Evaluering af En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Frederiksbergborgere med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats

Transkript

1 Frederiksberg Kommune Evaluering af En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Frederiksbergborgere med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats Et projekt målrettet unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse Maj 2017

2 Indhold Indledning...2 Samarbejdsmodellen og Housing First...2 Unge i projektet...3 Projektindsatsen og progression igangværende forløb afsluttede forløb...4 De unges oplevelse af samarbejdsmodellen og bostøtten...5 Medarbejdernes oplevelse af samarbejdsmodellen og bostøtten...6 Opsamling...8 1

3 Indledning Frederiksberg Kommune modtog i 2014 satspuljemidler til gennemførelse af et projekt målrettet unge mellem 17 og 24 år, som enten er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse. Der er etableret et samarbejde om projektet på tværs af Socialafdelingen, Ungecenteret og Familieafdelingen. Styregruppen for projektet er Ungekoordinationsudvalget (UKO), hvor ledere fra de tre afdelinger er repræsenteret. I udvalget koordineres særligt komplekse sager, hvor der ved den unges overgang til voksenområdet er behov for støtte eller foranstaltninger. Indsatsen i projektet består af to hovedkomponenter. Dels en helhedsorienteret ungeindsats med udgangspunkt i samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og beskæftigelse og dels Housing Firsttilgangen, hvor den unge tidligt i forløbet tildeles en bolig med bostøtte. Samarbejdsmodellen og Housing First Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger i kommunen i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen indeholder særlige redskaber til at skabe ejerskab hos den unge overfor de indsatser, der bliver iværksat samt redskaber, der sikrer en systematisk koordination på tværs af sagsbehandlere, kontaktpersoner, misbrugsbehandlere mv. Den unge får som led i samarbejdsmodellen tildelt en koordinerende sagsbehandler (myndighedskoordinator), der har ansvaret for: At afholde formøde med den unge forud for hvert tværfagligt møde o hvor den unges private og professionelle netværk kortlægges i dialog med den unge. Kortlægningen af den unges private netværk giver mulighed for at identificere særlige ressourcepersoner omkring den unge samt drøfte om der er nogle kontakter, som har negativ indvirkning på den unge. Kortlægningen af den unges professionelle netværk skaber overblik alle indsatser omkring den unge, fx misbrugsbehandling, kontaktperson, sagsbehandlere, UU-vejledere mv. o på formødet beslutter den unge i dialog med myndighedskoordinatoren, hvem som den unge ønsker at have med på det tværfaglige møde. Den unge har i denne forbindelse mulighed for at invitere en ressourceperson med fra sit private netværk. Endvidere beslutter den unge, hvilke emner der skal sættes på dagsordenen på mødet. At indkalde til netværksmøder (der skal afholde minimum tre) At udsende referat af netværksmøderne til mødedeltagerne herunder til den unge At følge op på de aftaler, der bliver indgået på det netværksmøderne I tillæg til afholdelsen af tværgående møder, har de unge, der har deltaget i projektet, efter en periode fået tildelt en varig bolig med bostøtte. Bostøttemedarbejderen hjælper den unge i hverdagen med fx at få fulgt op på aftaler, vejledning om at bo selv, økonomi eller hvad den unge nu har brug for støtte til. 2

