MAJ 2010 LANDEANALYSER Kina Af Sune Vedel Kok, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer en stigning i det kinesiske bruttonationalprodukt på 9,9 procent i 2010, hvilket følger efter en vækst på 8,7 procent i 2009. Selvom væksten i 2009 repræsenterer et lavpunkt siden 2001, var væksten højere end regeringens målsætning på 8 procent. Den stærke præstation blev drevet af investeringer i infrastruktur i forbindelse med regeringens stimuluspakke og en rebound i udgifterne til byggeriets udvikling. Eksporten er først nu begyndt at vise tegn på opsving, selv om dette stadig kan blive undermineret af en pludselig nedgang i USA og den europæiske efterspørgsel. Samlet forventer Dansk Erhverv en stigning på 8,2 procent i kinas eksport i 2010 efter et markant fald i 2009 på - 8,8 procent. Importen vil ligeledes genvinde momentum til en vækst på 9,1 procent i 2010. Væksten i 2010 vil fortsat blive drevet af udviklingen af infrastrukturen, især jernbanebygning, suppleret med en forventet stigning i turistindtægter som følge af World Expo 2010 (der løber fra 1 maj-30 oktober) i Shanghai. I de første måneder af 2010 udviste den kinesiske økonomi stærke vækstrater og frygt for overophedning førte til akutte økonomiske stramninger. Dansk Erhverv forventer, at den aftagende virkning af regeringens vækspakke, vil bevirke, at den økonomiske vækst afmattes til blot 8,1 procent i 2011. Dette skyldes især, at stramningerne sandsynligvis vil have en negativ effekt på boligsalget, hvilket vil føre til en nedgang i investeringerne i fast ejendom. - 1 -
Nøgletal, vækst i procent BNP Eksport Import Privatforbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Inflation Arbejdsløshed 2008 2009 2010 2011 9,6 8,7 9,9 8,1 13,9-8,8 8,2 7,4 15,2-2,5 9,1 9,1 8,4 9,3 9,0 9,2 8,3 10,1 10,9 9,3 9,4 19,1 12,7 9,3 5,9-0,7 3,5 3,2 9,2 9,3 9,4 9,3 Kilde: EIU og egne beregninger Økonomien Kina har i løbet af de sidste to årtier haft en gennemsnitlig årlig vækst på imponerende 9,5 procent. Væksten i den kinesiske økonomi er baseret på en succesfuld orientering mod eksport. Således udgør eksporten over 40 procent af BNP og import af energi og inputs til produktionen mere end 30 pct. Kina er i dag verdens tredje største økonomi og er hastigt på vej pladsen som nummer 1. Investeringer i infrastruktur, produktionsapparatet og byggesektoren samt en øget integration på verdensmarkedet har spillet en afgørende rolle i væksteventyret. Samtidig har betydelige økonomiske reformer siden slutningen af 1970 erne givet det private erhvervsliv en endnu større rolle i den økonomiske vækst og det kinesiske samfund. De private virksomheders stigende betydning har også givet en øget mængde af udenlandske investeringer. De direkte udenlandske investeringer udgjorde i 2007 således 4 procent af BNP og har i høj grad andel i den kraftige økonomiske vækst. Den finansielle krise har imidlertid bremset væksten i de udenlandske investeringer, idet investeringerne bliver mere risikable eller direkte urentable, og det er en af årsagerne til de afdæmpede udsigter for den nærmeste fremtid. Kina har imidlertid iværksat en stor og bred vækstpakke som allerede nu giver positive effekter på væksten. Vækstpakken er verdens største og består af investeringer i infrastruktur, skattenedsættelser og øget investeringer i sundhedsvæsenet. Udover det er pengepolitikken blevet lempet, og de statsejede banker er blevet opfordret til at øge deres udlån. De kinesiske - 2 -
