Mennesker og Psykiatri

FOR ANSATTE I PSYKIATRIEN REGION SJÆLLAND NR. 7, SOMMER 2008 Tema: Forebyggelse af vold En styregruppe er nedsat til implementering af psykiatriplanen. Nyt retspsykiatrisk kompetencecenter. Når mennesker bliver bange, er det svært at få sagt og gjort de rigtige ting. a Se side 2-3 a Se side 4 a Se side 5-8

Indhold Side Efter Psykiatriplanens vedtagelse... 2-3 Nyt retspsykiatrisk kompetencecenter... 4 Tema: Forebyggelse af vold... 5-8 Registreringer i Psykiatrien... 9 Notitser... 10 Bogomtaler... 11 Gå ikke glip af noget... 12 Efter Psykiatri vedtagelse En styregruppe er nu nedsat. I første omgang bliver dens opgave at finde frem til fælles ledelsesholdninger på tværs af regionen og drøfte den videre proces for implementering. Af Søren R. Thuesen, srtu@regionsjaelland.dk Sommer 2008 Ansvarshavende redaktør: Michael Werchmeister Redaktør: Søren R. Thuesen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholdt, Psykiatrien Dianalund Forskningsbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen, Psykiatrien Roskilde Lægesekretær Lene Louise Nordahn, repræsentant for MED-Psykiatri Sygeplejerske Marlene Ballin, Psykiatrien Vordingborg Ideer: Ideer til artikler modtages gerne på tla@regionsjaelland.dk Foto: Søren R. Thuesen, Bjarne Vejgaard o.a. Illustrationer: SaxoArt Tryk: Glumsø Bogtryk Oplag: 2.400 Udkommer næste gang: September 2008 Efter at Regionsrådet den 6. marts vedtog Psykiatriplan for Region Sjælland, Mennesker og muligheder psykiatri med relationer, er der nu nedsat en styregruppe til implementering af planen. I styregruppen sidder repræsentanter for samtlige distrikts- og afdelingsledelser, psykiatriledelsen og næstformand i MED-Psykiatri Benny P. Christensen. Styregruppen har allerede holdt to møder og gjort sig nogle indledende overvejelser af strategisk karakter. Prioritering, og hvordan de enkelte delelementer i planen kan gribes an, har også været drøftet. Blandt andet vil gruppen se nærmere på de personalepolitiske principper ved større omstillings- og forandringsprocesser, som er besluttet af MED-Hovedudvalget i forbindelse med ændringerne i somatikken. Det skal vurderes, hvornår og hvordan de kan anvendes i forhold til Psykiatriplanens virkeliggørelse. Nybyggeri og renovering Psykiatriplanen indeholder også nybyggeri i Slagelse. Derfor skal det beskrives, hvad der i et fremadrettet perspektiv er god psykiatrisk sygehusstandard. Både danske og udenlandske erfaringer vil blive inddraget. Der vil også blive taget højde for, at både patienter og ansatte føler sikkerhed og oplever et godt behandlings- og plejemiljø. I Roskilde arbejdes der på at købe bygninger, som kan bruges til den planlagte udvidelse af antallet af sengepladser i gerontopsykiatrien og til ambulant behandling i distriktspsykiatrien. Der skal også skaffes plads til overflyttede sengepladser fra Køge. 2

planens Børne- og ungdomspsykiatri: Ny afdelingsledelse Forretningsudvalget i Region Sjælland har besluttet, at børne- og ungdomspsykiatrien fremover skal ledes af én afdelingsledelse, som placeres i Roskilde. Der vil blive etableret en koordinatorfunktion i Holbæk og Næstved, hvor den øvrige del af børne- og ungdomspsykiatrien findes. Afdelingsledelsen danner sammen med koordinatorerne et ledelsesteam. Ledelsesstrukturen vil træde i kraft, når forhandlingerne med de berørte faglige organisationer er tilendebragt. Ændringen er en følge af Psykiatriplanen, som i øvrigt gør den midlertidige ledelsesstruktur permanent. Der er ledelser for hver af de seks distrikter, retspsykiatrisk afdeling, afdelingen for regionsfunktioner og nu snart også børne- og ungdomspsykiatrien. I Vordingborg er det planen at renovere de afdelinger, hvor der ikke allerede er etableret enestuer. Samtidig skal antallet af sengepladser øges. I Holbæk skal seks sengepladser ændres til behandlingen af spiseforstyrrede i børne- og ungdomspsykiatrien. Og i Næstved indrettes seksten pladser til børne- og ungdomspsykiatri. Retspsykiatri Med Psykiatriplanen er det vedtaget, at de retspsykiatriske senge skal samles og øges i antal. Samtidig er der i satspuljeforliget for 2008 afsat midler til at ansætte personale i forbindelse med etablering af nye retspsykiatriske sengepladser. Derfor vil der allerede nu blive arbejdet på at samle de retspsykiatriske senge i eksisterende sengeafsnit som en midlertidig ordning, før en ny retspsykiatrisk afdeling i Slagelse kan tages i brug. Konflikten påvirker Psykiatrien Inden for Psykiatrien Region Sjælland var 370 sygeplejersker i konflikt pr. 23. maj, mens 212 var undtaget. Stort set alle distrikter har været berørt i større eller mindre omfang. Konflikten har betydet, at fra dens start den 16. april til 25. maj er der blevet aflyst 2267 ambulante besøg og 116 planlagte indlæggelser. Værdigrundlag Behandlingsindholdet i såvel distriktspsykiatrien som den sengebaserede psykiatri skal tage udgangspunkt i Åben Dialog og Recovery-tankegangen. Og så skal der skabes en fælles forståelse for, hvad en hovedfunktion fremover vil omfatte. Desuden skal øgningen i antallet af udgående teams, muligheden for selvhenvendelse og åbningstider inden for distriktspsykiatrien beskrives nærmere. Det samme skal funktionen som klinisk primærbehandler. Du kan følge styregruppens arbejde i det elektroniske nyhedsbrev Planen på Sporet, som også lægges på intranettet. 3

