Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2010

Relaterede dokumenter
Rubjerg Børnehave AFTALE NOVEMBER 2010

Havndal Børnehave AFTALE NOVEMBER 2010

Børnehaven Kærnehuset

Børnehaven Essenbækken

Fussingø Naturbørnehave

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Helsted Børnehus. Læring og bevægelse AFTALE NOVEMBER I uderummet

Kristrup Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Jennumparkens fritidshjem

Børnehaven Himmelblå Aftalemål November 2016

Dagtilbud Nordvest Aftalemål

Dagtilbud Sydøst Aftalemål

Børnehaven Glentevej AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Fritidshjemmet Glentevej Aftalemål November 2016

Dagtilbud Midt Aftalemål November 2016

Helsted Børnehus Aftalemål November 2016

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Dagplejen Aftalemål November 2016

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Dagplejen AFTALE NOVEMBER 2010

Ung og familie udførerområdet

Kristrup Børnehus AFTALE JANUAR 2013

Kristrup Børnehave AFTALE NOVEMBER 2010

BØRNEHAVEN BREDSTRUPSGADE

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Vorup Børne- og Ungdomshus

Lions Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Børnehuset Unoden AFTALE

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Randers Krisecenter AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Infanterivej 33 - familier

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Fritidshjemmet Glentevej. Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014

Dagtilbud Helsted AFTALE JANUAR 2013

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ AFTALE JANUAR 2013

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Fritidscentret AFTALE NOVEMBER 2014

Havndal Skole Aftalemål 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Asferg Skole Aftalemål 2017

Randers Børneasyl AFTALE JANUAR 2013

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Museum Østjylland AFTALE NOVEMBER 2014

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Årsplan for SFO Ahi International school

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

9 punkts plan til Afrapportering

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Aftale mellem. Randers Byråd og Asferg Skole 2012 & 2014

RISMØLLEN AFTALE NOVEMBER 2010

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Familiehuset AFTALE NOVEMBER 2010

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vision, værdier og menneskesyn

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Børne- og Ungepolitik

Aftale mellem. Randers Byråd og Søndermarkskolen 2012 & 2014

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Transkript:

Børnehuset Mariendal AFTALE 2011 2012 30. NOVEMBER 2010 1

1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indgået mellem Børnehuset Mariendal og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Med afsæt i de to ovenstående politikker er der udvalgt tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Børn og matematikkens mange sprog Børn og kreative udtryksformer Børn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Børn og demokrati. 2

3. Præsentation af daginstitutionen I nedenstående fremgår centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for 2010. Kontaktinformation Institution Institutionstype Åbningstid Adresse Børnehuset Mariendal Kombineret institution Mandag til fredag kl. 6.30 til 17.00. Bøsbrovej 72, Vorup 8940 Randers SV Tlf. 89 15 96 40 E-mail mariendal@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Jan Møgelvang Thomasen Lisette Loch Frederiksen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 Pædagoger 232 inkl. leder à 37 Pædagogmedhjælpere 125 PGU/PAU 35 Øvrigt personale Børn Normering 1. januar 2010 Børn 0 til 3 år 12 Børn 3 til 6 år 62 I alt 74 Pædagogiske/ faglige profil Visionen Visionen for vores daglige arbejde i Børnehuset Mariendal er, at vi i vores børnehus kan gøre en forskel og skabe gode muligheder og et godt udviklingsrum for børnene, så de kan blive til selvstændige mennesker. Desuden skal vores institution også være et rart sted for forældre og personale, hvor man bliver lyttet til, anerkendt og respekteret. Dette er nogle vigtige forudsætninger for at kunne skabe kvalitet og gode udviklingsbetingelser for børn, forældre og personale. Værdigrundlag Barndommens gade findes i daginstitutionen, og derfor er det vigtigt, at der er kvalitet og nogle gode værdier for et godt barneliv, da barndommen er essentiel for barnets videre liv. 3

Et godt barneliv i vores børnehus er kendetegnet ved OMSORG, TRYGHED, NÆRVÆR og AN- ERKENDELSE. Disse er grundstenene i vores dagligdag med børnene og forældrene. Desuden vil vi gerne kendes på at være anerkendende over for børn og forældre, og en anerkendende tilgang i relation til børnene vægtes i vores pædagogiske arbejde med børnene. Anerkendende relationer Vi mener, det er vigtigt, at alle børn har mulighed for at udvikle en god selvfølelse og et godt selvværd, da det er grundlæggende for et menneske at kunne lide sig selv og stole på egne evner. Derfor tilstræber vi at møde barnet som unikt og værdifuldt. Vi anerkender barnet som ligeværdigt med rettigheder, og vi viser respekt for barnets følelser, behov og meninger. Dog er det ikke ensbetydende med, at vi accepterer alt! Vi tager ansvar for at hjælpe og vejlede det enkelte barn. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og udvikler det enkelte barn ved at have fokus på det positive. Personalet er forpligtet til at guide og opdrage barnet ved at bruge vores faglige viden og erfaringer. Det betyder, at vi ønsker at se tingene ud fra barnets perspektiv og være nysgerrige og stille spørgsmål til det, vi ikke forstår! Vi har valgt, at anerkendelse og at have en anerkendende tilgang til barnet skal vægtes højt og er omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. Brugertilfredshedsundersøgelse for 2008 Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En høj score kan derfor sidestilles med en høj grad af tilfredshed. Økonomi Tabel over indtægter og udgifter for Børnehuset Mariendal (i kr.): 2010-priser Budget 2010 Personale 3.721.427 Materiale- og aktivitetsudgifter 203.844 IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger 21.996 Indtægter 0 Total 3.947.267 Tabellen viser budgettet for 2010. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, IT, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 4