4 Unge i projektet I projektet har der per ultimo marts 2017 deltaget i alt 23 unge Frederiksbergborgere i projektet i alderen 19 til 24 år. 12 af de 23 unge er afsluttet i projektet, og 11 modtager aktuelt en indsats. Nedenfor er beskrevet en række baggrundsinformationer om de unge projektdeltagere ved opstarten i projektet: Køn Etnicitet 16 mænd og 7 kvinder 15 af de 23 unge har dansk oprindelse svarende til 65 procent. 8 unge har anden etnisk baggrund. Heraf er 2 unge 1. generations indvandrere og 6 unge er 2. generations indvandrere. Børnesag Kriminalitet Psykisk lidelse Misbrug 16 af de 23 unge, svarende til 70 procent, har haft en børnesag 8 ud af 23 har, svarende til 34 procent, været involveret i kriminalitet 16 ud af 23, svarende til 70 procent, har en psykisk lidelse. De typiske diagnoser er angst, ADHD, aspergers, skizofreni, depression, personlighedsforstyrrelse 12 ud af 23, svarende til ca. 50 procent, har et stofmisbrug De fleste af de 12 unge har et hashmisbrug. Nogle bruger også hårdere stoffer. Forsørgelsesgrundlag ved opstart i projektet Boligsituation ved opstart i projektet Uddannelseshjælp: 19 Integrationsydelse: 1 Ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælpsniveau):1 Kontanthjælp:1 Modtager ingen ydelse: 1 Bor i midlertidig efterværnsforanstaltning på Børne og Ungeområdet: 9 Gadesovere: 7 Hjemløse indlagt på Psykiatrisk Center Frb.: 3 Hjemløse sofasovere: 1 Akutbolig under Lindevangen 110: 1 Meget psykisk dårlig/bor hos mor (uholdbar situation): 1 Krisecenter pga. vold i familien/har egen bolig som hun ikke opholder : 1 Projektindsatsen og progression For de 23 unge, der har fået tilbudt at deltage i projektet, har det i udgangspunktet ikke været muligt at give lovning på bolig. Det er dog lykkedes at anvise en bolig til alle de 15 unge, der har modtaget en indsats i projektet. 3

5 De 15 unge, der har fået tilbudt en bolig i forbindelse med projektet, har under projektforløbet, i dialog med deres bostøttemedarbejder og myndighedskoordinator, fået afklaret udfordringer samt fået iværksat relevante indsatser. Der kan eksempelvis være tale om udfordringer som psykisk sygdom eller misbrug, som kræver udredning og behandling. Af andre indsatser kan der være tale om praktisk støtte til at bo selv, komme op om morgenen, betale regninger mv. De 11 unge der i øjeblikket modtager en indsats i projektet har i gennemsnit været indskrevet i 10 måneder. De 12 unge der er afsluttet i projektet har i gennemsnit modtaget en indsats i projektet i 6 måneder. 11 igangværende forløb 3 er i gang med uddannelse (miljøteknolog, pædagogisk grundforløb) 2 er i gang med beskæftigelsestilbud (køkkenpraktik/afklaringsforløb via F86) 1 står til at påbegynde beskæftigelsestilbud (køkkenpraktik/afklaringsforløb via F86) 4 passer misbrugs- eller psykiatrisk behandling (indgår ikke i uddannelses- eller beskæftigelsestilbud) 1 ung er nystartet i projektet 12 afsluttede forløb 5 af de 12 afsluttede forløb er afsluttet succesfuldt i den forstand, at de unge har haft gavn af at modtage en koordineret sagsbehandling samt bostøtte. Undervejs i projektindsatsen har det vist sig, at 3 af de 5 succesfuldt afsluttede unge har haft brug for at overgå til andre støtteforanstaltninger. Alle tre har fået tildelt en bolig/botilbud som led i Ungeprojektet. 1 er som følge af omfattende støttebehov derfor 107 (botilbud, SEL) 1 er som følge af omfattende støttebehov passer sin misbrugsbehandling på FKRC og er overgået til Gadefilialen (Privat udbyder af støtteforanstaltninger) 1 er som følge af graviditet i gang med HF enkeltfag og er overgået til Familieafdelingen Den fjerde af de succesfuldt afsluttede unge, havde brug for støtte i en kortere periode på grund af familiekonflikter, som gjorde, at hun var på krisecenter i en periode. Da der faldt ro på familiesituationen kunne hun flytte tilbage til dels familien, hvor hun opholder sig meget, dels i egen bolig og kunne genoptage sit studie. Hun blev derfor afsluttet, da det blev vurderet, at hun ikke længere havde behov for indsatsen. Den sidste af de succesfuldt afsluttede unge fik tildelt en bolig med bostøtte som led i projektet og er i dag i ordinær beskæftigelse i et tømrerfirma. De 7 resterende afsluttede unge i projektet har det af forskellige årsager ikke været muligt at opstarte en reel indsats overfor 3 ud af 7 er fraflyttet kommunen for at flytte til familie i andre kommuner. 4

