Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Maj 2017
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2016 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 2,1% i Nordjylland, hvilket svarer til 4.411 fuldtidspersoner. Det er 0,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for industri (1.630), bygge og anlæg (958), handel og transport (894), samt offentlige erhverv (725). o I de seneste 12 måneder har der været stigende jobomsætning i de fleste nordjyske kommuner, med undtagelse af Læsø og Morsø. Fordelt på brancher er de største antalsmæssige stigninger sket inden for Anden Service (rengøring mv.) og Industri, med stigninger på hhv. 782 og 622 flere nye job. o I Nordjylland er antallet af forgæves rekrutteringer steget fra 1.593 i 2. halvår 2015 til 1.618 i 2. halvår 2016 (opregnet mangel jf. afsnit om begreber og definitioner). o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er bygge og anlæg (463), handel (227) og industri (202). o I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 2010 og frem til medio 2016. Siden da har ledigheden været svagt stigende. I marts 2017 var der 12.937 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland, hvilket er 611 flere ledige end samme måned året før. Den stigende ledighed skyldes at flere integrationsydelsesmodtagere visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2008 4. kvartal 2016 Et resultat af finanskrisen var et drastisk faldt i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2016 er beskæftigelsen faldet med 9.664 fuldtidspersoner i Nordjylland, hvilket svarer til et fald på 4,3%. Efter det første markante fald har beskæftigelen været svagt faldende frem til 4. kvt. 2013. Siden da har beskæftigelsen været stigende, og fra 4. kvt. 2013 til 4. kvt. 2016 er beskæftigelsen steget med 6.124 og det svarer til en vækst på 2,9%. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2015-4. kvartal 2016 Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af beskæftigede ikke har resulteret i en tilsvarende øget arbejdsløshed. Det skyldes, at en del at de personer, der ikke længere var i beskæftigelse, er trådt ud af arbejdsstyrken og f.eks. har valgt at tage en uddannelse eller helt træde ud af arbejdsmarkedet på pension eller efterløn. Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2016) fordelt på RARområder. I Nordjylland er der i perioden blevet 4.411 flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 2,1%. Nordjylland ligger derfor højere end landsgennemsnittet på 1,7%. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kvartal 2015-4. kvartal 2016 Branche DB07 4. kvartal 2015 4. kvartal 2016 Udvikling i antal Udvikling i procent Alle erhverv 210.926 215.337 4.411 2,1% Bygge og anlæg 13.870 14.828 958 6,9% Ejendomshandl mm. 2.600 2.669 69 2,7% Erhvervsservice 16.158 16.771 613 3,8% Finansiering og forsikring 4.892 4.708-184 -3,8% Handel og transport mv. 40.521 41.415 894 2,2% Industri mm. 36.493 38.123 1.630 4,5% Information og komm. 5.831 5.750-81 -1,4% Kultur og anden service 6.388 6.379-9 -0,1% Landbrug mm. 6.376 6.185-191 -3,0% Offentlige erhverv 77.753 78.478 725 0,9% Uoplyst 44 32-12 -27,3% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Tabel 1 viser hvordan beskæftigelsen har udviklet sig fordelt på brancher det seneste år fra 4. kvt. 2015-16 i Nordjylland. Der er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for industri (1.630), bygge og anlæg (958), handel og transport (894), samt offentlige erhverv (725). Der har været mindre fald i beskæftigelsen inden for bl.a. landbrug (191), finansiering og forsikring (184), samt information og kommunikation (81). Den relative vækst har været størst inden for bygge og anlæg (6,9%) og industri (4,5%). 3
Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2015) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. I Nordjylland er jobomsætningen steget ganske betydeligt. Udviklingen i jobomsætningen er steget i to omgange. Stigningen ses dels fra 2009 til 2010, hvor der kom 7.135 flere nye jobs (11,1%), og fra 2013 og frem til 2015 steg antallet af nybesatte jobs med 6.165 (9,0%). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, november måned Figur 4 viser at jobomsætningen er steget i de seneste 12 måneder i stort set alle de nordjyske kommuner, med undtagelse af Læsø og Morsø. For RAR Nordjylland som helhed steg jobomsætningen med 3,4%, hvilket svarer til en stigning på 2.493. Udviklingen i RAR Nordjylland er derved 1,2 procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Kommunerne, hvor jobomsætningen er steget mest, er Thisted (10,2%), Brønderslev (7,3%), Frederikshavn (6,7%), og Jammerbugt (6,2%), som alle ligger over landsgennemsnittet. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, november måned I det seneste år var der 76.370 jobåbninger og det er 2.493 (3,3%) flere end i årsperioden før. Anden service (rengøring mv.) er branchen, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder med 782 flere nye job, efterfulgt af Industri med 622 flere nye job. Jobomsætningen har været stigende i det fleste brancher, men der har dog været fald inden for bl.a. Undervisning (575), Kultur og fritid (153), og Information og kommunikation (152). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007-2. halvår 2016, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2016 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er steget en smule i 2. halvår 2016 sammenlignet med samme periode i 2015. I 2. halvår 2016 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.618, hvilket er 25 mere end det opregnede antal i 2. halvår 2015. Der har været en tendens til flere forgæves rekrutteringer siden bundniveauet i 2010. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på 6.206. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2016 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2016 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 463 2,9 Handel 227 0,6 Industri 202 0,5 Sundhed og socialvæsen 137 0,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 129 1,0 Transport 90 0,8 Hotel og restauration 82 0,8 Rejsebureauer, rengøring mv. 62 0,5 Kultur og fritid 60 1,4 Vidensservice 58 0,7 Information og kommunikation 28 0,5 Finansiering og forsikring 17 0,3 Andre serviceydelser mv. 17 0,3 Vandforsyningog renovation 15 1,0 Offentlig administration, forsvar og politi 12 0,1 Energiforsyning 10 1,0 Undervisning 10 0,0 I alt 1.618 0,6 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2017 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. der var samlet set 1.618 forgæves rekrutteringer i efteråret 2016. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher, er der flest inden for Bygge og anlæg (463), Handel (227), og Industri (202). Bygge og anlæg er ligeledes den branche med flest forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen med en andel på 2,9%. Derefter kommer kultur og fritid med en andel på 1,4% Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RAR-områder og hele landet. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Nordjylland med hele landet, ses det, at der er flere stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder. Her er der en forskel på 4,8%- point. Der er også færre stillingskategorier med mindre gode beskæftigelsesmuligheder (3,8%- point). For stillingskategorierne omfattende mangel, mangel, og paradoks er niveauet i Nordjylland ligeledes lidt under landsgennemsnittet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2016 1 Der er en mindre statistisk usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 marts 2017 I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 2010 og frem til medio 2016. Siden da har ledigheden været svagt stigende, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. I marts 2017 var der 12.937 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. Det er 611 flere ledige end samme måned året før. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed fordelt på kommuner, marts 2016 marts 2017 Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med 22.669. Sammenlignes ledigheden i marts 2017 med toppen i 2010 er antallet af ledige faldet med 8.140, men er fortsat højere end det ekstremt lave niveau i 2008. Figur 9 viser, at ledigheden samlet set er steget med 5,3% i Nordjylland mod 3,9% på landsplan fra marts 2016 marts 2017. De største fald i ledigheden har været på Læsø (22,7%) og i Jammerbugt (13,0%) De største stigninger i ledigheden er sket på Morsø (21,3%) og i Thisted (18,7%). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, marts 2016 marts 2017 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden marts 2016 til marts 2017. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest i 3F (301) og FOA (227). De største relative fald er sket hos FOA (25,2%) og Selvstændige (21,4%). Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos Akademikernes og Lærere med hhv. 88 og 51 flere ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2016 2018 Beskæftigelsen forventes at stige med 1,8% i Nordjylland frem mod 2018. Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for bygge og anlæg med 5,8%. Samtidigt forventes beskæftigelsen at falde indenfor landbrug med 1,2%. Indenfor privat service og industri forventes stigninger i beskæftigelsen på hhv. 2,7% og 2,6%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2016 4. kvartal 2018 Figur 12 illustrerer den forventede ledighed frem til 4. kvartal 2018. Fremskrivningen viser, at den positive tendens i ledighedsudviklingen ser ud til at fortsætte. Fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2018 forventes ledigheden at falde med 577 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,0%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2016 2018 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-14 med i alt 18.135. Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant, mens ledigheden ikke steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen (16-64 år) med ca. 22.620, og ledigheden steg med omkring 4.500. Frem mod 2018 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 4.800 frem mod 2018. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2016-2018 I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med ca. 4.200 fra 2016-18, hvilket svarer til en stigning på 1,5%. De største andelsmæssige stigninger i arbejdsstyrken forventes i Rebild (2,6%), Brønderslev (2,3%), og Aalborg (2,2%). I den anden ende af skalaen er Frederikshavn med en stigning på 0,1%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 18.823 personer. Det svarer til et fald på 6,5%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 17.744. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.397. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med 5.129 fuldtidspersoner. Antalsmæssigt har den største stigning været på det faglærte område med en vækst på 2.669. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Ufaglærte 330 8,4% -17.795-18,5% Faglærte 2.669 81,4% -8.406-7,3% KVU 290 84,6% 615 5,2% MVU 734 98,0% 392 1,0% LVU 764 145,9% 3.917 21,2% Uoplyst 342 168,1% 2.522 49,6% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2014 Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-14, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 18.000, men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8.000, mens ledigheden steg med knap 2.700. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til 2014. 9
Forsørgelsesstatus efter ledighed og beskæftigelse efter branche Tabel 4 Hvor bliver de ledige af? forsørgelsesstatus efter ledighed Ledige i Nordjylland i sep. 2015 N=12.625 sep 15 mar 16 sep 16 Dagpenge 75,8% 33,0% 18,5% Kontanthjælp 14,9% 12,1% 10,2% Arbejdsmarkedsydelse og kontant yd. 7,5% 3,2% 1,3% Uddannelseshjælp 1,8% 0,3% 0,2% Beskæftiget 31,5% 43,5% Syge DP, barsels DP 6,4% 7,1% Integrationsydelse 0,1% 0,1% 0,0% Ferie DP 1,3% 0,8% Fleksjob 0,0% Forrevalidering, Revalidering 0,0% 0,1% Jobafklaring 0,1% 0,6% Resourceforløb SU, vus, svu 2,7% 4,9% Uddannelseshjælp ikke jobparat 0,1% 0,0% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 1,6% 2,0% Kontanthjælp ikke jobparat 1,3% 1,7% Efterløn, fleksydelse, overgangsydelse 0,9% 1,7% Førtidspension 0,0% Folkepension 0,3% 0,5% Ikke bosiddende i Danmark 0,2% 0,8% Ingen ydelse 4,9% 5,8% Øvrig 0,1% 0,1% Hovedtotal 100% 100% 100% Kilde: Dream Tabel 5: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra jan. 2016 jan. 2017 i Nordjylland efter arbejdssted Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (fuldtid) efter arbejdssted for hhv. danske og udenlandske arbejdstagere. Andre serviceydelser mv. 3.011 128-36 -8-1,2% -5,7% Bygge og anlæg 12.730 504 908 79 7,7% 18,5% Ejendomshandel og udlejning 2.355 83 53-5 2,3% -5,7% Energiforsyning 831 44 110 1 15,3% 1,2% Finansiering og forsikring 4.464 31-96 2-2,1% 6,1% Handel 25.185 769 360 86 1,4% 12,6% Hoteller og restauranter 3.828 739 264 71 7,4% 10,6% Industri 29.860 2.832 1.092 333 3,8% 13,3% Information og kommunikation 5.190 223-113 -5-2,1% -2,0% Kultur og fritid 2.266 164-100 10-4,2% 6,3% Landbrug, skovbrug og fiskeri 3.574 1.492-235 33-6,2% 2,3% Offentlig administration, forsvar og 12.780 212 39 12 0,3% 5,8% politi Rejsebureauer, rengøring og anden 5.925 959 25 100 0,4% 11,7% operationel service Råstofindvinding 339 10-1 -1-0,4% -10,4% Sundhed og socialvæsen 38.219 1.271-499 25-1,3% 2,0% Transport 7.391 492 86 12 1,2% 2,5% Undervisning 18.976 968-204 4-1,1% 0,4% Uoplyst aktivitet 516 31 44 0 9,3% 1,6% Vandforsyning og renovation 965 17-88 5-8,3% 36,9% Videnservice 6.439 191-33 -32-0,5% -14,4% I alt 184.843 11.158 1.576 721 0,9% 6,9% Dansk Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Udenlandsk Udv. Dansk Udv. Udenlandsk Udv. dansk Udv. udenlandsk Tabel 4 viser en opgørelse af hvor gruppen af ledige i Nordjylland bliver af over et år målt på forsørgelsesstatus. I udgangspunktet var 75,8% på dagpenge, 14,9% var på kontakthjælp (arbejdsmarkedsparate) og 9,4% var enten på arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, uddannelseshjælp eller på integrationsydelse. Alle ledige er vurderet jobklar eller åbenlys uddannelsesparat. Efter et år er den oprindelige gruppe af ledige fordelt væsentligt anderledes. Der er 43,5% i beskæftigelse, 18,5% på dagpenge og 10,2% på kontanthjælp. Der er desuden 7,1% på sygedagpenge og 5,8% som ikke modtager en ydelse. Tabel 5 viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra jan. 2016 jan. 2017. Antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden med 6,9%, hvilket svarer til 721 fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med 0,9% svarede til 1.576 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland er vokset mest i antal inden for industri med 333 fuldtidspersoner. Modsat er der sket fald inden for videnservice, med et fald på 32 fuldtidspersoner. Dansk arbejdskraft er vokset på brancher som Industri (1.092), Bygge og anlæg (908) og Handel (360). Brancher hvor antallet af dansk arbejdskraft er blevet mindre i perioden er bl.a. Sundhed og socialvæsen (499) og Landbrug, skovbrug og fiskeri (235). Den udenlandske arbejdskraft udgør 5,7% af de beskæftigede, men har stået for 31,4% af væksten i beskæftigelsen. 10
