Juni 2015 KKR Hovedstaden Inspirationskatalog HJEMLØSHED Den 18. maj 2015 afholdte Høje-Taastrup Kommune på vegne af KKR Hovedstaden en konference om hjemløshed. Temaet hjemløshed er et af i alt fem fokusområder, der indgår i hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015. Høje-Taastrup Kommune har med en hjemløsestrategi baseret på Housing First mere end halveret udgifterne til området blandt andet som følge af en reduktion i opholdstiden på forsorgshjem. Kort og godt - hjemløsestrategien virker! Der er penge at spare, der er potentiale for bedre livskvalitet for borgerne i egen bolig, og så stiger antallet af hjemløse ikke i så høj grad i de kommuner, der arbejder ud fra hjemløsestrategien sammenlignet med øvrige kommuner i landet. Dette katalog opsummerer pointer og gode erfaringer præsenteret på konferencen, som kommuner og øvrige parter med fordel kan lade sig inspire af. Fakta om hjemløse i Danmark Den seneste hjemløsetælling viser en fortsat stigning i det samlede antal af hjemløse borgere fra 4.998 i 2019 til 5.820 i 2013. Særligt antallet af hjemløse unge og antallet af hjemløse borgere med psykisk sygdom er stigende. I 2013 havde hver anden hjemløs psykiske lidelser. Indhold Fakta om hjemløse i Danmark 1 Forsorgshjem 2 Fremskudt Sagsbehandling 2 Tættere samarbejde kan 3 forebygge unges hjemløshed Én indgang for alle unge 4 Utraditionelle boligløsninger til 4 unge Housing First 5 Det kan betale sig! 6 Vejen til at fastholde borger i 6 boligen Bevar og byg billige boliger 7 Den brændende platform 8 En ny gruppe af hjemløse, de såkaldte sofa surfere, er tiltagende. Det er hovedsageligt unge, der sover hos familie, venner og bekendte. De er i stor risiko for at blive hjemløse og udvikle sociale problemer. Gruppen bør derfor have en særlig opmærksomhed. Det er især i de københavnske omegnskommuner, at hjemløsheden er steget. Hovedårsagen til stigningen er mangel på billige boliger. Kilde: Hjemløshed i Danmark 2013, SFI.
2 Forsorgshjem - løsning i akut situation En brugerundersøgelse på forsorgshjem i landet viser, at beboerne betragter hjemmene som en løsning i en akut situation og kun i en kortere periode. Årsagen til længere ophold er typisk mangel på anvisning til en bolig. Ventetiden på bolig opleves ofte som frustrerende for beboerne. Beboernes tilfredshed med opholdet hænger tæt sammen med aktiviteterne på boformen. Særligt bør der være fokus på nytteaktiviteter uden for boformen, der forbereder beboerne på et liv i egen bolig. Omsorg og rehabilitering skal gå hånd i hånd! Omkring halvdelen af beboerne er bekymret for at skulle flytte i egen bolig. En bolig skal følges op af en social støtte, hvis borgerne skal fastholde boligen. Kilde: Livet på hjemløseboformer, SFI. Fremskudt sagsbehandling bidrager både til tidligere opsporing og hurtigere iværksættelse af indsatser. Fakta om Fremskudt Sagsbehandling Fremskudt sagsbehandling består af metoder og organisatoriske modeller, der kan bidrage til en fremskudt indsats. Sagsbehandleren er rykket ud af forvaltningen og møder borgeren, hvor borgeren er eksempelvis i en bolig, på væresteder, på gaden m.v. Sagsbehandlerens opgave er bl.a. at opspore, tilbyde hjælp og fungere som bindeled til de forskellige forvaltninger og behandlingssystemet. Den fremskudte sagsbehandler har typisk handlekompetence, og er dermed i stand til at træffe afgørelser hos borgeren eller umiddelbart efter mødet med borgeren. Få flere informationer herom på www.socialstyrelsen.dk. Fremskudt Sagsbehandling en vej til hurtigere og helhedsorienteret hjælp Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. Det er en af regeringens målsætninger i hjemløsestrategien. Flere kommuner arbejder i kraft af hjemløsestrategien med fremskudt sagsbehandling. Det vil sige sagsbehandling direkte på gaden eller værestedet. Erfaringerne med fremskudt sagsbehandling er overvejende positive og omfatter blandt andet følgende: Kommunerne får nemmere kontakt til beboerne, der i mange tilfælde ikke ville møde op til samtaler hos kommunen. Dermed kan indsatserne også hurtigere iværksættes. Opholdstiden på forsorgshjemmene reduceres markant. Det tværgående samarbejde styrkes typisk mellem de forskellige enheder i kommunen, og det bidrager til mere helhedsorienterede løsninger for borgerne. En fast tilknyttet fremskudt sagsbehandler øger gennemgående trygheden og tilliden hos beboerne Københavns Kommunes er en af de kommuner, der arbejder med fremskudt sagsbehandling. Kommunens Hjemløseenhed arbejder med både opsøgende gadeplansmedarbejdere og fremskudte sagsbehandlere. Den fremskudte sagsbehandler besøger boformen ugentlig, og afholder blandt andet samtaler med beboerne på boformen. Samtalerne med beboerne tager udgangspunkt i metoden Feedback Informed Treatment (FIT), der bidrager til, at borgerens egne mål og ønsker i højere grad kommer i fokus. Hjemløseenheden arbejder fleksibelt, opsøgende og understøttende i forhold til at skaffe borgeren en fast bolig.
