Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur



Relaterede dokumenter
Skabelon for handlingsplan 2012

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

REFERAT AF LS-MØDE D. 11. MAJ 2014

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors

Forretningsorden for URK s landsstyrelse

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

FORRETNINGSORDEN FOR LANDSSTYRELSEN I UNGDOMMENS RØDE KORS 2015/2016

REFERAT FRA LS-MØDET DEN 15. DECEMBER 2013

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

REFERAT FRA LS-MØDET DEN 22. JUNI 2014

Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune

Børnehaverne Støvring Syd

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Forord. Læsevejledning

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende grunduddannelse

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Peter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr.

Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

GUIDE TIL STYREGRUPPER

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Strategiplan

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Sociale partnerskaber

Særudgave september 2015

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl på Århus Købmandsskole

Børne- og Ungepolitik

Kommunikationsstrategi 2022

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Dansk Cøliaki Forening. Strategi Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Strategi Kolding Gymnasium

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Guide til en god trivselsundersøgelse

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring

Guide til en god trivselsundersøgelse

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Guide til en god trivselsundersøgelse

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle november 2012

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Forord. Læsevejledning

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Pia Elgetti, centerleder, Center for Børn og Læring. Gitte Hæsum, pædagogisk konsulent, Center for Børn og Læring

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende efter- og videreuddannelse

Notat om borgerinddragelse

1. Synlig læring og læringsledelse

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Viva Danmark. Strategi

STRATEGI IDEBANK FREMTID. Kreativitet FORANDRING. MARKETING Inspitarion. Intuitiv. Vision FORBEDRING. Innovativ INDBLIK VÆKST LØSNINGSORIENTERET

DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

FDF Handlingsplan

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

Landsbestyrelsens handlingsplan 2019

Turisme Business Region North Denmark

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

- - Instituttet har valgt at have et overordnet tema for alle årene (2017, 2018 og 2019), hvor resultaterne fra 2016 psykiske APV bearbejdes.

CISUs STRATEGI

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Transkript:

Handlingsplan 2014 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Landsstyrelsens prioriteter i 2014 Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur B) Ekstern kommunikation 4. Frivilligfortælling 5. Styrkelse af image 6. Evaluering af fundraisingindsats 7. Folkemøde C) Strategistrukturer 8. Strategisk årshjul 9. Ny strategi Prioriteringerne Prioritet 1: Social innovation Ungdommens Røde Kors skal frem til landsmødet 2014 på tværs af organisationen arbejde med at kvalificere aktiviteternes indsats for deres målgruppe ved at arbejde fokuseret med social innovation. Særligt skal arbejdet med at involvere aktiviteternes målgru aktiviteter. af brugere i udviklingen af vores

Ungdommens Røde Kors har i Strategi 2015 en ambition om at være socialt innovative. Ved at udfordre etablerede praksisser og tankegange vil vi styrke kvaliteten af vores indsats for udsatte børn og unge. Dette skal opnås både ved at skabe helt nye aktiviteter og ved at se indad og nytænke det eksisterende. Men det er ikke nok at tænke nyt; det skal gøres for at forøge den sociale effekt af vores aktiviteter. Der arbejdes allerede med social innovation, både adspurgte frivillige arbejder med at udvikle kvaliteten af deres indsats. Dette er rigtig flot! Det handler derfor ikke om at sætte en ny dagsorden, men om, at vi det kommende år skal kvalificere dette arbejde. Et element i at styrke arbejdet med social innovation er at styrke involveringen af aktiviteternes brugere i udviklingen og gennemførelsen af vi forøge sandsynligheden for, at vores aktiviteter har en reel social effekt for dem. Et andet element, der kan U R K innovationskapacitet, er en mere mangfoldig frivilliggruppe. M U R K meget homogen, fx er gruppen af frivillige med anden etnisk baggrund (8%), frivillige med en erhvervsuddannelse (7%), frivillige der er i beskæftigelse (34%) og mandlige frivillige (27%) ikke ret stor. En mere mangfoldig frivilliggruppe vil bidrage til arbejdet med social innovation ved at give nye perspektiver i udviklingen af vores Der er opstartet nye aktiviteter med en anden og mere mangfoldig frivilligprofil Aktiviteterne har inddraget brugere i udviklingen af deres handlingsplan for 2015. Milepælsplan for prioriteten: Mieke fra Landdstyrelsen er tovholder ukendt og afhængig af fondsproces

