Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case for spiserobotter... 6 Forudsætninger for spiserobotter... 6 Borgere i målgruppen for Bedre brug af hjælpemidler... 9 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud... 9 Organisatoriske forandringer... 15 Dialogredskab... 15 Organisatorisk parathedsmål... 15 Om udbud... 16 Teknologi... 17 Faktaark om metoden bedre brug af hjælpemidler... 17 Bevilling og finansiering... 19 Fælles viden... 22 Velfærdsteknologisk landkort... 22 Regionale netværk... 22 Side 2 af 22

Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i 2014. En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 22

I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nettogevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er u d- gangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig impl e- mentering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 22

Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring tekn o- logien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række ve j- ledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for bedre brug af hjælpemidler. Figur 2 - Gevinsttræ for bedre brug af hjælpemidler Side 5 af 22

Business case for spiserobotter Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, unders ø- ges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for Bedre brug af hjælpemidler, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante beregninger. Egne tal indsættes i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætninger for spiserobotter Business casen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved i m- plementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de faktiske tal der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Sparet arbejdstid Antal borgere Tid sparet på hjælp i hjemmet Timepris Indfasning Helt eller delvist selvhjulpen med hjælpemidler Sparet tid på hjælp i hjemmet Indregning af overhead 2014-2015 - 2016-2017 - 2018 Borgere med under 3 timers hjælp/2 uger Borgere med over 3 timers hjælp /2 uger Antal besøg som bortfalder Sparet vejtid Effektiv tid/løntid Et tilsvarende overblik over forudsætninger for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Ideen er, at det bliver lettere at overskue, om man har alle omkostningerne med. Side 6 af 22

Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse af hjælpemidler Udbudsproces Vedligeholdelse Udgifter til boligtilpasninger Uddannelse Reparation af hjælpemidler Installation Afskrivningsperiode Projektledelse Udarbejdelse af vejledninger og lignende materiale Udskiftningsrate Genbrug Effekt monitorering Der er på figuren ikke en selvstændig kasse med omkostninger til træning og vejledning til borgeren i at bruge hjælpemidlet/hjælpemidlerne. Det skyldes at denne omkostning medre g- nes som timeforbrug på hjælp i hjemmet og derfor indgår i regnestykket om nettogevinsten ved brug af hjælpemidlerne. De to forudsætningsdiagrammer er, i den form de er opstillet her, lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 24 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet nedenfor angiver med de lyseblå felter de forudsætninger, der skal dokumenteres. 1+6: Vedrører antal borgere i eget hjem, som bliver helt eller delvist selvhjulpne med hjælpemidler, fordelt på to grupper med henholdsvis over eller under tre timers hjælp i hjemmet pr. 14 dage. 5-10: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk gennemsnitligt kan høstes pr 14 dage for en borger med henholdsvis over og under 3 timers hjælp pr. 14. dage, ved borgerens anvendelse af hjælpemidler. Det er altså ikke bare hvad der evt. spares, men også tid som kan anvendes aktivt på andre opgaver. Vejtid medregnes ved fuld selvhjulpenhed. Tallene angiver samlede tidsbesparelse pr dag. 11: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid. 12: Her angives de samlede udgifter til hjælpemidler Side 7 af 22

