SSådan kan du arbejde med mobbehåndtering i dagtilbud Af Sandie Malene Ravn Nielsen, Adjunkt ved Act2learn, Professionshøjskolen UCN
I denne tekst præsenterer vi, hvordan I kan arbejde med mobbehåndteringsmodellen i dagtilbud. Teksten er en bearbejdning af den overordnede tekst Mobbehåndteringsmodellen af Stine Kaplan Jørgensen, som I finder i grundmodul 2. Denne kan med fordel læses først, da den udfolder de forståelser, der ligger til grund for modellen. Formålet med denne tekst er at vise, hvordan håndteringsmodellen kan forstås og anvendes i dagtilbud. I den forbindelse inddrager vi modulets case som eksempel. Håndteringsmodellen er bygget op af følgende elementer: dataindsamling, analyse af data, planlægning af data, afprøvning af handlinger og evaluering af prøvehandlinger. Se også modellen herunder. Modellens cirkulære form lægger op til, at I efter evaluering kan blive nysgerrige og undersøgende på jeres praksis igen, hvorefter arbejdet med modellen gentages. Modellen kan anvendes til at arbejde systematisk med de børnegrupper, hvor mobbemønstre begynder at tegne sig. Begreber som social eksklusionsangst og værdigheds- og foragtproduktion kan bruges i arbejdet med at analysere mobbemønstre og derigennem skabe tryggere fællesskaber. Modellen anvendes også til at planlægge og arbejde med aktiviteter, som understøtter en aktiv og værdig deltagelse i lege eller børnefællesskaber. Den særlige styrke ved håndteringsmodellen er, at det, I planlægger og afprøver, sker på et informeret og reflekteret grundlag, fordi I først har været nysgerrige og undersøgende på egen praksis. 2
Dataindsamling hvordan kan man indsamle data i dagtilbud? Jeres arbejde med håndteringsmodellen kan indledes på mange forskellige måder. I kan f.eks. tage afsæt i konkrete hændelser og oplevelser, der viser tegn på mobbemønstre. I kan også tage afsæt i jeres beskrivelser af forskellige politikker og diskutere, hvordan de bliver omsat i hverdagen. I kan også indlede med at vurdere jeres praksis på et personale- eller stuemøde. Det kan I gøre ud fra nogle af de begreber, som I er blevet introduceret for i dette modul samt de foregående. Dermed skærpes jeres analytiske blik for tegn på mobbemønstre. Dette kunne være spørgsmål som: Hvordan produceres værdighed i vores dagtilbud, både overordnet og i de mindre fællesskaber? Hvordan produceres foragt? Hvordan viser social eksklusionsangst sig i dagtilbuddets miljø, og hvilke tegn kan vi se på det? Hvordan får børnene adgang til deltagelse i børnefællesskaber i vores dagtilbud? På baggrund af jeres dialog og vurdering er hensigten, at I bliver nysgerrige på at undersøge en afgrænset del af jeres praksis. I undersøgelsen skal I først og fremmest vide, hvad I undersøger. Derfor formuleres et konkret undersøgelsesspørgsmål, som I er enige om rammer det, I er nysgerrige på at vide mere om. Med andre ord: Hvad spørger I om, og hvorfor stiller I dette spørgsmål? Når undersøgelsesspørgsmålet er formuleret, skal der laves aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår de gør det, hvor lang tid man har til det, og ikke mindst hvornår man mødes for at analysere det indsamlede data. I den forbindelse kan det være en fordel at få italesat i personalegruppen, hvordan I kan håndtere dét at blive genstand for undersøgelse af egen 3
praksis. Det kan være sårbart, og man kan føle sig udstillet. Derfor kan dette være en god anledning til at få talt om jeres tryghed som personalegruppe, og hvordan I kan undersøge og udvikle praksis på en konstruktiv måde. Husk på, at I, i håndteringsmodellen, arbejder ud fra en fællesskabsorienteret tilgang, hvor det ikke er det enkelte individ, der alene ejer en forkert adfærd; alle er indvævet i kulturen, og det er den, I vil forandre. Når I er optaget af at undersøge kulturen, er det vigtigt, at I har øje for både børnenes roller, de voksnes roller, strukturen, pædagogikken og rummet. Det betyder, at I skal vælge metoder, der gør det muligt at undersøge flere af ovenstående parametre. Det er ligeledes afgørende