Prioritet 2: Brugeren i fokus URK er de senere år udviklet sig til en projektorganisation med konceptualiserede aktiviteter. Det har medført en imponerende vækst, men der er samtidig er stigende behov for at tænke på tværs af aktiviteterne med udgangspunkt i de unikke brugeres mangfoldige behov. Landsmødet 2012 vedtog resolutionen Brugeren i fokus - Et styrket fokus på den enkelte bruger, og igangsatte et arbejde med styrket fokus på den enkelte brugers behov, med udgangspunkt i tanken om, hvordan aktiviteterne tænkes omkring barnet, på tværs af aktivitetskoncepter, og på tværs af URK. Brugeren i Fokus skal skabe et mere smidigt URK, der yder en indsats med udgangspunkt i brugeren og hvor brugeren tilbydes de mest relevante aktiviteter. I dette arbejde skal der sættes fokus på, hvordan der skabes viden blandt brugerne og deres æ URK eder. Ligesom der skal sættes fokus på, hvordan vi kan aktivere og styrke vores samarbejde med de offentlige systemer omkring brugerne, så de kan henvise brugerne til den rette URK aktivitet, samt understøtte udvikling af nye tilbud, hvis der er et behov for det lokalt. Der er ligeledes behov for at sætte fokus på, om vores egne organisatoriske enheder kan styrke deres fokus på det enkelte barn. Kan de lokale udviklingsråd indrette sig således, så de kan understøtte, at brugerne tilbydes de rette aktiviteter, og sikrer at brugernes behov imødekommes? Kan samarbejdet mellem nationale aktivitetskoncepter og de lokale udviklingsråd understøttes, så vi er når der er behov for det? Dette arbejde skal ske gennem en bredt forankret og inkluderende proces, som er orienteret mod igangsættelse af konkrete initiativer for at sikre et stærkere fokus på brugeren. Det er vigtigt, at vi er til stede over alt, hvor der er brug for os ikke blot geografisk, men også i forhold til at være til stede på de områder, hvor den enkelte bruger har behov for støtte. Det kræver, at vi bliver bedre til at tænke på tværs af aktiviteterne med udgangspunkt i den enkelte brugers særlige behov. Det er essentielt, at vi bliver bedre til at dele vores gode ideer med hinanden. Det kan være i forhold til at sikre, at frivillige på en aktivitet tager kontakt til frivillige på en anden, hvis de ser, at en bruger kunne have et behov. Fx kan en lejrleder tage kontakt til en lektiecafe, hvis man kan se, at et barn på en ferielejr ville have gavn af et sådan tilbud. En sådan måde at arbejde på kan ligeledes give anledning til at helt nye aktivitetsideer opstår med udgangspunkt i brugernes behov, ligesom dette fokus kan lede til dannelse af strategiske partnerskaber. Endeligt skal vi styrke vores interne kommunikation og vidensdeling.

