KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Tungelundskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Nationale og lokale mål 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8 4 RESULTATER 9 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 9 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 14 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 5 KVALITETSOPLYSNINGER 17 5.1 Faglig kvalitet 17 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 20 6.1 Samlet status 20 6.2 Ledelse 21 6.3 IT/digitale læringsformer 22 6.4 Inklusion 23 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 24 7.1 Matematikhandleplan 24 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 25 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tungelundskolen skoledistrikt består af et større oplandsdistrikt centralt beliggende i forhold til både Aarhus, Randers, Viborg og Silkeborg i et naturskønt område. Vi har gode fysiske rammer både inde og ude og er i færd med en større energirenovering Skolen er 2-sporet fra 0.- 9. årgang med godt 375 elever. Skolen er inddelt i tre afdelinger (i daglig tale kaldt faser) - indskoling, mellemtrin og udskoling. I indskolingen er vi i færd med at indfase aldersintegreret undervisning, således vi i dette skoleår har 0. og 1. årgang i aldersintegrerede hold og fra 1/8-15 består ordningen af 0. 2. årgang. SFO-afdelingen har 105 børn. Aldersintegreringen på Tungelundskolen bygger på psykolog og skoleforsker Jan Tønnesvang\'s teori om kvalificert selvbestemmelse. Vi ønsker at træne børnenes evne til at foretage valg og træffe beslutninger ud fra de kompetencer, de har på et givet tidspunkt. Undervisningen foregår dels på alderintegrerede hjemmehold, dels på kompetencebaserede udehold efter devisen "ud og lære hjem og bearbejde". Vi har på skoleporten www.tungelundskolen.dk en pjece, der nærmere beskriver ordningen. I en årrække har skolen arbejdet bevidst med projektarbejdsformen således at alle årgangene 3 uger om året arbejder projektorienteret ud fra en lokallæseplan for projektarbejde. Af fælles arrangementer for hele skolen, lærere som elever, er der bl.a. Tungelundlegene (skolens sportsdag), motionsløb om efteråret, skolefest og hockeyturnering lige inden vi afbryder skolen for at tage på vinterferie. Skolekoncerter, skuespil, studieture for de ældste elever, hytteture for de yngre og lejrskole for 8. årgang, som er en fast udveksling mellem hollandske skolebørn og vore elever 2 gange årligt pr klasse. Tungelundskolen har 44 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger og skolesekretærer. Skolen lægger vægt på et positivt og udfordrende læringsmiljø og er kendetegnet ved en høj grad af faglighed kombineret med god trivsel både hos elever og personale. Lærerne underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og er organiserede i selvstyrende årgangsteam. Skolen er forsynet med velfungerende it-udstyr, en del klasselokaler har active boards, og it indgår som en naturlig del af undervisningen. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Resultater Tungelundskolens resultater i dansk og matematik er generelt tilfredsstillende i skoleåret 2013/14, dog skal der udarbejdes en handleplan for matematik i 4. - 9. årgang, selvom resultaterne ved afgangsprøverne er forventelige i forhold til den socioøkonomiske baggrund. Handleplanen skal rumme inddragelse af gode erfaringer fra andre klasser på skolen samt undervisningsformer, der i øvrigt har vist sig effektive. Det skal ligeledes undersøges, om de anvendte undervisningsformer tager for lidt hensyn til drengenes behov, idet deres resultater er markant dårligere end pigernes. Forskellen gælder i øvrigt hele kommunen. Matematikhandleplanen skal ligeledes lægge rammerne for en hævelse af andelen af elever med de bedste resultater og sænkelse af andelen af elever med de dårligste resultater. Overvejelser omkring en hævelse af andelen af elever med de bedste resultater og sænkelse af andelen af elever med de dårligste resultater skal indarbejdes i de eksisterende retningslinjer for læseundervisningen. Mht overgang til ungdomsuddannelser ligger Tungelundskolen højt og tæt på 95% målsætningen og har gjort det i en tre årig periode. Kvalitet Tungelundskolen har en høj grad af kompetencedækning, når man tager højde for en fejlinddatering (Se bemærkninger til figur 5.1.1.2), men er særligt udfodret på samfundsfag og kristendomskundskab. Dette tages der højde for i den kommende kompetenceudviklingsplan. Kommunale mål og indsatsområder Ledelse Skolens ledelse har ledelsesmæssigt særlig fokus på tydelighed i ledelsens mål og være tydelig i forhold til undervisnigen. PLC-vejlederne er en mulighed for