Beretning 2014. Beretning 2013 Transport, 3F Aalborg



Relaterede dokumenter
Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Bilag 5 til kontrakt om Drift, vedligehold og modernisering af udelysanlægget i Sorø Kommune

Fair løn- og arbejdsvilkår

Stem om din nye overenskomst

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Stem om din nye overenskomst

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis?

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

Dette Bilag udgør Bilag H til Aftale om virksomhedsoverdragelse. BILAG H APRIL 2019 SOCIALE KLAUSULER. Side 1

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

AALBORG KOMMUNE LEVERANCE AF EVENTTELTE DGI LANDSSTÆVNE, AALBORG Bilag 2 Sociale klausuler

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.

BESPARELSER PÅ SERVICETRAFIK RAMMER CHAUFFØRER OG PASSAGERERS SIKKERHED

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

Stem om din nye overenskomst

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

Rekonstruktion og konkurs

NÅR DIN ARBEJDSGIVER GÅR KONKURS. Sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

Skal du skifte fagforening?

Overenskomst Muskelsvindfonden

2 års reglen og den skattefri præmie

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

Stem om din nye overenskomst

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Stem om din nye overenskomst

Sygeplejeoverenskomst Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning.

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Nyansat og hvad så? august 2013

Regler og rettigheder

Overenskomstresultat Fællesoverenskomsten Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

=---- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 28. maj 2010

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

3/2018. Østjylland FRA DANMARK TIL USA. Forskel på fagforeninger UNGDOMSARBEJDE. Flere unge i Forbundet

Tips og ideer til dig som tillidsvalgt

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Information om overenskomsten

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Administrativ forskrift nr. 28

Høringssvar vedr. forslag til taxilov

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april faglig voldgiftssag (FV ): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

GUIDE TIL LØNFORHANDLING. DET KUN FAIR med mere end peanuts

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

[Det talte ord gælder]

Overenskomstforhandlingerne Særbestelnmelser gældende for virksoluhe er under. SOS Dansk Autohjælp,

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Standard arbejdsklausul

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

April Status Forgæves ture Afregning vognmænd Klageudvalg Sportsklubben Seniorklubben m.m. Indhold i dette nr. bl.a.:

FALLIT og LØGNE Leif.

Overenskomstbestemmelser for HTS-Kompetenceudviklingsfond

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

Til opslagstavlen. Forside TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER VELKOMMEN

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Ledigheden var højest i februar % ca 726 medlemmer. Lige nu er den ca. 540 ledige

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: /3997

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Vejledning om aktivering

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

Nyhedsbrev, november 2003

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler.

Transkript:

1 Beretning 2014 Bestyrelsens beretning for det forgangne år tager sit udgangspunkt helt tilbage i begyndelsen af 2010. Det var nemlig her vi indledte konflikten for at få de forskellige vognmænd inden for persontransportområdet - der udførte kørsel for NT omfattet af en overenskomst. Det var her vi kom i en direkte konflikt med Jørn Færch der for øvrigt ikke er afsluttet den dag i dag, og det var her Færch ud over os også kom i konflikt med Trafikstyrelsen. Vort strejkevarsel medførte som bekendt at hans Nortra overenskomst blev erkendt ugyldig og han blev i byretten pålagt at aflønne efter gældende buslov og derved en aflønning med timeløn. Færch ankede imidlertid til Landsretten og afgørelsen forelå i februar 2013. Også her tabte han og denne gang med dommerstemmerne 2 1. Dommen blev stadfæstet og der skal aflønnes med timeløn, men Færch har anket afgørelsen og højesteret skal behandle den. Desværre ved jeg ikke hvornår. Men Vestre Landsrets afgørelse har ikke opsættende virkning og der skal som følge heraf aflønnes herefter. Jeg håber oprigtigt at Højesteret får sat et punktum, og at vi får en endelig afgørelse der går på, at der ikke kan aflønnes på provision fsv gælder OST kørsel. Får vi det, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at så får vi travlt idet der må være mange der i dag kun aflønnes med provision. I blandt de mange er der desværre også medlemmer der accepterer denne aflønning ind til den dag hvor de stopper ved vognmanden. Sådanne sager har vi haft en del af, og desværre også en del hvor man godt kunne efterlyse en bedre hukommelse hos nogle af medlemmerne. Jeg skal endnu engang understrege behovet for at den enkelte chauffør nøje fører kalender over hvornår han eller hun er på arbejde. Hvornår dagen starter, hvornår de holder stille og venter på ny tur, hvor lang tid de holder stille, og hvornår der er fyraften, og på hvilken adresse der er