vigtigt for jeres undersøgelse, at metoden passer til det, I vil undersøge. Her nævner vi nogle af de forskellige metoder, I kan anvende i dagtilbud. Videosekvenser, som f.eks. små videofilm af samspil mellem jer og jeres børnegruppe; systematiske observationer, hvor systematikken består i tidspunkter/situationer og indhold, som knytter an til jeres undersøgelsesspørgsmål; optællinger, f.eks. af hvilke børn I er i kontakt med i løbet af dagen og hvor mange gange; praksisfortællinger, som f.eks. små fortællinger i en logbog om sociale processer mellem børn og med fokus på jeres måde at interagere med børnene på; eller børneinterviews, børnetegninger eller fotos, og forældreinterviews, f.eks. med fokus på børns venskaber og trivsel. DATAINDSAMLING eksemplificeret gennem modulcasen Det pædagogiske personale bliver nysgerrige på, hvad der sker i gruppen blandt både børn og voksne, der medskaber Olivers position og fortælling. De kommer frem til, at de helt konkret vil undersøge, hvad der sker i og omkring de lege og fællesskaber, Oliver deltager i eller forsøger at få adgang til. Dette vil de gøre ved at lave observationer af børneinitierede lege tre forskellige tidspunkter på dagen. De personer, der skal lave observationerne, er både én fra stuen og to andre for at få flere øjne på. De bliver enige om, at den, der observerer, skal forsøge så vidt muligt ikke at påvirke situationen, men holde sig så usynlig som muligt. De laver klare aftaler for, hvem der har ansvaret for at observere fællesskaberne de forskellige dage, og hvilke tidspunkter på dagen observationerne skal laves. De aftaler at lave observationer dagligt i en uge. De er enige om, at det omkringværende personale også skal indgå i observationerne. Dvs. at der også skal nedskrives, hvor de er i situationen, og hvad de gør og siger. I den forbindelse får de italesat, at formålet ikke er at udstille de forskellige kolleger, men at blive klogere på, hvad deres rolle er. Analysen af observationerne skal laves på næstkommende personalemøde. 4
Analyse hvordan kan man forstå og analysere det datamateriale, man har indsamlet, ud fra et fællesskabsorienteret perspektiv på mobning? Hvordan I går til analysen, afhænger af, hvilken type data I har, og hvilket undersøgelsesspørgsmål I arbejder med. I dette afsnit giver vi eksempler på, hvordan I kan gøre. De fire tegn på mobbemønstre som analysekategorier Til at starte med kan I forholde jer til de fire tegn på mobbekultur. Teksten, der beskriver dette i et overordnet perspektiv, finder I i grundmodul 2. I det følgende udfolder vi de fire tegn på mobbekultur med eksempler fra dagtilbud. 1. Social eksklusionsangst og utryghed: Hvilke tegn kan vi se på en utryg kultur, hvor der er frygt for eksklusion? Eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk: Nogle børn tør ikke komme med ideer eller fortælle om det, de har på hjerte, f.eks. til samling. Børn søger ikke nye legekammerater, men bliver sammen med dem, de plejer at være sammen med. Børn tør ikke forsvare andre børn. Børn fortæller ikke til de voksne, hvad de oplever, da de er bange for, hvad der så vil ske. 2. Sociale og moralske ordener: Hvilke tegn er der på grupperinger i børnegruppen? Hvilke tegn er der på hierarkier? Hvilke tegn er der på kulturens normer for passende og upassende adfærd? Eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk: faste grupperinger, børnene er optaget af, hvad man må og ikke må, og er hurtige til at slå ned på forkert adfærd. Politiagtig adfærd med fokus på at fortælle de voksne om det eller at irettesætte hinanden. Nogle grupper synes højere i hierarkiet end andre og oplever det som deres ret at bestemme over andre børn. 3. Foragtproduktion og ekstreme eksklusioner: Hvilke tegn er der på, at den sociale eksklusionsangst fører til eksklusioner? Hvilke tegn er der på foragtproduktion, og hvordan kommer den til udtryk? Eksempler på, hvordan den kan komme til udtryk: Bestemte ting eller væremåder foragtes. Nogle børn bliver altid eller næsten altid holdt ude. Nogle børn er nærmest usynlige for fællesskabet. 4. Dominerende fortællinger, der legitimerer mobning: Hvilke fortællinger ligger bag foragtproduktionen, og er der tegn på normer og adfærd, som de omkringværende kræfter er med til at legitimere. Eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk: Børn, der af fællesskabet vurderes som forkerte eller mangelfulde, er det o.k. at holde ude af leg; f.eks. børn, der ikke kan tale dansk, børn, der ikke lever op til gældende kønsnormer el.lign. Udvid gerne ovenstående med eksempler på tegn på mobbemønstre fra jeres egen praksis. 5