Nyt retspsykiatrisk kompetencecenter Flere og flere behandlingsdømte i distriktspsykiatrien får tilbagefald. Det skal et nyt center i Region Sjælland forsøge at dæmme op for. Centeret har været under etablering siden april, og er det første af sin art her i landet. De første patienter modtages, når sygeplejerske-konflikten er slut. Af Søren R. Thuesen, srtu@regionsjaelland.dk Overlæge Åse Hübbe (tv), sekretær Susie Bitz-Thorsen og projektleder Pia Bøgh er tre af de otte medarbejdere, der allerede er ansat. De glæder sig til at komme i gang med arbejdet. I de sidste 10 år er antallet af psykisk syge som idømmes en behandlingsdom fordoblet på landsplan. I Region Sjælland er der cirka 280 behandlingsdømte, og af dem vurderes hver femte til at være så svære at hjælpe i det almindelige ambulante behandlingsforløb, at en særlig indsats er påkrævet. Tilbagefald både med hensyn til sygdom og ny kriminalitet forekommer ofte for denne gruppe. Det er baggrunden for projektet, der får cirka 50-60 behandlingsdømte som målgruppe. - Nogle af dem holder måske op med at tage medicin og får det dermed værre. De dropper aftalerne med deres behandlere i distriktspsykiatrien og optræder måske truende på bistandskontoret eller andre steder. Måske begynder de at misbruge stoffer eller begår ny kriminalitet, fortæller den ene af projektlederne, Pia Bøgh. Konsekvensen kan blive et ustabilt forløb og en ny indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. De behandlingsdømte er fritaget for straf på grund af sygdom, men i stedet dømt til behandling. Derfor er opgaven i psykiatrien at behandle sygdommen, sørge for at vilkårene for dommene overholdes, og at ny kriminalitet undgås. Svingdørspatienter Når behandlingsdømte skønnes at kunne bo ude, udskrives de fra de psykiatriske afdelinger. Men for nogen er der risiko for, at de ender som svingdørspatienter mellem kommunens socialpsykiatri, bostederne, misbrugscenter, kriminalforsorgen, praktiserende læge og psykiater. For fire år siden anbefalede et projekt i det tidligere Vestsjællands Amt således at koordinere hjælpen bedre. - Det er netop her vi vil tage fat. Kontaktpersonerne i projektet er erfarne og får hver 10 af distriktspsykiatriens vanskeligste patienter at følge. Deres primære opgave bliver at sikre behandling og koordination af arbejdet. De skal have ressourcer til at opsøge patienterne, hvis de for eksempel udebliver fra aftaler eller dropper medicinen. Projektet er en aflastning og et supplement til distriktspsykiatrien og vil især have fokus på de retspsykiatriske aspekter. Teamet vil følge principperne fra det veldokumenterede opsøgende psykoseteam-arbejde, siger Pia Bøgh. Til projektet knyttes også forskning i form af et ph.d-stipendiat, database, dokumentation og undervisning. Det er blandt andet et succeskriterium at knække kurven, så antallet af behandlingsdomme i regionen ikke stiger yderligere og på sigt vil falde. INFO Retspsykiatrisk Kompetencecenter i Region Sjælland er et projekt finansieret af 20 mio. kr. fra satspuljemidlerne. I perioden 2008 til 2011 skal projektet forebygge kriminalitets- og sygdomstilbagefald hos behandlingsdømte patienter og udvikle retspsykiatriske kompetencer. Det vil ske via et opsøgende team og en forsknings- og udviklingsenhed. Når centeret ved årets slutning når op på fuld bemanding, vil der være ansat 12 læger, sygeplejersker og projektmedarbejdere. Indtil nu er 8 ansat. Teamleder/sygeplejerske Bjarne Lehmann og socialrådgiver Pia Bøgh udgør projektledelsen. Organisatorisk knyttes centeret til Retspsykiatrisk Afdeling i Nykøbing Sjælland, men får 1. juli til huse på Søndre Stationsvej 28, 2. sal th. 4200 Slagelse Mobiltlf. 2147 6197, e-post sbit@regionsjaelland.dk 4

