Mateusz Pitala, en af Krakows kordirigenter, han er sangskriver og komponist, Og leder sit eget kor Soul nvoices. Han deltog i arrangementet Gospel na Skalce, med 3 sange som han selv havde skrevet og arrangeret. Jeg mødtes med ham en sommerdag i juli måned Samtalen med Mateusz Pitala 1. Først: Hvem er du? Jeg er hele tiden på vej... Men det første jeg tænker på når jeg skal definere mig selv det er at jeg er musiker, Og det selv om at det var slet ikke sådan jeg begyndte. Men mere og mere, som tiden går har jeg opdaget at jeg først og fremmest er en kristen Og uanset hvilken vej jeg vælger er jeg først en kristen (han overvejer om han har et kald til at blive katolsk præst, munk) Jeg står foran et valg, som jeg er i færd med at formulere. Min tro er blevet dybere. Mit forhold til Jesus er blevet tættere Uanset om jeg bliver gift og stifter familie eller jeg bliver munk ønsker jeg at være en Jesu dicipel. Jeg vil lære at være en dicipel Kristus er levende, og mit forhold til ham ændrer sig, for det er også levende Jeg er komponist, og begyndte denne gruppe for at de skulle synge mine sange. Men for at begynde med begyndelsen. Jeg er født og opvokset i en mindre by ikke langt fra Krakow. Jeg kom med i en ungdomsgruppe ved kirken (den katolske), målet med grupperne var at vi blev oplært i den kristne tro. Og jeg fik lyst til at vi også skulle synge. Det var ikke nogen som lærte os det, men jeg havde fået fat i nogle kassettebånd med sange fra møderne i Lednica (en katolsk ungsdomskonference som er foregået hvert år siden 1997 og som samler omkring 100 000 unge). Disse kassettebånd lyttede jeg til mange gange, play, stop, rewind igen og igen. For hvordan var det nu den guitar lød, og så kom der en violin, og så sang de flere stemmer. Jeg lyttede det hele af, og så tog jeg det med til min ungdomgruppe, og vi prøvede at synge sangene. Jeg var mest interesseret i at finde ud af hvordan musikken var konstruereret. Jeg var måske 16 år da vi begyndte at synge disse sange i ungdomsgruppen. Og nogle af pigerne i gruppen skrev tekster som jeg lavede melodi til og så sange vi også vores egne sange. Jeg havde gået til klaver som barn, men holdt op med det. Og nok som mange andre drenge begyndte jeg at spille guitar. Tilbage til ungdomsgruppen. Egentlig havde vi ikke nogen leder fra kirken. Og var derfor mit eget initiativ at jeg fik flere til at spille på instrumenter når vi sang, violin, trompet etc. Vi sang i kirken til messern. I 2006 lavede vi en indspilning af 4 til 5 sange, og vi kaldte det for Kærlighed der blev født, og gruppen hed Los Apostolos.
På dette tidspundt begyndte jeg at studere på det Tekniske Universitet (AGH) på en studieretning som forhåbentligt ville forberede mig til at arbejde med lyd og lydteknik. Jeg havde selvfølgelig noget med at arbejde i et lydstudie i tankerne. I løbet af det første studieår fandt jeg ud af at der var et par andre på min årgang som havde lignende interesser. Og vi fik lov at lave vores egen studieplan. Rektor gav os lov til at sætte en liste af fag som, som blandt andet indeholdt timer på Musikkonservatoriet med hørelære og harmoni, og klaverundervisning. Gud hjalp mig til at få denne individuelle studieretning. Parallet med at studere på det Tekniske Universitet hørte jeg om Krakows Jazzskole, og jeg tilmeldte mig fik lært at spille guitar og klaver og mødte nogle dygtige lærere som inspirerede mig meget. Jeg fik afsluttet ingeniørstudierne som lydteknikker og tog med det samme til optagelseprøve på det Rytmiske konservatorium i Katowice, hvor jeg kom ind på komposition og arrangement. Og også disse studier har jeg sluttet. Men min gruppe Soul Voices (jeg kalder det en gruppe da der er mindre end 20 sangere) den må jeg fortælle om da den jo nok er grunden til Mateus og jeg mødte hinanden i 2013. Det kommer vi tilbage til. I sommeren inden jeg begyndte på studierne i Katowice fik jeg en mulighed for at rejse med en ungdomsgruppe til Ukraine. Vi deltog i sommerlejre i Polske menigheder i Ukraine. Det var Ukrainsk men polsk talende unge som deltog. De havde brug for en til at spille guitar og det sagde jeg