6 1 ud af 7 har fået tilbudt en ungdomsbolig i København Kommune. 2 ud af 7 har det ikke været muligt at fastholde kontakt til på grund af omfattende psykisk sygdom og misbrug. I disse tilfælde har der været forsøgt at fastholde kontakten i 4-5 måneder, inden de unge er blevet afsluttet i projektet. Den ene borger er pt tvangsindlagt på psykiatrisk afdelingen. Borgeren planlægges udskrevet til et 107 tilbud. Den anden borger opholder sig i øjeblikket på herberg. Der forsøges kontinuerligt at fastholde kontakt til borgeren med henblik på boligløsning og støtte. Borgeren er svær at lave aftaler med. Borgeren er tilknyttet bandemiljøet. 1 ud af 7 ønskede alligevel ikke at deltage i projektet på grund af manglende lovning på bolig. De unges oplevelse af samarbejdsmodellen og bostøtten Det er erfaringen, at samarbejdsmodellen med en koordineret sagsbehandling i kombination med Housing First, hvor den unge får tildelt en bolig med bostøtte, har haft en stor betydning for de unge, der har modtaget en indsats i projektet. Boligen og den faste og fleksible kontaktperson i form af en bostøttemedarbejder har vist sig afgørende for at skabe en tilstrækkelig ro omkring den unge til at drøfte og tage hånd om de udfordringer, der præger den enkelte unges liv. Herudover har samarbejdsmodellen været afgørende for effektivt at kunne iværksætte målrettede indsatser på tværs af kommunen. Samarbejdsmodellen har givet sagsbehandlere, og andre medarbejdere omkring den unge, en væsentlig indsigt i den unges behov og et fælles vidensgrundlag for at iværksætte den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. En af de unge mandlige projektdeltagere Morten [borgeren er anonymiseret] beskriver samarbejdsmodellen som en tilgang, der har skabt mening for ham: Inden møderne, 3-4 møder, tror jeg det var, mødtes vi en time inden, hvor vi forberedte os og gennemgik nogle ting sammen og lavede en masse øvelser, fx lave netværkskort, så jeg vidste, hvad der skulle ske. Både Mette [bostøttemedarbejder] og Sarah [myndighedskoordinator]..det har været meget sådan, at vi har snakket sammen inden møderne. Jeg har fået hjælp til at tænke over, hvad vi skulle snakke om fået hjælp til, at nu er det sådan her det skal gå så i stedet for at jeg kom ind og lignede et kæmpe spørgsmålstegn, så har jeg ligesom fået værktøjerne i hånden og det har været utrolig rart. Det har givet rigtig meget mening, og jeg har ligesom forstået, hvorfor vi har skulle gøre de her ting.. Maria [borgeren er anonymiseret], en ung kvindelig projektdeltager, beskriver de koordinerende møder som møder, der kan bruges til noget: Jeg har lært at respektere mig selv, det har jeg også lært til møderne vi snakkede fx om selvværd vi har snakket om nogle ting, som jeg kan bruge til noget ( ) Jeg er glad for, at jeg gav det [projektet] en chance. Dette underbygges af Morten, der beskriver, at han føler sig mere inddraget: men nu og her føler jeg mig meget mere inddraget, og jeg bliver lyttet til, og det er rigtig behageligt..på den måde er det en stor succes, synes jeg. 5