TEMA: FOREBYGGELSE AF VOLD I Psykiatrien Region Sjælland er der i øjeblikket mindst 11 måder at håndtere vold på som arbejdsskade. Forhåbentlig kan MED-Psykiatri efter sommerferien vedtage én ny fælles ikke-voldspolitik. Kommentar: Forebyggelse af vold skal harmoniseres Af arbejdsmiljøkonsulent Morten Høiland-Hansen, mhh@regionsjaelland.dk Arbejdsmiljøet i Psykiatrien er i stor udstrækning præget af voldsproblematikken. Heldigvis er det ikke altid det emne, der nævnes først, når man beder de ansatte beskrive deres arbejdsmiljø. Alligevel skyldes cirka 80 procent af arbejdsskaderne i Psykiatrien vold, så det er så afgjort det største enkeltproblem. Faren for at blive udsat for vold opfattes meget forskelligt. Nogle giver for eksempel udtryk for, at det er mere betydningsfuldt for dem at have risikoen for vold i baghovedet, end selve de hændelser der indtræffer. Alle er da også indstillet på, at det er vigtigt at forebygge arbejdsskader, og hvis nogen bliver udsat for fysiske eller psykiske voldsepisoder, skal der ydes hjælp, støtte og bistand. Men hvordan skal man gøre det? Hvem skal gøre hvad? Og hvilke holdninger skal ligge til grund for indsatsen? Det er nogle af de spørgsmål, der skal behandles i en fælles politik. Dem er der for tiden mindst 11 af i Psykiatrien, Region Sjælland, som stammer fra de gamle amters forskellige dele. Gå på to ben Der er således et stort behov for at harmonisere, og det er naturligt, at MED- Psykiatri har valgt det som det første emne, hvor der skal udarbejdes fælles retningslinjer. Men det er et kompliceret emne, som illustreres af, at de 11 ikke-voldspolitik- ker langt fra behandler de samme problemstillinger. Forskellige forhold har været i fokus, da man i sin tid tog hul på emnet. Det er også en udfordring, at Psykiatrien skiller sig ud fra andre områder ved at volden, dens forebyggelse og håndtering hænger tæt sammen med pleje og behandling af patienter og de metoder og behandlingsformer, der tages i anvendelse. Forebyggelse og håndtering er derfor meget afhængig af en dybere forståelse af voldens natur. Alle - ikke kun de udsatte - må vide, hvordan vold virker på mennesker, kende symptomer og forstå, hvordan risiko indvirker på samarbejdet i en gruppe. Det er forudsætningen for at kunne handle fornuftigt og træffe de rigtige beslutninger, når hændelser indtræffer. Der er altså tale om en faglighed, som er vigtig at være i besiddelse af som ansat i Psykiatrien, og som skal vedligeholdes og opdateres med mellemrum. Den er afgørende i forebyggelsen. For eksempel når medarbejderne bliver stillet i situationer, hvor der tilsyneladende er et modsætningsforhold mellem at opnå den optimale patientbehandling og den optimale sikkerhed for personalet. Professionalismen kommer her til udtryk ved, at man kan gå på to ben, som nogen udtrykker det, og ikke forfalder til forsimplede valg mellem disse muligheder. Håndtering af risiko En ikke-voldspolitik skal også beskrive, hvordan man forholder sig til de krav, der stilles i lovgivningen. Da arbejdsmiljølovens krav om forebyggelse ikke kan opnås ved at fjerne farekilden eller forhindre den ansatte i at komme i kontakt med farekilden (citater) kommer den stadige håndtering af risiko til at spille en stor rolle. Forpligtelsen til uddannelse og instruktion bliver derved dominerende i den forebyggende indsats. Harmoniseringsarbejdet sker i MED- Psykiatris arbejdsmiljøpolitiske underudvalg. Repræsentanter for medarbejdere og ledelse skal derfor blive enige om, hvordan man forholder sig i en række konkrete situationer. Forhåbentlig vedtager MED-Psykiatri efter sommerferien en fælles ikke-voldspolitik. 5

TEMA: FOREBYGGELSE AF VOLD lere handlemuligh Når medarbejdere i Psykiatrien møder trusler eller vold i jobbet, aktiveres urinstinkter som kamp, flugt eller lammelse. Men jo mere indlært viden man har om konflikthåndtering, jo bedre tackles situationen for alle parter, mener Bjarne Vejgaard. Han har siden 1988 undervist psykiatrisk personale i at forebygge vold. Af Søren R. Thuesen. srtu@regionsjaelland.dk Ifølge en undersøgelse fra SUS Socialt Udviklingscenter har to ud af tre studerende på pædagog-, sygepleje og socialog sundhedsassistentuddannelserne under deres praktik oplevet vold eller trusler. Enten er de blevet truet verbalt, fornedret, nevet eller kradset, slået med hånden eller her været udsat for seksuel chikane. Og i Psykiatrien Region Sjælland er vold og trusler et af de største arbejdsmiljøproblemer. INFO Indhold i 2x3 dages kursus i konflikthåndtering * Voldens signaler og kropssprog * Risikovurdering * Aggressionsdæmpende kommunikation * Empati og omsorg * Egne reaktioner * Handlemuligheder før, under og efter konflikten * Samarbejde i vanskelige situationer * Træning i frigørelses-, fastholdelses- og undvigeteknikker * Jura (straffelov, psykiatrilov, servicelov) Formen er teoretiske oplæg, fysisk træning og situationsspil. - Studerende kommer frisk fra grunduddannelserne, og