Landsstyrelsen arbejdede sidste år med Plexus, Ensom Ung og UPL om et pilotprojekt, hvor aktiviteterne henviste brugere til hinanden. Som led i dette pilotprojekt blev det besluttet at udarbejde en fælles kampagne, der skal sætte fokus på problematikken/temaet ensomhed, som de tre aktiviteter har til fælles. Der er foretaget en evaluering af det nuværende pilotprojekt, og afholdt styregruppeworkshop omkring samarbejde på tværs af aktiviteter. Der er desuden startet mindst 3 nye brugersamarbejder på tværs af styregrupperne Med udgangspunkt i en LS-beslutning fra 2012/2013 skal det evalueres om brugerne i højere grad oplever, at URK møder deres behov, og frivillige i højere grad oplever at deres henvisninger er mere kvalificerede. Der skal i den forbindelse gennemføres en monitorering og evaluering af de brugere, der indgår i pilotprojektet. Heri skal det undersøges, om brugerne har oplevet, at URK i højere grad end tidligere møder deres behov. Med udgangspunkt i evalueringens resultater samles styregruppeformændene i foråret til en workshop med henblik på at afdække nye samarbejdsmuligheder på tværs, og hvordan man på styregruppeniveau kan arbejde med en helhedsorienteret tilgang til brugerne i URK. Vibeke fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten: Evalueringen færdig Marts 2013 Afholdese af SG workshop Juni 2013 Prioritet 3: Organisationsstruktur Landsstyrelsen ønsker at vurdere, om der er overlap i aktiviteterne på baggrund af konceptbeskrivelserne. Landstyrelsen besluttede i september 2013 at igangsætte initiativerne tredje målsætning er: 3. målsætning: Klar forståelse for og indflydelse på rollefordeling

URKs arbejde kræver samarbejde mellem mange interessenter. Dette samarbejde ikke en statisk størrelse og må derfor justeres på baggrund af en løbende dialog om rollefordelingen. Denne dialog er afgørende for at sikre, at de frivillige kan løse deres opgave og faktisk også har konkret indflydelse på dem. Dette gælder uanset, om man er involveret i det konkrete arbejde med at implementere aktiviteter, det organisatoriske arbejde med at udvikle aktivitetsområdet eller noget helt tredje. Samtidigt er det også blevet klart, at netop rollefordelingen flere steder ikke er tydelig og klar. Et forhold, der fører til, at både frivillige og ansatte oplever, at projekter møder udfordringer, der kunne være undgået. Samtidigt er der også behov for, at vi som organisation bliver klare på, hvordan vi håndterer udviklingen af forskelligheden i vores organisation. Dels for at vi bliver dygtigere til støtte de frivillige på den rigtige måde i forskellige sammenhænge, men også for at vi bliver mere bevidste om hvilke kapaciteter, vi reelt har. Gennemskrivning af organisationsstrukturen Med udgangspunkt i organisationens erfaring skal den nuværende organisationsstruktur gennemskrives og tydeliggøres, med særligt fokus -gør- URK. Samtidigt er der også behov for tydeliggørelse af sekretariatets rolle som facilitatorer af udmøntningen af strategierne. Udarbejdelse af en udviklingsmodel Der skal etableres en udviklingsmodel for LUR og SG, som dels skal gøre det tydeligt, hvilke kapaciteter vores organisation har, men som også skal sikre, at de frivillige får den rette støtte på det rigtige tidspunkt. Modellen tænkes som fasemodel, hvor de enkelte LUR og SG med støtte fra konsulenter kan afklare hvilket udviklingstrin, de befinder sig og dermed også let kan overskue hvilke udviklingsprocesser, der skal igangsættes. Denne model skal tænkes ind i den nuværende handlingsplansproces, og i de uddannelseskoncepter, der præsenteres i Læringsstrategien. Modellen skal også tænkes, så den kan understøtte ledelsesinformation til Landsstyrelsen og sekretariatsledelsen, som grundlag for en reel vurdering af organisationens kapaciteter. Der er foretaget en samlet vurdering af aktivitetskoncepterne i landsstyrelsen inden landsstyrelsesmødet i juni. Der er udarbejdet en generisk udviklingsmodel for lokaleudviklingsråd,

