Kyrie Eleison, Herre, forbarm dig over mig Prædiken til høstgudstjenesten 6. september, 14. s. e. trin. Af Kristine S. Hestbech Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Rom 7,15-19 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte:»jesus, Mester, forbarm dig over os!«da han så dem, sagde han:»gå hen og bliv undersøgt af præsterne!«og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte:»var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?«og han sagde til ham:»stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«luk 17,11-19 Når man på Færøerne, vandrer ud af bygden og op i fjeldet støder man på et tidspunkt på en sten. En lidt stor sten som ligner så mange andre sten i fjeldet, 1
og så alligevel anderledes, for den er helt glat og fin ovenpå. Berørt af menneskehænder igennem århundreder og stenen kaldes for Kyrie-Eleison-stenen. For her, ved den sten, kan man en sidste gang vende sig om og se ned på bygden og kirken og bede sin bøn: Kyrie Eleison, Herre, forbarm dig over mig, inden man begiver sig op i fjeldet, som er stormenes og tågens, fuglenes og fårenes sted. Kyrie-eleison-stenene, der er som en forlænget Guds arm nede fra kirken. På en gang betryggende, fordi Gud er med mig, og samtidigt utrygt, for stopper Han så her, ved stenen? Og der stod de, de ti spedalske, ved grænsen mellem Samaria og Galilæa, mellem den nordlige vestbred og Israel oppe ved Tiberias sø i nord. Der stod de, de ti. 2
Og hvor mon de var på vej hen? På vej ud? Væk? Eller ind? Hjem? Måske står de og vipper og ved ikke rigtigt hvad de skal. For KAN de tage hjem? Eller er de udstødt og derfor på vej væk? Står de der og kigger tilbage mod det kendte inden de flygter ud i bjergene, hvor de er overladt til naturen og skæbnen? Vi ved det ikke. Kun at de ser en mand komme gående og de råber: Kyrie Eleison. Forbarm dig over os, Herre. Vidste de at det var Guds søn de så? Kunne man se det på ham? Eller mærkede de det intuitivt som når mennesker intuitivt igennem århundreder har lagt hånden på den samme sten og mærket en kraft og en styrke fra den? 3
Og Jesus går hen mod dem, og beordrer dem lige ned i byen og templet igen, for at blive undersøgt af præsterne. Og uden at sige et ord, gør de det. Tænk, at de gør det. Sikken et mod. For de har højst sandsynligt været forment adgang til byen og templet fordi de var urene og nu går de lige lukt ned i løvens mund igen. Uden at sige et ord. De går derhen hvor ingen ønsker dem. Og på vejen bliver de rene. Rene. Ikke helbredt som man måske ville synes var et mere passende ord. Men rene. For spedalskhed har meget lidt at gøre 4
med den sygdom vi normalt kalder for spedalskhed. Den findes i subtropiske områder men er sjælden, da 95 % af jordens befolkning er født immune overfor den. Det, som biblen kalder for spedalskhed, ville vi kalde for svamp, psoriasis eller andet udslæt. Og Moseloven de 5 mosebøger - er ret overraskende for den beskriver at tøj og huse også kan rammes af spedalskhed. Præsten syner båder huse og mennesker, og er sygdommen ikke i forandring, så er huset eller mennesket rent! 3 mos 13-14. Vokser spedalskheden derimod erklæres man uren. Loven er ikke optaget af om det smitter, som sygdom, men om at det besmitter og besudler. Derfor må spedalske ikke være sammen med andre og andre skal holde sig på afstand for ikke at blive urene. Det handler altså ikke om ikke at blive syg. Men om at forblive ren. For er du uren kan du ikke være det guddommelige nær. 5
Gud er, i jødisk forståelse, altså ikke i det urene. Og i Talmud, som er kommentarer til Toraen, de 5 Mosebøger i Det gamle Testamente, bliver det endnu mere spændende, for her peges der på at spedalskhed også kan komme af sladder, løgn, bagtalelse og løs tale. Spedalskhed er altså en snigende fortæring af de renes samfund som trænger sig ind ved at sætte sine mærker på et medlems krop. Besmittelsen og besudlelsen kan altså komme af indre tanker og ydre ord, jf. Paulus vise ord om at det gode jeg vil gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg. En psykologisk spedalskhed, og det følger med op i middelalderen hvor man kunne sprede rygter om en leder, en præst eller en politiker at han havde sygdommen. 6