ja til, jeg var godt nok noget betænkelig ved hvad det var for noget. Men det var en fantastisk ungdomslejr, og jeg var med i 4 år i træk. På disse lejre var der en ung mand fra Krakow Kuba Guzik og fik havde en fælles ide om at skabe et kor/en gruppe i Krakow. I studietiden i Krakow var jeg også med i en ungdomsgruppe, og vi fik mulighed for at deltage i et musik workshop ledet af lærere fra Katowice Rytmisk konservatorium. Jeg var med på disse workshop som sanger. På det Rytmiske konservatorium lavede jeg arrangementer af polske julesange, og flere af mine venner fra Krakow og studiekammerater ville være med til at synge dem. Og vi holdt den første koncert 2008/2009, og dette betegner vi som begyndelsen på Soul nvoices. Efterhånden kom der flere sangere til og musikere. Vi var utroligt optaget af alt det musiske, det var simpelthen det vitigste. Vi holdt ikke regelmæssigt prøver, for vi forberedte os til juletiden, hvor vi havde koncerter. (I Polen synges der julesange til Kyndelmisse den 2. februar) Vi ønskede at skabe en kristen gruppe, vi vidste hvad vi ville, men vi talte ikke så meget sammen om hvad det vil sige. Og vi bad ikke sammen. Efter et par år begyndte vi at synge andre kristne sange, i jazz arrangementer. Jeg skrev musik til Salmer fra Bibelen, og vores bevidsthed om den åndelige dimension voksede. Vi talte, og tænkte, og Gud ledte os. Vi snakkede i gruppen om valget mellem at være en verdslig eller kristen gruppe og valget blev at vi ville være en kristen gruppe. Udfordringen for os i Soul nvoices er bådet musisk og bygning af fællesskabet. Vi har fra begyndelsen været åbne for sangere som var på forskellige steder på troens vej. De behøvede at være bevidste kristne, men vi spurgte dem om de ville akceptere at vi sang kristne sange. Vi ønskede at være åbne også for folk som måske ikke havde set dybden i det med at tro endnu.
Det var musikken som tiltrak dygtige sangere og musikere. Vi sang og spillede moderne jazz inspireret musik, eksperimentelt. Harmonisk udfordrende, og dette var det sværeste for sangerne. Men vores åbne døre for nye sangere gav mulighed for nogle som måske ellers ikke ville have været med i et kristent kor. I dag er vi i en anden situation, i dag taler vi med folk som vil synge i vores gruppe om hvem vi er og hvad vi vil med det vi laver. Vi spørger ikke om deres tro. Koret har hjulpet mig til at komme tættere på Gud. Som musiker er jeg perfektionist. Hvad ønsker jeg at lave med mit kor? At indspille noget godt musik og gode tekster. Jeg lytter selv til musik som man måske vil kalde ambitiøs, ikke nødvendigvis meget populær. Og sådan vil jeg gerne at vi skal lave i vores gruppe. Hvem vil vi være? Vi leder gruppen i fællesskab. Og her kommer spørgsmålet: Hvem kan være med i vores gruppe? For at kunne synge og spille musikken er man nødt til at have en vis musikkundskab og evner. Harmonierne er svære, og det vil ikke være muligt for begyndere at synge dem. Derfor er vi nødt til at foretage et valg når vi inviterer til at synge med. Vi har optagelsesprøver, og det kan være at en sangers stemme har en klang som ikke passer til resten af gruppens. Vi er nødt til at sætte krav. Det er en udfordring at lede koret, at stille krav til dem, for de mødes til øvelser i deres fritid. Ingen får penge for at deltage. Det er en organisatorisk udfordring for mig at lede koret: korprøverne, arbejde med indlæring af stemmerne og korets lyd Og have tid og penge til at øve - leje at øvesal med lydanlæg For at kunne kræve af dem at de øver derhjemme ville jeg være nødt til at betale dem. Min udfordring er også at skrive sange som folk vil synge, og være med til at synge. At skrive dem således at de ikke er for svære. At have tid til skrive sangene At få lave en Demo indspilning. AT planlægge sin tid, at kunne nej til arbejde for at kunne skrive for mit kor, skrive min musik. Jeg ønsker at gøre alting perfekt. Jeg arbejder på at få hold på min perfektion. Jeg står ved en korsvej. Musikskolen, kor, og mig selv. Det åndelige - og integration i koret. At vi er et. Vi arbejder alt for lidt på det. Hvordan gør man det? Det kræver ydmyhed. Vi har brug for fællesskabet. I mit kirkekor i den landsby mine forældre bor mødes man ikke kun til øvelserne. De holder bålaftener, fødselsdagsfester etc. Det er ikke mig som har arbejdet på at bygge et åndeligt