2 Ungeprojektet Ungeprojektet er baseret på en forebyggende, tidlig og helhedsorienteret indsats til udsatte unge i alderen 17-24 år, Tættere samarbejde kan forebygge unges hjemløshed Flere kommuner har positive erfaringer med at arbejde målrettet med at forebygge, at unge bliver hjemløse og at sikre, at de unge, der bliver hjemløse, hurtigt kommer ud af det igen. Erfaringerne viser, at særligt tre trin er væsentlige for at opnå de bedste resultater: Identificering: Definer faktorer, der kan fungere som pejlemærker for en øget risiko for at blive hjemløs fx ustabil opvækst, dårlige familierelationer, står uden for uddannelsessystemet eller beskæftigelse. Samarbejdsmodel: Udarbejd handleplaner i samarbejde mellem den unge, UU, jobcenteret, myndighedskoordinatoren, bostøtten og andre relevante parter (fx fra den unges eget netværk). Afdæk i den forbindelse den unges netværk, og hvilke parter der er relevante for pågældende ung. Sammenhængende indsatser: Sikr koordination mellem enheder og kontinuitet i forløbet. Det er helt centralt, at der er ledelsesmæssigt fokus på at samarbejde på tværs af enheder. En styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de relevante enheder kan fremme samarbejde og sammenhæng. For at sikre en tidlig indsats er det afgørende, at den unge følges tæt fra starten, men også at der stilles krav og forventninger til den unge. Det er i den forbindelse også vigtigt at have fokus på, hvordan der kan opbygges tillidsfulde relationer til de unge. Her har den kommunale medarbejder en vigtig rolle som brobygger og tillidsskaber. Eksempelvis kan en kontaktperson fungere som et fast bindeled mellem den unge og kommunen. Desuden er der positive erfaringer med at ordinere fitnessmedlemsskaber eller medlemskab til holdsport til den unge. Det øger selvtilliden, sundhedstilstanden og bidrager til at opbygge sociale netværk. der er hjemløse eller i risiko for at blive det. Indsatsen organiseres i en samlet model, der består af to hovedkomponenter, som begge har vist gode resultater: En helhedsorienteret ungeindsats med udgangspunkt i Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse Housing-First og de to bostøttemetoder CTI og ICM. Endvidere arbejdes med to sideløbende spor: En kontaktskabende indsats til unge i hjemløshed og unge i risiko herfor Udvikling af den boligrettede indsats med henblik på at skabe bedre adgang til boliger for ungemålgruppen. 11 kommuner arbejder med indsatsen fra oktober 2014 til november 2017. Få flere informationer herom på www.socialstyrelsen.dk.