styregrupper og nyopstartede projekter. Der er udarbejdet en gennemskrivning og fremstilling af organisationsstrukturen, som er kommunikeret ud til organisationen inden landsstyrelsesmødet i august 2014. Den ansvarlige står for at indsamle relevante input fra sekretariat og frivillige forud for udarbejdelsen af organisationsstrukturmodellen og udviklingsmodellen. Den konkrete udarbejdelse mellem LS-møderne sker i samarbejde med sekretariatet. Milepælsplan for prioriteten: Christian fra Landsstyrelsen er tovholder Gennemskrivning af organisationsstruktur Første behandling i februar: Beslutning i maj Vurdering af aktivitetskoncepter: LS-diskussion: Maj 2014 LS beslutning: Juni 2014 Generisk udviklingsmodel: Diskussion juni 2014 Beslutning august 2014 Prioritet 4: Frivillig fortælling Landsstyrelsen 2012/2013 besluttede som led i Frivillighed i en professionel organisation at udarbejde en klar og gennemgående fortælling om værdien af den frivillige forankring. URKs arbejde for udsatte børn og unge drives af frivillige, der på forskellig vis og med forskellige tilgange gør det muligt, at URK over hele landet har frivilligt organiserede aktiviteter for udsatte børn og unge. Som frivilligbaseret organisation, med frivillige på både aktivitetssiden og på niveauet af de strategiske beslutninger, er den frivillige forankring central for udviklingen af URK, den selvforståelse vi har som organisation, og det er noget af det URK som en del af civilsamfundet sætter højt. I lang tid har vi været gode til at fortælle, hvorfor den frivillige relation mellem brugere og frivillig skaber værdi, men vi har

behov for at blive helt skarpe på, hvorfor vi mener, at den frivillige forankring er den bedste måde at være organiseret på. En klar formuleret fortælling om værdien af den frivillig forankring vurderes dels at bidrage til URKs samarbejde med eksterne parter, men også at bidrage til oplevelsen af et faktisk beslutningsmandat i organisationen og fælles udgangspunkt for samarbejdet med ansatte og frivillige i organisationen, som vi betragter som afgørende for, at vi forsat kan udvikle os med udgangspunkt i de frivilliges indsigt i brugernes behov og virkelighed. Initiativerne: Formulering af fortællingen om værdien af frivillig forankring Selve fortællingen om værdien af den frivillige forankring skal udformes på baggrund af erfaringer fra frivillige, sekretariat og brugere. Der skal etableres en bredere fortælling, som lægger vægt på frivillighed som en aktiv deltagelse i samfundet, der giver unge mennesker en større forståelse for samfundets komplekse sammensætning og større empatisk rækkevidde. Det skal konkret formuleres, hvorfor vi mener, at det giver værdi at have en frivillig landsstyrelse, frivillig faglig aktivitetsudvikling og frivillig involvering i samarbejdet med fonde og kommuner. Fortællingen skal svare på spørgsmålet; hvorfor giver det værdi, at beslutningerne og udviklingen i URK er frivilligt forankret? Aktivering af fortællingen Fortællingen om værdien af det frivillige arbejde skal aktiveres og gøres vedkommende for hele organisationen. Der skal igangsættes en intern kampagne, som skal gøre de frivillige og sekretariatet i stand til at svare på spørgsmålet; hvad er værdien af den frivillige forankring? Aktiveringen af fortællingen skal også være med til skabe en sammenhængende identitetsfølelse i organisationen. Der er udarbejdet en frivilligfortælling, som danner baggrund for en frivilligkampagne, der kan startes på Folkemøde 2014. Der udarbejdes et udkast til en frivilligfortælling på baggrund af indsamlede frivillige-fortællinger og en workshop med ansatte og frivillige. F æ besluttes på LS-mødet i maj 2014.

