Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret juni 2018
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og -indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotatet giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde. Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder. Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over blandt andet jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Næstsidste afsnit beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Endelig beskriver sidste afsnit udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i Vestjylland med 1,8 pct., hvilket svarer til 3.086 fuldtidspersoner. Sammenlignet med resten af landet i samme periode, var der en stigning i beskæftigelsen på 1,6 pct. o Fordelt på brancher er der i perioden antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for Handel (682), Offentlige erhverv (657) og Industri (450). o I de seneste 12 måneder fra januar 2018, sammenlignet med 12 måneder forinden, er jobomsætningen i Vestjylland steget med 13,7 pct. o Antallet af udenlandske arbejdstagere har været stigende i RAR Vestjylland. I perioden fra februar 2017 til februar 2018 har der været en stigning på 1.707 udenlandske arbejdstagere, hvilket svare til en stigning på 22,4 procent. o Brancherne med flest antalsmæssige forgæves rekrutteringer er Bygge og anlæg (260), Industri (179) og Handel (166). o I Vestjylland har ledigheden stort set været faldende siden februar 2010 og frem til august 2016, hvorefter ledighed var svagt stigende frem til juli 2017. I april 2018 faldt ledigheden igen og der er 4.948 fuldtidsledige i Vestjylland, hvilket er 389 færre ledige sammenlignet med april 2017.
170.525 170.487 169.061 166.774 166.542 167.676 167.995 169.851 172.937 183.918 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2008-4. kvartal 2017, RAR Vestjylland (inklusiv Viborg) 190.000 185.000 180.000 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2013 faldt beskæftigelsen med 19.920 fuldtidspersoner i RAR Vestjylland, hvilket svarer til et fald på 9,7 pct. 175.000 170.000 165.000 160.000 Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været stigende i Vestjylland. I perioden 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2017 er beskæftigelsen steget med 6.395 fuldtidspersoner en stigning på 3,7 pct. 155.000 Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2016-4. kvartal 2017 (RAR Vestjylland inkl. Viborg) Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 1,8 pct. i perioden, hvilket svarer til 3.086 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Der er relativt store regionale variationer imellem de viste RAR-områder, hvor stigningen i RAR Østjylland er på 2,6 pct. (8.898), mens beskæftigelsen i RAR Nordjylland kun er steget med 0,9 pct. (1.839). I gennemsnit i hele landet er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 1,6 pct. det seneste år. Det svarer til en vækst på 35.528 fuldtidspersoner. Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kvartal 2016-4. kvartal 2017 i Vestjylland (inkl. Viborg) Branche DB07 4. kvt. 2016 4. kvt. 2017 Udv. i antal 4K 2016 4K 2017 Udv. i pct. 4K 2016-4K 2017 Alle erhverv 169.851 172.937 3.086 1,8% Bygge og anlæg 11.756 12.155 399 3,4% Ejendomshandl mm. 1.530 1.604 74 4,8% Erhvervsservice 14.511 14.951 440 3,0% Finansiering og forsikring 3.110 3.136 26 0,8% Handel og transport mv. 32.729 33.411 682 2,1% Industri mm. 38.222 38.672 450 1,2% Information og komm. 2.342 2.371 29 1,2% Kultur og anden service 4.927 4.932 5 0,1% Landbrug mm. 6.191 6.516 325 5,2% Offentlige erhverv 54.528 55.185 657 1,2% Uoplyst 5 3-2 -40,0% Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher i perioden 4. kvartal 2016 4. kvartal 2017. Beskæftigelsen er steget i samtlige brancher i Vestjylland. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland, er Handel og transport, Offentlige erhverv og Industri. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 682, 657 og 450 flere fuldtidsbeskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats.
Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2017) Figur 3 viser, at jobomsætningen i RAR Vestjylland er steget betydeligt siden 2009. Over hele perioden 2009-2017 er jobomsætningen steget jævnt, dog med et mindre fald i årene 2012 og 2015. Fra 2015 til 2016 er jobomsætningen steget med 1.258 svarende til en stigning på 3,2 pct. Over hele perioden 2009-2016 er jobomsætningen steget med 3.607 nybesatte job svarende til en stigning på 10 pct. I 2017 har jobomsætningen været på 41.987 mod 40.512 i de i 2016, hvilket indikerer en fortsat stigning i jobomsætningen i løbet af 2018. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner januar 2017 januar 2018 I perioden januar 2017 januar 2018 er jobomsætningen i RAR Vestjylland steget med 13,7 pct., hvilket svarer til en stigning på 5.513 nybesatte jobs. Jobomsætningen er steget i alle de 7 Vestjyske kommuner. Udviklingen i jobomsætningen i antal de seneste 12 måneder i forhold til året forinden viser, at der var flest i Herning (1.600) og Holstebro (1.085). Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de forudgående 12 måneder i perioden januar 2017 og januar 2018. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher januar 2017 januar 2018 Jobomsætningen det seneste år sammenlignet med 12 måneder forinden er steget mest inden for brancherne Sundhed og socialvæsen (1.282), Industri (1.251) og Handel (582). Den eneste branche hvor jobomsætningen er faldet er Vandforsyning og renovation. Der er tale om et mindre faldt på -22 nybesatte jobs. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel)
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007 2. halvår 2017 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2007-2017 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2017 Branche i RAR Vestjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Samlet 1.124 0,7% Bygge og anlæg 260 2,5% Industri 179 0,5% Handel 166 0,6% Landbrug, skovbrug og fiskeri 159 1,6% Sundhed og socialvæsen 128 0,5% Hotel og restauration 52 1,1% Finansiering og forsikring 33 1,2% Transport 33 0,5% Ejendomshandel og udlejning 22 0,8% Information og kommunikation 21 0,9% Undervisning 19 0,2% Videnservice 18 0,3% Andre serviceydelser mv. 15 0,4% Offentlig administration, forsvar og politi 10 0,1% Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 9 0,1% Energiforsyning 0 0,0% Kultur og fritid 0 0,0% Råstofudvinding 0 0,0% Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2017 Figur 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018 Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2017 i RAR Vestjylland. Fra 1. halvår 2007 var der omfattende rekrutteringsproblemer med over 5.000 forgæves rekrutteringer i RAR Vestjylland. I perioden efter faldt antallet af forgæves rekrutter markant, og faldet fortsatte - med enkelte udsving - frem til 1. halvår 2012, hvor der var 347 forgæves rekrutteringer. Fra 1. halvår 2012 til 2. halvår 2015 var der en stigende tendens i antallet af forgæves rekrutteringer med det mønster, at der er flest i 2. halvår. I den seneste rekrutteringsundersøgelse er antal af forgæves rekrutteringer stigende. Fra 2. halvår 2016 til 2. halvår 2017 steg antallet af forgæves rekrutteringer med 10,6 pct. svarende til 119 forgæves rekrutteringer. I RAR Vestjylland var der samlet set 1.124 forgæves rekrutteringer i efteråret 2017. Fordelt på brancher var der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge og anlæg (206),) Industri (179) samt Handel (166). Målt på antallet af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af ansatte i branchen, er der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge og anlæg (2,5 pct.), Landbrug, skovbrug og fiskeri (1,6 pct.) samt Finansiering og forsikring (1,2 pct.). Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RARområderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance, 1. halvår 2018. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i RAR Vestjylland med hele landet, ses det, at der er færre mangelproblemer i RAR Vestjylland. Der er samtidig markant flere stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder 11,1 procentpoint flere end landsgennemsnittet. Der er også færre stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder 8,8 procentpoint under landsgennemsnittet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018
-41,2-47,1-0,8-2,1-2,8-3,7-4,2-4,9-7,1-7,5-8,4-8,8-9,5-9,6-11,5-12,7-16,4-22,6-29,4-30,8-30,8-31,7 3,6 0,0 28,1 22,7 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 - april 2018, RAR Vestjylland 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, april 2017 april 2018 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% -25,0% -30,0% -35,0% 3,4% -2,9% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger -5,9% -6,5% -7,2% -7,5% Opregnede faktiske -9,7% -18,0% -28,6% Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, april 2017 april 2018 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0 I RAR Vestjylland har ledigheden været faldende siden februar 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med 12.177 bruttoledige. I august 2016 var ledigheden mere end halveret, idet der var 6.097 bruttoledige (sæsonkorrigeret). Ledigheden er faldet i foråret og i april 2018 var 4.948 bruttoledige (sæsonkorrigeret) i RAR Vestjylland. Som det fremgår af figur 8, har der været en mindre stigning i ledigheden i løbet af 2017 Stigningen skyldes primært ændret visitationspraksis i forhold til integrationsydelsesmodtagere, der som hovedregel skal visiteres jobparate og dermed indgår i ledighedsstatistikken. Ledigheden er faldet i seks ud af syv vestjyske kommuner i perioden april 2017 til april 2018. Procentuelt er ledigheden faldet mest i Lemvig (25,6% pct.), Holstebro (18,0 pct.) og Skive (9,7 pct.). Gennemsnittet for RAR Vestjylland er et fald på 7,5 pct., mens gennemsnittet for hele landet er et fald på 7,2 pct. i perioden på. Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden april 2017 til april 2018. Ledigheden er i perioden faldet i 21 a-kasser. De største procentuelle fald er i El-faget (47,1 pct.), Selvstændige (41,2 pct.), ASE (31,7 pct.) Økonomerne (17,6 pct.). Ledigheden er steget i Akademikerne (28,1 pct.) Magistre (22,7) Funktionærerne (3,6 pct.) Blandt de ikke-forsikrede er ledigheden faldet med 0,8% i perioden svarende til 32 personer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2017-2019, RAR Vestjylland Beskæftigelsen forventes at stige med 1,7 pct. i RAR Vestjylland fra 2017 til 2019 svarende til 2.859. Det dækker over en forventet stigning inden for Bygge og anlæg på 3,8 pct. (422) og en stigning inden for Privat service på 2,6 pct. (1.564). Inden for Industri forventes der en stigning i beskæftigelsen på 1,8 pct. (572). Inden for Offentlig service forventes en mere begrænset stigning på 0,5 pct. (284), og endelig er der forventninger om en fremgang i beskæftigelsen inden for Landbrug mm. på 0,2 pct. (17). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12: Udvikling i ledigheden for RAR Vestjylland, fremskrivning fra 4. kvartal 2017 4. kvartal 2019 Ledighedsudviklingen, som fremgår af figur 12, viser, at ledigheden faldt med 3.037 fuldtidspersoner fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2016. Det svarer til et fald på 39,7 pct. Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2019 forventes ledigheden at falde, dog med en forventning om en mindre stigning fra 2. 4. kvartal 2019. I den fremskrevne 2- årige periode er tendensen stort set uændret ledighed. I 4. kvartal 2017 var der 5.447 ledige i RAR Vestjylland. I 4. kvartal 2019 forventes antallet af ledige at være 5.171. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2017 2019 (16-64 år), RAR Vestjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant i perioden 2008-2015 fra knap 170.000 til cirka 155.000. Fra 2008 til 2013 faldt beskæftigelsen med ca. 17.000, og ledigheden steg med knap 6.000. Befolkningstallet faldt med ca. 7.500 (16-64 år) i perioden 2008-2015, og det trækker arbejdsstyrken ned. Fra 2017-2019 forventes beskæftigelsen og arbejdsstyrken at stige med ca. 2.300. Det er blandt andet en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker antal personer i arbejdsstyrken op. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2017-2019 Fremskrevet til 2019 forventes arbejdsstyrken at stige i alle vestjyske kommuner mest i Holstebro (1,6 pct.) og Herning (1,5 pct.). Modsat er den mindste forventede stigning i Struer (1,2 pct.). Gennemsnittet for RAR Vestjylland er en forventet stigning på 1,5 pct., hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, 2008-2014, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i RAR Vestjylland med i alt 17.009 personer. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der væsentlige forskelle i udviklingen. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 14.569. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser, 2008-2014, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 6.469, hvilket svarer til 7,2 pct. De videregående uddannede har i samme periode haft en mere stabil udvikling, med mindre stigninger. Med 962 flere beskæftigede ses den største stigning i gruppen med lang videregående uddannelse. Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart i perioden 2008 2014 med 3.989 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 145,9 pct. Den største antalsmæssige stigning har været på det faglærte område, der i perioden har fået 2.007 flere ledige, og det svarer til en vækst på 144,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008 - Ledige: Procentvis udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvis udvikling Ufaglærte 614 34,0% -14.569-19,4% Erhvervsuddannelser 2.007 144,7% -6.489-7,2% KVU 268 149,7% 640 6,7% MVU 666 193,0% 765 2,4% LVU 128 106,7% 962 11,2% Andet 307 341,1% 1.682 34,8% Alle uddannelser 3.989 101,6% -17.009-7,7% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 Når udviklingen mellem ledighed og beskæftigelse sammenholdes i periode 2008-14, så er der træk at bemærke. Det største fald i beskæftigelsen er blandt de ufaglærte, hvor beskæftigelsen faldt med 14.569, mens ledigheden steg med 614. Samlet set for alle uddannelser i perioden 2008-2014 er beskæftigelsen faldet med 17.009, og i samme periode er ledigheden steget med 3.389.
8,0% 7,6% 6,7% 5,9% 5,7% 5,5% 5,5% 4,7% 4,3% 4,3% 4,1% 3,5% 3,3% 3,2% 2,6% 2,5% 0,8% 10,4% 17,2% 17,0% 40,4% Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Vestjylland 11.000 10.500 10.000 9.500 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 Antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen over året. I perioden februar 2016 februar 2018 har der været en betydelig stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere. I februar 2016 var der således 7.612 fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, mens der i februar 2018 var 9.319. Det er en stigning på 1.707 svarende til 22,4 pct. Kilde: Jobindsats.dk Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, RAR Vestjylland, december 2017 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche, ligesom der også er sæsonvariationer hen over året. Figur 18 viser udenlandske arbejdstageres andel af branchebeskæftigelsen i 2017. Udenlandske arbejdstagere udgør 7,6 pct. af beskæftigelsen, men der er navnlig 3 brancher, som har en væsentlig højere andel Landbrug, skovbrug og fiskeri (40,4 pct.), Hoteller og restauranter (17,2 pct.) og Rejsebureau, rengøring og anden operationel service (17,0 pct.). Modsat er der også brancher, hvor de udenlandske arbejdstagere udgør en meget begrænset andel af de beskæftigede. Det gælder i vid udstrækning det offentlige arbejdsmarked. Kilde: Jobindsats.dk
Begreber og definitioner Lønmodtagerbeskæftigelsen (figur 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (figur 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (figur 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne op gøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (figur 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (figur 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (figur 15 og 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (figur 17 og 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Jobindsats.dk.