De mange kræfter, der indvirker på kulturen Igennem jeres analysearbejde er det vigtigt også at spørge ind til de forskellige kræfter, der kan være på spil, og som indvirker på kulturen. Det er f.eks. den fysiske indretning, dagens struktur, de forskellige aktiviteter, og hvordan de planlægges og gennemføres, dagtilbuddets regler og normer, forældre og forældresamarbejde, de pædagogiske værdier, og hvordan de kommer til udtryk. Dette udfoldes i modulets kernetekst. I analysearbejdet er det ligeledes vigtigt at holde fokus på den fællesskabsorienterede tilgang til mobbemønstre og være opmærksom på ikke at falde i en individorienteret tilgang. Parentesmetoden En strategi kan også være at analysere jeres datamateriale med parentesmetoden (Rabøl Hansen, 2015). Med inspiration fra denne metode kan I gøre følgende: Med udgangspunkt i jeres materiale sætter I først en parentes om barnet/børnene, der er ramt af mobning, eller som bliver ekskluderet. Kig i stedet på dagtilbuddets sociale liv/kultur. Drøft, hvordan I arbejder for at skabe et trygt miljø, og hvordan det træder frem i jeres data. Beskriv, hvilken kultur I gerne vil bidrage med at udvikle. Ophæv derefter parentesen, og drøft, hvad I ud fra datamaterialet kan se, der er på spil for de enkelte børn. Drøft, hvordan det sociale liv i dagtilbuddet hænger sammen med det enkelte barns muligheder for at få oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Drøft, hvordan I som fagprofessionelle kan bidrage til at skabe en bedre kultur/et pædagogisk inkluderende miljø, hvordan I kan støtte det enkelte barn til at blive en del af et værdigt fællesskab, og hvordan I kan styrke jeres samarbejde omkring den gode pædagogiske kultur. Dette sidste led giver anledning til en diskussion om, hvilke tiltag I vil planlægge. ANALYSE eksemplificeret gennem modulcasen Efter perioden med dataindsamling begynder personalet at analysere på observationerne. De ser efter fællestræk i observationerne, og hvad der adskiller dem fra hinanden. Her inddrager de nogle af de forskellige kræfter, der kunne være på spil. De analyserer også observationerne med de fire tegn på mobbekultur. Det, der træder frem i analysen, er, at både børn og voksne har mange negative forventninger til Oliver. Dvs. at observationerne viser en eksklusion af Oliver og viser fortællinger, der gør det legitimt at udelukke ham fra en leg. Han slår jo! Observationerne viser også, at når det lykkes Oliver at komme med i en leg, så 6
bliver han positioneret nederst i legehierarkiet, dvs. den funktion, de andre ikke vil have, ligesom hans initiativer ikke følges. Analysen peger også på, at Oliver undervejs forsøger at få en mere gyldig rolle i legen. Når dette ikke lykkes, opstår konflikterne. Ufrivilligt kommer personalet til at understøtte Olivers position ved ofte ikke at være tæt nok på legen til at kunne hjælpe med forhandlingerne i legens forløb og ved deres forventninger til Oliver. Planlægning af tiltag hvad sigter vi efter, og hvad risikerer vi? På baggrund af analysen planlægges konkrete tiltag. Det kan være en god idé at planlægge flere tiltag, der igangsættes sideløbende, men det er vigtigt, at I er realistiske i forhold til, hvad der praktisk kan lade sig gøre i en afgrænset periode på f.eks. 2-3 uger. I jeres planlægning er det igen vigtigt at understrege, at de tiltag, I planlægger, vedrører alle kræfter omkring børnene, f.eks. indretning, struktur, aktiviteter, regler, normer, forældre