der lærer de intet om at håndtere truende eller voldelige patienter. Derimod er ældre medarbejdere generelt bedre til at foretage en risikovurdering og handle på»den tavse viden«. Det vil sige viden om patienternes farlighed. Et emne som medarbejderne sjældent taler om indbyrdes, fortæller Bjarne Vejgaard. Han har siden 1988 drevet firmaet De Psyko-Fysiske Konsulenter og undervist personale over hele landet inden for psykiatri, ældrepleje og sociale institutioner i at håndtere konflikter og forebygge vold fra patienter og klienter. For tiden er der otte konsulenter tilknyttet firmaet, alle med en baggrund inden for selvforsvar. De Psyko-Fysiske Konsulenter tilbyder tre dages grund- og specialkurser i brugen af nænsom tvang, mens Sikringen i Nykøbing Sjælland har brugt firmaet til et udvidet 15-dages kursus med afsluttende eksamen (læs mere herom på side 8). Oprindelig er Bjarne Vejgaard uddannet brolægger. Interessen for selvforsvar begyndte allerede i 1972, hvor han gik til judo, taekwondo og jiu-jitsu. Han begyndte at udvikle ekspertise indenfor psykiatrien efter at have fulgt flere vagthold i Psykiatrien Roskilde, hvor opgaven var at komme med alternative ideer til konflikthåndtering. Mangel på viden Efter at have undervist på utallige kurser, finder Bjarne Vejgaard det påfalden- de, at der mangler elementær viden om at håndtere konflikter. -Ingen medarbejdere ønsker i nødværge at skade patienterne, men personalet kan komme til det i afmagt, mener Bjarne Vejgaard. På kurserne har han af og til mødt ansatte, som er blevet INFO Gode grunde til at arbejde med forebyggelse af vold på arbejdspladsen 1. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte, men hele arbejdspladsen 2. En gennemtænkt plan for håndtering af vold og trusler øger trygheden og mindsker sårbarheden 3. Alle medarbejdere skal kende deres ansvar før, under og efter en voldelig hændelse 4. En voldspolitik skal signalere, at vold og trusler er uacceptabelt 5. En voldspolitik skal skabe sammenhæng i den forebyggende indsats på individ-, afdelings- og organisationsniveau. (Kilde: Branchearbejdsmiljørådet, Undervisning & Forskning) Læs mere om voldsforebyggelse på www.vold-som-udtryksform.dk. 6

eder på automatpiloten irettesat og i værste fald truet med fyring, fordi de har handlet i nødværge eller udøvet tvang. Som regel skyldes det manglende kendskab til love og regler samt træning i at håndtere konflikter. - I Psykiatrien er det en gylden regel, at man ikke udsætter patienten for smertepåvirkning under udøvelse af nødværge eller tvang, da det typisk vil være angst eller afmagt, der bærer patientens aggression. Påvirker den ansatte en psykotisk eller stofpåvirket patient med smerte i en sådan situation, kan dette optrappe konflikten. Især hvis man kommer til at trykke på luft vejene, kan det trigge klaustrofobien eller dødsangsten. Derfor handler det om at kunne holde og kontrollere patienten uden at påføre smerte. De ansatte skal derfor kunne mestre frigørelsesteknikker og fastholdelsesgreb. Især frigørelsesgrebene er vigtige. For eksempel i en situation, hvor en lille kvinde har en stor mand liggende ovenpå sig, lyder rådet fra Bjarne Vejgaard. Forebygge vold Målet for kurserne i at håndtere konflikter og forebygge vold er, at de ansatte Handlemuligheder for forebyggelse af vold Før en konflikt optræk til tilspidset situation: * Risikovurdering den tavse viden fra erfarne medarbejdere * Tilbyde medicin * Afledning * Eventuelt fjerne det der udløser aggression * Adskil maniske og psykotiske patienter Under * Frigørelses- eller fastholdelsesgreb * Undgå smertepåvirkning af psykotiske patienter, som optrapper konflikten Efter INFO * Vær opmærksom på egne reaktioner og accepter dem * Søvnbesvær, latter, gråd, isolation, osteklokke- og uvirkelighedsfornemmelse forekommer ofte * Hjælp fra kolleger og ledelse * Skam- og skyldfølelse er almindelig * Voldsoplevelsen kan aktivere gamle oplevelser * Eventuel psykologhjælp ikke handler på grundlag af afmagt, men i stedet bruger kontrolleret magtanvendelse. - Når mennesker bliver bange, er det svært at få sagt og gjort de rigtige ting. Handleberedskabet svinder ind, når stressniveauet stiger, og et tunnelsyn får overtaget. Så råder urinstinkter som kamp, flugt og lammelse, og man gør, som man plejer, konstaterer Bjarne Vejgaard. Han lægger derfor meget vægt på den følelsesmæssige læring, som trænes i situationsspil. Her indøves, hvad der er godt at have liggende på automatpiloten, hvis en voldssituation opstår. Jævnlig træning og genopfriskning er vigtig, så det sidder godt fast. Andre faggrupper som eksempelvis militær og politi bliver også udsat for højt stressniveau og kan få en oplevelse af, at deres kreativitet falder. I sådanne situationer er de henvist til at benytte sig af det indlærte handleberedskab eller klare og tydelige kommandoer. - Men i Psykiatrien viser det sig ofte i situationsspillene, at personalet kan blive handlingslammet. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, mener Bjarne Vejgaard. I Psykiatrien Re gion Sjælland er der uddannet instruktører blandt de ansatte, som med jævne mellemrum kan træne og vedligeholde frigørelses- og fastholdelsesteknikker med kollegerne. 7