Særtillæg: Nøgletal i Thy-Mors Figur 17: Andel fuldtidsledige ud af befolkningen (16-66 år), januar måned 2008-2017 Siden ledigheden toppede i januar 2010 med 5,2% i Thy-Mors, har den siden været stødt faldende, til 3,0% i januar 2017, hvilket er lavere end både RAR Nordjylland (3,7%) og hele landet (3,2%). På trods af en mindre stigning i ledigheden fra januar 2016 januar 2017, hvilket skyldes at flere integrationsydelsesmodtagere visiteres som jobparate, så er der fortsat en markant lav ledighed i Thy-Mors. Kilde: Danmarks Statistik, AUS08 Figur 18: Andel fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter bopæl, ud af befolkningen (16-66 år), januar måned 2008-2017 I januar 2017 var der 21.734 fuldtidsbeskæftigede i Thy-Mors, hvilket svarer til 54% af befolkning. Fra januar 2015 til januar 2017 er beskæftigelsen i Thy-mors steget med 1,3 procentpoint, hvilket er en højere stigning end i både RAR Nordjylland (0,8) og hele landet (0,4). Den stigende beskæftigelse i Thy-Mors, sammenholdt med den lave ledighed, kan øge rekrutteringsproblemerne. I takt med at arbejdsstyrken forventes at stige fremover i Nordjylland, kan det derfor være relevant med mere målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken rettet mod mangelområder. Kilde: Jobindsats Tabel 6: Fuldtidspersoner fordelt på ydelser i pct. af befolkningen (16-66 år), 1. kvartal 2017 I 1. kvartal 2017 var der 24,45% på en offentlig forsørgelsesydelse i Thy-Mors, hvilket er højere end gennemsnittet i både RAR Nordjylland (20,9%) og hele landet (19,0%). Sammenlignet med de andre områder, er der i Thy-Mors andelsmæssigt flere på bl.a. efterløn, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. Omvendt er der andelsmæssigt færre på A-dagpenge og kontanthjælp i Thy-Mors, end i RAR Nordjylland og hele landet. Kilde: Jobindsats 11
Særtillæg: Nøgletal i Thy-Mors Figur 19: Jobomsætningen i Thy-Mors fordelt på privat/offentlig sektor, 3. kvt. 2009-2016. Figur 19 viser jobomsætningen i Thy-Mors i 3. kvartal 2009 til 2016. Siden 3. kvartal 2013 har jobomsætningen været lettere stigende i området, og særligt inden for den private sektor. I 3. kvartal 2015 og 2016 har jobomsætningen ligget på omkring 1.950. Fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 var der et fald i jobomsætningen i den offentlige sektor, og samtidig har der været en stigning i jobomsætningen i den private sektor. Kilde: Jobindsats Figur 20: Beskæftigelse og arbejdsstyrke i Thy-Mors (16-64 år) og fremskrivning indtil 2018 Figur 20 viser udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken fra 1980 og til en fremskrivning i 2018 i Thy-Mors. Siden den økonomiske krise i 2008, har både beskæftigelsen og arbejdsstyrken været markant faldende. Fra 2015 og frem til 2018 forventes dog en moderat stigningen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Kilde: Jobindsats 12
Særtillæg: Nøgletal i Thy-Mors (FremKom 3) Oplandsrapporten for Thy-Mors i FremKom 3 analysen, giver en beskrivelse af det fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencer. Thy-Mors er med sine godt 31.000 arbejdspladser det beskæftigelsesmæssigt mindste opland i regionen. Ligesom det er tilfældet i region Nordjylland som helhed er de største sektorer i Thy-Mors fødevarer, byggeri samt pleje og omsorg. Blandt større private virksomheder kan bl.a. nævnes den internationale fødevarekoncern Tican, høreapparatsproducenten Oticon, der har en stor filial i Thisted og Coloplast, der fremstiller sundhedsplejeprodukter inden for områderne stomi, urologi og hud- og sårpleje. Inden for den offentlige sektor beskæftiger de to kommuner, Thisted og Morsø, mange tusinde ansatte, og hertil kommer sygehus Thy-Mors og EUC Nordvest. Hovedresultater (http://fremkom.dk/fremkom-rapport/thy-mors/): * FremKom opererer med 16 sektorer. Sektorerne er inddelt efter en værdikædebetragtning. Det vil sige alle de underbrancher, som leverer ydelser til sektoren indgår i sektoren. Eksempelvis indgår producenter af byggematerialer og ingeniørrådgivning inden for byggeri i sektoren Byggeri og støtteerhverv. 13
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskalering af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik. 14