og pædagogiske værdier. I forbindelse med planlægningen er det vigtigt at gøre sig didaktiske overvejelser, som handler om ati forholder jer til hv-spørgsmålene (hvad, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor). Til dette kan I anvende en didaktiske model. Måske bruger I allerede en didaktisk model; f.eks. SMTTE modellen eller Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel m.fl. eller I kan eksperimentere med en model. I planlægningen af tiltag skal I ligeledes formulere, hvilke tegn I ønsker at se i hverdagen på, at jeres tiltag virker efter hensigten. I skal beslutte, hvordan I vil indsamle information undervejs i processen, så I har noget materiale at evaluere på. Til dette kan I anvende nogle af de metoder, der er beskrevet i afsnittet om dataindsamling. Når I planlægger tiltag, forholder I jer til, hvad I sigter efter dvs. hvad målet er med jeres tiltag. I den forbindelse skal I også overveje, hvad I risikerer med de valgte tiltag. Med andre ord, hvad kan bagsiden af medaljen være? Der vil ofte være risici forbundet med et tiltag, men det må ikke føre til handlingslammelse. Ved at diskutere risici og være reflekteret over jeres tiltag kan I imødekomme de faldgruber, der kan være, og justere jeres tiltag derefter. Læs mere om dette i grundmodul 2. PLANLÆGNING AF TILTAG eksemplificeret gennem modulcasen Det personale, der har lavet analysen, bliver optaget af at lave ændringer med det samme. De bliver dog opmærksomme på, at deres kolleger ikke har været i samme proces, og beslutter, at de konkrete tiltag skal udarbejdes i fællesskab. De vil rammesætte en proces på næste personalemøde. 7
Først en diskussion om leg hvordan forstår de leg, hvordan er pædagogikken omkring leg, hvilke forventninger har de som voksne til børns leg? De får øje på, at deres pædagogik omkring leg er utydelig for børnene, og at børnene måske kan opleve at være overladt til sig selv. De antager, at denne utydelighed fører til utryghed. Dernæst tiltag. De beslutter, at de vil lave en tydeligere rollefordeling hos personalet, der giver dem mulighed for at være tættere på de børneinitierede lege. Derudover vil de som en prøvehandling etablere en legegruppe med Oliver og to andre drenge, hvor den voksne er helt tæt på legen og aktiviteterne og kan støtte børnenes forhandlinger, sætte ord på initiativer og holde fokus på værdighedsproduktionen. Afprøvning hvilke fremgangsmåder kan man anvende i dagtilbud? I afprøvningen gennemføres de tiltag, I har planlagt. Forudsætningen for en vellykket gennemførelse er en god planlægning, hvor det er klart for alle i personalegruppen, hvad der skal foregå, hvem der skal deltage dvs. hvilke børn og hvilke voksne, hvordan tiltagene skal gennemføres, samt hvornår dvs. på hvilke dage og tidspunkter i den planlagte afprøvningsperiode. Endvidere er det vigtigt at indsamle dokumentation i afprøvningsperioden. Det er i afprøvningen, at de gode idéer fra planlægningsfasen skal testes. Det er ikke alt, I kan være forberedt på, og ikke alt, der virker efter hensigten. Derfor skal I i afprøvningen have blik for tegn på succes, men også tegn på det modsatte. Hvis jeres tiltag har en negativ indvirkning på kulturen, skal I afbryde tiltaget. AFPRØVNING eksemplificeret gennem modulcasen Pædagogen, der er i Olivers gruppe, har besluttet at dokumentere tiltaget ved at bruge deltagerobservationer med fokus på de fortællinger, der er om Oliver i legegruppen. De første gange, legegruppen er sammen, har pædagogen planlagt en aktivitet, de skal være fælles om. I disse aktiviteter er der plads til også at følge børnenes initiativer, og det giver hende mulighed for at være nysgerrig på, hvad børnene er optagede af. Tredje gang er det børnene, der bestemmer, hvad de vil lege. Pædagogen er med i legen, og hun veksler mellem forskellige positioner: at gå bag ved og give følgeskab til børnene, at gå ved siden af og have en rolle i legen og at gå foran og berige og inspirere legen samt støtte børnenes deltagelse. Efter de første gange beslutter hele personalegruppen, at de har brug for også at dokumentere de tegn, som viser sig uden for legegrupperne. 8