2 fyraften, som hovedregel vil en ordentlig og korrekt lommebog, som minimum medføre et berettiget krav om efterbetaling på ikke under 50.000,- kr. Så pengene til en lommebog, der jo for øvrigt er en del af kontingentet, er givet godt ud. Så har du en kollega eller en ven eller et familiemedlem, så sig det her til dem. Her i foråret indledte vi en sag inden for det her område. I første omgang rejste vi et krav om en godtgørelse i forbindelse med afskedigelse, men under sagsbehandlingen bliver det ret hurtigt klart at der også ligger en underbetaling, og så som noget ret så ekstraordinært, ja så ligger der også et krav om løn for udført mekanikerarbejde på 25.000,- kr. Et arbejde der blev udført ved siden af det at være chauffør. Jeg skal allerede sig nu, at det bliver sidste gang jeg medtager et krav fra job nr. 2 (faktisk som en slags selvstændig) ved samme arbejdsgiver, for det har da godt nok givet noget bøvl, og kan muligvis være medvirkende til at sagen omkring efterbetalingen af løn for chaufførarbejdet endnu ikke er afsluttet. Der sker nemlig det da arbejdsgiveren ikke betaler det udregnede krav rettigdigt efter meget lang snor endda ja så udtages der på medlemmets vegne en stævning. Kongens Foged forkynder stævningen på vognmandens privatadresse, men vognmanden smækker døren i for næsen af ham, og møder ikke op i retten. Skifteretten erklærer ham konkurs, men denne ankes til landsretten og her giver de ham medhold i at han har penge i kassen. Vor advokat oplyser, at dette har hun aldrig tidligere været udsat for. I perioden under sagsbehandlingen i retssystemet er et andet medlem der arbejder for samme vognmand hurtig, og får sagen indsendt til LG og LG fremsender vort krav til medlemmet. Men vort medlem der reelt set foranlediger sagen startet vægrer sig på baggrund af sit mekanikerarbejde med at underskrive kravet, og det faktum at han gør det i ca. 2 uger medfører at konkursen afmeldes og han får ingen penge af LG. Advokaten er naturligvis koblet på sagen, og vi har så modtaget et krav fra vognmanden på omkring 1½ mio. kr. fordi vi har ødelagt hans forretning. Så kom ikke og sig at det er kedeligt at arbejde her i Transportgruppen.

3 De 4 chauffører vi har kørt sager på i relation til at de - grundet ny kørekortbekendtgørelse - har mistet kørekortet grundet epilepsi, ja de sager er i og for sig ikke afsluttet. Alle har dog fået frakendt retten til stor bil, og har som følge heraf mistet deres arbejde og det på trods af at vi taler om chauffører der har kørt med epilepsi i 19 år. Regelmæssigt har fået deres kørekort fornyet igennem alle årene, ja så ændres dette ved et skrivebord i EU og København. Advokatfirmaet Bjørst har anket afgørelserne til ombudsmanden, og vi korresponderer forsat med Ole EU i det rimelige i at Danmark kan fortolke reglerne anderledes. Ind til nu har det kostet en advokatregning på knap 30.000,- kr. Her den 24. januar 2014 fik så så den nedslående nyhed. Ombudsmanden har ikke fundet anledning til at kritisere Rigspolitiet, hvorfor vor advokat ikke mener der er mere at gøre på det administrative, så nu er det jo op til Ole for EU og Ole imod EU at udrede denne problemstilling i Brussel. En anden Turist- og taxaforretning har fyldt en del både sidste år og i år. Gennemgående forholder det sig sådant at chaufførerne kommer til os med et krav om en efterbetaling, når de har forladt virksomheden. Torben går så i gang med et større regnestykke, og det er bl. a derfor vi engang imellem har været nødt til at sætte et VIL IKKE FORSTYRRERS SKILT på hans dør. Det har knebet med at respektere dette, men jeg kan kun appellere til at det respekteres. Senest ville pågældende vognmand ikke have, at vi kørte i en 3F bil når vi afholdte møder på hans virksomhed. Torben har don netop oplyst at klimaet ved det seneste møde var bedre end normen, ja man kommer jo langt med lykkepiller. På ATL/DTL området har vi også haft en del sager, og tillad mig her blot at nævne en Godstransportvognmand der gerne vil have en aftale om arbejde på ubekvemme arbejdstider. I overenskomsten står der at en sådan aftale skal laves mellem firmaet og den lokale 3F afdeling. Vi sendte et forslag til en aftale, med nogle opstramninger i, som vi mente var reelle. Firmaet kontaktede arbejdsgiverforeningen og de mente at aftalen

4 var meget vidtgående. Firmaet fik at vide at det var en aftale mellem afdelingen og firmaet og ikke og kunne vi ikke nå en enighed så var der rettelig ingen aftale. Firmaet ville vende tilbage efter jul, og vi har ikke hørt noget endnu. På DTL området er vi dog så heldige at vi også har vognmænd der faktisk overholder overenskomsten og sågar også betaler mere end overenskomsten til nogle af sine chauffører. Ligeledes sender han sine chauffører på uddannelse og mange af dem har i år fået svendebrev. Et stort tillykke til dem. Samme vognmand henvendte sig også til os for at få en vinteraftale, men overenskomsten giver ikke en sådan mulighed. Jeg havde ganske vist strikket en god aftale sammen, men den var nu nok lige lovlig god. Da vognmanden samtidigt skulle pille pladerne af en del af sine biler, ja så var det jo vanskeligt at nægte ham retten til at afskedige sine chauffører. Men da han også var ked af at miste nogle af sine chauffører, ja så fik vi lavet en aftale, at de i den tid de er opsagte ikke mister nogen af deres rettigheder. Her kan vi jo nok nævne den der umiddelbart ville gøre mest ondt, nemlig det at miste retten til fx 3 portioner a 5.000,- kr. i fratrædelsesgodtgørelse bare grundet man ikke har været i uafbrudt beskæftigelse, ja den ret har vi bevaret. En chauffør henvendte sig til os og oplyste at Ole Larsen A/S havde vundet entreprisen mht kørsel for COOP ude i Skalborg. Man havde observeret at der blev anvendt en underleverandør ved navn Asaa Vognmandsforretning, og man havde via visse snakke med pågældende chauffør fået den opfattelse at der var noget muggent ved aflønningen. Pågældende der henvendte sig til mig var ret fast i kødet, og da der ligesom ikke var nemt at komme i dialog med den pågældende der arbejdede for Asaa Vognmandsforretning, jamen så valgte jeg at bruge en dag lige op til jul, til at køre ud til Coop for at få en snak med Palle.