Henriette fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten: LS diskussion: Februar 2014 LS første behandling: Marts 2014 LS beslutning: Maj 2014 Prioritet 5: Styrkelse af image Resolution fra landsmødet 2013: F 201 URK værdifællesskab, hvor unge mennesker i lighed, respekt og øjenhøjde med brugerne, skaber øjeblikke der forandrer fremtiden. Dette skal ske ved at sammentænke URKs nationalt og lokalt forankrede kommunikationsindsats. Vi ønsker en medietilstedeværelse der modsvarer vores faktiske arbejde og indsats for udsatte børn og unge, og vi vil have flere og kvalitetsmæssigt stærkere tilstedeværelser, der gavner vores sag og URK værdifællesskab, så det bliver lettere at forstå og tilslutte sig vores projekt og organisationen. Vores eksterne kommunikation skal afspejle vores konkrete arbejde og den virkelighed som vores brugere og frivillige oplever. Den skal bringe vores ideologi videre og skabe en endnu stærkere identitet som en organisation, hvor frivillige kan tage ansvar for samfundets udsatte og give dem en mulighed for en bedre fremtid. Dette arbejde skal inspireres af og reflektere vores tilhørsforhold til Røde Kors i Danmark. Indsatsen URK ved en kvalitativ analyse af vores mediedækning og brand og vi vil vide, hvad vi er kendt for. Der er udarbejdet en brandbeskrivelse af Ungdommens Røde Kors, som kan danne udgangspunkt for en kvalitativ analyse af vores mediedækning. Der afholdes to workshops med frivillige, ansatte, Røde Kors og andre relevante interessenter. Brandbeskrivelsen godkendes på LS-mødet i juni 2014. Ilija fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten: LS diskussion: Marts 2014

LS første behandling: Maj 2014 LS beslutning: Juni 2014 Prioritet 6: Evaluering af fundraisingindsatsen Resolution fra landsmødet 2013: Landsstyrelsen skal snarest efter Landsmødet gennemføre en evaluering af, hvordan modtageren opfatter kommunikationen i forbindelse med fundraising fra eksempelvis Lovecallers. Det skal særligt evalueres, hvordan kommunikationen opfattes hos eksisterende medlemmer og frivillige. Det skal i den forbindelse undersøges: - hvordan henvendelsen kan tilpasses målgruppen således, at det sikres at frivillige og eksisterende medlemmer modtager anerkendelse for den støtte de allerede bidrager med? - hvordan et medlems- og frivilligregister kan bidrage til, at henvendelserne til forskellige målgrupper tilpasses? - hvordan Lovecallers viden om aktiviteterne kan øges, eksempelvis gennem studieture på udvalgte aktiviteter? Der udtrykkes større tilfredshed med oplevelsen af lovecallers blandt frivillige og medlemmer. Der udarbejdes en handlingsplan til forbedring af lovecallers kommunikation til frivillige og medlemmer. Der gennemføres en evaluering af, om initiativerne har haft ønsket ønsket effekt. Morten fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten: LS orientering: December 2013 LS diskussion: Februar 2014 LS beslutning: Marts 2014 Prioritet 7: Folkemøde I fortalerstrategien, som landsstyrelsen vedtog i 2012, er der lagt op til et væsentligt styrke af vores fortaler indsats, ligesom fortalerarbejdet også er valgt som et af seks strategiske indsatsområder i Strategi 2015.