Det kunne bringe ham til fald, som rygter om sex, økonomisk misbrug og andet miskmask kan i dag. Se det for jer, Bill Clinton (I did not have sex with that woman) og Berlusconi sammen med den britiske lord Sewel, nu bedre kendt som lord Coke, der står der oppe på bjerget ved stenen og råber: Herre, forbarm dig. Og efter den sorte død, pesten, i 1300-tallet blev spedalskhed brugt af det nye rige borgerskab som synonym for de fattige som sådan. De fattige, som man derfor uden skam kunne lægge afstand til og fnyse ad. De fattige blev de urene. Og behandlet derefter. Og man kan jo ryste på hovedet og tænke; godt vi ikke lever i den sorte middelalder, 7
men kan sidde her i kirken denne høstsøndag, og rene af hjertet takke for vores overflod. Men spørgsmålet er, om vi mon stadig har den samme tankegang? At noget eller nogen kan snige sig ind i vores samfund og ødelægge det, - gøre det urent? Antisemitismen, synet på sigøjnere eller homoseksualitet har haft den status langt op i vores tid. Og AIDS blev faktisk kaldt for nutidens spedalskhed i 80erne og 90erne, og mange HIV og AIDSsyge følte og føler sig også som sådan. Som udstødte urene. For mange spiller muslimer, indvandrere og asylansøgere samme rolle. - Nutidens spedalske, der kommer og gør vores samfund urent. Det er et tankeeksperiment værd at tænke igennem, hvor spedalskheden optræder i ens egen opfattelse af omverdenen. Hvad bringer frygt til dig? 8
Hvad styrer dig igennem frygt? Når folk ikke tør gå uden for en dør når det er mørkt er det så ikke også frygten for spedalskheden derude i form af mørkemænd der vil slå dig ned og tage dine penge? Og er alle alarmerne vi sætter på vores huse ikke også frygten for spedalskheden i form af østeuropæere der kommer herop i store varevogne, for at snuppe alle vores goder? Og er tiggerne på gaderne ikke også spedalskheden fordi der bag hver en tigger sikkert er en kæmpe organisation der står på spring for at tage din sidste 10er? Og er konventionelle landmænd også ved at blive urene og udstødt, fordi de forurener vores grundvand med pesticider og behandler grise som svin? - Talmud ramte ikke helt ved siden af, når den skrev at sladder, bagvaskelse og løs tale kunne slå ud som spedalskhed. 9
Det drejer jo billedet lidt mht hvem der står deroppe på bjerget og råber: Herre, forbarm dig over os. Ja, der bliver trangt, der, ved Kyrie Eleison-stenen, ikke? Jesus bliver tilsyneladende ikke selv uren, selvom han omgås urene. Måske er han født immun, som Guds egen åbenbaring, der kan være i urenheden uden at besudles af den, og alene ved at være tilstede, som han er hos de ti spedalske, gøre urenheden ren. Han kan spise med toldere og syndere, være blandt urene, blive korsfæstet på den skammeligste måde uden at miste sin hellighed som Guds søn. Vi siger tit at Jesus skaber et fællesskab af forkastede, men måske er det mere rigtigt at sige at han skaber et fællesskab af rensede. At ved at være tæt ved ham bliver man ren. Som den ene af de 10 der vender om 10
- og altså aldrig når frem til templet og præsterne, og får at vide at hans tro har gjort ham ren. Han bliver altså ren fordi han er hvor Kristus er. Og Kristus er hvor din tro er. På den måde bliver kirken her til Kyrie-Eleison-stenen, hvor vi, sikkert mere urene end rene, hvis vi skal være ærlige, kan lægge hænderne på hjertet og sige tak til Vorherre, for stort og småt, som vi gør, denne høstdag, fordi vi får mulighed for at lægge lidt af vores urenhed fra os, der, hvor han er, med bønnen, Kyrie Eleison, Herre, forbarm dig over mig. Stilhed 11
Kirkebøn Almægtige Gud Tak for mangfoldigheden. Tak for pladsen og Helligåndens kraft. Tak for edderkopper og ørentviste i sengen fugleklatter på ruden og myg i øret. Ensemblet Kyrie Eleison Tak for rodet og forfaldet og dit storsind at du er os nær i vores urenhed. Tak for at du ikke pløjer og sår og luger os i sjælen men lader os gro uplanlagt og vildt afsted så vi indimellem bliver ret uskønne og sære. Ensemblet Kyrie Eleison Vi ber dig, almægtige Gud, lær os at holde ud og holde af så vi dømmer mindre hårdt og bliver mindre bange for andre mennesker. Ensemblet Kyrie Eleison Vi ber for hele denne jords overlevelse. 12
Vi ber for skovene, planterne og dyrelivet Vi ber for vores medmennesker Vi ber for dem der flygter og sulter og er rædselsslagne Vi ber for dem der får folk til at flygte og sulte og blive rædselsslagne Vi ber for alle os urene, og alle de andre, mød os barmhjertigt og giv os aldrig op. Amen ensemblet Kyrie Eleison Suppe i præstegårdshaven og auktion indsamling til julehjælp Næste søndag 11 Helle Næste søndag igen, 20. 9 sogneudflugt. 13