5 Efter at have sat Palle ind i situationen foretog Palle en enkelt opringning, og vedkommende lovede at ringe tilbage. Vi fik en snak og en kop kaffe, og jeg var næsten ikke nået hjem før end Palle ringede tilbage. Af en eller anden årsag havde ham Palle talte med fået den opfattelse, at Palle skulle have antydet, at det var svært at få julevarerne kørt ud, og der var vist nok også noget med at Coop vist nok var omfattet af nogle regler med at man ikke måtte anvende underleverandører der ikke overholdt overenskomsten. Palle kunne nu ikke forstå hvordan direktøren havde fået den opfattelse, at der kunne opstå leverancesvigt, men han måtte da medgive direktøren at man skulle gøre sit yderste for at en sådan situation skulle opstå, sådan lige op til jul, så af en eller anden årsag så meddelte direktøren, at han da lige ville sikre sig at Ole Larsen A/S leverede varerne til tid. Det bekræftede Ole Larsen A/S, og mente også at kunne huske at, der nu var et eller andet pjat i overenskomsten om at man ikke måtte anvende underleverandører der ikke betalte det de skulle i løn. Så de var da svært enige de her par direktører og Asaa Vognmandsforretning forlod området. Jeg havde så gjort mig den ulejlighed at skrive til Asaa Vognmandsforretning både i Asaa og Aalborg og anmodet om en overenskomst, og så kan I godt nok tro telefonen ringede, og jeg var da glad for at jeg kunne havde rykket de par timer ud af min ferie sammen med Palle, for det var Torben der tog den Ja så var resten af den ferie ødelagt Pågældende vognmand kunne oplyse at han havde meldt sig ind i DTL den 1. oktober 2013, og det blev senere bekræftet af DTL. Uha for en kattepine. Jeg syntes jeg havde check ét over alt inden jeg sendte brevet om OK op til Jul, så jeg kunne jo godt se hvor lorten var på vej hen. Men igen viste det sig at der var check ét, og Torben kom med en bekræftelse på, at der af meddelelsen fra DTL til Forbundet den 15. november 2013 ikke fremgik at Asaa Vognmandsforretning var medlem. Dette foreholdte vil for DTL, og beklagede meget, der havde været lidt sygdom på deres kontor, så det var ikke lige blevet meddelt at han havde optaget et nyt medlem den 1. oktober 2013, så han måtte medgive vi hav-

6 de handlet i god tro. Der er nu indgået aftale og der er rejst krav om efterbetaling for pågældende chauffør fra den 1. oktober 2013, og efter sigende så er Asaa Vognmandsforretning startet som underleverandør hos Ole Larsen A/S. At den her lille historie så medfører at man nu forskellige steder i landet plukker de underleverandører Ole Larsen A/S ud, så der kan indgås overenskomster. Ja det viser jo bare at et godt sammenhold stadig giver de bedste resultater. Et stort tak skal der også lyde til Palle, der er Landsklubformand ved Coop og TR ved Coop i Skalborg. Det var godt gået Palle. Renovationsområdet er kommet under et kæmpe pres her i de sidste år, og det blev helt galt i 2013. Licitationer blev vundet med at medarbejderne skal gå kr. 8,15 ned i løn de første 9 måneder, grundet ancienniteten som ny ansat. Licitationerne er ikke virksomhedsoverdragelse mere. Der bliver strammet op på ruterne indført 4 dages uge. Firmaerne, særligt et, har svært ved at få reguleret tingene i henhold til overenskomsten. Der kan nævnes tømningsnorm og pris på containere. Det øvrige godsområde har der også været sager, men ikke af større karakter og ikke de store summer. Men også her er branchen presset. På Fragtmandscentralen er det efter flere års forgæves forsøg på at få valgt TR og oprettelse af en faglig klub, dette lykkedes til fulde først på sommeren 2013. Dennis blev valgt som TR med Jeanette som næstformand. De har sammen med AMRér lavet et flot stykke fagligt arbejde med indgåelse af lokalaftaler, organisering af gule kollegaer, deltaget i TR uddannelser og været et fantastisk bindeled mellem virksomheden og 3F Transportgruppen. Der skal lyde en stor tak her fra. Dansk Autohjælp Kristelig Arbejdsgiverforretning -Underbetaling En del af Jer husker sikkert at vi på sidste beretning omtalte Dansk Autohjælp og en efterbetalingssag af et pænt stort beløb. Kristelig Arbejdsgiverforretning førte sagen for vognmanden og retten dømte ham til at efterbetale 247.000,- kr. til en enkelt chauffør. Kristelig Arbejds-

