Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet
Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det.
EU27 IS LI CH SE IT CY NL NO LU ES AT EL DE FR UK IE BE MT DK FI PT SI CZ HR MK PL SK HU BG RO EE LV LT Age Danske mænd i Europa: Levetid 90 85 80 75 70 65 60 Nr 19! af 26 Male Female Country
I Norden 90 85 80 75 Men Women 70 65 60 Iceland Sweden Faroe Islands Norway Denmark Finland Greenland
EU27 IS LI CH SE IT CY NL NO LU ES AT EL DE FR UK IE BE MT DK FI PT SI CZ HR MK PL SK HU BG RO EE LV LT Age Norske mænd i Europa: Levetid 90 85 80 Nr 7 af 26 75 70 65 Male Female 60 Country
Middellevetid i hundrede år
Den variable forskel i middellevetid
Nyeste udvikling
Økonomi og køn: 13 års forskel - næsten 20% af livet 90 85 84,5 år 80 75 71,5 år 70 65 Mænd, 25% laveste indkomst Kvinder, 25 % højeste indkomst
Voksende skel blandt mænd Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper
Væksten i forskellen blandt mænd
Hvis man er 30 år? 84 82,7 82 81,5 80 79,3 79,5 78 76 77,1 Mænd Kvinder 74,4 74 72 70 Lang Mellem Kort
Truslen Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand
Mænd, livet, sygdom og tidlig død
Mænd, livet, sygdom og tidlig død Sweden (01) Malta (02) Netherlands (03) Italy (01) UK (02) Germany (01) Denmark (99) Greece (01) Czech Rep (02) Austria (02) Belgium (97) Finland (02) Spain (01) France (00) Hungary (02) Ireland (01) Slovenia (02) Luxembourg (02) Portugal (02) Slovakia (00) Poland (02) Estonia (02) Latvia (02) Lithuania (02) 0.00 2.00 4.00 6.00 8.00 10.00 12.00 14.00 16.00 Percentage Females Males IS CY SE CH NL MT NO IT IE UK ES AT GR DE LU BE FR DK PT FI SI CZ MK HR SK PO RO BG HU EE LV LT EU27 0 20 40 60 Females Males Percentage of deaths occurring within the age band 15 44 years. Alan White, 2006 Risiko for at dø for man bliver 65 år. Pct.
Arbejdsulykker Dødelige Ikke-dødelige
Mænd, livet, sygdom og tidlig død
Switzerland Austria Ireland Finland France Germany United Kingdom Belgium Luxembourg Italy Spain Portugal Greece Forekomst/dødelighed af Melanomer Forekomst Rate per 100,000 Dødelighed rate per 100,000 Norway Sweden Norway Sweden 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 The Netherlands Denmark Denmark Austria Finland The Netherlands Switzerland United Kingdom Germany Luxembourg Italy Ireland France Belgium Spain Portugal Greece Women Men White & Banks 2004 Women Men
Cancer mortalitet Age standardised death rates for cancer, by sex and country, all ages, latest year Nr 23! af 32
Forekomst af kræft 85 80 75 70 Mænd Kvinder 65 60 Mænd Kvinder M/K: 1,18
Dødelighed af kræft M/K: 1,40
Mænd og kræft Mænd har 18 procent større risiko for at udvikle kræft. MEN: Mænd har næsten 40 procent større dødelighed af kræft.
Mænd har overdødelighed af alle kræftsygdomme 44,8% for mænd 54,6% for kvinder
Udviklingen lige nu Prostatakræft er, med en vækst på 10 % om året, den hurtigst voksende kræftform i Danmark og den mest udbredte alvorlige kræftform blandt danske mænd. Hvert år får omkr. 3750 konstateret kræft i prostata og ca. end 1200 dør af sygdommen. Det er dobbelt så mange, som der dør i trafikken.
Something is rotten! Lancet Oncology 21. Aug. 2007: Den relative overlevelse fem år efter, at diagnosen prostatakræft er blevet stillet, er: Danmark 45 %. Hele Europa 75 % Østrig 85 %.
Danske mænds prostatadødelighed i Europa 40 Per 100,000 35 30 25 20 15 10 5 0 EU27 EE LV LT SE DK SI NL FI PT UK IE CZ SK AT PL HU DE FR LU BE EL ES BG IT RO MT Country
Hvad så med hjertesygdommene?
Hjertedød og geografi
Sundhedsstyrelsens rapport 2011: Mænd, der lever alene har ifølge rapporten væsentligt dårligere sundhedsvaner end mænd der bor i parforhold.