13-16: Beregner sparede medarbejderudgifter til hjælp i hjemmet 17-19: Udgifter til projektledelse, uddannelse og driftsomkostninger ved metoden Bedre brug af hjælpemidler Borgere med under 3 timers hjælp i hjemmet pr.2 uger Værktøjer Dokumentation 2014 2015 2016 1 Antal borgere 2. Gennemsnitlig visiteret tid pr 2 uger (timer, fx 2,4) 3. Antal sparede besøg i hjemmet pr 2 uger Planlagte besøg 4. Gennemsnitlig sparet tid på hjælp i hjemmet pr. 2 uger (timer, fx 1,3) 5. Standard vejtid pr. besøg (minutter) Planlagte besøg Borgere med mere end 3 timers hjælp i hjemmet pr. 2 uger. Værktøjer Dokumentation 2014 2015 2016 6. Antal borgere 7. Gennemsnitlig visiteret tid pr. 2 uger (timer, fx 4,4) 8. Antal sparede besøg i hjemmet pr. 2 uger Planlagte besøg 9. Gennemsnitlig sparet tid på hjælp i hjemmet pr. 2 uger (timer, fx 1,3) 10. Standard vejtid pr. besøg (minutter) Planlagte besøg Timepris - effektiv tid Værktøjer 2014 2015 2016 11. Timepris, effektiv tid Timeprisark Udgifter til hjælpemidler, minus udgifter til vasketoiletter, spiserobotter og forflytningsteknologi(tal kan hentes fra respektive BC) 2014 2015 2016 12. Beregning - bedre brug af hjælpemidler Sparet arbejdstid Beregning 2014 2015 2016 13 borgere med under 3 timers hjælp pr. 2 uger Sparet arbejdstid 365 dage - - - 14 borgere med over 3 timers hjælp pr. 2 uger Sparet arbejdstid, 365 dage - - - 15 Vejtid til besøg som bortfalder Sparet vejtid - - - 16 Sparet løn, året, kr Sparet arbejdstid * timepris - - - Omkostninger Beregning 2014 2015 2016 17 Udgifter til indkøb og evt. opsætning af hjælpemidler 18 Projektledelse 19 Uddannelse 20. Driftsudgifter 21 Omkostninger i alt - - - Balance 2014 2015 2016 22 Sparet løn, året, kr - - - 23 Omkostninger i alt - - - 24 Balance - - - Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på 2015-2018, og helst også opgøres for 2014 som baseline. Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter der skal anvendes(eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af selvhjulpne borgere i eget hjem er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 ældre, der modtager personlig hjælp. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case bedre brug af hjælpemidler Side 8 af 22

Borgere i målgruppen for Bedre brug af hjælpemidler I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med bedre brug af hjælpemidler, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen for metoden. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og hjælpemiddel. Målgruppe: Medarbejdere, der møder borgere, der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, eks. visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere, der potentielt kan blive helt eller delvis selvhjulpne med et eller flere hjælpemidler, som alternativ til kompenserende hjælp, kan vis i- tatorer og medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhøre nde Personas. Potentialefilteret hjælper til at identificere borgere i målgruppen for en hjælpemiddelcentreret rehabilitering blandt de borgere, der henvender sig med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp, for første gang, og blandt borgere som allerede er kendt i hjemmeplejen og modtager hjælp. Den endelige tildeling/visitation til indsatsen/hjælpemidlerne beror på en individuel vurd e- ring af den enkelte borger, hvori også indgår borgerens mulighed for at afprøve de foreslåede hjælpemidler. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger, der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan forbedre eller bevare sit funktionsniveau ved brug af hjælpemidler. Det første niveau rummer de fysiske forudsætni n- ger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Det kan eks. dreje sig om fysisk træning, som gør hende i stand til selv at støvsuge, med en El-kost, hvor hun nu ikke selv kan støvsuge fordi benene mangler kræfter og hendes støvsuger er for stor og tung at håndtere. Side 9 af 22

Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for bedre brug af hjælpemidler, i egen bolig: Figur 3 - Eksempel for potentialefilter for vasketoiletter, borgere i egen bolig Der er udarbejdet borgerbeskrivelser som eksempler på, hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger, som hun/han skal have for at være i målgruppen for metoden. Om borgeren efterfølgende ender med at opnå helt eller delvis selvhjulpenhed, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning- /afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Der er med vilje valgt at fokusere på borgere, der som udgangspunkt har eller har behov for 3 timers hjælp eller derunder, på hver to uger. Der er ingen tvivl om, at også borgere med mere hjælp kan opleve både bedre kvalitet og større selvhjulpenhed, og at kommunen kan få en vis effektiviseringsgevinst. Erfaringerne fra demonstrationsprojektet viser blot, at det er relativt få borgere, som kan være svære at finde. Side 10 af 22

Side 12 af 22

Side 13 af 22

Side 14 af 22

Organisatoriske forandringer Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan væ l- ge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værktøjerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangspunktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af fora n- dringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo 2015. Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdstekn o- logi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret 2014. Link til organisatorisk parathedsmåling

Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverand ø- rer. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo 2015. Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Side 16 af 22