at være ledelsens bindeled til lærernes undervisning, der arbejdes med på Tungelundskolen. Der skal løbende arbejdes med at stille tydelige krav til medarbejderne, hvilket førnævnte indsat skal bidrage til kombineret med den øget fokus på ledelsesmæssig opfølgning på de nationale test og afgangsprøveresultaterne. Skolens udviklingsstrategi er ligeledes et forsøg på at være tydelig og samlende i forhold til personalets indsats. En indsats der også bygger på og fordrer medvirken fra personalets side til at finde veje til målene. Endvidere er ledelseshjørnestenene indarbejdet i strategien for vi mener at personalet kan opfatte sig som værende ledere i forhold til børn. IT Tungelundskolen har som de andre skoler i Favrskov Kommune fokus på IT og digitale læremidler i undervisningen. Målet er et opnå en optimal anvendelse af computere, software og analoge læremidler i form af fx bøger. Der sker ien udviklingsproces i smfundet hvor den digitale del hele tiden øges med forbedret software i fagene. Derfor skal en udviklingsplan jævnligt justers for at tage højde for nye muligheder. Tungelundskolen arbejder ud fra en IT-udviklingsplan, hvor målet er øget anvendelse af digitale læremidler på alle klasseterin øget bevidsthed blandt medarbejderne om brug af skolens PIT-vejleder øget brug af elevernes eget udstyr indfasning af Google Apps og MeeBook 3D-print i håndværk og design Inklusion Tungelundskolen arbejder ud fra en inklusionsplan, der har fokus på skolens syn på inklusion aldersintegreret indskoling som en bedre muligehed for at alle børn når bedre resultater fagligt og socialt brug af IT-rygsække uddannede AKT-lærere og -pædagoger og målrettede AKT-forløb i klasserne 4
tydelig plan for arbejde med elever i vanskeligheder herunder brug af handleplaner Cockpit-funktion: Et center der arbejder målrettet med elever i kortere perioder Det er ledelsens opfattelse, at Tungelundskolen har en dygtig og engageret lærerstab med et stort ønske om at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læreprocesser, så eleverne kan opnå gode resultater. Samtidig har de et ønske om, at skolens skal udvikle sig i takt med det omgivende samfund. Endvidere har Tungelundskolen et stort flertal af elever, som har en positiv indstilling til skolen. Engagerede lærere og positive elever er selvfølgelig faktorer, som gensidigt forstærker hinanden. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2014. Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. 5
Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i 2016 90 pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo 2015. Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via www.uddannelsesstatistik.dk. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 6
Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 7
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Tungelundskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Skolen, 2011/12 Ja Ja Ja Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tungelundskolen har gode resultater i dansk læsning. Dansk på 2. årgang falder dog i øjnene. Resultatet dækker over en elevsammensætning med en stor andel af elever med læsevanskeligheder. Disse blev spottet allerede i 1. årgang, og der er i dette skoleår ud over den særlige indsats i de foregåene år lavet individuelle handplaner for gruppen i samarbejde med kommunens læsekonsulent. Tungelundskolen arbejder i øvrigt ud fra en flerårig læseudviklingsstrategi. Matematik på 6. årgang dækker ligeledes over en elevgruppe med særlige vanskeligheder. De forgående års resultater viser dog, at der er behov for en målrettet indsats i 4. - 9 årgang, selvom de socioøkonomiske referencer ved afgangsprøverne viser, at elevernes resultater her er forventelige. Skolen har derfor udarbejdet en handleplan, som fremgår af denne kvalitetsrapport for at hæve niveauet i matematik på 4.-9. årgang. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Tungelundskolen 9
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,5 4,2 10,3 17,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-24,0-4,0 3,5 1,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Der henvises til kommentarerne ved figur 4.1.1. vedr 2. årgang. Der blev forud for skoleåret 2011/12 iværksat en læsehandleplan, som ser ud til at have virket, med en positiv udvikling i andelen af elever med gode læseresultater. 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Tungelundskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-14,8-0,7-6,7 13,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0,5-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tungelundskolen har på 3. årgang haft en markant fremgang i regneresultaterne. Der er derfor grund til at analysere tiltagene på denne årgang mhp evt afsmitning i den tidligere nævnte handleplan. 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Tungelundskolen 10
Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der henvises til de foregående kommentarer. Vores nuværende læsehandleplan skal udbygges med tiltag, som kan vær med til at sikre, at andelen af de allerdygtigst elever stiger fremover. 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Tungelundskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,1-14,4-15,6 23,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,6-9,4 7,1 18,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der henvises til de foregående kommentarer og de overordnede bemærkninger. 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Tungelundskolen 11
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,4-0,6-7,6 11,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se de forudgående kommentarer. Der udarbejdes en handlingsplan. 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Tungelundskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se de forudgående kommentarer og de overordnede bemærkninger. Skoleledelsen og læsevejlederen vil analysere resultaterne på 2. og 4. klassetrin for at vurdere, hvordan man kan sænke andelen af elever med dårlige resultater. 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Tungelundskolen 12
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,6-2,7 1,4 7,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,6-4,7 0,6 5,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1,8-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der har været en positiv udvikling i andelen af dårlige resultater på 6. og 8. årgang, og mht 2. årgang er der givet en forklaring ved figur 4.1.1. Som tidligere nævnt udbygges planerne for læseundervisning med tiltag som skal sikre en positiv udvikling fremover. Se de foregående kommentarer. 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Tungelundskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,1-2,0-4,8 12,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se de forudgående kommentarer til figur 4.1.1. En handleplan for matematik skal også forholde sig til mulighederne for at sænke andelen af elever med dårlige resultater. 13
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.1.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Tungelundskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,3 6,7 6,6 Skolen, 2012/13 6,9 6,8 6,8 Skolen, 2011/12 6,1 7,4 6,4 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Elevernes resultater ligger generelt under kommunegennemsnittet, men eleverne præsterer forventeligt, når man sammenligner med de socioøkonomiske referencer længere fremme i kvalitetsrapporten. Man kan dog ikke slutte at de har klaret sig signifikant bedre end forventeligt. Se de forudgående kommentarer mht en matematikhandlingsplan. Vedr. dansk er der indledt en udveksling af erfaringer mellem dansklærerne i udskolingen i samarbejde med læsevejlederen, mhp at underviserne kan drage nytte af hinandens erfaringer og læsevejlederes indspark. 4.2.1.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Tungelundskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 4,4 7,2 6,8 6,7 5,3 7,2 Skolen, 2012/13 6,2 7,8 6,8 6,8 6,4 7,2 Skolen, 2011/12 5,7 7,3 7,3 7,5 6,1 7,2 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er i dansk på Tungelundskolen og i kommunen markant lavere resultater for drenge i forhold til pigerne. Der er dog grund til at vurdere, om undervisningsformerne kan have indflydelse på forskellen. 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.2.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Tungelundskolen 14
Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,6 6,3 Skolen, 2012/13 6,8 6,3 Skolen, 2011/12 6,5 6,3 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den socioøkonomiske reference kan i ovenstående tabel ikke benyttes til at sige om eleverne har klaret sig signifikant bedre end tilsvarende elever, men det kan konstateres, at de har klaret sig forventligt. 4.2.3 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.3.1 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Tungelundskolen Skolen, 2013/14 83% 100% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 90% 92% 96% 91% 94% 99% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Drengenes resultater har været faldene over årene. Se de tidligere kommentarer vedr en analyse af hvorvidt undervisningsformer tager hensyn til drengenes behov. 15
