Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 45.354.523 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.392 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 52,3 Antal årsværk (pædagoger) 29,6 Antal 6-16 årige i distriktet 775 Antal elever (05.09.2017) 673 Antal klasser (05.09.2017) 29 Klassekvotient (05.09.2017) 23,2 Antal elever pr. medarbejderårsværk 8,2 Skoledistriktets andel af elever i privatskole (2017) 17 pct. 1100 - Antal elever 1000 900 800 700 600 602 603 626 650 664 673 500 400 300 05.09.2012 05.09.2013 05.09.2014 05.09.2015 05.09.2016 05.09.2017 Dato
Skoleår 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Buddinge skoledistrikt - fordelt på skoletype 13% 14% 16% 18% 17% 39% 39% 36% 34% 33% 48% 46% 48% 48% 50% 2013 2014 2015 2016 2017 Distriktsskole Øvrige folkeskoler Privatskoler - Samlet trivselsscore 2016/2017 3,7 2015/2016 3,7 2014/2015 3,7 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Trivselsscore Figuren angiver den samlede gennemsnitlige trivselsscore for 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling. Skalaen går fra 1-5, hvor 1 angiver lav trivsel og 5 angiver høj trivsel
Karaktersnit 7 7,3 7,2 6,8 7,8 12 Karaktersnit ved Folkeskolens afgangsprøve 9. klasse - 10 8 6 4 2 0 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Skoleår Andel i ungdomsuddannelse 15 mdr efter 9. klasse årgang 2012/2013 11% Andel i ungdomsuddannelse 15 mdr efter 9. klasse årgang 2013/2014 6% 89% 94% I ungdomsuddannelse Ikke i ungdomsuddannelse I ungdomsuddannelse Ikke i ungdomsuddannelse Andel i ungdomsuddannelse 15 mdr efter 9. klasse årgang 2014/2015 4% 96% I ungdomsuddannelse Ikke i ungdomsuddannelse
Årgang Antal klasser og kapacitet Skoleåret 2017/18 Antal klasser Kommende 0. klasse 2018/19* (estimat pba. søgninger) 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Klasser indenfor normalkapaciteten Klasser ud over normalkapaciteten Uudnyttet kapacitet Forudsat politisk godkendelse i april Tabellen viser antallet af klasse på hver årgang og hvor der er flere årgange end skolen som udgangspunkt er bygget til. Tabellen tager ikke udgangspunkt i hvor mange klasseværelser styrelsesvedtægten definerer der er på skolen, men hvor mange spor skolen oprindeligt er bygget til at kunne rumme.
Rating af skolens fysiske læringsmiljøer (bygninger) ud fra de pædagogiske pejlemærker 4 5 4 4 Indhold Fællesskaber Aktiviteter Dele viden Karakteren går fra 1-5, hvor 5 er den bedste vurdering: 1 = Skolens fysiske læringsmiljø kræver større bygningsændringer, ændret anvendelse og nyindretning 2 = Skolens fysiske læringsmiljø kræver mindre bygningsændringer, ændret anvendelse og nyindretning 3 = Skolens fysiske læringsmiljø kan med ændringer i anvendelse og nyindretning realisere det pædagogiske pejlemærke 4 = Skolens fysiske læringsmiljø kan med nyindretning realisere det pædagogiske pejlemærke 5 = Skolens fysiske læringsmiljø understøtter det pædagogiske pejlemærke Bygningsanalyse af skolens fysiske rammer og udearealer Egnethed (Ejendomscentret) 3 Muligheder Udvidelsesmuligheder 4 Gangarealer for at sammenlægge rum 4 o.l. der kan inddrages i læringsaktiviteter Karakteren går fra 1-5, hvor 5 er den bedste vurdering: 1 = Ændring umulig/uforholdsmæssig dyr 2 = Ændring kompliceret at gennemføre og dyr ift. værdi af output 3 = Ændring kompliceret og dyr men rimelig ift. værdi af output 4 = Ændring let og relativt billig at gennemføre 5 = Ændring let og billig at gennemføre Bygningsanalyse af skolens fysiske rammer og udearealer Tilstand (Ejendomscentret) 4 3 3 2 Bygningsmæssig Indeklima Energiforhold/klima Udearealer stand Karakteren går fra 1-5, hvor 5 er den bedste vurdering: 1 = Dårlig. Bydende nødvendig opretning 1-4 år 2 = Under middel. Nødvendig opretning inden for 10 år 3 = Middel. OK ved løbende vedligeholdelse 4 = Over middel. Brugt men ok 5 = God. Ny og ok
