trafikpolitik, Lem Stationsskole

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Solbjergskolens Trafikpolitik

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Dansk Cyklist Forbund Gentofte

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

I dialog med felten -Giver det værdi?

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

Trafiksikkerhedsudvalget

Transkript:

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step

HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING: Trafik og Veje Grønne områder Byarkitektur Sundhed og Omsorg Rådgiver (Rambøll)

OVERORDNET MÅLSÆTNING VISION Mere gang i Aarhus MÅLSÆTNING At understøtte arbejdet for mere mobilitet i Aarhus ved at forbedre forholdene for fodgængere og dermed sikre mere gang i Aarhus.

PROCESSEN STRATEGIEN STØTTER OP OM: FÆLLES WORKSHOPS Eksisterende tiltag Nye mål og ønsker Kommuneplan Sundhedspolitik Skolevejsanalyse Grøn stiplan Resultatet samlet i overordnede temaer Trafiksikkerhedsstrategi Trafikplan for Aarhus Midtby

FODGÆNGERSTRATEGIEN

STRATEGIENS INDHOLD Forord Vision og mål Tilgængelighed Fremkommelighed Tryghed og sikkerhed Ophold og faciliteter Guidelines Fire temaer opbygget efter samme skabelon: Hvorfor fokus på tema? Sådan arbejder vi med tema Relaterede planer og strategier Indsatser Eksempler på: Tema i det grønne Tema i Midtbyen Tema udenfor Ringgaden Guidelines til hvert tema bagerst i strategien

TILGÆNGELIGHED Indsatser: Designmanual for udformning af fodgængerarealer Sådan gør vi i Aarhus revideres og udbygges Øget brug af tilgængelighedsrevisioner HVAD ER TILGÆNGELIGHED? Mange fodgængere har nedsat mobilitet, der kræver særlige forhold omkring tilgængelighed. Det kan være handicappede, folk med nedsat bevægelses- eller synsfunktion, ældre eller små børn. Disse grupper skal også have mulighed for at færdes som fodgængere på en sikker og ordentlig måde.

TILGÆNGELIGHED I DET GRØNNE BALLEHAGE STRAND

FREMKOMMELIGHED Indsatser: Forbedrede forhold i kryds Sammenhængende stisystem Cykelparkering Fokus på fodgængere ved vejarbejde Snerydning Revision af Retningslinjer for særlig råden over vejareal HVAD ER FREMKOMMELIGHED? For fodgængere handler fremkommelighed om, at der findes gode fodgængerarealer, som giver den korteste og mest logiske rute til deres mål. Samtidig vil fodgængerne gerne kunne bevæge sig frit, og ønsker i mange tilfælde at kunne bevæge sig med en vis hastighed. Fodgængerne ønsker ikke større omveje, og derfor er krydsningsmuligheder væsentligt for deres fremkommelighed.

FREMKOMMELIGHED I MIDTBYEN BREDT FODGÆNGERFELT

TRYGHED OG SIKKERHED Indsatser: Belysning Klassificering af stier i det grønne Analyse af fodgængeruheld Brug af trafiksikkerhedsrevisioner Løsninger i lokalplaner Forhold i kryds HVAD ER TRYGHED OG SIKKERHED? Tryghed og sikkerhed er væsentligt for, hvor fodgængerne færdes. Sikkerhed handler om, at fodgængerne kan færdes uden væsentlig risiko for at blive involveret i uheld med andre trafikanter. Tryghed handler om, hvordan fodgængerne oplever sikkerheden. Fodgængerne skal kunne bevæge sig rundt uden at frygte eksempelvis overfald.

TRYGHED OG SIKKERHED UDENFOR RINGGADEN SKOLEPATRULJER

OPHOLD OG FACILITETER Indsatser: Afstand mellem boligområder og rekreative områder Byrum for alle Byinventar Udnyttelse af vente til bevægelse og oplevelser Gåture med læring/hjemmeside HVAD ER OPHOLD OG FACILITETER? Ophold og faciliteter handler om at give fodgængerne oplevelser på deres tur eller mulighed for at tage et hvil undervejs. Renhold og vedligehold

OPHOLD OG FACILITETER I DET GRØNNE FITNESSPLADSER

NEXT STEP Godkendelse på chefniveau Politisk godkendelse Implementering i relevante forvaltninger

TAK