Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Relaterede dokumenter
Madkamps relation til madkundskabsfaget

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

Camilla Damsgaard Madkundskab Innovation og entreprenørskab

Madkampkursus. Vordingborg. Madkampkursus, Vordingborg 16. november 2016

Madkundskab Fælles Mål

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Velkommen til kursus MADKAMP

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Håndværk og design KiU modul 2

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

Læseplan for valgfaget madkundskab

Reventlow Lille Skole

Pædagogisk diplomuddannelse

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

BILLEDKUNST OG INNOVATION

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Læreruddannelsen i Skive

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Læreruddannelsen i Skive

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Forord. og fritidstilbud.

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

På besøg i et supermarked

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Smagens Dag 2015 Smag til

Nye mål og Madkundskab

NYT FAG NYT INDHOLD HÅNDVÆRK & DESIGN

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Skabelon for læreplan

Det er lysten, der driver værket

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Kompetencemål for Fysik/kemi

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Læremidler i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Lærings- & trivselsbarometer

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

URSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019

Madkundskab Faghæfte 2019

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Hjernepauser. Uddannelsesudvalget den 2 dec Ann Bojsen Lektor Institut for Teknologi

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Skrivevejledning for kommunale valgfag

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Smag smagen Lærervejledning

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Projektarbejde vejledningspapir

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Billedkunst (valgfag) Fælles Mål

Uddannelsesplan praktikniveau II

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Transkript:

Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn

Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab

FORMÅL

Formål med Madkamp - overordnet Madkamp har til formål at styrke madkundskabsfagets position og faglighed i den danske grundskole Gennem eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer kan eleverne styrke fællesskabet i klassen og udvikle deres faglighed. En høj grad af elevdeltagelse skal sammen med innovative arbejdstilgange skabe øget motivation hos eleverne og give dem lyst til at deltage, eksperimentere og udvikle samt bringe dem indsigt i forhold vedrørende mad og måltider.

Formål med Madkamp 2018/2019 Undervisningsforløbet har til formål, at eleverne gennem aktiv deltagelse tilegner sig viden, færdigheder og holdninger i relation til kartoflen og måltidet Gennem praktiske, teoretiske og æstetiske læreprocesser skal eleverne opnå indsigt i fødevaren kartofler og blive i stand til at forstå og forholde sig til måltidsbegrebet Indsigten og færdighederne skal anvendes til at arbejde innovativt med at udvikle retter med kartofler. Der skal desuden sættes fokus på formidling af elevernes tilegnede færdigheder, oplevelser, erfaringer og forståelse gennem sproglig fremstilling

Ph. D. afhandling i Madkamp 2017 Ph.D. Jacob Christensen Positiv sammenhæng imellem intentionerne bag Madkamp og elevernes læringsudbytte. Madkampdidaktikken er ny for mange elever, den bidrager positivt til deres motivation for faget Konkurrenceelementet motiverer de fleste elever + positiv effekt på læringsudbytte Sammenhænge imellem læring og arbejdet med smag bidrager til læringsudbytte. Mindre grupper af elever har dog ikke gavn af at deltage i Madkamp Innovation, deltagelse, konkurrence og smag Didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever Analyserer og fremskriver perspektiver på fagdidaktik, som kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.

MADKAMPS DIDAKTIK INNOVATION KREATIVITET ENTREPENØRSKAB

Madkamps didaktiske fokus Læring i madkundskab ud fra temaet kartofler og måltidet Innovation eleverne udvikler, udvælger og udformer noget nyt i fællesskab Elevdeltagelse eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse på egen læring Eksperimentere eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende Desuden: Kreativitet Samarbejde Motivation

Læring i madkundskab virksomhedsformer (erkendelsesformer) Eleverne skal arbejde: Oplevelsesmæssig Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssigt Teoretisk Kommunikativt

Innovation Udvikling af en ny idé og dens realiering i praksis I læringsforløbet Madkamp DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt dvs. retter med kartofler, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til kartoflen og måltidet

Elevdeltagelse i Madkamp Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrive, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte - og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, vejledende og faciliterende, så eleverne kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter og hvordan de vil formidle deres proces og viden.

Arbejdsform hvordan skal eleverne erkende det faglige indhold? De lærende Læreren Traditionel tilgang til madkundskabsunder visning Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal demonstrere viden og færdigheder. Leder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Deltagerorienteret madkundskabsundervisning Kyndige aktører, idemagere og undervisere. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Inspiration: model af Simovska i Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

HVORDAN?

Kunsten at stille produktive spørgsmål en måde at arbejde innovativt på Et godt spørgsmål er et stimulerende spørgsmål, der opfordrer til at se nærmere på problemet, at udføre et eksperiment og skaffe sig en ny erfaring, dvs. et spørgsmål, der kan tænde gnisten og fremme lysten til at lære, reflektere og besvare Lukkede spørgsmål svare ja eller nej Åbne spørgsmål hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor) For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere til forestillinger om nye muligheder.

At udforme produktive spørgsmål Opmærksomhedsfokuserende spørgsmål Kan du se? Har du lagt mærke til? Mål-og tælle spørgsmål Hvor længe..? Hvor meget? Sammenligningsspørgsmål På hvilken måde er disse kartofler er ens og hvordan adskiller de sig? Set i forhold til form, farve, størrelse, tekstur, struktur og andre kendetegn. Handlingsspørgsmål Hvad sker der, hvis? Problemfremsættende spørgsmål Kan du finde en måde at? Hvordan og hvorfor spørgsmål Du skal tage udgangspunkt i elevens erfaringer. Vigtigt at disse spørgsmål ikke kan besvares på en ganske bestemt måde. De er beregnet til at få eleverne til at tænke over og drage slutninger af deres egne erfaringer Eleverne skal reflektere over sammenhænge, de har opdaget eller genkendt. Dialog, diskussion og ideudvekslinger hjælper eleverne til erkende nye sammenhænge og øger deres forståelse. Inspiration: Tougaard, Sara 2009; Metoder i naturfag

Læremidler til Madkamp Brug knolden Et samlet hæfte med lærervejledning og elevmateriale 1-2 plakater Web-univers med ekstra materialer (opskrifter mm) Alt materiale findes her (snart ): https://madkamp.nu/undervisningsmaterialer/

Læring i madkundskab Primære kompetencemål Brug knolden Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområder Fødevarebevidsthed Madlavning Mad- og måltidskultur Kvalitetsforståelse og madforbrug Råvarekendskab Madlavningens mål og struktur Madlavningens fysik og kemi Måltidets komposition

Processer i Madkamp-forløbet Forløb 1 Forløb 2 Der arbejdes med temaerne i materialet: Udvikling af retter gennem 4 faser: Grundlæggende -> Uddybende -> Eksperimenterende 1. Forståelse fase 2. Ideudviklingsfase 3. Realiseringsfase 4. Evalueringsfase Formidling

Processer i de 4 faser i læringsforløbet Oplevelse i workshops Undren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evaluering Undersøgelse og analyse i workshops Vidensindsamling og afprøvning Idebank

GOD MADKAMP!