banker er ikke ramt af finanskrisen, da de ejer meget få udenlandske værdipapirer og fortsat løber mod overskud. Inflation De kinesiske forbrugerpriser steg på årsbasis med 2,8 procent i april måned; den største stigning i 18 måneder, hvilket afspejler stigende omkostninger til fødevarer og bolig. Selvom inflationen forventes at forstætte opad i de kommende måneder, i betragtning af det hurtige økonomiske opsving og den stærke vækst i bankernes udlån, forventer Dansk Erhverv dog, at inflationen vil blive forholdsvis beskeden i både indeværende og næste år (3,5 og 3,2 procent i hhv. 2010 og 2011). Dette hænger sammen med en hastig vækst i nyinvesteringer koblet med en svag udenlandsk efterspørgsel. Efterhånden som varer vil blive kanaliseret i retning af det indenlandske marked, vil priskonkurrencen mellem forhandlerne af forarbejdede varer intensiveres. Koblet med en forventning om vækst i forsyningen af landbrugsvarer, der vil undertrykke stigninger i fødevarepriserne, bør dette sikre, at forbrugerpriserne er begrænset til en relativt beskeden vækst. På risikosiden ville et chok i fødevareforsyningerne have en stor indvirkning på forbrugerpriserne. Der er også fortsat en risiko for, at hurtig vækst i pengemængden kan smitte af på inflationen, eller manifestere sig i en lang række spekulative prisbobler. Desuden kan uventet stærk økonomisk vækst bidrage til at fjerne overskydende kapacitet fra produktmarkederne og dermed presse virksomhedernes til at hæve priserne. I mellemtiden vil de forbedrede beskæftigelsesmuligheder gøre det muligt for de kinesiske ansatte at forhandle sig til højere lønninger, hvilket yderligere vil give et skub til omkostningerne. Generelt er producentpriserne indstillet til at stige kraftigt i 2010 som følge af stærk indenlandsk efterspørgsel samt stigninger i de globale råvarepriser. Markedspotentiale Som et resultat af den kinesiske industrielle ekspansion gennem de seneste ti år er energiforbruget steget markant. Parallelt hertil er boligsektoren i Kina i færd med at undergå en betydelig forbedring og udvidelse, hvilket har ført til en yderligere acceleration af energiefterspørgslen. At have verdens største befolkning sammen med en enorm økonomisk vækst lægger pres på Kina for at opfylde de daglige energibehov. Kinas efterspørgsel efter energi har været stærkt stigende og forventes at vokse med omkring 5,5 procent om året frem til år 2020. I 2030, forudsiger det Internationale Energi Agentur at Kina vil tegne sig for en femtedel af verdens samlede årlige energiforbrug. Selvom Kina på nuværende tidspunkt er den tredje største energiproducent i verden (tegner sig for ca. 10 procent), er landet nettoimportør af - 3 -
energi. Kinas energi-og miljøpolitik er i stigende grad ambitiøs, fokuserer på at få mere vækst og velstand ud af landets energi samtidig med at forbedre miljøet. Dette har bidraget til vedtagelsen af en energipolitik, der fremmer de fleste former for vedvarende energi og fremmer energieffektivitet i produktionen såvel som forbruget. Regeringens energistrategi lægger vægt på satsning indenfor mindre vandkraft, vindkraft, biomasse magt, geotermisk energi og solenergi- Overordnet set har genopbygning og opgradering af energisektoren vil skabe et stort forretningspotentiale for danske virksomheder inden for mange forskellige områder. Energibesparende teknologier er sjældent anvendt, hvilket giver plads til udenlandske virksomheder med teknologiske fordele. Danske virksomheder er meget konkurrencedygtige inden for sektoren for vedvarende energi, og mange har allerede med succes, trængte det kinesiske marked. Kina er med høj hastighed på vej til at blive det vigtigste eksportmarked for danske virksomheder inden for fjernvarmesektoren. Derudover er kinas farmaceutiske og medicinske produktmarkeder fortsat lovende for danske virksomheder. Med en befolkning omkring 1,3 milliarder mennesker, og en aggressiv moderniseringsplan i