7 Morten oplever endvidere, at hans bostøttemedarbejder har været afgørende for, at han kommet i gang med en uddannelse hvis der har været problemer har jeg kunne snakke med Mette [bostøttemedarbejder] om det, fx med fravær eller problemer med at komme op om morgenen, så har jeg jo kunne arbejde mig igennem det sammen med Mette. Hvor fx det var svært i starten at komme op, der mangler jeg jo nogle værktøjer hjemmefra, som jeg så har kunne få igennem Mette, hvor hun ringede til mig om morgen og sagde så er det op. Hvor det var svært i starten, der har det hjulpet mig igennem, der hvor alt var nyt og sådan. [i forhold til uddannelsesstart.] Det har virkelig hjulpet mig meget Maria beskriver uddannelse som et langsigtet mål, som kan nås, når man har fået hjælp eller nøglerne til tage hånd om andre udfordringer som fx bolig og misbrug: hun [bostøttemedarbejderen] har fået mig et andet sted hen, så jeg er mere åben. Og hun hjalp mig med en lejlighed. Hun har hjulpet mig så meget. De får det til at ske, fx praktikplads. Jeg har kunne mærke, at de gerne ville hjælpe mig. Det er også dét, jeg altid har fået af vide af venner og familie; at det er mig selv der har ødelagt mig eget liv, det har mine veninder også fortalt mig - jeg har selv ikke startet en uddannelse, men det har jeg fundet ud af hvorfor, fordi jeg havde alle de her problemer ikke? når tiden er inde, når samtalerne er færdige og alt det her, så vil jeg rigtig gerne have en uddannelse, det er ligesom den sidste nøgle kender du ikke det. Det er ligesom man skal igennem titusinder af døre, og der er små nøgler til dem alle sammen og kosmetikeruddannelsen, det er bare den største nøgle. Signe [borgeren er anonymiseret], som er præget af angst og en personlighedsforstyrrelse, fortæller her hvor vigtig bostøttemedarbejderen er for, at hun kan overskue ting i hverdagen: Jeg er glad for Mette [bostøttemedarbejderen], det er jeg helt sikkert. Der har været en masse lægeaftaler og møder, det har mest været det, vi har lavet. De dage hvor jeg bare er alene der hjemme..jeg synes at det bare er enormt svært. Mette og jeg snakker sammen flere gange om ugen, og vi mødes i hvert fald to gange om ugen. Jeg kan ikke overskue alle de ting, der er i dagligdagen, jeg har alt for mange ting i hovedet lige nu og kæmper med en masse ting og jeg har brug, for at der er nogen, som jeg kan gå til, hvis der er noget. Spørgsmål: Sådan ligesom Mette [bostøttemedarbejderen]? Signe: Ja, lige præcis. Medarbejdernes oplevelse af samarbejdsmodellen og bostøtten De sagsbehandlere på henholdsvis social- og beskæftigelsesområdet, UU-vejleder samt bostøttemedarbejder, der har været direkte involveret i projektet, har oplevet samarbejdsmodellen såvel som bostøtten som effektive værktøjer til at igangsætte koordinerede indsatser, som den unge oplever som meningsfulde. At den unge selv er med til at beslutte, hvilke emner der skal på dagsordenen på netværksmøderne skaber et større engagement hos de unge i forhold at opstille og opfylde de mål, der bliver aftalt på mødet: 6

8 Når de unge selv byder ind med emner til dagsordenen, så bliver de mere interesseret i selv at opfylde de mål, der sættes op. Fordi de selv har formuleret dem. I stedet for at der er nogle voksne professionelle, der sidder og siger, at så er der et mål, og så er der et delmål og så skal du gøre det, og så gør jeg det. Det bliver mere tydeligt for dem, at de kan få indflydelse. Og så er det jo meget en træningssag for dem lige pludselig at være deltager på lige fod. Det er der mange, der siger, at det har de aldrig prøvet for. At de lige pludselig kan være med til at bestemme noget. Kortlægningen af den unges netværk på formødet er endvidere afgørende for at få en forståelse for den unges situation og for at få identificeret eventuelle ressourcepersoner i den unges private netværk: I nogen sammenhænge har vi haft en erfaring med, at der pludselig stod en moster ude i periferien omkring den unge, som faktisk rigtig gerne ville den unge. Det har været med til at skabe opmærksomhed hos den unge på, at jamen hun vil dig jo faktisk rigtig gerne. Og hun vil faktisk også gerne deltage i møder. Det var faktisk en ressource på et tidspunkt for en ung med et meget spinkelt familiært netværk. Forskellen fra det her projekt og den normale sagsbehandling er, at vi ikke plejer at trække private ressourcepersoner ind. Selvfølgelig kan man sige til den unge, at de gerne må tage en bisidder med, men de er jo voksne, så det tænker man ikke altid ind. Det giver en god forståelse for den unges situation at få kortlagt det private netværk. På det tværfaglige møde med den unge og de relevante indsatser og ressourcepersoner omkring den unge, bliver der udfyldt et mål- og aftaleskema, der også fungerer som referat af det tværfaglige møde. Medarbejderne beskriver det som centralt, at mål og aftaleskemaet sendes til alle mødedeltagerne inklusiv den unge selv. I den normale sagsbehandling er dette typisk ikke praksis. I ungeprojektet bliver mål og aftaleskemaet sendt rundt til samarbejdspartnere og den unge selv. Det er ikke altid, at et referat bliver det. Referatet bliver typisk ikke sendt til den unge og ikke altid til samarbejdspartnere. Ofte tager samarbejdspartnere deres egne notater. Så dokumenterer vi i hver vores system. Og så synes de unge, at det er fedt at få et referat, for så føler de sig lidt mere ligeværdige på mødet der har været. De får et referat ligesom alle de andre på mødet. Det har en betydning i sig selv for dem Medarbejderne oplever også, at den bostøtte de unge har fået tilbudt har været helt afgørende for de unges positive udvikling. Herudover er fleksibiliteten i bostøtten afgørende: Mette er ret fleksibelt i modsætning til en støttekontaktpersonordning, der typisk har en fast ugentlig dag om ugen i den time på det tidspunkt af dagen. Og de skal være omfattet af målgruppen. Derfor synes jeg jo også at det er super at have sådan en bostøtte, som Mette som kan gå ud og følge op ude hos de unge. Og det er faktisk årsagen til at den unge kan fastholde den her bolig lige nu. De unge er jo i den her gråzone, som vi startede med at sige, så jeg synes at det ville være rigtig fint at kunne forsætte den funktion. Det er oplevelsen, at kombinationen af samarbejdsmodellen og bostøtten giver mulighed for meget mere effektivt at iværksætte og følge op på indsatser omkring den unge. En sagsbehandler på Ungecentret beskriver det således: I forhold til Ahmed [borgeren er anonymiseret] er der [i ungeprojektet] sket mere på en måned end der er sket på et helt år. Det at vi alle sad der og støttede op om den samme plan. Og der så kom en bolig. Han har jo bare gået rundt der og har ikke passet sin behandling hos opus. Så det at både opus, og der sidder en fra 7

