Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012



Relaterede dokumenter
Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler

Den gode udskrivelse starter med den gode indlæggelse!

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

National anvendelse af PRO i Danmark

DELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen september 2013

FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2.

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Fælles Sprog III (FSIII)

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Fælles Sprog III (FSIII)

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Fælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Gladsaxe Kommune. 2. September Ulla Lund Eskildsen,

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Fælles Sprog III (FSIII)

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

ACCESS spørgeskema dag 7

Implementering af FSIII - en integreret del af CURA implementeringen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

FART projektet frivillige, aktiviteter, rehabilitering, og træning - i Frederikssund Kommune oplæg på netværksmøde i Odense

Formålet med at dokumentere

Handleplan udarbejdet på baggrund af embedslægetilsynet på Terndrup Ældrecenter den 2 juli 2014.

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli September oktober. Fra november.

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

National klinisk retningslinje

N OT AT. Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang

Skema til journalaudit EOJ Sygeplejefaglig del. Ikke opfyldt. Op fyldt. Ikke aktu elt

Kvalitetsstandard for sygepleje

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Søjleopdelt dokumentation

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Handleplan vedr. embedslægetilsynet på Haversdal Ældrecenter 2014.

Fagfestival d. 23.marts 2012

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Fælles Sprog III (FSIII)

Dine rettigheder som patient

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

Sygeplejen i fremtiden?

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

EPJ på tværs af sektorer Elektronisk kommunikation på tværs af sektorerne nu sker det

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

RUNDSPØRGE BLANDT ÆLDRECHEFER

CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER

Smerteseminar AUH d. 28. februar Børnesmertecenter Børneafdelingen

Palliativ indsats i kommunerne

Projektbeskrivelse light

Nationale tendenser for patientgrupper Figur 2.1 Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP 2015

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Transkript:

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012

Dokumentationskrav til hjemmesygeplejersken Nationale: SSTs vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 12 sygeplejefaglige områder Indberetning af sundhedsindikatorer til Sundhedsdata (DS) Embedslægetilsyn i plejeboliger Fællessprog III baseret på ICF klassifikation (KL) KLs krav til styrings og dokumentationsdata. partnerskabsprojektet DDKM og andre kommende nationale platforme og kliniske databaser Øgede krav til digitalisering af kommunikation mellem sektorer Lokale: Kommunale tilsyn baseret på SSTs vejledning og lokale krav Lokale projekter, f.eks. Rehabiliteringsprojekt(tværfaglige), omorganisering, skyggedokumentation Ledelsesinformation måle og veje, økonomi Borgere/pårørende/samfundet: Mindst mulige personhenførbare oplysninger Alt udført/sagt skal være dokumenteret korrekt, aktindsigt Krav om bedste kvalitet og vurdering af eget forløb, også på tværs af sektorer Krav om samtykke til udveksling og indhentning af oplysninger Borgeradgang til alle registrerede oplysninger

Dokumentationskrav til hjemmesygeplejersken Sygeplejerskerne selv: Nødvendige oplysninger om borgers tilstand, forløb, pleje og behandling samt evaluering og plan for videre forløb, så det er klart, hvad mål og pleje/behandling er for den enkelte borger, så næste person kan overtage. Aftaler med borger, læge, sygehus, pårørende og andre involverede Planlæggelse af besøg og indhold få arbejdspraksis til at gå op i en højere enhed Holde sin ryg fri (ved klagesager)

Ledelsen siger: Sygeplejersker bruger for meget tid på dokumentation Vi skal have nedsat dokumentationstiden så der kan blive frigjort tid til den direkte pleje Sygeplejersken siger: Vi bruger meget tid på dokumentation MEN HVAD ER DET SÅ DOKUMENTATIONSTIDEN EGENTLIG INDEHOLDER KL siger: Vi mangler data på sygeplejeområdet, der er ingen valide data på hvad sygeplejerskerne laver

Metoder Forundersøgelse: Spørgeskema til samtlige kommuner Felt/tidsstudier i to udvalgte frivillige kommuner Spørgeskemaundersøgelse i samme to kommuner samt 3 andre kommuner Fokusgruppeinterviews i de to kommuner hvor vi udførte felt/tidsstudier

Forundersøgelsen blandt IT-koordinatorer i kommunerne: 22 % mener, at dokumentationstiden indeholder både at læse, skrive og at vejlede, rådgive etc. 38 % mener, at det er det at læse og skrive i journalen 6 % mener, at det KUN er det at skrive i journalen Spørgeskema blandt sygeplejerskerne i kommunerne:

når jeg tænker dokumentation - så er det i mit hoved al den tid hvor man ikke er hos borger og sidder ved computeren - ringer til læge og koordinerer der er også en del dokumentation i at ringe til egen læge og koordinere frem og tilbage...ringe til sønnen at nu skal han huske at hente nogle piller, fordi... det er sådan noget brugerrelateret - altså når det har noget med en borger at gøre - det skal være noget til den enkelte borger det er sådan noget brugerrelateret - altså når det har noget med en borger at gøre - det skal være noget til den enkelte borger vi har ikke mulighed for at vise [opgaver i planlægningen]- deriblandt koordinering - det kan godt være det hedder et eller andet derinde - det foregår bare meget skjult - og sådan er der rigtig mange funktioner vi går og gør, som foregår meget skjulte - og fordi telefonen ringer, mens vi står ude hos fru Hansen og åhh, så skal vi også til at afbryde det og sætte 5 minutter ind der - så - det bliver for firkantet

Dokumentationspraksis er meget fagopdelt på trods af at EOJ systemerne giver mulighed for at dokumentere tværfagligt Besvarelse i forhold til hvorvidt borgers journal er opdateret (spørgeskema)

vi koncentrerer os om det, vi skal. Vi må IKKE røre ved det(funktionsvurderingen) ved indlæggelse - det kan være 2-3 år gammelt, og der står, at de går rundt med rollator og i virkeligheden liftes de eller et eller andet - men der er bare løbende ændret på ydelserne men ikke på funktionsvurderingen. vi er ansvarlige for det område vi er inde over og det vi har med at gøre der er ingen af os, der føler ansvar for at opdatere andet end det, vi selv bruger

Systemer/artefakter til brug for dokumentation/registrering 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0%

Observation af arbejdspraksis viser: Dagene er fulde af uplanlagte opgaver og besøg Forstyrrelser Afbrudte besøg pga. koordinering Planlægning Telefonsamtaler, som ikke indgår i planlagt dokumentationstid eller andet Af det der er nævnt ovenfor er det kun besøg, som efterregistreres i systemerne

Dokumentation skal defineres ens i arbejdspraksis - i forhold til dokumentationstid har det betydning, hvad det dækker over Sygeplejerskers arbejdspraksis/rolle og kravene til dokumentation skal vurderes både lokalt og nationalt, inden stillingtagen til om noget skal ændres IT-systemerne i hjemmesygeplejen skal understøtte det komplekse heterogene netværk, sundhedsarbejdets natur og sygeplejerskerne skal inddrages i beslutningsprocesserne

Definition af dokumentation