TEMA: FOREBYGGELSE AF VOLD Bedre sikkerhed på Sikringen Når man arbejder med landets farligste patienter, er håndtering af aggresioner daglig kost. Og en enkelt patient kan fylde meget i statistikken over arbejdsulykker. Men en systematisk indsats har gjort de ansatte bedre til at håndtere aggresionerne.»kun få patienter er voldelige, så vi skal blive bedre til at vurdere risiko«, siger ledende overlæge Benedikte Volfing. Af Søren R. Thuesen, srtu@regionsjaelland.dk Retspsykiatrisk Afdeling Nykøbing Sjælland består af Sikringen og Pilehuset. Sikringen er den eneste afdeling af sin art i Danmark og har landsfunktion. Derimod er Pilehuset en almindelig retspsykiatrisk afdeling. * Sikringen yder fængselsmæssig sikkerhed for 30 patienter, samtidig med at behandling og pleje skal svare til god og tidssvarende psykiatrisk standard. Rundt om Sikringens patientgårde er der fem meter høje mure, og ingen er hidtil flygtet under indlæggelse. Der er 120 ansatte. * Patienter indlægges på Sikringen efter dom eller retslig kendelse. Ved indlæggelsen er de ofte sindssyge og udsætter andres liv for fare eller er flugtfarlige. Patienterne er vanskelige - I efteråret havde de ansatte det skidt blandt andet på grund af mange voldsepisoder og trusler. Derfor besluttede vi fra ledelsens side at tage en samtale med hver enkelt medarbejder om tryghed og arbejdsmiljø, fortæller ledende overlæge Benedikte Volfing, Sikringen i Nykøbing Sjælland. På det tidspunkt blev der anmeldt cirka 20 25 arbejdsulykker per kvartal som følge af patienters vold mod ansatte. Det drejede sig blandt andet om spark, slag, bid, spyt og trusler på livet. Én patient stod i en periode for over halvdelen af volden. Herefter blev der i januar taget flere initiativer for at øge de ansattes tryghed. INFO at behandle med medicin og miljøterapi, men hen ad vejen får de det som regel bedre i de rolige omgivelser. I gennemsnit udskrives de efter seks års indlæggelse. * Sikringen blev oprettet i 1918. Inden for det sidste år har der været venteliste. Ifølge Psykiatriplanen skal Sikringen flyttes til Slagelse. * Pilehuset har 10 pladser og 30 ansatte og huser anbringelsesdømte og patienter, som skal mentalundersøges fra det tidligere Vestsjællands Amt. I de tidligere Roskilde og Storstrøms amter har retspsykiatrien været en del af de psykiatriske sengeafsnit. Ifølge Psykiatriplanen skal retspsykiatrien flytte til Slagelse og udvides til 50 pladser. Sikkerhedsuddannelse For det første er der på Sikringen etableret en sikkerhedsuddannelse. Efterhånden vil uddannelsen eller to moduler af den blive tilbudt samtlige ansatte. Hele uddannelsen består af fire moduler fordelt på 15 dage, hvor der bliver undervist og instrueret i alle aspekter af konflikthåndtering. Uddannelsen afsluttes med eksamen. -De første to kursusforløb er nu gennemført og i første kvartal af 2008 er antallet af indrapporterede arbejdsulykker faldet til under det halve. Der stilles blandt andet krav om en vis fysisk styrke, og det kan være én af grundene til, at ikke alle slipper gennem nåleøjet, forklarer Benedikte Volfing. Kurserne bliver efterfølgende fulgt op. For det andet har Sikringen fået tilladelse til at ansætte folk fra sikkerhedsfirmaet Group 4 Securicor til at varetage opgaver inden for vagt, sikkerhed og service. - Vi har vanskeligere og vanskeligere ved at skaffe plejeuddannede eller medarbejdere med en pædagogisk uddannelse, så vi er nødt til at gå nye veje. I Storbritannien har man gode erfaringer med at bruge sikkerhedsfirmaer i sikringsafdelingerne. Vi gør det på en måde, så der altid er mindst tre faste medarbejdere på vagt i hver af Sikringens tre afsnit, fortæller overlægen. Sikkerhedsforanstaltninger For det tredje holdes der månedlige møder med arbejdsmiljøgrupperne, hvor de mange sikkerhedsforanstaltninger og regler revideres. - For eksempel har vi en regel om, at patienterne kun må give hinanden gaver for værdien af en pakke cigaretter. Det er for at mindske den indbyrdes afhængighed, siger Benedikte Volfing. 8

