Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk A Gitte Finnerup Andresen (GFAN), Rikke Rud Terp (RRTE) hf14a2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Introduktion til tekstlæsning (GFAN) Grammatik og skrivekursus (GFAN) Nyere noveller Værk 1, Værk 2, individuelt (GFAN) Retorik og argumentation (GFAN) Holberg og oplysningstiden Værk 3 (GFAN) Folkeviser og eventyr (GFAN) Romantikken (RRTE) Dokumentar og reality (RRTE) Det moderne gennembrud (RRTE) Nyhedstekster (RRTE) Selvbiografien som genre Værk 4, individuelt (RRTE) Fra land til by et tema i litteraturen (RRTE) Efterkrigsmodernisme Værk 5 (RRTE) Side 1 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Introduktion til tekstlæsning Introduktion til dansk på A-niveau Introduktion til tekstlæsning: I gang med tekster, fra Begreb om dansk af Birgitte Darger m.fl. s.9-13 Klaus Rifbjerg: Morgen (1973) Benny Andersen: Fløjtekedel (2001) Genreintroduktion: Et spørgsmål om genre, fra Begreb om dansk af Birgitte Darger m.fl. 15-29. Anmeldelse af Eventyr fortalte for Børn (1835) Mikkel Birkegaard: Libri di Luca (2007) (uddrag) Pascal Mercier: Nattog til Lissabon (2007) (uddrag) Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne (1992) (uddrag) Sys Bjerre: Malene (2008) Skriftlig øvelse: Omskrivning af nyhedsartikler til en anden genre (lyrik, epik eller drama). Fremlæggelse af opgaven i grupper. Screening af kursisternes danskfaglige niveau 16 lektioner Kendskab til danskfaget på A-niveau At komme i gang med at læse og ikke mindst forstå tekster Introduktion til kommunikationsmodellen og sammenhængen mellem afsender, modtager, tekst og medie Genreintroduktion: lyrik, epik og drama Hvilke forventninger er der til de enkelte genrer Fiktion og fakta At sætte diskussion, samarbejde, gruppearbejde og skriftlighed i gang Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Diskussion og analyse i grupper og på klassen Skriftligt individuelt arbejde Fremlæggelse af skriftligt arbejde i grupper Retur til forside Side 2 af 14
Titel 2 Grammatik og skrivekursus Om grammatik, sætningers led og ordklasser samt begreber såsom: helsætning, ledsætning, forvægt og bagvægt. Fra Begreb om dansk s. 59-69 Tjekliste fra Eva Heltbergs Skriv løs slet og ret, s. 88 og 90 (desuden er inspiration til skriveøvelser hentet herfra) Øvelser i grammatik og tegnsætning hentet fra Sprogets Veje af Agnete Elmose m.fl. Stil om humor fokuseret retning og genaflevering Væsentligste arbejdsformer 24 lektioner Genopfriskning af basale grammatiske færdigheder Grammatik og sætningsopbygning Skærpelse af bevidstheden omkring det at skrive Skriveprocessens faser: førskrivning, skrivning og revision Praktiske skriveøvelser: tænkeskrivning, hurtigskrivning, brainstorming, mindmap, øvelser i tegnsætning Forskellen på resume, referat og redegørelse Klasseundervisning Læreroplæg Individuelt arbejde Skriveøvelser Side 3 af 14
Titel 3 Nyere noveller Om fortællerinstansen, fortællertyper og fortælleteknik Begreb om dansk, s. 31-45 Om replikker og samtale, fra Faglige forbindelser i dansk af Solveig Bennike m.fl., s. 20, 23 og 107, 119-121 og 166-167 Om novellen som genre: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (2012) af Barbara Kjær- Hansen og Tinne Serup Bertelsen, s. 203-207 Om virkeligheden som tema i litteraturen, fra Nye øjne at se med virkelighedstemaet i ny dansk realisme (2008) af Rasmus Grøn og Stine Johannesen, s. 9-16 Nyere noveller: Jens Blendstrup: Joans exit (2007) Helle Helle: En stol for lidt (1996) Thøger Jensen: Nu sad det unge par sikkert og så video (1998) Jesper Wung-Sung: De tre veninder (2000) Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse (2000) Læsning af værk 1: Katrine Marie Guldager: København (2004), inkl. Efterskrift af Poul Erik Tøjner i den samlede udgave Drengen på stentrappen. Liv Thomsens dokumentar Danske digtere 1990-2000, DR2 (2002) Læsning af værk 2, individuelt: Selvlæst værk i tilknytning til forløbet Tekstlæsning og/eller Nyere noveller. Kursisterne kunne vælge en roman eller novellesamling af nyere dato fra 1990 og opefter. Afleveret som skriftlige afleveringer. 33 lektioner Introduktion til nyere dansk litteratur og novellen som genre Introduktion til tekstanalyse på A-niveau Fortællingens struktur, fortællertyper og fortællemåder Fokus på sprog og stil Replik, samtale og begrebet undertekst Minimalisme Ny dansk realisme Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Individuelt arbejde Hurtigskrivning Mundtlig fremlæggelse Side 4 af 14
