Sel(v)skab i brugergenerede reklamer



Relaterede dokumenter
Skriftlig opgave. Reklamefilm

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Kommunikation og adfærd

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Alt du behøver at vide som Maker på Crate

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring?

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt.

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Brugervejledning til elever

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

FAKTION: REKLAMEANALYSE

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

Superbrand: Anders Samuelsen.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

REKLAMER REKLAMEANALYSE

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

It-sikkerhed Kommunikation&IT

Kort sagt: succes med netdating.

Thomas Ernst - Skuespiller

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Strategi for brugerinvolvering

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN

SÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig.

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

Moodle for Adgangskursus

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Bilag 3, Interview med Göcke

Hvis vi er synlige på en god måde, får vi en turboeffekt.

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af: med nogle svar

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Kendskabs- og læserundersøgelse

Enneagram typebeskrivelser

SBS Radio har stillet skarp på Dansikring Direct

Seksualiserede medier

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Bilag 5, Interview med Lisa

Filmkonkurrence: - med mobilen

1.1 Den unge arbejder

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

Vi møder borgerne med anerkendelse

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Undervisning der rykker på KUU

AT5 Branding af elbiler. 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Gode råd til bloggere om skjult reklame

Kom godt i gang OBS!

reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op.

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

Analyse af Sloggi - reklame

LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

YOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Video - Et visuelt udtryk

PowerPoints i verdensklasse

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR

3 trin til at håndtere den indre kritik

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Stop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed

9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x

8. semester, Humanistisk Informatik, Praktik, Kommunikation Udsendt til: 58 Besvaret af: 26 Svarprocent: 44 %

Realiser jeres innovationspotentialer

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen

Transkript:

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Af Stine Josefine Hedemann Hansen og Louise Nørgaard Glud En tendens i forhold til den moderne (for)bruger er, at denne i højere grad er begyndt at forholde sig kritisk til reklamerne og i mange tilfælde ligefrem forsøger at undgå dem. Reklamebranchens mænd og kvinder er som følge af det blevet mere og mere desperate i deres forsøg på at nå den moderne (for)bruger og benytter sig bl.a. af brandaid og lovemarks for at få reklamerne til at virke mere troværdige. I forlængelse af dette er en anden tendens i forhold til den moderne forbruger ved at blive mere udtalt: Den moderne forbruger ønsker ikke længere bare at kritisere, han eller hun vil også være medskaber af reklamerne. Det kan bl.a. ses på Current-tv, hvor (for)brugerne laver deres egne reklamer. Imidlertid er det ikke lysten til at bryde med reklamens (for mange) uetiske salgspræmis og få indflydelse på reklamediskursen, der alene er det der får den moderne (for)bruger til at lave reklamer på Current-tv. Derimod handler det et langt stykke hen ad vejen om igennem fællesskabet at opnå en kreativ kapital. På undersiden make an add på Current-tv kan almindelige mennesker vælge et produkt fra en liste, lave en reklame for produktet og oploade det på sitet med det samme. Dette bliver flittigt udnyttet, og resultatet er - stik imod den tendens der ellers gælder for den moderne etisk bevidste og kritiske (for)bruger - flatterende og æstetiske reklamer for kommercielle produkter såsom mobiltelefoner og sodavandsmærker. Grundidéen bag reklameundersiden er, at brugerne skal hjælpe virksomhederne, der står bag produkterne, med at sælge dem, mens brugerne så til gengæld har mulighed for at få deres reklame på tv og vinde en sum penge, hvis de andre brugere synes deres reklame er den bedste. Chancen for dette er dog temmelig lille, hvorfor det selvsagt ikke kan være det primære mål til at ville lave reklamerne på siden.

Et ambivalent forhold til reklamen I og med at Current-tv opfordrer almindelige (for)brugere til at agere reklamemænd udvisker Currents reklameside som virtuelt rum grænsen mellem eksperten og amatøren. Gennemgående kan man se, at skaberne af reklamefilmene som resultatet af dette kommer til at befinde sig i en dobbeltrolle: de står i en situation, hvor de skal lave reklamer til sig selv som tvivlende forbrugere. Det gør, at de på den ene side som skabere af dem er fascinerede af dem, mens de på den anden side, som forbrugere, har et anstrengt forhold til dem netop pga. den implicitte salgspræmis, der ikke kan undgå at blive uetisk i kampen om at sælge produkter. En reklame for sodavanden Mountain Dew med en af skaberne som skuespiller. Salgspræmissen sætter samtidig også nogle kreative begrænsninger for skaberne af reklamerne på Current. Det skyldes at Current ikke er et forum, hvor (for)brugerne har mulighed for at anti-brande produkter eller blot kan vælge at lave reklame for et produkt, som ikke står på listen. Det betyder, at selvom man som (for)bruger kan komme med sit eget bidrag i debatten ved at lave sine egne reklamer og stemme på de