7 giverforretning har anket afgørelsen til Vestre Landsret, dog på en lidt besynderlig vis, idet man ikke er tilfreds med at give 25.000,- kr. i erstatning for manglende ansættelsesaftale, her vil man kun betale 10.000,- kr., og de vil ikke anerkende vor udregning på overtid. De mener at overtid går ind under den mulighed de har i deres forretningsaftale med arbejdsgiverne om at aftale bruttoløn hvorfor de vil have et nedslag på ca. 75.000,- kr. Det ret specielle i denne sag er, at Kristelig Arbejdsgiverforretning er af den opfattelse at man i 2012 godt kan indgå en aftale med tilbagevirkende kraft til 2010, der netop giver dem denne mulighed. Jeg skal erkende at jeg ikke ved af hvilket kapitel i lov om ansættelsesaftaler en sådan mulighed fremgår, og jeg ved ikke om det er profeten Johannes der været inde over, men det vil da være noget af en åbenbaring hvis det kan lade sig gøre. Hvornår sagen kommer for ved jeg ikke, blot kan jeg nævne at den ind til nu har kostet os 60.000,- kr. i advokatregning. Som et kuriosum skal jeg så lige nævne, at den her opfattelse har medført at Kristelig Arbejdsgiverforretning har appelleret en del af afgørelsen. Senest er der sket det, at Kristelig Arbejdsgiverforretning heller ikke er i stand til at foranledige at deres medlemmer betaler til tiden, og vor advokat har rykket. Dette medførte at der pludselig uden anden forklaring, ja de faldt vel ned fra himlen stod 80.000,- kr. mere på vort medlems konto. Inden for rutebilområdet har vi haft en særdeles kedelig sag, som vi desværre tabte i Byretten. Vi vurderede at der var tale om en sag af principiel betydning, hvorfor den blev appelleret til Landsretten, hvor vi desværre også tabte. Af NT s udbudsbetingelser fremgår der at ansættelsesforholdet er reguleret mellem lønmodtager og arbejdsgiver, dog forholder det sig desværre således, at hvis der indkommer klager over en chauffør, så kan NT pålægge entreprenøren af afskedige. Hvorvidt vi forsat skal acceptere denne formulering, ja det skal vi have op til debat, og som minimum må vi

8 forlange at parterne bliver hørt umiddelbart i forlængelse af den konkret episode, vi kan ikke være med til at man samler til huse, og så pludselig står med et antal klager af gammel dato. Det er ikke rimeligt for chaufførerne. Vi kan nok ikke løse den her, men så vi gå andre veje. Aalborg Lufthavn Som omtalt på generalforsamlingen 2013 var det psykiske arbejdsmiljø ikke eksisterende i Security afdelingen og mange måtte gå ned med stress. I foråret var der to der meget modig stod frem i fagbladet og fortalte hudløst ærlig om deres oplevelser i Security afdelingen. De fik opbakning af 8-10 tidligger kollegaer. Dette afstedkom jo selvfølgelig stor opstandelse fra ledelsen over at komme på forsiden af fagbladet. Og det at komme på forsiden af fagbladet med negativ omtale bekymrede dem mere end at arbejdsmiljøet var og er under al kritik. Dette fortæller alt om, at ledelsen ikke er deres opgaver voksen og derfor benytter en ledelsesstil der skaber frygt og intriger. Ole ville gerne kunne sige, at der er ryddet op, men sandheden er at det ikke er et spørgsmål om der er flere der går ned med stress, nej det er hvornår. Vi vil gerne sige en stor tak til TR for hendes indsats og hendes fortsatte kamp mod den diktatoriske og truende ledelses stil. Havnearbejderne. De to havnearbejder klubber er startet på overenskomstforhandlingerne. Kravene fra arbejdsgiverne kom som et kæmpe chok for folkene i Grønlandshavnen, Aalborg Stevedore Company og os. Der er tale om massive forringelser som vil betyde markant lønnedgang og forringelser af de goder man har kæmpet sig til igennem årerne. Ledelsen gjorde det helt klart hvis der skulle indgås et forlig så skulle der være en netto gevinst til firmaerne!!!!!!!!!! Ledelsen har gjort det klart at DI bakker op om deres ønsker så nu ved vi alle hvad vi kan forvente af krav på de centrale overenskomster. DI har ligefrem nedsat en afdeling til at vejlede deres medlemsvirksomheder i, hvordan man slipper ud af lokalaftaler. Vi troede at DI var en overenskomst-samarbejdspartner og respekterede indgåede aftaler men

