Navn: Malene Sten Holmboe Studienummer: 20131877 Gruppenummer: 14grsx813 11. April 2014 Master i sexologi, 2. semester, modul 5 Vejleder: Birgitte Schantz Laursen Opgavens omfang: 23.999 anslag Stigmatisering af homoseksuelle i det danske samfund Master i Sexologi, Aalborg universitet.
Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 2 2. Problemformulering... 3 3. Metode... 3 3.1 Litteratursøgning... 4 3.2 Sammendrag af fund ved litteratursøgning... 4 3.3 Stigmatisering... 6 4. Analyse og diskussion... 8 5. Konklusion... 10 6. Perspektivering... 10 7. Litteraturliste... 12 8. Bilag... 14 1
1. Problembaggrund I Danmark har homoseksuelle flere rettigheder end i mange andre lande. Der er således gennem de sidste årtier sket en udvikling i Danmark, som burde gøre det nemmere og mere ukompliceret at leve som homoseksuel i det danske samfund. Siden 1981 er homoseksualitet blevet slettet som psykisk sygdom i Sundhedsstyrelsens fortegnelser, lov om registreret partnerskab er blevet vedtaget, lesbiske har fået adgang til kunstig insemination, homoseksuelle har fået ret til at ansøge om adoption og senest er lov om samkønnet ægteskab blevet vedtaget i 2012 (Sørensen u.å.). Homoseksualitet er således på mange måder blevet et billede på det danske frisind og alligevel er det tilsyneladende ikke så nemt at være homoseksuel i Danmark. Nye danske forskningsresultater viser således, at både mænd og kvinder, som lever i registreret partnerskab (herefter refereret til som homoseksuelle), har signifikant forhøjet selvmordsrate i forhold til personer, som er gift med det modsatte køn. Selvmordsraten i Danmark er således henholdsvis 6 og 4 gange større for kvinder og mænd i registreret partnerskab end for heteroseksuelle gifte mænd og kvinder (Frisch, Simonsen 2013). Vi har kendskab til ovenstående problematik fra nye kvantitative data, men de underliggende mekanismer og de homoseksuelles egne oplevelser og erfaringer med selvmordstanker, selvmordsforsøg og mulige årsager hertil, er ikke belyst i studiet. Men at det kan være svært at være homoseksuel i Danmark, belyses her ved fortællinger fra 2 homoseksuelle mænd: Claus er 17 år og kommer fra Nordvestjylland. Han har hele sit liv været en outsider og har følt sig udenfor. Det blev ikke nemmere, da han blev ældre og fandt ud af, at han var interesseret i drenge, idet han fandt tanken om at være bøsse afskyelig. Men følelserne ændrede sig ikke, og en dag måtte han indse, at han faktisk var bøsse. Han fik ro i sindet i forhold til sin seksualitet, men fik det ikke bedre med sig selv, da han nu med sikkerhed vidste, at han var anderledes. Han blev deprimeret og isolerede sig meget. Han græd tit, følte sig ensom og forladt og overvejede selvmord. Senere, da han fortalte nogle kammerater samt sine forældre, at han var bøsse, fik han det bedre. Men han følte sig stadig ensom, da han manglede et netværk af ligesindede i omegnen. Han ønskede desuden ikke at være åben omkring sin homoseksualitet i sin hjemegn, da flere venner i hans klasse var meget homofobiske (Gaynord 2001). Marinus er 52 år og landmand i en lille landsby i Jylland. Marinus blev afsløret som bøsse efter at være blevet skilt fra sin kone. Det gav voldsomme reaktioner i lokalområdet, hvor naboerne holdt op med at hilse, og hvor deres børn pludselig ikke måtte lege sammen længere. Hans ansatte forlod ham med kommentarer om, at de ikke skulle arbejde for sådan en bøssekarl, og at alle bøsser skulle 2
dø. Samtidig var det også en personlig kamp for Marius, som inderst inde ønskede at være heteroseksuel. Marius oplevede, at dele af familien godt kunne acceptere, at han sprang ud som bøsse, mens andre havde meget svært ved det. I dag har Marius accepteret sig selv som værende bøsse, men han synes, der har været meget skidt forbundet med at springe ud som bøsse, og at det har været nogle hårde år (Frank, Grooss 2003). Fortællingerne er fra 2001 og 2003 og er således ikke af nyere dato. Dette kan have betydning, idet samfundet i dag måske er mere tolerant overfor homoseksuelle. Men fortællingerne siger alligevel noget om de følelser og problematikker, man som homoseksuel kan opleve, både i den proces det er at nå frem til erkendelse og accept af selv at være homoseksuel og efterfølgende at skulle springe ud overfor omverdenen. Men hvad det er i samfundet, der gør det så svært at være homoseksuel, og hvorfor det er sådan, er svært at gennemskue. Med en formodning om at stigmatisering i samfundet kan være en medvirkende årsag hertil, ønsker jeg i denne opgave at se nærmere på homoseksuelle og stigmatisering. 