Socioøkonomi, og sager i DUBU og KINGO De følgende figurer beror på data indhentet fra Danmarks Statistik og viser andelene af skolens elever, der har seks udvalgte socioøkonomiske baggrundskarakteristika. De seks socioøkonomiske baggrundskarakteristika betegnes af Danmarks Statistik som belastningskriterier og er også at finde på Socialstyrelsens liste over, der bygger på forskningsbaseret viden om børn og unges udsathed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at: 1) Et barn eller en ung med de viste kriterier ikke nødvendigvis klarer sig dårligt, da der kan være såkaldt beskyttende faktorer, der opvejer ne 2) Det typisk er hvis et barn eller en ung har mange (og et samtidigt fravær af beskyttende faktorer), at han eller hun er udsat. Det er derfor primært andelen af børn, der har 3 eller flere, der er interessant at kigge på i figurerne - Andele af eleverne med udvalgte socioøkonomiske karakteristika (uden gruppeordning) 60% 50% 40% 30% 26% 20% 10% 0% Børn med enlige forældre 14% Børn, der er indvandrere eller efterkommere 8% 8% Børn af forældre med højst grundskoleuddannelse (eller 'Uoplyst') Børn i familier, hvor personen med den højeste indkomst er 'Arbejdsløs' eller 'Uden for arbejdsstyrken' 2% Børn i familier, hvor det samlede indkomstniveau er under eller lig med værdien for 10 pct. percentilen for familier i kommunen (17.599,67 kr/md.) 15% Børn i familier, hvor mindst 30 pct. af familiens samlede indkomst kommer fra overførselsindkomst
Risikofaktorer - Eleverne på (eksklusiv gruppeordning) med nul 35% 8% 57% med 1-2 med 3 eller flere Risikofaktorer - Elever på, der bor udenfor kommunen 23% 4% med nul med 1-2 35% Risikofaktorer - Elever på, der bor i Gladsaxe (eksklusiv gruppeordning) 8% 57% med nul med 1-2 med 3 eller flere 73% med 3 eller flere
Risikofaktorer - Eleverne på opdelt på årgange 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 60% 56% 59% 64% 68% 62% 50% 53% 51% 54% 46% 42% 36% 35% 36% 32% 33% 33% 28% 30% 21% 18% 10% 12% 5% 5% 8% 14% 16% 3% 4% 2% Andel børn, der har 0 '' Andel med 1-2 Andel børn, der har 3 eller flere '' med sager i DUBU (Familieafdelingen) med sager i KINGO (PPR) 9 pct. 11 pct. Begge tal er eksklusiv gruppeordninger. Udenbyselever indgår ikke i opgørelsen Tabellen viser hvor mange børn der har en aktiv sag i enten Familieafdelingens sagssystem eller PPRs sagssystem, i forhold til hvor mange børn der går på skolen. En sag i de to systemer kan have forskelligt omfang. Eksempelvis kan PPR-sag kan spænde over mange forskellige indsatser fra målrettede konsultative forløb og undervisning til undersøgelser med henblik på afdækning af behov for støtte eller specialundervisning. Der arbejdes først konsultativt med eleven, inden der oprettes en sag i PPR.
1,00 Forskellen mellem det faktiske og det socioøkonomisk forventede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver 9. klasse 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00-0,20-0,40 0,40 0,30 0,00 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017-0,30-0,40-0,60-0,80-1,00 Der er ikke nogen af de viste resultater, der er statistisk signifikant forskellige fra de socioøkonomisk forventede resultater