9 nej de vil hellere leve op til EU's krav om forringelser af overenskomsterne og fagforeningernes indflydelse på overenskomsternes indhold, beskrevet i Supersix direktivet. Endnu et bevis på at det er vores medlemmer der skal betale for krisen som er skabt af finansverden. Heldigvis skal der stadig to parter til at indgå en aftale, så deres fantastiske tilbud må vi nok desværre sige nej til Vi har også haft en del sager fra vore 2 store bybusselskaber, og ikke alle sager har været lige nemme, ligesom en del af dem har taget meget lang tid. En sag i City Trafik, ja oprindeligt var der 7 sager og 3 konfliktmæglingsmøder, finder nu endelig efter 2½ år sin afslutning, og der er fuld medhold i de af os rejste punkter. Nu udestår der blot en udregning af kravet, så der kan blive efterbetalt. Jeg glæder mig oprigtigt til den dag hvor Lars har afsluttet udregningen af tusindvis af overtidssedler der er afleveret af kollegaerne, og tak til Lars for din store indsats. Vi har ligeledes været så heldige at vi har fået et rotationsprojekt sat i gang ved City Trafik. Et projekt der faktisk gik en og sikrede 16 ledige et job, og ud af de 16 stod halvdelen til at falde ud af dagpengesystemet. 16 af de fastansatte får svendebrev og andre 16 får uddannelsesbevis efter afstigningsmodellen, også her et godt og forbilledligt TR arbejde. Facebook Min far sagde altid da han levede at klatgæld og husfisse det var noget man skulle holde sig fra. For mig at se er vi nødt til at udbrede det her til også at gælde Facebook, og hvorfor så det. Jo beskyldninger om sex i cyberspace er endnu værre en beskyldninger om husfisse, og en ting er i hvert fald helt sikker, budskabet deles af langt flere, og det bl. a via Facebook. Så kære kollega, du skal ikke være ven med din chef, dine daglige ledere, eller for den sags skyld andre personer der har ledelsesmæssige funktioner over for dig, og så via Facebook beskylde dem for hverken det ene eller det andet. De afskedigelsessager der er kørt er tabt. Så kære kollega, hold din kæft på nettet. Lad være med at kommentere

10 forhold på din arbejdsplads, for lige pludselig lander resultatet af en våd julefrokost, som en fagretslig sag, og det bliver op ad bakke. Taxa området Også på Taxa området har vi i år set flere sager hvor der ikke er aflønnet med garantiløn, og som hovedregel opstår sagerne først når chaufføren er opsagt, og også her skal der lyde en appel. Gå til din tillidsmand og/eller os allerede den første gang du ikke får garantibetalingen udbetalt, for modsat en del andre taxaoverenskomster, så er det nemlig vognmanden der jf. overenskomsten skal udbetale, og ikke som i andre, chaufføren der skal kræve at få dem udbetalt. Dette bare for at beskrive et enkelt punkt i en overenskomst, hvor vi er forud. Vi har også, som noget nær den eneste, også en uddannelseskonto i taxaoverenskomsten, og alene i den indeværende periode har arbejdsgiverne indbetalt næsten ½ mio. kr. Nu mangler vi bare chauffører der vil uddannes. Enkelte vognmænd har glemt at betale til fonden, men denne forglemmelse får vi nu nok også has på. Vi arbejder ufortrødent videre med at få opbygget en uddannelsesaftale, og også her skal der lyde en stor tak til Kim og Uffe. Arbejdsmarkedspension Der er desværre alt for mange arbejdsgivere der ikke indbetaler til arbejdsmarkedspension, og jeg skal endnu engang indtrængende anmode alle vore medlemmer om at logge ind på PensionDanmark. Har man ikke selv adgang til en PC, jamen så kan man henvende sig på stort det ethvert bibliotek, og logge ind via sit Nem Id. Det kan stort set ikke være nemmere. Vi taler i dag om rigtig mange penge, ja I ved jo selv at en årsløn på 250.000,- kr. jo skal medføre at der er indbetalt 30.000,- kr. til PensionDanmark. Det sgu da tåbeligt at stå uden de penge den dag man bliver så gammel at man skal på pension. Problemstillinger i forbindelse med offentlige udbud.

11 Meget af den offentlige persontransport udbydes af de Regionale Trafikselskaber, og der er i dag forskellighed i de krav der stilles i relation til løn- og arbejdsforhold, arbejdsmiljø, sociale klausuler og uddannelse (hvis der overhovedet stilles krav). Der udføres stort set ingen kontrol om hvorvidt de forskellige entreprenører rent faktisk overholder betingelserne, uanset hvor dårlige de må være. Persontransport (OST). Fx ved jeg at Nordjyllands Trafikselskab i perioden fra 2010 (13. udbud) og frem til dato har den opfattelse at det ikke påhviler dem at kontrollere hvorvidt der aflønnes efter gældende kollektive overenskomster for området. Denne kontrol mener man ligger hos Trafikstyrelsen. Transportgruppen 3F Aalborg rejser i 2010 krav om at der skal aflønnes efter gældende kollektive overenskomster for området, og i forbindelse hermed er 3F, DI og DE enige om at kørslen skal udføres på timeløn. Rigtig mange af entreprenørerne (vognmændene) forsætter med at aflønne på provision og gør det for den sags skyld den dag i dag, lige ind til medlemmet står inde hos os med en pose lønsedler i hånden, og først ved afskedigelsen er blevet opmærksom på, at han eller hun har fået for lidt i løn. Skraldemænd. Rebild Kommune kunne have valgt at sikre at deres skraldemænd blev holdt økonomisk skadefri ved at skrive en klausul ind i udbudsbetingelserne, men den måde fravalgte man. En konsekvens af denne fremgangsmåde var jo at alle gik voldsomt ned i løn de første 9 måneder, ligesom man mistede en lang række overenskomstmæssige rettigheder igennem længere tid. Falck En del af Jer har jo nok hørt at der har været en del problemer inden for Falckområdet. Personligt er jeg og mine kollegaer glade for den opbakning vi har fået blandt redderne, og uden den havde det godt nok været surt. Der har været stor tilfredshed med os, men til gengæld stor