4 Én indgang for alle unge! Frederiksberg Ungecenter er Jobcenter Frederiksbergs tilbud til unge mellem 15-29 år. Ungecenteret samler alle relevante tilbud (ydelser, jobkonsulenter, UU m.v.) til den unge under ét. Det vil sige, at den unge har én indgang til kommunen. Denne organisering har positiv indvirkning på den unges møde med kommunen, der i højere grad virker overskueligt. Samtidig styrkes sammenhængen i indsatserne via det tværfaglige samarbejde, ligesom opsporingen og aftrækket til iværksættelse af indsatser er hurtigere. Få mere information på http://ungecenter.dk/ Til yderligere inspiration har Roskilde Kommune en tilsvarende organisering i form af Ungeguiden. Kommunerne skal turde udfordre sig selv på gængse opfattelser og tilgange, og turde ændre mindsettet for at finde kreative, individuelle og fleksible løsninger. Målgruppeforståelse En grundig målgruppeafdækning og - afgræsning er helt centralt for at implementere en målrettet hjemløsestrategi. En god målgruppeforståelse kombineret med en grundig udredning skaber et godt udgangspunkt for at vælge de korrekte metoder og indsatser. I den forbindelse kan det blandt andet være relevant at skelne mellem hjemløse og boligløse. Mens boligløs typisk er borgere, hvor mangel på en bolig er det største problem, defineres en hjemløs typisk som en borger, der har sociale problemer, der går ud over mangel på bolig. I Danmark findes der ikke en officiel definition på hjemløshed. I SFI s årlige hjemløsetælling indgår en afgrænsning af, hvem de hjemløse er. Denne afgrænsning er det, der kommer tættest på en officiel definition af hjemløshed i Danmark. Se Hjemløshed i Danmark 2013 på www. sfi.dk. Utraditionelle boligløsninger til unge En målsætning i regeringens hjemløsestrategi er, at ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. Men det er svært - især i de store byer - at finde billige boliger, som er til at betale for unge på kontanthjælp. Hertil kommer, at satserne for eksempelvis kontanthjælp i de sidste år er reduceret, mens huslejen for almenboliger generelt er steget. Ventetiden på en egnet bolig er derfor i mange kommuner blevet længere. Nogle kommuner har derfor etableret nye boligløsninger til unge. Nedenfor er et par eksempler herpå: Akutboliger: Lindevangen har 8 akutboliger (SEL 110) målrettet unge mellem 18 og 25 år. Boligerne ligger i alment byggeri. Formålet er at få de unge væk fra botilbuddene og inkludere dem i samfundet. Kravet for at få en akutbolig er, at den unge ønsker at ændre sit liv i et eller andet omfang, ønsker at samarbejde med kommunen og er aktivt boligsøgende. Hver ung i en akutbolig har en kontaktperson, der hjælper med at opnå den unges mål, ligesom kontaktpersonen sikrer kontinuitet i møderne mellem den unge og kommunen. Cirka halvdelen af de unge ender i egen bolig efter at have boet 8-10 måneder i en akutbolig. Få mere information på www.lindevangen.dk. Deleboligordning: Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt et forsøg med deleboligordninger for unge under 30 år, der i begrænset grad har sociale vanskeligheder. Det er således alene de bedste af de unge, der er opskrevet på den boligsociale venteliste, som bliver anvist til en deleordning. To unge deler en af de større og dyrere 2-3 værelsesboliger, som kommunen har anvisningsret til. De unge indgår lejekontrakt for det enkelte værelse. En kommunal medarbejder matcher de unge to og to for at skabe de bedste vilkår for at dele en bolig. Det opleves at skabe et rum til øvrige borgere på ventelisten og reducerer ventetiden. Få mere information ved kontakt til Susan Fiil Præstegaard, Københavns Kommune, Socialforvaltningen.
5 Fakta om Housing First Housing First-tilgangen er udviklet i USA fra 1990 erne, og har siden fundet udbredelse i en række europæiske lande. Housing First - en permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Grundstenen i Housing First er, at en bolig skal gå hånd i hånd med en helhedsorienteret støtte. Boligen er udgangspunktet for indsatsen - men boligen behøver ikke komme før igangsættelse af øvrige indsatser. Lige så vigtigt er det, at en bolig ikke er betinget af, at borgeren er stoffri eller i behandling for psykisk lidelse. Tre evidensbaserede bostøttemetoder (ACT, ICM og CTI) er tilknyttet Housing Firsttilgangen. De er alle funderet på et empowerment- og recoveryperspektiv samt individuelt tilpassede forløb, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Kom godt i gang med Housing First fem implementeringsdrivkræfter! Indsatsen: Start med at udfolde omfanget af problemet. Eksempelvis: Hvordan ser målgruppen ud? - Hvilke indsatser har virket før? - Hvilke resultater vil vi nå? - Hvordan opnår vi dem? Konteksten: Afdæk og inddrag alle relevante parter, herunder internt i kommunen, forsorgshjem, boligorganisationer, borgernes