Registreringer i Psykiatrien AAF22 Registreringskonsulent Jeanette Hald Pedersen underviser i psykiatrisk patientregistrering i Psykiatrien Vordingborg. Det kunne se ud som volapyk, men faktisk står AAF22 for et ambulant besøg i Psykiatrien. Sproget forstås af Sundhedsstyrelsen og koderne indlæres blandt andet via undervisning for lægesekretærer og klinikere. Men ifølge registreringskonsulent Jeanette Hald Pedersen, Psykiatrihuset, er der stadig for mange fejl i registreringerne. Det besværliggør overgangen til et nyt fælles patientadministrativt system, som giver en lettelse i dagligdagen og øger kvaliteten. Af Søren R. Thuesen, srtu@regionsjaelland.dk I september 2008 går de somatiske sygehuse og Psykiatrien i Region Sjælland over til at anvende ét fælles patientadministrativt system. Herefter vil der i regionen blive brugt samme notat- og bookingsystem og samme elektroniske medicinmodul i modsætning til nu, hvor der er forskellige systemer. Det patientadministrative system anvendes til registreringer af patienter og produktion. Men det nye system er også hjælperedskab for at sikre kvaliteten af de ydelser, Psykiatrien leverer, forskning, elektroniske patientjournaler og finansieringen af ydelser efter aktivitet. Forudsætningen for at dataene kan bruges efter hensigten er, at lægesekretærer og klinikere registrerer diagnoser og behandlingsprocedurer korrekt. Det betyder, at de skal sætte sig ind i de såkaldte SKS-koder - som står for Sundhedsvæsenets Klassifikations-System - og bruge dets definitioner og koder, når der har været kontakt med en patient. Sundhedsstyrelsen strammede kravene til registrering allerede den 1. januar 2007. Undervisning Men der er for mange fejl i registreringen. Den 28. maj var antallet af fejl steget til 806 ifølge Landspatientregisteret. Målet er at komme ned på nul fejl, når det nye patientadministrative system kommer op at køre til efteråret. - Det er nogle gange op ad bakke at få lægesekretærer og klinikere til at registrere korrekt. Vi påpeger fejlene, skriver mails eller kontakter superbrugerne telefonisk. Vi tilbyder undervisning, som enten kan foregå på det enkelte afsnit eller i større sammenhænge. Men nogle steder har vi oplevet at kun få dukker op, siger registreringskonsulent Jeanette Hald Pedersen. Hun mener, at undervisning i de psykiatriske registreringskrav er vigtig for at forstå formål og sammenhængen og se nytten af det store arbejde. - Men det er også vigtigt, at de kliniske ledelser bakker op i denne proces, så fejl i indberetninger til Landspatientregisteret bliver et fast punkt på dagsordenen på tværfaglige møder, mener registreringskonsulenten. DRG-afregning Endnu er Psykiatrien ikke gået over til DRG-afregning. Det vil sige afregning efter Diagnose Relaterede Grupper eller værdisættelse af patientbehandling, som har fungeret i flere år inden for somatikken. - Men det er på vej. Derfor er det vigtigt, at der registreres korrekt efter Sundhedsstyrelsens definitioner. Jeg kender til et eksempel fra en somatisk afdeling, som pludselig tjente en million kroner, da de fandt ud af at registrere korrekt. Så der er penge i korrekt registrering for den enkelte afdeling, siger Jeanette Hald Pedersen. Eksempel på definition af SKS-kode For at man på landsplan har samme udgangspunkt for at sammenligne data, har hver kode en definition, som registranten skal kende for at kunne registrere korrekt. For ambulant besøg er definitionen: Besøg i forbindelse med ambulant patientkontakt, hvor stamafdelingen er involveret. Hermed menes ethvert fremmøde på sygehuset, hvor der er deltagelse af sundhedsfagligt uddannet personale fra stamafsnittet, uanset hvor besøget fysisk finder sted. Registrering af ambulant besøg kræver, at patienten er til stede. Ambulant besøg omfatter ikke fremmøde på serviceafsnit uden besøg på klinisk stamafsnit (assistance) eller fremmøde på andet klinisk afsnit til assistanceydelse. Assistancer registreres som ambulant ydelse uden besøg. Ambulant besøg indberettes obligatorisk med procedurekode AAF22. Hvis fysioterapeut eller ergoterapeut er eneste faggrupper ved det ambulante besøg, må det ikke indberettes som ambulant besøg. Det skal i stedet registreres som ydelse uden besøg. Kilde: Psykiatrisk Registreringsvejledning 9