Pædagogen fra Olivers gruppe ser tegn på, at Olivers idéer følges i legegruppen, og at de andre børn har nye fortællinger om Oliver. Han er nu meget mere end ham, der slår. Evaluering hvad har vi ændret, og hvad giver det anledning til? I evalueringen er der fokus på, hvad I har lært af processen med at gennemføre tiltagene, samt på børnenes udbytte af de gennemførte tiltag. Dernæst tages der stilling til, om der skal ske varige ændringer i dagtilbuddets praksis på baggrund af de erfaringer og den viden, tiltagene har givet jer. Evalueringen tager udgangspunkt i de succeskriterier (tegn), der er opstillet i udarbejdelse af tiltagene. Nåede I det, I ville? Hvad lykkedes i forhold til de tiltag, der var planlagt? Hvorfor lykkedes tiltagene? Her er det vigtigt at tænke ud af boksen og reflektere over alle de faktorer, der er medvirkende til, at tiltagene lykkes. Det kan f.eks. være, at tiltagene var godt planlagt, så alle vidste, hvad de skulle, at der var afsat tid i kalenderen til at gennemføre tiltagene, og at det blev prioriteret, at børnegruppen fungerede godt sammen, at gruppestørrelsen var perfekt, at børnene var motiverede for at deltage, at de voksne var motiverede og godt forberedte på, hvad der skulle ske de enkelte dage, at forældrene bakkede op, så de børn, der var med, mødte op de dage, tiltagene blev gennemført, samt at tiltagene blev gennemført i et afgrænset lokale uden forstyrrelser osv. Hvis ikke I har nået det, I ville, skal det drøftes, hvilke faktorer der har forhindret jer i at gennemføre de planlagte tiltag. Gå systematisk til værks, og brug evt. nogle af punkterne ovenfor. I forhold til børnenes udbytte er det vigtigt, at evalueringen har fokus på, hvordan børnene profiterer af de gennemførte tiltag. Hvordan kan vi se, at værdighedsproduktionen i børnegruppen er øget? Hvordan kan vi se, at eksklusionsangsten er mindsket? Til sidst skal personalegruppen tage stilling til, om der på baggrund af de afprøvede tiltag skal ske varige ændringer i den daglige pædagogiske praksis. Det kan f.eks. være i forhold til gruppesammensætning, de voksnes rolle, når børnene har fri leg, eller hvad, det nu er, man har fundet ud af i evalueringen. EVALUERING eksemplificeret gennem modulcasen Personalet evaluerer på deres tiltag: etablering af legegruppe med Oliver og to andre drenge, samt at to faste voksne fra Olivers stue skiftes til at være tæt på Olivers legegruppe, når de har fri leg. De voksne sætter ord på børnenes initiativer og intentioner i legen. 9
I evalueringen viser det sig, at de tre drenge er kommet rigtig godt i gang med at lege sammen på flere forskellige tidspunkter af dagen. F.eks. er Oliver begyndt at komme tidligere om morgenen, fordi han gerne vil i børnehave og lege med Oskar og Alfred. De to drenge spørger også efter Oliver, hvis han er fraværende. Olivers legeidéer har værdi, og han bidrager til legen på lige fod med de andre to. I situationer, hvor de to andre drenge ikke er i børnehave, kan Oliver stadig have vanskeligheder med at komme med i en leg. Stuens voksne har de fleste dage været tæt på drengegruppens leg i middagsstunden. Det har betydet, at de har kunnet støtte legen med ideer i de situationer, hvor der var risiko for opbrud. De har støttet børnene i at løse konflikter og givet dem strategier til at forhandle med hinanden, således at legen har kunnet fortsætte. De dage, hvor de voksne ikke har været tæt på drengenes leg, har der været flere brud i legen. Det, der har haft størst udbytte for børnene, er, at de er blevet bedre til at kommunikere sprogligt i deres leg, og derved er de blevet bedre til at dele deres intentioner, idéer og krav med hinanden. På baggrund af evalueringen beslutter personalet at etablere legegrupper for flere af børnene i dagtilbuddet samt at udvide Olivers legegruppe med et barn mere. De beslutter også at omstrukturere dagen, så der er flere voksne til rådighed for børnene, når der er fri leg. 10