hele landet, vil Kina fortsat være et vigtigt marked. Der er over 64.000 hospitaler i Kina; af disse benyttede ca. 13.000 sig af medicin og medicinsk udstyr fra Vesten, som traditionelt har været leveret gennem statsdrevne produktdistributører. Privatiseringen af det statslige distributionssystem er skaber store muligheder for danske virksomheder. Derudover arbejder den kinesiske regering på at indføre en centraliseret licitationsordning i landet, der vil gælde for lægemidler og medicinsk udstyr. Endelig er der indenfor den kinesiske metal- og maskinindustri en høj efterspørgsel efter højteknologiske systemer, samtidig med at der er tale om et overudbud af lavteknologiske kinesiske produkter. Dette giver gode muligheder for danske virksomheder for at komme ind på det kinesiske marked, eftersom den danske industri har et international renome for levering af produkter af højteknologisk kvalitet. Korruption Ifølge Transparency International s liste over de mindst korrupte lande i verden, indtog Kina i 2009 en 79. plads sammen med Burkino Faso, Swaziland samt Trinidad og Tobago. Dette er en tilbagegang i forhold til året før, hvor landet var nummer 72. I januar oplyste regeringen, at gennem de seneste tre årtier er 4.000 korrupte embedsmænd flygtet fra Kina med i alt 50 mia. - 4 -
dollar i ulovligt tilranede offentlige midler. Men det tal er i virkeligheden mere end seks år gammelt, hvilket selvfølgelig betyder, at tallet skal justeres, og uden tvivl kraftigt opad. En større åbenhed ville, ikke bare i forbindelse med medierne, sandsynligvis øge interessen for det kinesiske marked. Som et eksempel på dette kan nævnes, at kineserne i 2008 ændrede visumbetingelserne for udenlandske virksomheder. Det betyder blandt andet, at der i dag kræves en invitation fra de kinesiske myndigheder for at opnå visum. I januar 2010 lovede Det Kinesiske Kommunist Parti (CCP) at styrke sin antikorruptionsindsats ved at implementere partiets officielle familie-rapporterings reguleringssystem, hvilket er et etisk regelsæt, der påbyder embedsmænd og kadre om modtagelse af pengegaver, brug af overflødigt mange offentlige midler på køretøjer, underholdning, bygninger mv. Dansk kinesisk samhandel Dansk Erhverv forventer, at den danske eksport til Kina vil kunne stige med 16,6 procent i 2010. Fremgangen forventes især at blive drevet af maskiner og transportmidler samt kemikalier og kemiske produkter. Såfremt de danske eksportører formår at udnytte ovenfor beskrevede markedspotentiale, forventes det, at eksportvæksten kan nærme sig 27,6 procent i 2011. Den danske vareeksport til Kina består i høj grad af varer til industrien og den kinesiske forbruger. Det betyder, at den danske eksport i svagere grad er afhængig af de internationale konjunktur, men i stedet drevet af den økonomiske vækst i Kina. Omkring 25 procent af de eksporterede varer til Kina er halvfabrikata til forarbejdning og videresalg. Disse varer, som ofte sælges til det globale marked, er derfor mere afhængige af de internationale konjunkturer end de kinesiske. Med sine 1,3 mia. indbyggere er landet et kæmpe marked. På grund af massive indkomstforskelle mellem land og by er størstedelen af den danske eksport til Kina indtil videre gået til byområderne. For at kunne fastholde sit greb om magten er kommunistpartiet nødt til at sikre udviklingen på landet også. Dette vil på sigt sikre stigende eksport til Kina, når indbyggerne på landet efterhånden får bedre råd til de dyre importerede varer. I 2009 landede den danske eksportvækst til Kina på 2,3 procent, trods den generelle internationale afmatning, der har betydet negativ eksportvækst hos de fleste handelspartnere, hvilket understreger det store vækstpotentiale det kinesiske marked har for danske eksportører. Danmarks eksport til Kina beløb sig til DKK 11,5 mia. i 2009, svarende til 2,4 procent af den samlede danske vareeksport, hvilket placerer Kina som Danmarks 12. største marked. - 5 -
