Patienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet

Relaterede dokumenter
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Pleje og behandling ved hoftealloplastik

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling

Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Patienter, der får foretaget pancreatectomi. Aktivitet og rekonvalescens

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Hvad træning kan føre til

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Krig mod bakterier i munden

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Did you feed your patient today?

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Leverresektion med mindre påvirkning af hverdagslivet. Lise Munk Plum Klinisk sygespecialist Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet

Kvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering. Amputationsforløb. 1

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Behandling af lumbal spinalstenose

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme

Mindre mobile ældre bør bevæge sig hver dag

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Krig mod bakterier i munden

NKR for hofteartrose

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Appendiks 4 CEMTV. Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af faglige ledelser på afdelinger, som udfører primær THA og/eller TKA

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE

Til patienter opereret for Tethered Cord

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.

Træning i Fysioterapi

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Accelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Kikkertoperation i knæet Patientinformation

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs.

Pårørendes omsorg for den ældre patient

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Seneforlængelse med Z-plastik

Projekter i Sundhed 2015

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

Databaserne, indikatorer og forskning

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK)

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Hjernetumorer & motion

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

Livsstilscenter Brædstrup

Praktiksteds- beskrivelse

Center for HR Region Hovedstaden. Praktikinfo til erhvervspraktikanter i Region Hovedstaden

Transkript:

Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres med knæalloplastik EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet 01.09.2011 Patienter der opereres med knæalloplastik. Den kliniske vejledning for aktivitet er en del af det accelererede operationsforløb til patienter der opereres med knæalloplastik (Kehlet 2011). Enhed for Perioperativ Sygepleje er ansvarlig for opdatering af den kliniske vejledning og referencer med 3 års interval i samarbejde med styregruppen og udpegede eksperter inden for specialet. Næste opdatering skal finde sted senest 01.09.2014. Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Målgruppe Baggrund Sundhedsfagligt personale med ansvar for behandling af patienter med knæalloplastik i den perioperative periode. Postoperativ immobilisering giver risiko for hjerte- og lungekomplikationer, tab af muskelmasse og nedsat kondition. Den postoperative sygeplejeintervention skal tilstræbe at minimere risikoen for komplikationer i det postoperative forløb. Som forberedelse til operation aftales med patienten, på hvilken måde sygeplejersken kan støtte patienten til tidlig mobilisering, og patienten skal kende målene for mobilisering (Hjort Jakobsen 1999). Tidlig og øget mobilisering postoperativt mindsker risikoen for medicinske komplikationer og øger patientens velvære (Kehlet 2011). Det er muligt at mobilisere patienten tidligt ved hjælp af god smertebehandling, motivation, viden og vilje hos patienten (Vind Hansen 2001). Præoperativ træning øger muskelstyrken i benene og funktionsevnen hos ældre patienter med svær grad af osteoartrose. Det formodes, at præoperativ træning har positiv effekt på den postoperative genoptræning, da præoperativ funktionsevne har vist sig at være en prædiktor for postoperativ funktionsevne (Swank 2011). Det vil være ideelt med kontakt mellem fysioterapeut og patient før operationen med henblik på orientering om genoptræningsforløbet (Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi 2006). Demonstration og vejledning af konkrete hjælpemidler giver tryghed. Det er vigtigt at få hjælpemidlerne med hjem, så man har mulighed for at øve sig inden operationen. Patienter bliver via den præoperative information motiveret til at komme i gang efter operationen og til at tage ansvar for egen genoptræning (Leonhardt 2010). Postoperativt instrueres patienten af fysioterapeuten i et individuelt genoptræningsprogram. Genoptræningen efter operationen har til formål, dels at eliminere de begrænsninger som patienten har i den umiddelbare postoperative fase i relation til udførelsen af daglige aktiviteter, dels på 1

lidt længere sigt at bringe patienten til at få størst mulig funktionsmæssig gavn af operationen (Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi 2006). Efter operationen øges træningsintensiteten i takt med patientens formåen. Patienten skal efter hjemkomsten fortsætte med fuld mobilisering og træning. Her anbefales det, at inddrage pårørende med henblik på støtte og motivation ved den videre træning. Et studie viser at genoptræningen bør opstartes indenfor de første 24 timer efter operationen. Dette reducerer indlæggelsestiden og træningsbehovet med fysioterapeuten for at opnå udskrivelseskriterierne (Labraca 2011). Bevægeomfang og muskelstyrke bedres mest fra 3. til 12. postoperative uge, men bedringen fortsætter i op til et år. Jo mere intensiv muskeltræning, jo større muskelstyrke opnås indenfor det første postoperative år. Det anbefales derfor, at patienter fortsætter genoptræningen mindst 1 år efter operationen (Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi 2006). Studier, som sammenligner træning med ingen træning, viser at træning giver en moderat forbedring af den fysiske funktionsevne og færre smerter på kort og på langt sigt (Sundhedstyrelsen 2007). Studier viser, at der ikke er forskel mellem effekten af individuel fysioterapi og effekten af holdtræning. Det er dog vigtigt at tilpasse træningen til den enkelte patient med hensyntagen til blandt andet alder og komorbiditet (Roddy 2005). En forudsætning for en optimal effekt af træning er, at patienten gennemfører sit træningsprogram og for at øge compliance kan det for eksempel anbefales at tage telefonkontakt, deltagelse af ægtefælle, personlig træner, træningsbog med videre (Roddy 2005). Et review fra 2007 konkluderer, at genoptræning med fysioterapeut efter udskrivelse (med opstart 2 uger efter operationen og med en varighed af ca. 12 uger) giver resultater på kort sigt, men ikke på lang sigt efter et år (Minns Lowe 2007). Formål Metode Formålet med tidlig og øget mobilisering efter operation er, at forebygge medicinske komplikationer og at patienten genvinder muskelstyrke og normal gangfunktion efter knæoperation. Fokuseret spørgsmål Kan styrketræning anbefales efter operationen med henblik på at patienten genvinder sin muskelstyrke, normal gangfunktion, samt forebygge fald. Søgestrategi Bibliotekar fra Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning har søgt litteratur. 2