Godt samarbejde mellem sygehus og distriktspsykiatri 88 procent af patienterne i Psykiatrien i Region Sjælland mener, at samarbejdet fungerer virkelig godt eller godt i forbindelse med udskrivning. Til gengæld svarer kun 35 procent ja til, at de har modtaget skriftlig information om sygdom og behandling i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Det fremgår af en tværregional undersøgelse af patienternes oplevelse af deres behandling på somatiske og psykiatriske afdelinger på sygehusene i regionerne Sjælland og Hovedstaden. Psykiatrien i Vordingborg, Nykøbing Falster, Næstved, Dianalund, Slagelse, Maribo, Holbæk, Nykøbing Sjælland, Roskilde og Køge har deltaget i undersøgelsen. Den omfatter 43.567 somatiske og psykiatriske patienter, som blev udskrevet i perioden 5. august til 27. oktober 2007. Svarprocenten er 40,5. Enheden for Brugerundersøgelser Region Hovedstaden har stået for undersøgelsen. Resultaterne for psykiatrien er opgjort på tværregionalt-, regionalt- og center/distriktsniveau. De kan fås i en trykt udgave eller downloades fra www.patientoplevelser.dk/index.asp?id=297. PsykInfo august-september 2008 Arrangementer 20. august kl. 19-21.30, Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethe Vej 14. Borderlinebehandling. Oplæg ved overlæge Kirsten Aaskov Larsen. 28. august kl. 16.30-19, Festsalen, Psykiatrien Vordingborg, Færgevej 15. Skizofreni. Oplæg ved speciallæge i psykiatri Rikke Bay-Hansen. 4. september kl. 15-19, Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22. Konference om angst. Oplæg fra blandt andet hjerneforsker og ambassadør for OCD-foreningen Peter Lund Madsen, psykiatrisk overlæge Elsebet Steno Hansen og Psykiatrifondens formand Jes Gerlach. 25. september kl. 19-21.30. Aulaen Næstved Gymnasium, Nygårdsvej 43. Unge, psyke og misbrug. Oplæg ved speciallæge i psykiatri Henrik Rindom og besøg af Psykiatrifondens bus. Spørgsmål og tilmelding til arrangementerne kan ske på psykinfo@regionsjaelland.dk eller hverdage på telefon 5484 5623. Psykiatrien Vordingborg 150 år Den 3. april 1858 ankom en 35-årig ugift kvinde fra Idestrup Sogn ved Nykøbing Falster til Helbredelsesanstalten for Sindssyge ved Vordingborg som den første patient. Siden har bygningerne på den 60 hektar store Oringe-halvø været anvendt til psykiatri. De er tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll, og der var dengang plads til 120 patienter. Frem mod midten af 1900-tallet blev bygningskomplekset udvidet, så der på et tidspunkt var op mod 900 patienter og 550 ansatte. I mange år har det således været Vordingborgs største arbejdsplads. I dag er der omkring 90 sengepladser og en række psykiatriske specialfunktioner. Ifølge Psykiatriplanen skal stedet moderniseres med enestuer og flere pladser til voksne og ældre patienter. 150 års jubilæet fejres ved forskellige arrangementer i løbet af året. Psykiatrien Vordingborg rummer også et psykiatrisk museum, som viser patienternes liv gennem tiderne. Museet drives af en museumsforening og er efter aftale åben for offentligheden. 10

Her kan du læse bogomtaler af et par af de nye bøger, du kan låne på Psykiatriens fagbiblioteker. De skrives af forskningsbibliotekarerne Marianne Espenhain Nielsen og Kirsten Buch Rasmussen. Bogomtaler Asger Baunsbak-Jensen: Hemmeligheden - erindringer fra et rigt liv med depression. København: PsykiatriFondens Forlag, 2007. 141 s. ISBN 978-87-90420-60-4 En personlig historie dels om at vokse op med en depressiv forælder. Dels om selv at opleve depressionens mørke som voksen. At være barn i en familie med psykisk sygdom kan være en stor byrde, og forfatteren formår med sin fortælleevne at gøre barnets tanker og følelser levende for læseren. Allerede som ung viste de første tegn på depression sig hos Baunsbak-Jensen selv, og sygdommen har været en tro følgesvend gennem det meste af hans liv. Alligevel er det også en bog om at lære at rumme sig selv og depressionen og leve et rigt og udadvendt liv. En anbefalelsesværdig bog. Irena Damgaard & Helle Nørrelykke: Den personlige samtale - en introduktion. - 2. udg. - Kbh.: Hans Reitzels Forlag, 2007. 144 s. ISBN-13: 978-87-412-5035-9 At arbejde med mennesker stiller store krav til ens kommunikative evner. Det er udgangspunktet for denne bog. Forfatterne sætter fokus på forudsætningerne for den gode professionelle og personlige samtale, samt de professionelles egne kvalifikationer. Faglige såvel som personlige. Sprogets betydning, kunsten at lytte, anerkendelse af og respekten for den person, man taler med, er centrale temaer i bogen, der også giver konkret vejledning i spørgeteknikker og håndtering af den vanskelige samtale. I forhold til første udgave er bogen udvidet med et kapitel om samtaler med børn. Her beskrives nogle af de forhold, der gør børnesamtaler til noget særligt. Bogen er baseret på teoretisk viden blandet med eksempler og forfatternes mangeårige erfaringer inden for undervisning, rådgivning og supervision. Robin Jacoby, Catherine Oppenheimer, Tom Dening & Alan Thomas (eds.): Oxford Textbook of Old Age Psychiatry. - Oxford: Oxford University Press, 2008. 