4. Udviklingsmål for daginstitutionen Fælles udviklingsmål for Børnehaven Essenbækken, Børnehuset Mariendal, Fussingø Naturbørnehave, Børnehaven Kærnehuset, Havndal Børnehave og Rubjerg Børnehave. Udviklingsmål: Målet er, at børnene får erfaringer med demokratiske processer som en del af deres lærings- og dannelsesproces, så de oplever sig som en betydningsfuld og aktiv deltager. Formål: Danmark har underskrevet FN`s børnekonvention. Det medfører, at vi bl.a har forpligtet os på at give børnene ret til at få indflydelse på deres hverdag. Børnene har ret til at blive inddraget i relevante spørgsmål i deres liv, og at få indsigt i og få synliggjort hvilke beslutninger de har medindflydelse på og kan tage medansvar for. Arbejdet med børn og demokrati skal også sikre, at det enkelte barn naturligt inkluderes i forpligtende fællesskaber, så barnets selvværd styrkes. Baggrund: I Børnehuset Mariendal har vi en lang tradition for at give børnene mulighed for at få indflydelse på deres egen hverdag, med en høj grad af medbestemmelse. Vi tror på, at børn har rettigheder, og én af vores bærende værdier er netop, at vi tror på, at børn har ret til at blive set, hørt og forstået. For os at se medfører dette en oplevelse af tilhørsforhold også når man ikke får sin vilje. Derudover er emnet demokrati også indeholdt i dagtilbudsloven, som vi gør vores bedste for at leve op til. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fælles initiativer i forhold til det fælles udviklingsmål. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. For at sikre at det enkelte barn ses, høres og forstås eksperimenterer institutionen med forskellige former for samlingens form og indhold, f.eks. større/mindre grupper, samling i forskellige aldersgrupper, dreng/pige, temagrupper med mere, herunder overvejer institutionen også, hvorvidt samlingen fortsat skal være en del af hverdagen i institutionen Institutionen bliver bevidst om, hvilken indflydelse voksenrollen har, for at børnene får indflydelse, får medansvar og får forståelse af demokratiet Institutionen understøtter initiativer, hvor barnet kan byde sig til og bidrage positivt til fællesskabet med de andre børn Institutionen gør sig erfaringer med børns legefællesskaber. Hvordan bliver legen til? En demokratisk proces (en gruppe børn beslutter i fællesskab hvad der skal leges) eller en diktatorisk proces (et barn udstikker retningslinjerne for legen)? Institutionen afdækker, hvordan forældrene kan være aktive medspillere i at give børn erfaringer med demokratiske processer Institutionen synliggør forskellige demokratiske kontekster i børnenes hverdag, og børnene gør sig erfaringer med at være i forskellige demokratiske sammenhænge. 5

Succeskriterier I nedenstående beskrives de fælles succeskriterier i forhold til det fælles udviklingsmål og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. At institutionen kan anvende forskellige modeller for samtale- og konflikthåndtering i forholdet mellem barn-barn og voksen-barn, så barnet oplever reel medindflydelse i hverdagen At institutionen tilpasser samlingerne til de forskellige børnegrupper, og at institutionen bliver bedre til at udnytte de forskellige former for samling for at sikre børnenes mulighed for tilegnelse af demokratiske metoder At personalet anvender ICDPs samspilstemaer i praksis i samspillet med børnene At børnene bliver bedre til at invitere hinanden ind i fællesskabet, og der skabes andre legerelationer mellem børnene At forældrene inddrages som aktive medspillere i at give børnene erfaringer med demokratiske processer, herunder at Børn og demokrati er tema på et af de forældremøder, der afholdes i institutionen i aftaleperioden At institutionen i mødet med forældrene sætter fokus på barnets og forældrenes deltagelse i fællesskabet i institutionen At barnet oplevet og får forståelse for, i hvilke sammenhænge det kan øve indflydelse og medbestemmelse på barnets hverdag, og hvornår barnet ikke kan øve indflydelse og medbestemmelse At barnet oplever, at det har indflydelse på beslutninger og begivenheder indenfor en horisont, der er overskuelig for barnet, og som barnet kan forholde sig til. 6

5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indeværende aftale medio 2012. Herefter mødes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik på erfaringsudveksling og videndeling. På baggrund af ovenstående udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i børn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indgå i daginstitutionens aftale for 2013-2014. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmål. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsmål. Tidshorisont for daginstitutionens 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/December 2010 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne træder i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 7

