Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lærkegaard Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Januar 2017 1
Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt tilsyn af direktør Ulrich Schmidt-Hansen, med deltagelse af observatører fra Ældrerådet samt stabs- og udviklingskonsulent Mette Nørby, som referent. Besøget er uanmeldt og blev foretaget den 6. oktober 2016. Det andet besøg er et fagligt tilsyn, som blev foretaget af visitator Eva Høg og visitator Lene Kofoed samt stabs- og udviklingskonsulent Mette Nørby. Besøget blev foretaget den 17. november 2016. Det generelle tilsyn Tilsynet besøgte afdeling 30, den skærmede enhed for plejehjems beboere med demens. I tilsynet deltog social- og sundhedsassistent Linda. Linda fortalte, at afdelingens beboere er demente, men at der på nuværende tidspunkt er en af beboerne, som har en hjerneskade, og dette kan give visse udfordringer i hverdagen, da han kan miste tålmodigheden med de andre beboere. Generelt har en del af beboerne boet flere år på afdelingen, men da borgerne nu er mere demente før de kommer på plejehjem, betyder det, at deres demenssygdom er længere i sin udvikling end tidligere. Beboerne tilbydes aktiviteter, men grundet deres demenssygdom så foregår de oftest én til én. De pårørende inddrages i samværet, når de er på afdelingen, de kommer ofte på besøg og er sammen med deres ægtefæller. Alle beboerne har individuelle døgnrytmer, som der tages højde for i plejen. Personalet forsøger at skabe ro, give mulighed for aktiviteter og gøremål samt give beboerne mulighed for en tæt kontakt med personalet. Personalet skal samtidigt være opmærksomme på, at det kan være svær for dem at honorere krav. Sortimentet af hjælpemidler for eksempel kugleveste er blevet udbygget, og betyder, at det er med til at skabe ro på afdelingen. Det er en udfordring for de demente beboere, at badeværelserne er så hvide. Forandringerne i den demensramtes opfattelse af omverdenen gør, at det hele flyder sammen. Derfor forsøger personalet at markere for eksempel låg og bræt på WC et med farver, men det bedste ville være, at saniteten havde en anden farve. Som følge af Værdighedspolitikken og de medfølgende midler er der blandt andet indkøbt specielle hvilestole. Beboeren kan lejres med tæppe, stolen vipper roligt og den kan spille musik. Afdelingen oplever, at de beboere, der har glæde af den, kan ligge der i timer og slappe af. 2
Som opfølgning på artikler og læserbreve i Herlev Bladet i 2015 har alle medarbejdere været på kommunikationskursus i 2016. Ligeledes er der blevet afholdt et stort fælles dialogmøde for alle tre plejecentre i fjerde kvartal 2015. Dette blev der fulgt op på med et lokalt dialogmøde på Lærkegaard Center i november 2016. Opfølgning på andre tilsyn I 2016 har afdeling 30 A ikke haft besøg af Embedslægen. Håndtering af beboernes værdier Personalet håndterer ikke værdier for beboerne på afdelingen. Rengøring Tilsynet besøgte tre boliger. Ingen kommentarer. Det faglige tilsyn Det faglige tilsyn blev gennemført hos de tre beboere, som det generelle tilsyn besøgte. Det faglige tilsyn har fokus på kvaliteten af den leverede hjælp, herunder om der er sammenhæng mellem visitationen, beboerens funktionsniveau og døgnrytmeplanens indsatser. Hertil kommer, om der er foretaget relevant dokumentation af ændringer i beboerens funktionsniveau og sundhedstilstand, samt hvilke initiativer der er iværksat. Desuden er der en række generelle spørgsmål vedrørende introduktion af nye medarbejdere, samarbejde og kompetenceudvikling af medarbejderne. 3