12 utilfredshed med en forhandlingssekretær og der har været afholdt en del møder for at få rettet op på det forhold. Reddernes FTR Hans Jørgen Jensen har været os en stor hjælp i forbindelse med det her arbejde. Der er nu bl. a ved hans hjælp gydet olie på vandene og jeg har tillids til at vi i fælleskab kommer godt i mål. En stor tak til Hans Jørgen, LC, Kim, Søren R. og Søren M., alle tillidsrepræsentanter på Falck stationerne i vort organisationsområde, uden jeres hjælp havde det set skidt ud. Jeg synes også lige at det skal nævnes at Hans Jørgens indsats for sammenholdet ikke var gået 3F Aalborgs øvrige tillidsvalgte næse forbi, idet de senere indstillede ham til titlen som årets tillidsrepræsentant i 3F Aalborg. Sygetransport Fx har vi for ganske nylig set at Region Midt udbyder liggende sygetransport og at kravet til uddannelse ligger på kun 12 timer. Man går også ind og ændrer noget af den liggende sygetransport til noget som behageligt siddende, hvilende, komfortstole og hvad ved jeg. Dette er direkte ødelæggende og efter min opfattelse i strid med de skåltaler samtlige politikere fører omkring det nødvendige i at alle danskere lader sig opkvalificere. Her ligger man helt bevidst en opgave ud hvor man satser på de dårligst uddannede og derved de billigste. Der hvor det så ydermere er ødelæggende, det er i relation til de aftaler omkring uddannelse og opkvalificeringer der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, hvorfor fanden skal lønmodtagerne bruge en eneste lønkrone ved fremtidige overenskomstfornyelser, hvis man politisk alligevel fravælger dem der lader sig uddanne, fordi de bliver dyrere. (Jeg går ud fra at det er kvalifikationerne der er en medvirkende årsag til at en advokat får 1.500,- kr. i timen, og at en chauffør kun får 150,- kr. i timen). Udbudsbetingelser

13 For mig at se skal sociale klausuler, arbejdsklausuler, uddannelsesklausuler og lærlinge- og elevklausuler være et krav i udbudsbetingelserne og naturligvis skal virksomheders sociale ansvar belønnes. Besparelserne ved at en virksomhed udviser et socialt ansvar ligger jo alle andre steder og har gennemslagskraft på såvel det rent menneskelige som på besparelser i det øvrige offentlige system, og så kan en krone givet ud til en ordentlig virksomhed jo godt resultere i at man sparer halvanden et andet sted. Jeg ved godt at der af en del offentlige udbud fremgår at man skal overholde ILO-konventionen nr. 94, men det er ikke tilstrækkeligt, der skal tilføjes yderligere: Med henvisning til bestemmelserne i ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter ønsker Region Nordjylland at sikre, at totalentreprenøren og eventuelle underentreprenører tilsikrer arbejdere løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til en gældende landsdækkende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres og i forbindelse hermed også at der er dækning for de jf. overenskomsten lokalt aftalte løn- og arbejdsvilkår, samt transportlovgivning for de konkrete områder Der skal som reference anvendes en landsdækkende kollektiv overenskomst, der er repræsentativ for, hvad der i øvrigt gælder i Danmark i den pågældende sektor. Sociale klausuler skal indeholde et regelsæt, hvor alle der udfører arbejde for staten/kommunen/regionen er ansvarlig og tager del i det rummelige arbejdsmarked. Her under ansættelse af ledige, langtidsledige, fleksjobbere og arbejdsprøvning. Der skal gives plads til personer, som har et vedvarende helbredsproblem eller handicap.

14 Lærlinge- og elevklausuler skal være indeholdt i udbudsbetingelserne og skal indeholde krav om ansættelse af lærlinge samt oprettelse af praktikpladser og elevpladser. Stat/kommune/region skal på kontrolbesøg på arbejdspladserne og skal kunne forlange dokumentation ved mistanke om snyd. I tilfælde af snyd skal stat/kommune/region enten inddrage politi, skat, arbejdstilsynet, den faglige organisation eller ophæve virksomhedens kontrakt. Taxaudbud Sidst på året var jeg nødt til at rette henvendelse til Region Nordjylland grundet et udbud der var på vej for den kørsel der er mellem sygehusene i Aalborg, de forskellige afdelinger ude i byen og Sygehusapoteket. Regionen havde sendt en beskrivelse af opgaven ud til høring, og jeg må godt nok sige, at den gjorde mig noget gal, og jeg kontaktede en bestem person på Regionen og oplyste følgende: Taxakørsel for Region Nordjylland skal snart i udbud, og bare for at give øvrige opstillede og det fremtidige Regionsråd, et indblik i hvad jeg mener der skal være indeholdt i udbudsbetingelserne, så hermed mit bud. Opgaven løses i dag af Aalborg Taxa, og består primært i personalekørsel, journal og kørsel med prøver mellem Aalborgs Universitetshospitaler, henholdsvis afsnit Syd, Nord og Dronninglund, samt Regionshuset, Sygehusapoteket og øvrige matrikler i Aalborg og omegn. Kravet til chaufførerne må som minimum være, at man skal kunne læse, tale og forstå dansk, ligesom han/hun skal have en ren straffeattest. Chaufføren skal være uniformeret og bære et gyldigt legitimationsbevis. Chaufførerne skal have bestået godkendt udvidet førstehjælpskursus samt aftale om vedligeholdelse efter gældende regler - Kursus i befordring af bevægelseshæmmede. Glatførekursus. - Kursus i energirigtig kørsel - Kursus i konflikthåndtering. - Kursus i betjening af forskellige kulturer (kulturforståelse). Allerede for nuværende er der ansat mange