Teknologi Faktaark om metoden bedre brug af hjælpemidler Formålet med metoden er at opnå et arbejdskraftbesparende potentiale ved at ændre samarbejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, trænende terapeut (herefter terapeut) og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegr e- bet. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Se r- vicelovens 83, kan reduceres. Metoden: Figur 4 Fra Socialstyrelsens demonstrationsprojekts evalueringsrapport 2012 Sammenhæng med rehabilitering: Det øgede fokus på bedre brug af hjælpemidler bør tænkes ind i sammenhæng med rehabilitering af borgeren. Indsatsen handler således ikke kun om at introducere borgeren til en ko n- kret teknologi og hjælpemidler, men også til en tilgang til borgeren der fokuserer på rehabilitering frem for mere passiv hjælp og støtte. Hjælpemidler, forbrugsgoder eller almindeligt indbo: Hjælpemidler er produkter, som er udviklet med henblik på at kompensere for en given funktionsnedsættelse mens forbrugsgoder er standardprodukter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. De kan anvendes til at kompensere for en given funktionsnedsættelse, og bevilges med delvis egenbetaling. Reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder findes i kapitel 21 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012: 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når betingelserne i servicelovens 112, stk. 1, er opfyldt. Tilsv a- Side 17 af 22

rende skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens 113, stk. 1, yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i servicelovens 112, stk. 1, er opfyldt: 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Sædvanligt indbo er fx almindelige stole, borde, senge og tv-apparater mv., som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvis der er tale om et forbrugsgode, kan der kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. og hjælpen vil udgøre 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Der ydes ikke hjælp til reparation og udskiftning af forbrugsgoder. Nedenstående tabel beskriver de forskellige typer at hjælpemidler der med succes blev brugt af borgere i Socialstyrelsens demonstrationsprojekt med metoden Bedre brug af hjælpemidler. Oversigten er ikke udtømmende, men skal suppleres efterhånden som flere hjælpemidler viser sig relevante i metoden. Den enkelte kommune kan vælge at oprette en oversigt over de hjælpemidler man med fordel har anvendt til borgere hvor tilgangen fra Bedre brug af hjælpemidler har været i anvendelse. Oversigten kan betragtes som en inspirationsliste til de fagpersoner der beslutter valget af relevante hjælpemidler til den enkelte borger. Herefter afklares det: Om det/de pågældende Hjælpemidler kan bevilges efter hjælpemiddelparagraffer, som forbrugsgoder der eventuelt kan medfinansieres af kommunen Om det udelukkende er borgeren der skal betale (almindeligt indbo) Om kommunen vil vælge at indkøbe eller udlåne redskaber til borgeren, som ellers ikke ville blive bevilget efter de gældende hjælpemiddelparagraffer, som en del af kommunens serviceniveau Om kommunen vil indkøbe redskabet første gang borgeren tager det i anvendelse og at borgeren herefter selv står for reparation eller genanskaffelse af redskabet. Side 18 af 22

Bevilling og finansiering Formålet med metoden er at opnå et arbejdskraftbesparende potentiale ved at ændre sama r- bejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, terapeut og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegrebet. Hjælpemidler dækker her udelukkende over funktionen og kan derfor både være hjælpemidler, forbrugsgoder og almindeligt indbo i bevillingsmæssig forstand. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Se r- vicelovens 83, kan reduceres. Afklaring af procedure for anskaffelse af hjælpemidler Side 19 af 22