Generelle anbefalinger Der er sket en positiv udvikling i forhold til at anvende overskrifterne i døgnrytmeplanen. Tilsynet anbefaler, at det anføres i overskriften, hvilken vagt der har revurderet og eventuelt tilpasset døgnrytmeplanen. For at sikre beboerne en ensartet pleje i henhold til deres bevilling, anbefaler tilsynet, at der fortsat er fokus på, at afvigelser fra det kommunale serviceniveau beskrives, for eksempel i forhold til skift af sengelinned, samt at personalet sikrer sig at samtlige indsatser, der indgår i bevillingen, er omsat i beboerens døgnrytmeplan. Det bør vurderes, hvornår det er hensigtsmæssigt at beskrive de forskellige indsatser så som vaner, aktiviteter, forflytninger og medicin som en del at plejen og, hvornår det skal beskrives særskilt under de relevante overskrifter. Relevante oplysninger og observationer skal være beskrevet i journalen, således at journalen afspejler beboerens situation og behov. Tilsynet opfordrer til, at der anvendes ensartede dokumentationspraksis når der afdækkes en sundhedsfaglig problemstilling, der medfører oprettelse af en plejeplan. Demensramte beboere, der også lider af andre kroniske sygdomme, er i en situation, hvor de personligt er ude af stand til at modtager de tilbud, som er relevante for dem. Dette gør, at personalet skal have viden om de indsatser, der er beskrevet i de respektive forløbsprogrammer, at der findes alternative måder at levere de relevante tilbud på samt at det tværfaglige samarbejde udbygges. Tilsynet anbefaler, at der tværfagligt udarbejdes en plan og etableres et samarbejde, der tilgodeser beboere med kroniske lidelser, der er omfattet af et forløbsprogram. I journalerne er relevante observationer om beboernes sundhedstilstand dokumenteret og det deraf følgende samarbejdet med beboernes praktiserende læge. Tilsynet opfordrer til, at der fremadrettet kommer fokus på, hvad den nødvendige og relevante dokumentation skal indeholde. Det samme gælder for eksempel for samarbejdet vedrørende træning. Sammenhæng mellem beboernes bevilling og indsatserne til beboerne Der er sammenhæng imellem beboernes bevilling og de indsatser de modtager. Indsatserne leveres i henhold til kommunens serviceniveau. Der foreligger som hovedregel dokumentation i journalerne, hvis der afviges, men der er behov for et fortsat fokus på området, så der udvikles en fælles dokumentationspraksis, herunder arbejdet med formuleringer og sprogbrug. Hos alle tre beboere er der beskrevet indsatser i forhold til aktiviteter og træning. Hos den ene beboer var der tale om en kompleks problemstilling, hvor den pårørende blev inddraget i beskrivelsen af problemerne samt i samarbejdet om løsningen. I alle tre journaler er der dokumenteret sundhedsfaglige observationer og redegjort for de efterfølgende handlinger. I journalerne er der en uensartet praksis i forhold til, hvordan og hvor der dokumenteres. Samtale med beboerne Tilsynet besøgte de tre beboere. Beboerne er demente, så det er begrænset, hvad de kunne fortælle tilsynet om, hvordan deres hverdag fungerer, herunder hvordan de vil reagere, hvis der er forhold de ønsker anderledes. Personalet oplyser, at de har en god og tæt dialog med de pårørende. Introduktion, samarbejde og kompetenceudvikling af medarbejderne Tilsynet fik beskrevet, hvorledes ledelsen sikrer at medarbejderne introduceres og kompetenceudvikles. I forhold til nye medarbejdere, gennemgår de et introduktionsprogram, som løber over tre måneder og afsluttes med en opfølgende samtale med lederen. Vikarerne introduceres til afdelingen og dens beboere. På demensafdelingen er det specielt vigtigt, at man kan lide at omgås og arbejde med de demensramte og de deraf følgende problemstillinger. Den løbende kompetenceudvikling af alle medarbejderne har i 2016 bestået af kommunikationskursus samt e-learning og temadag om demens. Dertil kommer individuelle aktiviteter, som er planlagt og gennemført på baggrund af de MUS-samtaler, som lederen gennemfører. 4
For at koordinere samarbejdet i afdelingen og sikre at medarbejderne udvikler deres forståelse for og ageren i samspillet med beboerne, arbejdes der med feedback og supervision, så der kan udvikles alternativer, der kan anvendes i plejen og omsorgen af beboerne. Der er et tværfaglige samarbejde omkring beboernes problemer og behov med terapeuterne, demenskoordinatoren og sygeplejersken. Dertil kommer, at der er et samarbejde med den pædagogiske medarbejder om aktiviteter i afdelingen. Beboerne modtager tilbud om ekstra rengøring, men på grund af deres kognitive begrænsninger, sker dette i samarbejde med 5