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 4.3.1.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Tungelundskolen 3 måneder, 2013 3 måneder, 2012 49% 42% 49% 46% 3 måneder, 2011 42% 51% 15 måneder, 2012 88% 92% 15 måneder, 2011 88% 96% 15 måneder, 2010 88% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den lave procent efter 3 mdr. skyldes elever der fortsætter i 10. klasse, og som derfor først tæller med efter afsluttet 10 klasse forløb efter 15 mdr. Tungelundskolens resultater ligger fint og er tæt på 95% målsætningen. 16
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet 5.1.1 Undervisning og kompetencedækning 5.1.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Tungelundskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 86% 91% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tungelundskolen har en god kompetencedækning set i forhold til kommunen som helhed. 17
5.1.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Tungelundskolen Dansk Engelsk 91% 100% 99% 100% Tysk 50% 95% Historie 54% 83% Kristendomskundskab 44% 55% Samfundsfag 40% 69% Matematik 91% 100% Natur/teknik 58% 80% Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik 77% 80% 81% 83% 100% 100% 100% 100% 100% 93% Billedkunst Håndarbejde 65% 71% 77% 80% Sløjd 91% 100% Madkundskab 85% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ved en indtastningsfejl før overførsel til den ministerielle database er kompetencedækningen i tysk for lav. Den er reelt 92%. Den lave dækning i samfundsfag skyldes, at en samfundsfaglærer skiftede job, og det lykkedes ikke i først omgang at få ansat en linjefagsudannet op til skoleårets start. 5.1.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Tungelundskolen 18
1. Klasse 86% 90% 2. Klasse 83% 92% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 84% 85% 80% 89% 84% 100% 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 81% 84% 94% 91% 92% 94% 91% 90% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Den forholdvis lave kompetencedæknig på 9. årgang skal ses i forhold til forrige kommentar vedr. samfundsfag og en fejlinddatering i tysk. 19
6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status 6.1.1 Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Tungelundskolen Ledelse 3,5 3,6 IT/digitale læringsformer 3,5 3,7 Inklusion 3,5 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Denne og de kommende figurer er ledelsens egen vurdering af forholdene på Tungelundskolen. Det er ledelsens målsætning at blive tydeligere omkring ledelsens mål og gøre ledelsen tydeligere i sær i forhold til pædagogisk læringscenters (PLC) og vejledernes rolle her som medledende og som ledelsens mulighed for at komme tættere på undervisningen. PLC's muligheder i en øget inklusionsindsats er også en del af arbejdet med udviklingen af PLC. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med en plan for Tungelundskolen. Der skal udarbejdes tydeligere forventninger til forældre og personale om samarbejdet omkring elever i vanskeligeheder. Dette skal også ses i forhold til inklusion, hvor Tungelundskolen er kraftigt udfordret af kommunens ressourcetildelingsmodel. 20
6.2 Ledelse 6.2.1 Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Tungelundskolen 3,5 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,4 3,8 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,6 3,8 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,4 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Det er ledelsens mål at blive tydeligere omkring ledelsens mål, og gøre ledelsen tydeligere i sær i forhold til PLC's rolle som ledelsens mulighed for at komme tættere på undervisningen og sparring af personale. Ledelsen deltager i en arbejdsgruppe mhp udvikling af PLC på Tungelundskolen 21
6.3 IT/digitale læringsformer 6.3.1 Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Tungelundskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,5 3,7 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,8 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,4 3,7 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,3 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Der arbejdes ud fra en IT-udviklingsplan hvor målet er øget anvendelse af digitale læremidler øget bevidsthed blandt medarbejderne om brug af skolens PIT-vejleder øget brug af elevernes eget udstyr indfasning af Google Apps og MeeBook 3D-print i håndværk og design 22
6.4 Inklusion 6.4.1 Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Tungelundskolen Inklusion, samlet 3,5 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,3 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Tungelundskolen arbejder ud fra en inklusionsplan, der har fokus på skolens syn på inklusion aldersintegreret indskoling som en bedre muligehed for at alle børn når bedre resultater fagligt og socialt brug af IT-rygsække uddannede AKT-lærere og -pædagoger tydelig plan for arbejde med elever i vanskeligheder herunder brug af handleplaner Cockpit-funktion: Et center der arbejder målrettet med elever i kortere perioder 23