Skriftlig fremstilling Quiz og byt Titel 4 Retorik og argumentation Om retorik og argumentation fra Begreb om dansk, s. 95-107 Dronning Margrethes nytårstale 2010 Statsminister Helle Thorning Schmidts nytårstale 2012 Ulla Dahlerups Tale til Dansk Folkepartis årsmøde 2003 (uddrag) Stil om retoriske virkemidler 15 lektioner Træning i at kunne analysere og vurdere en tale på skrift og på tv Introduktion til det retoriske pentagram Retoriske appelformer: logos, patos, etos Retoriske stilfigurer Argumentationsanalyse Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Analyse af taler individuelt, i grupper og på klassen Klassediskussion Skriftlig fremstilling Side 5 af 14
Titel 5 Holberg og oplysningstiden Om genredefinition fra Drama i dansk Om oplysningstiden: Dansk litteratur fra runer til graffiti, s. 40-45 Om Holbergs komedie: Litteraturens Veje, s. 117-120 Læsning af værk 3: Ludvig Holberg: Jeppe paa Bjerget, inkl. Efterskrift af Peter Cordes, Gyldendals Værkserie Kaspar Råstrups filmatisering af Jeppe paa Bjerget (1981) 12 lektioner Introduktion til drama som genre Kendskab til centrale tanker og begreber fra oplysningstiden Viden om Ludvig Holberg Analyse af dramaets indhold, forløb, personskildring og konflikter Overvejelser om forskelle og ligheder mellem dramet på skrift og på film Diskussion af dramaets overlevelsesevne og aktualitet i dag Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Klassediskussion Skriftlig fremstilling Side 6 af 14
Titel 6 Folkeviser og eventyr Om folkeviser og middelalderen: Litteraturhåndbogen s. 53-58. Folkeviser: Sorten Mulds version af Ravnen fra albummet Mark 2 (1997) Ebbe Skammelsøn Om folkeeventyr vs. Kunsteventyr: Litteraturens Veje, s. 488-489 Om aktantmodellen: Eventyr i dansk fra folkeeventyr til fantasy, af Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller, s. 19 Folkeeventyr og kunsteventyr: Kong Lindorm H.C. Andersen: Klodshans Dokumentarfilm af Liv Thomsen, DR: 1800-tallet på vrangen grimme ællinger og forbudte drifter 1830-1840 (afsnit 3) 19 lektioner Introduktion til middelalderen Kendskab til folkevisen som genre Træning i læsning af ældre tekster Analyse af folkeviser Fokus på sprog, temaer og genrer i folkeviserne Introduktion til folkeeventyret og kunsteventyret som genre Kendskab til og anvendelse af aktantmodellen Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Individuelt arbejde Folkevisequiz svar parat om folkeviser Side 7 af 14
Titel 7 Romantikken Forløb om romantikken, herunder biedermeier og romantismen. Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1823) N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855) H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) H.C. Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt (1829) H.C. Andersen: Skyggen (1847) B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul (1831) St. St. Blicher: Det er hvidt derude (1838) Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 67-74, 76-80, 84-90. Malerier: Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818) J. Th. Lundbye: Efterårslandskab (1847) Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue (ca. 1825) 20 lektioner Introduktion til romantikken som litteraturhistorisk periode, herunder romantisme samt biedermeier Analyse, fortolkning og perspektivering af tekster fra perioden, herunder fokus på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Træning i læsning af ældre tekster Træning i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Pararbejde Klassedialog Side 8 af 14
Titel 8 Dokumentar og reality Johannes Fibiger og Jørgen Asmussen: Den medierede virkelighed (2013), afsnittet Dokumentar og reality, s. 104-121. Dokumentarfilm (medieværk): Testamentet, instr. Christian Sønderby Jepsen (2011) Analyse af kursisternes selvvalgte afsnit af diverse reality shows. 18 lektioner Introduktion til genrerne dokumentar og reality, herunder ligheder og forskelle mellem de to Forholdet mellem fakta og fiktion Træning i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Træning i at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer, herunder holde oplæg Filmanalyse Træning i at kende og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Væsentligste arbejdsformer Klassedialog Kursistoplæg Side 9 af 14