7. Evaluering af aftalen for 2009-2010 I nedenstående præsenteres Børnehuset Mariendals resultater og effekter af arbejdet med aftalen for 2009-2010. Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio 2010. Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Ressource- og relationsorienteret pædagogik. Fælles udviklingsmål for Rismøllen, Svalereden, Børnehuset Mariendal, Smørhullet, Bjerregrav Børnehave, Udebørnehaven, Naturfidusen, Børnehuset Skovdalen, Børnehaven Æblehuset og Kristrup Børnehave Målet er at fremme positive, anerkendende og involverende relationer mellem voksen-barn og barn-barn med henblik på at styrke og videreudvikle læringsmiljøet i institutionen. Initiativer Alle daginstitutioner har uddannet flere eller alle pædagoger i ICDP. De fleste har brugt video eller skriftligt nedfældet fortællinger med fokus på de gyldne øjeblikke. Der er blevet sat tid af til drøftelser af bekymringsbørn på p-møder med henblik på at redefinere et barn i problemer og agere ressource- og relationsorienteret. Mange bruger TRIN for TRIN billedmateriale til at udvikle og styrke børns forståelse for andre børns reaktioner og følelser. Børnemiljøvurderingen er blevet brugt og tænkt ind i forhold til aftalemålet. F.eks. har man brugt relationsskemaer og sociogrammer til at afdække børnenes venskaber og relationer til voksne. Bjerregrav Børnehave har med stor succes f.eks. involveret forældrene i relations- og ressourceorienteret pædagogik og de 8 samspilstemaer på et forældremøde. Børnehaven Smørhullet har f.eks. arbejdet med en særlig indsats i forhold til 2 børn med særlige behov og gennem interviews og planlagte legegrupper etableret gode legerelationer. En brugerundersøgelse blandt forældrene understøtter, at børnene generelt profiterer af indsatsen. Rismøllen har f.eks. udviklet en systematik i arbejdet med relationsskemaer. Der udarbejdes handleplaner og jævnlig opfølgning på børnene. Personalet har udviklet et idékatalog til lege/ aktiviteter, som motiverer til positiv kontakt. Skovdalen har f.eks. haft gode erfaringer med at arbejde i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne, hvilket har skabt flere legerelationer børnene imellem. Indretning og små legegrupper i alrummet har også optimeret børnenes legerelationer. Æblehaven har f.eks. udarbejdet en forældrepjece omkring de 8 samspilstemaer og ICDP. Forældrene inddrages aktivt i forbindelse med handleplaner for børn med særlige behov. Konkret er der i forhold til børnene arbejdet med konfliktløsning og et opgør med nej-kulturen. Kristrup Børnehaven har f.eks. haft alle pædagoger på ICDP-uddannelse og i hverdagen, kan det mærkes, at den positive tilgang til børnene letter stemningen, og mange konflikter/ problematikker afværges. Udebørnehaven har også uddannet alle i ICDP og har f.eks. haft fokus på en drengegruppe, som konstant var i konflikt. Det lykkedes gennem en fokuseret indsats med planlagte legetilbud og tæt opfølgning at få drengegruppen til at bruge hinanden konstruktivt, før de skulle videre i skole sammen. 8

Børnehuset Mariendal har f.eks. haft succes i arbejdet med at skabe gode relationer blandt en intrigant pigegruppe. Der arbejdes med gennemgang af samspilstemaer på p-møder, og det har været godt at få en systematik i forhold til at arbejde anerkendende. Naturfidusen har igennem mange vinkler og tilgange til relationsarbejdet oplevet en positiv drejning i arbejdet med børnene og læringsmiljøet i institutionen: BMV, ICDP uddannelse og medvirken i inklusionsprojekt med pædagogisk konsulent. Svalereden har f.eks. brugt massage som redskab til at øge børnenes empati og fremme deres relationer til hinanden. De har oplevet en nedgang i antallet af konflikter og større opmærksomhed børnene imellem. Initiativernes betydning for børnenes læring Medarbejderne har fået et fælles sprog i form af ICDP- konceptets 8 samspilstemaer. Uddannelsen har gjort det lettere og legalt at rette opmærksomheden mod hinandens praksis, hvilket har styrket egen refleksion over praksis. Der er mere fokus på det positive og ressourcerne i børnene til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling. Generelt er der en forståelse af, at det er et fælles projekt at inkludere og finde ressourcer til børn med særlige behov. Institutionerne har erfaret, at mindre legegrupper er en succes for børn med særlige behov. Alle har positive erfaringer med at arbejde med at skabe venskaber for alle børn. Nogle har været meget systematiske og udarbejdet handleplaner til de børn, der ingen venner har. De fleste institutioner har indrettet huset med mange legekroge og uforstyrrede områder. Det har haft positiv indflydelse på børns mulighed for fordybet leg, hvilket har haft en positiv effekt for relationerne. Mange giver udtryk for, at der er færre konflikter i børnegrupperne, og at børnene er blevet mere empatiske overfor hinanden. 9