netværk m.v. Organiseringen: Det er vigtigt at etablere et velfungerende samarbejde mellem de involverede parter i og uden for kommunen, således at roller fordeles og relevante oplysninger deles. Samarbejdsaftaler kan være en fordel heri. Menneskene: Det er vigtigt at have fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan arbejde med metoderne, og omsætte tilgangen så det er meningsfuldt for både medarbejdere og berørte borgere. Ledelse: Sørg for at få politisk og ledelsesmæssig opbakning. En styregruppe med repræsentanter fra administrativt og politisk niveau øger fremdriften. Housing First-tilgangen er i Danmark anvendt i forbindelse med Hjemløsestrategien. Housing First er en værdibaseret tilgang, der bygger på en evidens for, at med en intensiv social støtte, kan hovedparten af borgere med komplekse støttebehov bo i egen bolig (fx Nelson m.fl., 2007). De tre bostøttemetoder, der anvendes er Assertive Community Treatment (ACT), Intensiv Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI). Alle tre metoder er evidensbaserede. Hvilken bostøttemetode, der benyttes, afhænger af borgerens behov for støtte, herunder varigheden af støttebehovet, og i hvilket omfang borgeren er i stand til at benytte øvrige tilbud i det sociale system. Få mere viden og inspiration på www.socialstyrelsen.dk. Socialstyrelsen anvender implementeringsdrivkræfterne i udbredelsen af hjemløsestrategien i 25 kommuner. Få mere viden og gode eksempler på implementering af Housing First på www.socialstyrelsen.dk K
6 Det kan betale sig! En samfundsøkonomisk analyse viser, at de tre bostøttemetoder, der er tilknyttet Housing First-tilgangen, er cost-effektive metoder. Det vil sige, at metoderne i udgangspunktet kan forventes at give en betydelig samfundsøkonomisk gevinst efter et par år. Dertil kommer også en øget livskvalitet for borgerne i form af egen bolig, færre hospitalsindlæggelser, mindre behov for misbrugsbehandling m.v. Det er nødvendigt, at kommunerne evner at have tålmodighed i forhold til at se resultaterne vokse frem. To af bostøttemetoderne er tidsubegrænsede og skal måles på den livslange effekt for borgeren og kommunens økonomi. Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af metoder Hjemløsestrategien, Rambøll og SFI, 2013. Når man vælger at implementere hjemløsestrategien skal kommunerne evne at skifte fokus fra de umiddelbare gevinster til de langsigtede gevinster. Gode tips til at fastholde borgere i boligen En grundig udredning er afgørende for det bedste match mellem borger og bolig En social vicevært (SEL 79) kan hjælpe borgere, der har brug for moderat støtte. Typisk er der tale om pædagoger, der er ansat til at yde omsorg, støtte i hverdagen, opbygge netværk og aktiviteter m.v. Et stærkere samarbejde på tværs af parterne kan bidrage til gennemsigtige organisationer og tydelige organisationsplaner. Tag udgangspunkt i borgerens ønske - det kan være nødvendigt at forny den måde, kommunen tænker boliger på. Tag ud til lokale boligafdelingers bestyrelser og fortæl om en udsat beboers vanskeligheder. Det giver tryghed, og bidrager til, at den lokale vicevært i højere grad kan håndtere borgerens adfærd. Vejen til at fastholde borgere i boligen er samarbejde og dialog At nå i mål med at nedbringe antallet af hjemløse kræver at fokus rettes mod to spor; nemlig 1) Bevar og byg billige boliger og 2) Fasthold borgeren i boligen. Odense Kommune har opnået markante resultater i forhold til at fastholde borgere i boligen, herunder er antallet af hjemløse fra 2009-2013 faldet med 46 %. Dette er blandt andet som følge af en reduktion i antallet af fogedudsatte borgere og i antallet af borgere, der smides ud af sin bolig. Resultaterne er bl.a. opnået via en boligstrategisk og koordineret indsats med følgende elementer: Samarbejdsstrategi: Kommunen indgår partnerskaber med boligorganisationer. Dette bidrager til fælles ejerskab. Styringsdialog: Den boligsociale anvisning foregår dialogbaseret med boligorganisationerne. Dette bidrager til bedre match mellem borger og boligforening. Netværksmøder: Hver 3. måned afholder kommunen netværksmøder med boligorganisationer og politi. Dette bidrager til involvering og tillid. Én indgang: Kommunen etablerer én e-mailadresse (alternativt en vagttelefon), hvor boligorganisationerne/viceværter kan rette alle henvendelser til kommunen blandt andet omkring bekymringer for beboeres trivsel. Sociale viceværter: Kommunen tilknytter sociale viceværter til boligforeningerne. Dette har stor effekt i forhold til at fastholde borgeren i boligen. Erfaringen er desuden, at en revitalisering af måden kommunen tænker sociale indsatser ikke kræver ekstra penge, men kræver politisk opbakning, ledelsesmæssigt fokus og et ændret mindset med fokus på tæt koordinering og en opsøgende indsats.