Anbefalinger Årstal Databaser Søgeord 1982-2011 PubMed (Arthroplasty, replacement, knee (Mesh) or Arthroplasty, replacement hip (Mesh)) AND ( Exercise (Mesh) OR Mobilization ) AND Rehabilitation (Mesh). Limits: English Præoperativt Inden operationen bør patienten møde fysioterapeuten og orienteres om postoperativt genoptræningsprogram, hvor der lægges vægt på, at patienten tager medansvar for egen træning* Patienten bør opfordres til at påbegynde træning efter det udleverede genoptræningsprogram, for at lære øvelserne at kende og at optimere forudsætningerne for genoptræning* Udlevering af krykkestokke, således at patienten er tryg ved brugen af disse forud for indlæggelsen* Ergoterapeut inddrages med henblik på hjælpemidler* Postoperativt På operationsdagen anbefales det at komme ud af sengen i 2 timer skal både stå og gå en tur på gangen om aftenen* Fra første postoperative dag - fuldt mobiliseret: Være ude af sengen (sidde og gå) fordelt på dag og aften med hvil indimellem Personlig pleje, ADL træning på badeværelset* Maden serveres ved bord ikke i sengen* Ophold i dagligstue, fremmer følelsen af at være rask* Individuel genoptræning med fysioterapeut (Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi 2006) Selvtræning ud fra udleveret genoptræningsprogram bør fortsættes mindst 1 år (Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi 2006) For at øge compliance af genoptræningsprogrammet kan det anbefales at tage telefonkontakt, deltagelse af ægtefælle, personlig træner, træningsbog med videre (Roddy 2005). 3

Monitorering Dokumenteret møde med fysioterapeuten Indikator: Andelen af patienter som har mødt fysioterapeuten præoperativt. Standard: 95% Dokumenteret mobilisering på operationsdagen Indikator: Andelen af patienter som er mobiliseret ud af sengen på operationsdagen. Standard: 95% Dokumenteret udleveret genoptræningsprogram Indikator: Andelen af patienter som har fået udleveret et genoptræningsprogram af fysioterapeuten. Standard: 100% Referencer Dansk Ortopædisk Selskab & Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi 2006, Knænær osteotomi og primær knæalloplastik - et referenceprogram. Hjort Jakobsen D, Hallin M, Kehlet M (1999). Nye plejeprincipper efter kolonkirurgi? Sygeplejersken 46:36-39. Kehlet, H. (2011) Fast-track surgery an update on physiological care principles to enhance recovery. Langenbecks Arch Surg; 396:585-590. Labraca NS, Castro-Sanchez AM, Mataran-Penarrocha GA, Arroyo-Morales M, Sanchez-Joya Mdel M, Moreno-Lorenzo C. (2011). Benefits of starting rehabilitation within 24 hours of primary total knee arthroplasty: randomized clinical trial, Clinical rehabilitation;25:557-566. Minns Lowe CJ, Barker KL, Dewey M, Sackley CM. (2007). Effectiveness of physiotherapy exercise after knee arthroplasty for osteoarthritis: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ; 335:812. Leonhardt JS, Bjerggaard EK, Pedersen BD, Fabricius SR, Høvsgaard SJ, Blokager ES. (2010) Generel tilfredshed med Joint Care. Sygeplejersken;19:56-59. Roddy E, Zhang W, Doherty M, Arden NK, Barlow J, Birrell F, Carr A, Chakravarty K, Dickson J, Hay E, Hosie G, Hurley M, Jordan KM, McCarthy C, McMurdo M, Mockett S, O'Reilly S, Peat G, Pendleton A, Richards S. (2005) Evidence-based recommendations for the role of exercise in the management of osteoarthritis of the hip or knee-the MOVE consensus. Rheumatology; 44:67-73. Sundhedstyrelsen 2007, Referenceprogram for behandling af knæartrose. Swank AM, Kachelman JB, Bibeau W, Quesada PM, Nyland J, Malkani A, Topp RV. (2011) Prehabilitation before total knee arthroplasty increases strength and function in older adults with severe osteoarthritis. J strength and conditioning research;25:318-325. 4

Vind Hansen H (2001). Viden, viljen og et lille skub. Sygeplejersken;17:28-32. 5