798 s. ISBN-13: 978-0-19-929810-5 Denne bog er tidligere publiceret under titlen Psychiatry in the Elderly og foreligger nu i en ny, udvidet og opdateret udgave, der bygger på den nyeste forskning inden for gerontopsykiatri. Med bidrag fra 73 eksperter fra 8 forskellige lande, dækker bogen emnet bredt, både indholdsmæssigt og geografisk, og kan således fungere som en grundbog. Kapitlerne gennemgår en lang række aspekter ved gerontopsykiatrien. Blandt andet de basale biologiske og neurologiske faktorer ved alderdom, klinisk praksis, psykiske sygdomme, misbrug, socialpsykiatri, ældres seksualitet samt etiske aspekter af gerontopsykiatrien. Især kapitlerne om de forskellige psykoterapier er revideret i forhold til tidligere udgaver blandt andet om interpersonel, kognitiv, og familieterapi. 11

Gå ikke glip af noget! Internet, intranet, nyhedsbreve og blade er Psykiatriens nyhedskilder til medarbejdere og borgere. Men hvilke er de mest relevante for dig? Og hvor kan du få videreformidlet informationer, du er kilde til? Læs herunder og få et overblik over Psykiatriens nyhedskanaler i Region Sjælland. SUNDHEDSMAGASINET MENNESKER OG PSYKIATRI INTRANET NYHEDSBREV - PSYKIATRI ESSET NYHEDSBREV - PLANEN PÅ SPORET www.regionsjaelland.dk indeholder nyheder og informationer fra alle fagområder i regionen. Fra denne side er der link til Psykiatrien eksempelvis organisation, tilbud m.m. som er ved at blive opdateret. Der arbejdes på, at Psykiatrien får sin egen hjemmeside med web-organisation og lokale web-redaktører. Web-koordinator for Psykiatriens internet er Lise W. Aagesen, tlf. 5467 2405 og e-post laa@regionsjaelland.dk. Intranet Region Sjælland lancerede den 4. februar 2008 et nyt fælles intranet, der består af fire dele: Regionshuset, Sygehus Nord, Sygehus Syd og Psykiatrien. De fire intranet er ens opbygget med hensyn til design og struktur, så det er nemt at finde rundt. Desuden kan alle medarbejdere klikke sig ind på alle fire intranet. Psykiatriens intranet indeholder interne nyheder og informationer. Både faglige og praktiske informationer, man har brug for i det daglige arbejde. Det ny intranet er bygget op i samme system som hjemmesiden, og alle informationer er ved at blive flyttet herover fra det gamle system. Denne proces er endnu ikke færdig. Også her er der ved at blive opbygget en web-organisation med lokale web-redaktører. Web-koordinator for Psykiatriens intranet er Lise W. Aagesen, tlf. 5467 2405 og e-post laa@regionsjaelland.dk Nyhedsbrev - Psykiatrien Region Sjælland er et elektronisk nyhedsbrev, der udgives af psykiatriledelsen. Det bringer nyheder om nye tiltag, ansættelser m.m. Nyhedsbrevet findes også på Psykatriens intranet under punktet Aktuelt. Kommunikationskonsulent Thomas Larsen er redaktør og kan kontaktes på tlf. 5467 2416 og e-post tla@regionsjaelland.dk. Nyhedsbrev - Planen på Sporet, Psykiatrien Region Sjælland er et elektronisk nyhedsbrev, der udgives i forbindelse med implementeringen af Psykiatriplanen. Som ansat kan man her følge med i processen. Nyhedsbrevet kan også læses på Psykiatriens intranet under punktet Aktuelt. Nyhedsbrevet redigeres af enhedschef Lone Terp, tlf. 5467 2420 og e-post lt@regionsjaelland.dk. er psykiatriens personaleblad. Et blad der sætter fokus på aktuelle historier om psykiatri, og som er tæt på medarbejderes og lederes hverdag. Bladet bringer aktuelle informationer som supplement til de elektroniske nyhedsbreve. udgives af Psykiatrihuset og udkommer seks gange årligt. Kommunikationskonsulent Thomas Larsen er redaktør og kan kontaktes på tlf. 5467 2416 og e-post tla@regionsjaelland.dk. Esset er bladet til alle ansatte i Region Sjælland. Esset tager aktuelle temaer op og bringer de gode historier fra regionens arbejdspladser. Det udkommer 10 gange om året (ikke i juli og august). Esset distribueres til Region Sjællands arbejdspladser og findes i en elektronisk udgave på intranettet. Det udgives af Region Sjælland. Redaktør er journalist Anita Lykke, Kommunikation. Hun kan kontaktes på tlf. 5787 5066 eller e-post esset@regionsjaelland.dk. SundhedsMagasinet er et blad, der henvender sig til borgerne i Region Sjælland. Det ligger i venteværelser på regionens sygehuse, psykiatriens sengeafsnit, hos lægen, på biblioteket og andre steder, hvor der kommer patienter, pårørende, besøgende og andre. SundhedsMagasinet formidler sundhedsstof i almindelighed og Region Sjællands tilbud og ydelser i særdeleshed. Stoffet er journalistisk bearbejdet, og målet er at skabe et indbydende og let læst magasin. Det udkommer fire gange om året og distribueres blandt andet via regionens sygehuse. Region Sjælland står for udgivelse. Redaktør er journalist Gert Ellegaard, der kan kontaktes på tlf. 5787 5056 eller e-post gel@regionsjaelland.dk. 12