Det har betydning for et godt resultat, at hjælpemidlerne kan fremskaffes umiddelbart efter inddragelsen af borgeren, således at borgeren oplever et sammenhængende forløb, hvor der handles hurtigt. Hjælpemidlet skal være tilgængeligt og skal introduceres for borgeren kort tid efter det er besluttet, og formålet skal være tydeligt. På denne måde sikres at hjælpemidlet konkret tages i brug, mens borgeren har det friskt i erindring og er motiveret for at prøve det. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tidsdimensionen ved køb af hjælpemidlerne og eventuelt valg af leverandør. Optimalt bør hjælpemidlerne kunne leveres hurtigt efter kommunens beslutning. Det skal afklares, hvilke typer af hjælpemidler der kan indkøbes og evt. hvilke og hvordan borgeren selv skal betale enten helt eller delvis. Både visitationen, terapeuterne og hjemmeplejen skal have klarhed om, hvilke former for hjælpemidler man kan tænke i og hvordan anskaffelsen finansieres. En del af dette handler blandt andet om at afklare rammerne og processen for indkøb af hjælpemidler, herunder sammenhæng med eventuelle indkøbsaftaler. Herudover skal det besluttes, hvem der konkret skal indkøbe hjælpemidlerne. Det kan tage tid at etablere et markedsoverblik og bestille, idet markedet for hjælpemidlerne er stort, lig e- som internettet giver muligheder for at søge og indkøbe hjælpemidler fra producenter og leverandører fra både ind- og udland. Her er det oplagt at samle kompetencen og viden om hjælpemidler i kommunens hjælpemi d- delafdeling. Når det/de enkelte hjælpemidler skal matches til borgerens behov, bør udvælgelsen i kke begrænses af den traditionelle opfattelse af hjælpemiddelbevilling, hvis borgeren kan blive helt eller delvist selvhjulpen i et omfang der netto giver færre udgifter end ved kompenserende hjælp. Man kan med andre ord med fordel som det første tage udgangspunkt i hjælpemidlerne og dernæst forholde sig til om de kan finansieres helt eller delvist af kommunen eller om borgeren selv skal anskaffe dem. Den enkelte kommune kan vælge at oprette en oversigt over de hjælpemidler man med fordel har anvendt til borgere hvor tilgangen fra Bedre brug af hjælpemidler har været i anvendelse. Oversigten kan betragtes som en inspirationsliste til de fagpersoner der beslutter valget af relevante hjælpemidler til den enkelte borger. Herefter afklares det: Om det/de pågældende Hjælpemidler kan bevilges efter hjælpemiddelparagraffer, som forbrugsgoder der eventuelt kan medfinansieres af kommunen Om det udelukkende er borgeren der skal betale (almindeligt indbo) Om kommunen vil vælge at indkøbe eller udlåne redskaber til borgeren, som ellers ikke ville blive bevilget efter de gældende hjælpemiddelparagraffer, som en del af kommunens serviceniveau Side 20 af 22

Om kommunen vil indkøbe redskabet første gang borgeren tager det i anvendelse og at borgeren herefter selv står for reparation eller genanskaffelse af redskabet. Der er et stadigt stigende fokus på betydningen af hjælpemidler/velfærdsteknologi for m u- ligheden for at blive helt eller delvis selvhjulpen, hvis man har en eller flere funktionsnedsæ t- telser der gør at man ikke selv kan klare de daglige opgaver. Imidlertid kan der med fordel arbejdes med at øge kendskabet til og viden om mulige hjælpemidler, der vil kunne kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne, sikre implementering af nye arbejdsgange som konsekvens af hjælpemidlet og give borgeren tilstrækkelig instruktion i og støtte til at tage hjælpemidlet i brug. Ny arbejdsgang Borgere der henvender sig første gang med behov for personlig pleje eller praktisk hjælp, eller borgere der allerede modtager personlig pleje eller praktisk hjælp, og vurderes i målgruppen for metoden, modtager besøg af visitator og træningsterapeut. Herefter udarbejder visitator og træningsterapeut sammen en funktionsvurdering og vurderer hvilket hjælpemiddel/hjælpemidler der bedst passer til borgerens behov, og bestiller det/dem. Når hjælpemidlet er leveret, træner terapeuten borgeren i brug af hjælpemidlet. Afhængigt af træningsbehovet vil træningen enten afsluttes af den trænende terapeut eller fortsætte i regi af hjemmeplejen. Hvis træningen overtages af hjemmeplejen vil det først ske efter at borgerens kontaktperson i hjemmeplejen sammen med borgeren har fået en sidemandsoplæring i brug af hjælpemidlet hjemme hos borgeren. Hjemmeplejen giver den trænende terapeut tilbagemelding om træningsforløbet, herunder om behov for tilpasning eller yderligere træning. Når hjemmeplejen har afsluttet træningsforløbet, fortager den trænende terapeut et opfø l- gende besøg eller telefonopkald til borgeren hvorefter sagen afsluttes. Det nye i metoden er således arbejdsgange og samarbejdsrelationer mellem henholdsvis visitator og terapeut og terapeut og hjemmeplejen med det fælles formål, at gøre borgeren mest muligt selvhjulpen med hjælpemidler. Metoden passer naturligt ind i konceptet for hverdagsrehabilitering, da indsatsen ikke kun handler om at introducere borgeren til en konkret teknologi og hjælpemidler, men også til en tilgang til borgeren der fokuserer på rehabilitering og træning frem for mere passiv hjælp og støtte. Side 21 af 22

Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om implementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og leverancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden 2014-16. Side 22 af 22