reklamer andre brugere har lavet, alligevel ikke har mulighed for at ændre salgsdiskursen som sådan på Current. Dvs. at man ikke kan udleve rollen som den kritiske forbruger til fulde i sin produktion af reklamen ved fx at lave ad-bashing. Det der her kan undre er, hvorfor den moderne (for)bruger så i det hele taget gider lave reklamer for produkter som det fx forekommer på Current. Produktionen af reklamen: en måde at skille sig ud på. For den moderne forbruger er det et helt andet budskab end produktet og det at ændre salgsdiskursen, der er interessant; nemlig de bevæggrunde denne har haft med at lave reklamen og selve indholdet af aktiviteten med at skabe den. Den skabende aktivitet handler her om at blive selvrealiseret. En selvrealiseringsproces, hvor skaberne forankrer reklamen i en lokal kontekst med individuelle behov og holdninger som gør, at reklamen giver mening for den enkelte producent. Skaberen af reklamen bliver med andre ord budskabet. På den måde kan man tale om, at der i den proces forekommer en individualisering af reklamen. Et modtræk i forhold til, når et reklamebureau laver en reklame, hvilket ofte er en standardiseringsproces. Den brugergenerede reklame kommer derfor til at fremstå som unik idet selvrealiseringsprojektet til dels handler om at skille sig ud fra mængden. Dvs. at (for)brugeren i skabelsen af reklamen omdanner sig selv til et varemærke, der skiller sig ud fra andre varemærker, dvs. de andre (for)brugere. Sel(v)skabelighed for at opnå kreativ kapital Current som ramme og som selskabeligt medie gør, at reklamen kan blive set af andre brugere og på den måde kan skaberen af den opnå en form for anerkendelse. Det er vigtigt i forhold til, hvad den moderne (for)bruger får ud af selv at skabe reklamer. Når reklamen bliver uploadet på Current og bliver eksponeret for andre brugere bliver den et statement for producenten selv om, at han eller hun er kreativ. På den måde får reklamen for den moderne forbruger en merværdi som ligger i, at den er et kreativt skaberværk. Noget der i sidste ende betyder at skaberen af reklamen opnår en kreativ kapital ved at lave og uploade reklamer på Current. Et langt stykke hen af vejen består det kreative i at tænke ud af boksen, at være først med alting. Den kreative kapital består på sin vis ligesom andre kapitalformer i, at ikke alle besidder den - det er det, der gør den til en statusmarkør. Samtidigt er den

forbundet med det at være social - netop fordi man kun kan skille sig ud, hvis der er et fællesskab at skille sig ud fra. Den kreative kapital er samtidigt noget man hele tiden skal gøre sig fortjent til og bygger derfor på en konstant se-hvad-jeg-har-lavet mentalitet. Hvis du ikke konstant skaber reklamer og deler dem med andre, udvikler du dig ikke som kreativt menneske, du realiserer ikke dig selv. Det betyder, at der trods opstanden omkring den passivt kritiske forbruger og det gamle reklameparadigmes død alligevel er nogen der kommer reklamebranchen til undsætning den type moderne forbruger, der søger mod at opnå en kreativ kapital. I denne sammenhæng tilbyder Current-tv en vigtig ramme. Det skyldes at Current er et rum, der legitimiserer den kreative praksis, så den fremstår som noget seriøst og som en del af et projekt mod at blive til noget. Dette materialiserer sig bl.a. ved de mere stringente rammer på Current for, hvordan reklamerne skal laves. På trods af at disse på sin vis begrænser skaberne af reklamerne kreativt, så er det paradoksalt nok samtidig dem, der i høj grad er med til at give dem den vigtige ontologiske sikkerhed, der i sidste ende gør, at de igennem fællesskabet kan opnå en kreativ kapital. Det betyder alt i alt, at Current tv s reklameside tilbyder en ramme en fælleshed som den moderne (for)bruger kan skabe sig unikt indenfor og dermed opnå en kreativ kapital.

Til venstre: Stine Josefine Hedemann Hansen, 23 år, studerer kommunikation på 6. semester Aau, aktiv i Aau-tv og en del af pr.-gruppen i Ungdommens Røde Kors i Aalborg. Til højre: Louise Nørgaard Glud, 26 år, studerer kommunikation på 6. semester, næstformand i Aau-tv og en del af pr-gruppen i Ungdommens Røde Kors i Aalborg. Projektet: På 5. Semester InDiMedia skrev Stine og Louise projektet Sel(v)skab_ brugergenereret indhold om Current tv s reklameunderside. I forbindelse med det blev fire informanter fra USA interviewet om deres forhold til produktion af reklamer på Current tv s reklameunderside.