fællesskab hvor de hjælper hinanden, beder for hinanden. Men dette fællesskab er der. Og da jeg fortalte dem, at jeg har valgt at holde et års pause, ønskede jeg for dem at netop dette fællesskab vil blive endnu stærkere i dette år hvor jeg ikke dirigerer dem. 3. Gospel på Klippen Jeg er nødt til at begynde med 2013 med Gospel City, det var en skelsættende begivenhed for mig og for vores kor Soul nvoices (Gospel City var et fællesarrangement med 6 gospelkor i Krakow og sangere og musikere fra en amerikansk kirke. Kirken betalte for alle omkostningerne) Vi kunne være med, vi blev integreret med de andre gospelkor i Krakow. Vi lærte hinanden at kende, og i dag hjælper vi hinanden. På Gospel City projektet fik vi lov at møde dygtige amerikanske musikere, at spille og synge sammen med dem. Vi snakkede med dem, vi lærte af dem. Vi så dem ikke kun på scenen. På dette års Gospel på klippen lærte du os tre sange. Og den af dem havde du skrevet færdig lige op til workshoppen. Mateusz, hvorfor salme 142? En salme skrevet af David som beskriver sig selv som lukket inde, hvad han jo også var. Jeg har i lang tid været meget optaget af krigen i Syrien, og dybt berørt af situationen. Jeg er oprørt over at den har varet så lang tid, og at hele verden kigger på. Og der sker ingenting. Jeg har meget lyst til at gøre noget mere end at sende penge. Jeg bare endnu ikke hvad jeg kan gøre. I denne salme: Gud, jeg råber højt, og jeg tror du ser og hører. Men gør du? Du kan sende engle og i løbet af et øjeblik er krigen slut. Gør noget, Gud. Den endelig form af sangen blev færdig lige op til Gospel på Klippen workshoppen. Teksten blev endelig skrevet færdig. At skrive en sang er en ting. Og jeg tænkte på at jeg ønskede at skrive en sang som kunne bruges i situationer hvor folk ville gøre noget. Ville hjælpe. Og det skulle bestemt ikke være en sang som var underholdning. Sangen REDDET bleve skrevet fordi det gør mig ondt at tænke på krigens uhyggelighed. Og jeg vil være med til at gøre noget konkret. Gøre en forskel. Mit ønske med sangen er at sange skal sætte noget i gang så konflikten holder op. For FREDEN er en mulighed. FRED er muligt. 4. Hvad har dirigenterne og gospelkorene mest brug for? Jeg troede at Mateusz havde besvaret spørgsmålet om hvad en dirigenter og gospel kor har brug for da han fortalte om udfordringerne som han ser i det at lede sit kor. Og han overraskede mig med sit svar: Vi har brug for et Musikforlag. Et musikforlag som har en mulighed for at hjælpe med at få udgivet det som vi skriver og synger. Et musikforlag som kan hjælpe med at financiere en udgivelse.
Støtte, udvikling. Men også skubbe til udviklingen. Dirigenterne i Krakow har det de har brug for. De hjælper hinanden. MEN Der brug for ET STED, hvor vi kan øve, hvor der kan holdes små koncerter. Med lydanlæg. Øvelokale Et sted som kunne lejes ud til korene. Og dette ville være en indtægt for stedet. OCALONY muzyka: Mateusz Pitala tekst: na podst. Psalmu 142 REDDET Musik: Mateusz Pitala Tekst: inspireret af Salme 142 Gdy Duch we mnie już ustaje na mej drodze wszędzie sidła Patrzę wokół, nic nie widzę nikt już nie dba o moje życie Więc do Ciebie Jahwe wołam Tyś jedyną mą nadzieją Bo kto życie dla Ciebie straci Ten na wieki żyć będzie z Tobą Refren: Głośno wołam, wierzę że mnie słyszysz ponad siły jest cierpienie moje Przyjdź uwolnij mnie z rąk moich wrogów chcę Cię chwalić jako OCALONY Når mit mod svigter, så kender du min sti. På vejen, hvor jeg går, sætter de fælder for mig. Jeg ser til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig. Ingen bekymrer sig om mit liv. Derfor råber jeg til dig, Herre, Du er mit eneste håb. Den som mister sit liv på grund af dig, han skal i evighed leve med dig. Jeg råber højt, jeg tror at du hører mig, Min lidelse er mere end jeg kan bære. Kom, befri mig fra mine fjenders hånd, for jeg ønsker at takke og prise dig som REDDET.