Folkemødet på Bornholm er Danmarks politiske festival og et vigtigt samlingspunkt for landets vigtigste politikere, meningsdannere og øvrige samfundsinteresser. I 2014 afholdes Folkemødet for fjerde gang i dagene 12.-15. juni på Allinge Havn. URKs deltagelse på Folkemødet 2013 var en stor succes, med mere end 80 deltagende frivillige og massiv positiv mediedækning under hele folkemødet. Det vurderes at der igen i år, i kraft succesen i 2013, er en unik mulighed for at brande URK i forhold til væsentlige interessenter, og sætte fokus på udsatte børn og unge. URK skal deltage på Folkemødet 2014 med minimum 80 deltagende frivillige og daglige debatter med top politikere og meningsdannere indenfor områder der har berøring med URKs arbejde. Arbejdsgruppen og Landsstyrelsen bedes med udgangspunkt i evalueringen og læringen fra Folkemøde 2013, diskutere hvilke prioriteter der bør udgøre fundamentet og rammen for fortalerindsatsen under Folkemøde 2014. Heriblandt en øget indvolvering og træning af frivillige i fortalerarbejde samt drøftelse af arrangementer og politisk fokus. Mathias fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten: LS beslutning: Februar 2014 Prioritet 8: Strategisk årshjul Arbejdsgruppen vil arbejde samlet med de organisatoriske strukturer, som danner rammen om URKs strategiske udvikling. Målet er at få skabt sammenhæng mellem de politisk/strategiske processer mellem SG og LS, landsmødet og budgetprocessen, så der skabes mere åbenhed omkring de strategiske processer, mere kvalificerende landsmøder og bedre forberedelse af budgetprocessen. Prioriteten søger delvist at møde resolutionen fra landsmødet 2013 som L 201 strukturer for at informere frivillige omkring sit løbende arbejde og æ URK 2 æ F : URK har gennem de seneste år udviklet et ambitiøst og gennemarbejdet strategiapparat. Strategierne og de tilhørende styringsredskaber giver først mening, når de danner udgangspunkt for en fælles strategisk dialog

om URKs udvikling. Derfor skal denne dialog styrkes, og der skal etableres et rum, hvor vi kan videreudvikle, udfordre og forme de nedfældede ambitioner og måden at nå dem på. For at understøtte den strategiske dialog og for at præge den involverende tænkning i URK, ønsker vi også at bringe de ideer og tanker, vi har i URK i spil og strukturere dem bedre. En sådan formalisering skal bidrage til at styrke den strategiske dialog både mellem frivillige ledere og mellem ledere og aktivitetsfrivillige. Initiativerne: Etablering af forum for idéudvikling på ledelsesniveau For at styrke den strategiske dialog om URKs udvikling og gøre det strategiske landkort vedkommende for de relevante frivillige og sekretariatet skal der udvikles et forum, hvor denne dialog kan foregå. Som en revitalisering af det nuværende Ledermøde, skal dette forum gøres til stedet, hvor URKs udvikling bliver diskuteret og formet. Formatet skal sammentænkes med handlingsplansprocessen og processen omkring resolutionerne til Landsmødet. Der er udarbejdet et samlende årshjul, som kan implementeres i hele organisation i år 2014/2015. Der er udarbejdet beslutningsoplæg og vedtægsændringsforslag til landsmødet 2014. Der udarbejdes i samarbejde med sekretariatsledelsen et udkast til årshjul, som diskuteres i landsstyrelsen og besluttes i maj 2014. Der er udarbejdet en implementeringsplan for årshjulet, som besluttes på LS-mødet i august 2014. Implementeringsplanen rummer vedtægtsændringsforslag og beslutningsoplæg til landsmødet 2014. Cecilie fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten: LS diskussion: Februar 2014 LS første behandling: Marts 2014 LS beslutning: Maj 2014 LS diskussion: Maj 2014

LS første behandling: Juni 2014 LS beslutning: August 2014 Prioritet 9: Ny strategi Der skal formuleres en ny strategisk retning og nye mål for Ungdommens Røde Kors, når strategi 2015 udløber. For at skabe en bred strategiudviklingsproces i 2014, vil formandsskabet i år udarbejde en procesplan og pejlemærker for den nye strategi. Der er udarbejdet en strategiplan, som kan beskriver strategiprocessen i 2014/2015 og angiver pejlemærker for strategien. Der afholdes 2 workshops med deltagelse af relevante eksterne fagpersoner, LS og sekretariatsledelsen. På baggrund af input fra disse fremsættes udkast til en strategiplan i landsstyrelsen. Den endelige strategiplan besluttes på landssstyrelsesmødet i september, og danner baggrund for fremsættelsen af landsstyrelsens beslutningsforslag på landsmødet 2014. Amalie fra Landsstyrelsen er tovholder Milepælsplan for prioriteten LS orientering: Maj 2014 LS diskussion: Juni 2014 LS første behandling: August 2014 LS beslutning: September