7 Inspiration til billige og alternative boliger Bevar og byg billige boliger! Udfordringen med at finde egnede boliger er den største i forhold til at implementere Housing First-tilgangen. Det er afgørende, at der er et landsdækkende fokus på 1) at bevare de billige boliger, der allerede eksisterer, og 2) at huske at bygge billigt, når der bygges nyt. Bevar de billige boliger: Huslejeniveauet: Hold niveauet for leje af almene boliger stabilt. Helhedsplan: En angiven andel af de almene boliger bør udestå fra fuld boligrenovering. Der bør i den forbindelse være fokus på at sikre en vis geografisk spredning i, hvor de billige boliger ligger, således at de er fordelt over hele byen. Kreative løsninger: Udnyt eksisterende boliger på kreative måder. Hav i højere grad fokus på målet frem for systemet, så der skabes rum til gode og kreative løsninger. Kortlæg i den forbindelse den almennyttige boligmasse i kommunen. Det øger grundlaget for at tænke helhed og på tværs. Anvisningsretten: Bliv helt klar på, hvilke muligheder anvisningsretten giver, således den kan udnyttes til at indgå gode aftaler med boligorganisationerne. Netværk: Etabler netværk mellem kommunen, boligorganisationer og øvrige relevante parter. Det giver bedre grundlag for samarbejde og at finde løsninger. Byg nyt billigt: Kommunerne kan blive bedre til at udnytte lovgivningen til fulde i forhold til at etablere billige boliger. Kommunerne kan indgå aftaler med almensektoren om at bygge billige boliger. Kommunerne har behov for udvidede lovgivningsmæssige samarbejdsmuligheder med private, der kan understøtte flere typer af boligløsninger. Inspiration vedrørende samarbejde med private om etablering af billige boliger se: Bolig på anden måde, www.mbbl.dk. Inspiration til at bygge billige boliger kan findes på: basisboligen.dk Inspiration til billige alternative boliger se: Storbylandsbyen Marienlystvangen i Århus, www.oestjyskbolig.dk. Inspiration til alternative boliger se: Thorsholm - bomiljø målrettet socialt udsatte mennesker, som har været hjemløse eller er hjemløsetruede, www.socialpsykiatrien/htk.dk. Inspiration til alternative boliger: Opgangsfællesskaber målrettet mennesker over 30 år, som har problemer med hjemløshed og misbrug, www.aalborg.dk. Til orientering: Som led i Socialstyrelsens Ungeprojekt er der etableret et bolignetværk med repræsentanter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og de 5 kommuner i landet, der har flest udfordringer med at skaffe billige boliger.
8 KKR Hovedstaden Fælleskommunalt Sekretariat for det Specialiserede Socialområde Find os på webben: www.rammeaftale-h.dk Tak til Høje-Taastrup Kommune, der afholdte hjemløsekonferencen den 18. maj 2015. Program, deltagerliste og oplæg fra konferencen kan findes på webben. Den brændende platform! Den brændende platform i forhold til arbejdet med hjemløshed er de billige boliger! Hidtil har billige boliger været defineres ud fra en grænseværdi for huslejen på under 4.000 kr. I 2015 kan en borger, efter reguleringerne af overførselsindkomsterne, dog kun betale 3.200 kr. pr. måned for en bolig. I Københavns Kommune er andelen af billige boliger siden 2007 blevet halveret. Det har også den konsekvens, at kommunen grundet priserne må returnere 40 % af de boliger, som kommunen får til rådighed. Der arbejderes derfor med en række løsninger: Hovedaftale med almensektor: 1) Holde huslejesatsene stabilt og 2) 10 % af nybyggede boliger skal søges byttet til en månedlig husleje på 3.200 kr. Udlejningsaftale: Deleboliger for unge, hvor der indgås lejekontrakt på hvert værelse. Kommuneplan 2015: En sammenhængende by. Bl.a. skal 10 % af de nybyggerier, der bygges i områder, der ikke er en del af byggeplanen, koste under 3.200 kr. Planlov: 1) Øremærke grunde til almene boliger og 2) Tilbud om lån ved byggeri af almene boliger på dyre grunde.