Enlige
Hvor er mændene? Total number of women per 100 men 15-64 years > 106 102 106 98 102 94 98 90 94 < 90
Restlevetid fra 40 år
Mænd og kvinder i DK 2030
Den syge mand og lægen Female/male ratio 4 3 2 1 Seeing the GP Admission to hospital Gender neutral admission to hospital 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Age Danske mænd kommer for sent til lægen og fylder op i hospitalssengene som ældre (Juhl & Christensen, 2008)
Mand/kvinde-ratio
Selvoplevet helbred 72 70 68 66 64 62 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 81 80 79 78 77 Mænd Kvinder 60 58 56 Mænd Kvinder 76 75 74 Middellevetid i Danmark
72 70 68 66 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 64 62 60 Mænd 58 Kvinder 56
Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand
Manden som patient Mænds og kvinders oplevelser af hospitaler
Kønsforskelle i utilfredshed
Kritik vedrørende hospitalsbehandling Kvinder Mænd Ventetid 35 % 31 % Information om behandlingsansvar 11 % 9 % Information om forløb 19 % 14 % Information om behandling 17 % 13 % Information om efterforløb 17 % 14 % Manglende tillid til behandling 8 % 6 % Utryghed ved udskrivelse 17 % 10 % Dårligt samlet indtryk af indlæggelsesforløb 10 % 7 %
Kritik vedrørende kommunikation Kvinder Mænd Mulighed for at tale med læge 23 % 19 % Lægens lydhørhed 12 % 10 % Mulighed for at t tale med sygeplejerske 11 % 6 % Lydhørhed fra plejepersonale 10 % 6 % Manglende inddragelse i beslutninger 17 % 13 %
Mænds og kvinders utilfredshed med kræftbehandling
Kvinder i kræftbehandling påpeger hyppigst problemer vedrørende: 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Lymfødem 7. Inkontinens 8. Vægtstigning 9. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 10. Ventetid på hospital 11. Kontakt med for mange læger 12. Kontakt med for mange sygeplejersker 13.Tvivl om mulighed for henvendelse sygdom og behandling på sygehuset 14.Sygeplejerskernes kommunikation 15.Personalets interesse for patientens tilstand 16.Personalets interesse for overvejelser om liv og død 17.Ikke at blive set som individ 18.Menneskelig omsorg 19.Vejledning alternativ behandl. 20.Ej drøftet alternativ behand. 21.Tilbud om praktisk hjælp 22.Interesse for pårørende 23.Vejledning pårørende 24.Manglende kontrol
Mænd i kræftbehandling påpeger hyppigst problemer vedrørende: 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Manglende tilbud om genoptræning 3. Mindre lyst til sex efter diagnose 4. Sjældnere sexsamvær efter diagnose 5. Ændret smags- eller lugtesans 6. Synkebesvær 7. Vægttab 8. Info om hjælp 9. Kontakt med andre patienter 10. Sygdomsforståelse kolleger 11. Forbedret livskvalitet
Set bort fra fysiske symptomer: Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse sygdom og behandling på sygehuset 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet
Aspekter ved kommunikationen med manden som patient Tab af selvbestemmelse og handlemuligheder er en trussel Svært ved at bede om hjælp Mænd er hurtigt fremme ved vanskeligheder ved at være væk fra arbejde Al det uden for hospital og lægekonsultation er det vigtigste Vi helst komme mindst muligt på hospital rehabilitering tæt på hjem og arbejde
Mandeorienteret kommunikation Gå nøgternt til samtalen Lad være med at spørge om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Men accepter, hvis han ikke vil snakke!
Hvad kan personalet gøre? Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt - vente og lytte
Være konkrete F.eks.: Er strålen noget slap og kort Hvor mange gange skal du op og tisse om natten Er det svært at tisse Er det svært at holde tilbage Drypper det i bukserne.
Være konkrete F.eks.: Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Hvor mange af dine venner lever? Osv - så begynder manden måske at tale om, hvad han går og tænker på Men lad være med at være for ivrig, når han åbner sig vent og lyt!!
Opsamling Mænd dør for tidligt Mænd har for mange sygdomme Og for dårlig overlevelse af sygdomme Mænds fysisk og psykiske sygdomme er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling OG: Mænd synes de har det bedre
Der er noget at gøre! Mændene må mødes på egne betingelser Oh hvor de er Mænd må informeres bedre Mænd må gives bedre betingelser for at ændre livsstil