9 Gadefilialen, og en socialsagsbehandler der skal skaffer den unge en bolig. Der kommer et bedre flow i det vi følger op på den gamle dagsorden. Mette [bostøttemedarbejderen] har været en kæmpe aflastning for mig der var problemer med økonomien. Det betyder meget, at Mette har siddet på Ungecentret en dag om ugen. Færre sager og mere effektive sagsforløb. Mange ville have gavn af det. Det giver noget, når den unge selv er med på modellen. Nu får vi alle de mennesker inddraget, som er involveret i den sag og vi skriver aftaler ned. I ungeprojektet er de med meget mere, de laver dagsordenen. Det er anderledes end hvad vi normalt gør. Opsamling Erfaringerne fra projektet viser, at kombinationen af en koordineret sagsbehandling og bostøtte har været centralt i forebyggelsen af, at de unges problemer vokser sig større. Kontinuiteten i den koordinerende sagsbehandler og bostøttemedarbejder, som den enkelte unge har kontakt til, har skabt sammenhæng og tryghed hos den unge og muliggjort iværksættelsen af målrettede indsatser, som den unge har ejerskab til. Indsatsen i projektet har involveret afprøvning af en ny tilgang til gruppen af unge hjemløse. Dels har værktøjerne i samarbejdsmodellen været afgørende i forhold til at skabe ejerskab hos de unge og sikre en systematisk koordination på tværs af indsatser. Herudover har den fleksible bostøtteindsats givet mulighed for at støtte unge, som ikke vil have gavn af eksempelvis en SKP-indsats med en fast visiteret tidsramme. Som det fremgår af beskrivelsen af de unge, der har modtaget en indsats i projektet, har 16 ud af de 23 unge (svarende til 70 procent) tidligere har været i en foranstaltning på Børne- og Ungeområdet. På denne baggrund er det vurderingen, at der med fordel kan sættes ind på at styrke overgangen fra Familieafdelingen til voksenområdet. Der overgår årligt cirka 37 sager om unge fra Familieafdelingen til Socialafdelingen. En tidlig dialog med anbragte unge fra de er 16 og 17 år samt med relevante parter fra Børne- og Ungeområdet kan sikre, at der sættes fokus på en fremtidig boligløsning (opskrivning) samt lægges en plan for fremtiden, som den unge har ejerskab til. Det er vurderingen, at antallet af hjemløse unge med en børnesag kan nedbringes ved hjælp af en tidlig forebyggende indsats fra Socialafdelingen i form af en koordinerende sagsbehandler og en bostøttemedarbejder. 8