Titel 9 Det moderne gennembrud Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887) Herman Bang: Frøkenen (1883) Henrik Ibsen: 1. og 3. akt af Et Dukkehjem (1880) Amalie Skram: af Constance Ring (1885) Bent Windfeld m.fl.: Fra runer til graffiti, s. 109-131 Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, s. 221-224 Dokumentarfilm af Liv Thomsen, DR: 1800-tallet på vrangen kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 1864-1880 (afsnit 6) Film: Et Dukkehjem, instr. Palle Kjærulff-Schmidt (1974) Malerier: H.A. Brendekilde: Udslidt (1885) P.S. Krøyer: Italienske landsbyhattemagere (1880) 21 lektioner Introduktion til det moderne gennembrud som periode, Analyse, fortolkning og perspektivering af tekster fra perioden, herunder særligt fokus på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Træning i læsning af ældre tekster Træning i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Klassedialog Side 10 af 14
Titel 10 Nyhedstekster Om genrer, nyhedskriterier og vinkling på avisnet.dk (nu avisen i undervisningen/mediehåndbogen) Johannes Fibiger og Jørgen Asmussen: Den medierede virkelighed (2013), afsnittet Nyhedstekster, s. 36-53. Analyse af diverse artikler på netaviser Analyse af dagens aviser og nyheder i trykte aviser 10 lektioner Introduktion til nyhedsgenren Nyhedskriterierne Analyse af ikke-fiktive tekster i de trykte medier Træning i at kende til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Træning i at navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Kursistoplæg Side 11 af 14
Titel 11 Selvbiografi Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk det selvbiografiske i ny dansk litteratur (2008), afsnittet Introduktion, s. 11-29 Desuden fra Livsværk: Christina Hesselholdt: af Hovedstolen (1998) Pia Juul: Og hvad så? (1993) Erling Jepsen: af Kunsten at græde i kor (2001) Knud Romer: af Den som blinker er bange for døden (2006) Georg Græsholt: Kære Knud (Læserbrev fra Weekendavisen, 2007) Kristian Ditlev Jensen: af Det bliver sagt (2001) Kristian Ditlev Jensen: Forord til Det bliver sagt (2001) Værk 4, individuelt: Selvbiografi (kursisterne holdt oplæg for klassen om denne) Væsentligste arbejdsformer 21 lektioner Introduktion til genren selvbiografi, herunder undergenrer som autofiktion, erindring, bekendelseslitteratur Introduktion til og arbejde med begrebet dobbeltkontrakt Forholdet mellem fakta og fiktion Analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster Læreroplæg Klassediskussion Kursistoplæg Side 12 af 14
Titel 12 Fra land til by et tema i litteraturen Jeppe Aakjær: Når rugen skal ind (1906) Martin Andersen Nexø: Murene (1918) Emil Bønnelycke: Raadhuspladsen (1918) Johannes V. Jensen: af Hjulet (1905) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, s. 244-246 (om det folkelige gennembrud) Niels Martinov: Litterære ismer fra romantik til postmodernisme og magisk realisme (1996), s. 35-37 (om modernismen i mellemkrigstiden) og s. 39-41 (om ekspressionismen) 20 lektioner Introduktion til litteraturen i perioden efter århundredeskiftet, herunder særligt fokus på det folkelige gennembrud, futurismen og ekspressionismen Analyse, fortolkning og perspektivering af fiktive tekster, med særligt fokus på det fælles tema der går på tværs af dem alle Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde Klassegennemgang Side 13 af 14
Titel 13 Efterkrigsmodernisme Halfdan Rasmussen: Efter Bikini (1948) Martin A. Hansen: Agerhønen (1947) Peter Seeberg: Hullet (1962) Værk 5: Karen Blixen: Babettes gæstebud (1952) Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 131-136. Dokumentarfilm af Liv Thomsen, DR: Digtere, divaer og dogmebrødre, afsnit 4. 15 lektioner Introduktion til litteraturen i efterkrigstiden Analyse, fortolkning og perspektivering af fiktive tekster, herunder demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klassegennemgang Individuelt arbejde Kursistoplæg Side 14 af 14