35 Samhandel 30 25 Mia. kr. 20 15 10 5 0 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 Eksport Import Kilde: DST og egne beregninger Den største hovedgruppe i dansk eksport til Kina er maskiner og transportmidler. Denne gruppe udgjorde 45,2 procent af den samlede eksport i 2009 og havde en negativ vækst på 4,0 procent. I 2010 forventer Dansk Erhverv en stigning på ca. 11,8 procent i denne hovedgruppe. Eksporten udgøres overvejende af maskiner og tilbehør til industrien med en andel på 40,0 procent i 2009. Stigende investeringer blandt andet vedvarende energi har også betydet fremgang for den danske eksport af kraftmaskiner og motorer, som i 2009 udgjorde 21,2 procent af eksporten inden for hovedgruppen. Næststørste hovedgruppe i eksporten fra Danmark til Kina er kemikalier og kemiske produkter, der i 2009 udgjorde 18,8 procent af den samlede eksport og havde en signifikant stigning på 25,2 procent. Dansk Erhverv forventer en fortsat stor fremgang inden for gruppen i 2010 på 27,6 procent, hvilket baseres på forventningen om øget salg af medicinske og pharmaceutiske produkter. Denne undergruppe er da også den største i eksporten og udgjorde i 2009 69 procent. 85 pct. af medicineksporten til Kina udgøres af medicin i detailsalgspakninger. Medicineksporten til de enkelte lande er yderst volatil på grund af lagerforskydninger og hård konkurrence. Som kineserne bliver rigere ændres også medicinbehovet idet infektionssygdomme efterhånden viger for livsstilssygdomme. Det er især sådanne sygdomme de danske medicinalfirmaer producerer medicin til behandling af. Dansk Erhverv forventer, at denne varegruppe de kommende år vil opleve en fortsat positiv tendens. Alene i januar-februar måned 2010 er eksporten på årsbasis steget med 9,7 procent. Den tredje største eksportgruppe i 2009 var næringsmidler og levende dyr, som udgjorde 12,5 procent og steg med 1,2 procent. Største undergruppe er eksporten af kød og kødvarer med en - 6 -
andel på 46,2 procent inden for hovedgruppen. Derudover udgør eksporten af fisk og krebsdyr, der primært udgøres af frosne krebsdyr, fladfisk og torsk, 41,4 procent. Importen Den samlede import fra Kina beløb sig i 2009 til DKK 28,6 mia. og bestod til mestendels af beklædningsgenstande og -tilbehør med en andel på 24,8 procent. En anden stor varegruppe er diverse forarbejdede varer med en andel på 11,0 procent. Den danske import af kinesiske varer har været kraftigt stigende siden 2002 med en gennemsnitlig vækst på ca. 15 procent. Kurven knækkede dog med den økonomiske recession i 2008, og importen faldt med 13,0 procent. Denne udvikling har betydet en bedring i Danmarks underskud på betalingsbalancens løbende poster i forhold til Kina, hvilket i 2009 udgjorde DKK 17,1 mia. Dansk Erhverv forventer en bedring i den kinesiske efterspørgsel efter danske varer i 2010. Eksportsammensætning 2009 2010 (jan-feb) Prognose Total Andel Andel Vækst 2010 2011 I alt (1.000 kr.) 11.474.999 100,0% 100,0% 15,1% 16,6% 27,4% Maskiner og transportmidler 5.183.922 45,2% 43,3% -0,7% 11,8% 27,5% Forarbejdede varer, i,a,n 951.143 8,29% 9,8% 45,9% 37,5% 27,6% Kemikalier og kemiske produkter 2.158.025 18,81% 20,6% 38,7% 27,6% 25,8% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata 1.430.582 12,5% 13,9% 25,0% 29,7% 29,5% Råstoffer ikke spiselige 781.358 6,8% 7,5% 159,1% 28,9% 26,8% Kilde: DST og egne beregninger For yderligere oplysninger, kontakt Sune Vedel Kok på svk@danskerhverv.dk - 7 -