15 nationaliteter på Aalborg Universitetshospital. Kursus i Sundhed, Hygiejne og Arbejdsmiljø. Vi har verdens bedste uddannelsessystem for voksne, og vi har måske Danmarks bedste AMU Center liggende i Aalborg, til at varetage disse uddannelser. Endvidere har vi ved overenskomstforhandlingerne siden år 2000 puttet millioner af lønmodtagerkroner i centrale uddannelsesfonde, med et formål for øje, at opkvalificere og uddanne voksne danske lønmodtagere. Den lønudgift der ikke dækkes med refusion af kursusgodtgørelse og op til normal løn, ja den får organiserede og ordentlige vognmænd dækket ind af disse fonde. Ligeledes skal der stilles krav om sociale klausuler, kædeansvar og arbejdsklausuler, og så skal der selvfølgelig arbejdes og aflønnes efter danske kollektive landsdækkende overenskomster. Busudbud Desværre forholder det sig således at man havde valgt at gennemgå udbudsbetingelserne for det seneste udbud af ruter i regi af Chaufførkontaktudvalget, og jeg kom først ind i det i forbindelse med den høring vognmændene fik forinden udbuddet. På dette møde fremkom jeg med en del synspunkter, men løbet var jo stort set kørt, og NT kunne jo med en vis rigtighed sige, at chaufførerne jo var blevet hørt. Det kan vi gøre bedre næste gang kære kollegaer. Kan for øvrigt også nævne at de besparelser der kommer som følge af det her udbud er vedtaget af det afgående regionsråd. Ambulanceudbud Ambulancekørsel skal i udbud i Region Nordjylland i 2014, og her har jeg naturligvis rettet henvendelse til Regionsrådet, idet det forholder sig således at det afgående Regionsråd havde besluttet at det her udbud skulle behandles af det nye Regionsråd.

16 Jeg fremsendte adskillige siders redegørelse for mine synspunkter i den her sag og slutteligt endte det med krav om at følgende som minimum skal indskrives i udbudsbetingelserne: 1. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse. Dog stillede jeg et ændringsforslag således at de personer der umiddelbart og/eller inden for 3 måneder blev ansat ved en ny entreprenør, de medtog deres individuelle rettigheder. 2. Der skulle være krav til entreprenøren om optag af 7 % elever (svarer til ca. 20 elever pr. år). 3. Sociale klausuler, lig dem jeg tidligere har nævnt. Ligeledes meddelte jeg, at det, indskrive de her krav i udbudsbetingelserne var en ren politisk afgørelse og intet andet. Jeg skal hilse og sige, at de her krav fik embedsmandsværket i gang, og jeg fik mange siders beskrivelse af det umulige i at fastholde dem. Det endte med en afstemning i Regionsrådet og jeg vandt ikke. Fsv gælder det der betegnes som A, B og C kørsel, hvorimod kravene i forbindelse med D kørsel udvides i forhold til de regler det afgåede regionsråd havde udarbejdet, så lidt medhold fik jeg da. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gentagne gange de seneste år mindet os om, at hvis vi ikke tager os sammen, vil vi inden for en 5-10 år stå med mange tusinde ufaglærte, der får meget svært ved at finde nyt job samtidig med at arbejdsgiverne det gælder både de offentlige og de private får svært ved at finde nye medarbejdere med de rette kvalifikationer. Det lyder abstrakt og langt ude i fremtiden. Men det kan desværre hurtigt gå hen og blive konkret og meget alvorlig virkelighed for os her i afdelingen. For hvad er det i virkeligheden, AE-rådet siger?

17 De siger, at en del af vore medlemmer risikerer langtidsledighed, og måske at ryge ud af dagpengesystemet, eller at måtte nøjes med et dårligere betalt job. AMU arbejdsmarkedsuddannelserne har i mere end 50 år været specialarbejdernes særlige uddannelsesprogram. Via korte og målrettede kurser har medlemmerne skridt for skridt kunnet dygtiggøre sig. Både i forhold til det nuværende job, og i forhold til at få et nyt. Desværre har AMU-programmet det ikke særlig godt. Økonomien strammer til, færre og færre tilmelder sig. Heldigvis er det dog fortsat sådan, at vi på transportområdet kan få vores lovpligtige efteruddannelser via AMU. Vi skal fortsat passe rigtig godt på denne del af vores uddannelsessystem. Vi skal være aktive i de lokale uddannelsesudvalg og det er vi. Her er vi med til at sikre, at de rigtige kurser bliver udbudt til vore medlemmer, og at undervisningen har en høj kvalitet. De allerfleste af deltagerne på AMU-kurserne har ret til VEUgodtgørelse. Desværre blev satsen for nogle år siden sat ned til 80 % af dagpengene. Her har vi heldigvis vore kompetencefonde, som kan bidrage med det som vi kalder for poseopfyld. Det indebærer, at når et medlem benytter sig af retten til 2-ugers selvvalgt uddannelse pr. år, så oplever en han eller hun kun en lille lønnedgang cirka 15 %. I visse tilfælde, fx ordblindekurser, er støtten fra kompetencefonden så høj, at man opretholder sin sædvanlige løn, også når uddannelsen foregår i arbejdstiden. Her er der tale om et gode, som 3F har forhandlet hjem til medlemmerne via overenskomsterne. Det skal vi benytte os af. Siden 2007 har vore forhandlere i 3F s transportgruppes forhandlingsudvalg, via overenskomsterne, skaffet medlemmerne flere og flere rettigheder til efteruddannelse. Det gælder retten til at få fri til at efteruddanne sig. Det gælder retten til selv at bestemme, hvad man vil deltage i. Og det gælder retten til at få støtte fra vores såkaldte kompetencefond. Lad mig kort nævne, at et medlem efter ni måneders ansættelse i virksomheden har ret til frihed to uger om året til en selvvalgt uddannelse i AMU. Bruger man ikke denne ret i det ene år, kan den overføres til det følgende år. Dog kan man maksimalt samle 6 uger sammen. Rigtig