7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Matematikhandleplan Sammenhæng/status: Resultaterne i de nationale test viser, at skolen i de senere år ikke har levet op til den nye målsætning for resultater i matematik, der gælder fra og med skoleåret 2014/15. Først og fremmest er resultatet på 6. årgang ikke tilfredsstillende. Dernæst skal handleplanen være med til at skabe den ønskede udvikling i skolens resultater jvf. folkeskolereformen målkrav nemlig, at andelen af elever med de bedste resultater skal stige, og andelen med de dårligste resultater skal falde. Mål: Målsætningen for handleplanen er: * Kvalificeret vejledning af matematiklærere * En øget målrettet indsats i enkelte klasser * Hævelse af drengenes gennemsnitlige niveau i matematikundervisningen * Skolen lever op til Folkeskolereformens krav Tiltag: * Nedsættelse af arbejdsgruppe mhp det videre arbejde med handleplanen * Uddannelse af en matematikvejleder * Fast årligt overleveringsmøde mellem faserne * Ekstern bistand til vejledning af matematiklærerne i udvalgte klasser i almindelighed og specielt i forhold til gruppen af elever med de bedste resultater og gruppen med de dårligste resultater herunder rådgivning ved udarbejdelse af årsplaner * Vejledning af skolen mhp undervisningsformer som fremmer drengenes matematikpræstationer Tegn: * Matematikresultaterne stiger jævnt over de næste 5 år og, at de som minimum lever op til landsgennemsnittet. * Andelen i gruppen af elever med de bedste resultater stiger og andelen i gruppen af elever med de dårligste resultater falder jævnt over de næste 5 år * Medarbejderne oplever øget inspiration og kompetence til en anderledes undervisning Evaluering: * Prøveresultater vurderes i arbejdsgruppe * Et årligt evalueringsmøde med den samlede gruppe af matematiklærere 24
8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 2013/14 Skolebestyrelsen støtter ledelsens helhedsvurdering. Det er skolebestyrelsens holdning, at skolen skal have høje forventninger til elevernes præstationer afstemt efter de socioøkonomiske forhold. Det er bestyrelsens indstilling på linje med ledelsen, at der skal arbejdes med matematikresultaterne jf. matematikhandleplanen. I relation til skolens resultater i læsning spc på 2. årgang har skolen en aktiv handleplan, som skal være med til at sikre en positiv læseudvikling. Drenge- og pigeproblematikken, hvor pigerne har markant bedre resultater end drengene ved afgangsprøverne, vil have bestyrelsens bevågenhed, således at der arbejdes med tiltag i undervisningen, som i højere grad kan tage de nødvendige hensyn til drengene. Det er positivt, at så stor en del af skolens elever er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Kompetencedækningen er meget høj i skoleåret 13/14 og over måltallene på 90% i 2018. Pga indsatsen omkring teamsamarbejdet vil dækningen i skoleåret 2014/15 dale. Dette er et forhold som både bestyrelse og skoleledelse er opmærksom på skal rettes op i de kommende skoleår, dels via en anden fordeling af kompetencer i teams, dels gennem videreuddannelse af personalet. Yderligere kommentarer til ledelsens vurdering af : Ledelse Det er Tungelundskolens mål at ledelsen skal være tæt på personalets udvikling af undervisningen. Dette skal ske ved, at ledelsen skaber rammerne for en overordnet videndeling og koordinering af aktiviteter, og at sparring og vejledning sker gennem vejlederne i det pædagogiske læringscenter IT Tungelundskolen satser bevidst på indkøb af digitale læremidler, men er økonomisk trængt i forhold til at kunne investere massivt i IT-udstyr. Vi arbejder derfor på, at elevers eget udstyr kan supplere skolens specielt i udskolingen. Der arbejdes i pædagogisk læringscenter med uddannelse af personalet i brugen af de digitale læremidler. Inklusion Tungelundskolen er udfordret af, at der er forholdsvis flere ekskluderede elever i det tidligere Hvorslev område. Dette kan både skyldes ressourceprioriteringer i den tidligere kommune, der ikke prioriterede fastholdelse af elever i lokalområdet, men i stedet specialtilbud udenfor kommunen, og evt. en socioøkonomisk påvirkning. Tungelundskolen arbejder imidlertid på en bevidst fastholdelse af eleverne i lokalmiljøet gennem vejledning af personalet via AKT-vejledere og et tilbud kaldet Cockpittet med kortere forløb udenfor klassen mhp at styrke elevens forudsætninger i klassesammenhængen. 25
Tungelundskolen Favrskov Kommune 1