18 mange af vores medlemmer har i dag 6 uger på deres uddannelseskonto. Jeg kan kun opfordre til, at man får den brugt, ellers samler man ikke yderligere uger sammen, og det er jo rigtig ærgerligt. Overenskomsten sikrer også, at man stort set beholder sin sædvanlige løn, når man deltager i selvvalgt uddannelse. Hvis man er rigtig dårlig til dansk eller regning evt. ordblind eller talblind så har man ret til at få fri til at deltage i læse eller regneundervisning, og her beholder man sin sædvanlige løn mens man er på kursus. Takket være tilskud fra vores kompetencefond. OK forhandlinger 2014 Vi havde indkaldt til møde den 15. juni 2013 og udtog følgende temaer i prioriteret rækkefølge: Temaer til overenskomstforhandlingerne inden for transportområdet 2014. 1. Løn Grundlønnen stiger med mere end reallønsudviklingen. 2. Brancheanciennitet Har du en gang erhvervet anciennitet så medtages denne inden for ethvert chaufførskift/lagerskift af job. 3. Social dumping (løndumping), herunder sociale klausuler skal udbygges. 4. Pension fordelingen af % satsen ændres gradvis således arbejdsgiveren betaler den fulde % sats. 5. Særlige goder for 3F medlemmer Tillidsvalgte kan alene vælges af medlemmer af og blandt 3F er. Arbejdsgiveren betaler et beløb pr. præsteret arbejdstime til 3F, til vedligeholdelse af overenskomsten.

19 6. Selvvalgt uddannelse - Fuld løn under selvvalgt uddannelse. 7. Særlig opsparing - nuværende særlig opsparing hæves fra 1 % til 2,5 % i perioden 8. Fuld løn under sygdom længere periode og specifikt længere perioder ved tilskadekomst. Arbejdsgiveren kan ikke afskedige sig ud af en allerede påbegyndt forpligtelse. 9. Faglært tillæg Beløbet hæves i perioden med 1,00 kr. første år, og efterfølgende med 0,50 kr. pr. år. 10. Normal arbejdstid 37 timer pr. uge placeret på ugens 5 første dage (mandag fredag). Maksimal daglig normal arbejdstid på 8 timer. 11. Tillidsvalgtes regler Længere varsler ved opsigelse. Løn for tillidsarbejde svarende til normal løn for 5 10 dage pr. år. Frihed til bestyrelsesarbejde for 3F. 12. Afspadseringsregler ændres, herunder en forøgelse af arbejdsgiverens varslingsforpligtelser. 13. Feriefridage skal afholdes og kan ikke bringes til udbetaling til den enkelte. 14. Barns 2. sygedag Kan evt. betales via en central fond således alle arbejdsgivere får en udgift i forbindelse hermed. Dette kan ikke belaste arbejdsgivernes lønudgift med mange kr. 15. Seniorpolitik Betales af arbejdsgiveren og ikke via modregning i den enkeltes pensionsindbetalinger.

20 16. Forskudt tid/holddrift Aflønning, men specielt arbejdsforhold forbedres væsentlig i perioden 17. Lærlinge lønstigninger skal i kr./øre følge den voksne. Hvordan det kommer til at gå, ja????? Afslutningsvis skal der lyde en tak til mine 3 i store dele af året 2 - kollegaer i Transportgruppen. Tak for et godt samarbejde tak for Jeres indsats. Tak til kollegaerne fra de øvrige grupper, tak til formandskabet, kasserer og bogholderi, vort arbejdsskadesekretariat, og tak til kollegaerne i A- kassen. Tak til vore portnere og vore piger i serviceafdelingen. Tak til vor efterløns- og pensionistklub, for henholdsvis chauffører og lager. Og sidst men ikke mindst tak til bestyrelsen i gruppen, tak til vore tillidsvalgte, uden jer som vore repræsentanter ude på arbejdspladsen, var vi ilde stedt. Tak til Jer der mødte op her i dag og til de der er mødt op til vore forskellige arrangementer i 2013. Tak til de af jer der udviste mig den tillid at sætte kryds ved min person den 19. november 2013. Med disse ord vil jeg overlade bestyrelsen beretning til Jeres kommentarer og forhåbentlige godkendelse. Bestyrelsen Arne Nielsen