2. Problemformulering Hvad er stigmatisering og hvilken påvirkning kan stigmatisering have på homoseksuelle i det danske samfund? 3. Metode Dette er et litteraturstudie, hvor empirien består af de 2 fortællinger fra det indledende afsnit samt yderligere relevante kilder omkring homoseksualitet og stigmatisering. For at afdække, hvad der eksisterer af undersøgelser og litteratur om emnet, indledes der med en systematisk litteratursøgning. Selvom problemformuleringen ønskes besvaret ud fra danske forhold, vil litteratursøgningen tage afsæt i såvel det nationale som det internationale felt for at få en indsigt i, hvor udbredt problematikken generelt er. Som teoretisk ramme præsenteres teori om stigmatisering ud fra Erving Goffmans bog Stigma. Om afvigerens sociale identitet (Goffman 2010). Bogen udkom første gang i 1963 og ses i dag som en klassiker indenfor sociologien. Denne bog er valgt, idet Goffman belyser både, hvordan stigmatisering opstår, hvordan stigmatiserede mennesker håndterer sig selv i sociale sammenhæng samt hvorledes disse håndteringer påvirker den stigmatiseredes oplevelse af sig selv. 3
Efterfølgende analyseres og diskuteres de 2 fortællinger fra indledningen samt yderligere indhentet empiri med Goffmans teori om stigmatisering. Opgaven afsluttes med konklusion og perspektivering. 3.1 Litteratursøgning For at afdække eksisterende viden omkring homoseksuelle og stigmatisering er der i litteratursøgningen søgt bredt i emneord under stigmatisering for også at medtage litteratur, som behandler mulige konsekvenser heraf uden nødvendigvis at anvende ordet stigmatisering. For at afsøge såvel det nationale som det internationale felt er der lavet en systematisk bloksøgning i Bibliotek.dk, Pubmed samt PsycInfo (bilag nr. 1) kombineret med en usystematisk kædesøgning ud fra referencer og citationer. Som supplement er der foretaget en usystematisk søgning med flere af de samme emneord på såvel Google som Google Scholar for at afdække eventuelt yderligere relevant litteratur. Søgningen i Pubmed gav 240 hits. Ved gennemgang af overskrifter og abstracts blev 6 studier udvalgt til gennemlæsning i forhold til deres relevans for opgaven. Heraf blev 2 udvalgt til videre brug. Søgningen i PsycInfo gav 609 hits. Der var en del gengangere fra søgningen i Pubmed, så efter gennemgang af overskrifter og abstracts blev kun et enkelt yderligere studie udvalgt til brug i opgave. Søgningen i Bibliotek.dk gav 481 hits, som med filtrene nonfiktion og voksenmateriale blev indskrænket til 168 hits. Efter gennemgang af overskrifter samt abstracts blev 5 udvalgt til nærmere gennemlæsning. Heraf blev 3 udvalgt til brug i opgaven. Den usystematiske søgning bidrog med yderligere 3 kilder til videre brug. Det samlede resultat er en række kilder, der hver på deres måde belyser problematikker omkring homoseksuelles trivsel i samfundet. Disse præsenteres i det følgende afsnit. 3.2 Sammendrag af fund ved litteratursøgning Selvom ikke alle kilder i dette afsnit har afsæt i danske forhold, vurderes de at kunne anvendes i opgaven alligevel, da eksempelvis følelser og reaktioner på stigmatisering vurderes at være nogenlunde ens i forskellige samfund. Samtidig ser flere kilder på lesbian, gay, bisexual and transgender (LGBT) personer samt lesbian, gay and bisexual (LGB) personer som en samlet gruppe. Hvor det har været muligt, er det her udelukkende resultaterne omkring de homoseksuelle, der er brugt i opgaven. 4
Omfattende studier af diskrimination af LGBT personer i EU s medlemslande viser, at homofobi er et stort problem i Europa. Der er således tale om massive chikane-, diskriminations- og mobningsproblemer i samtlige lande, hvor dette er blevet undersøgt. Mange vælger af denne grund ikke at være åbne omkring deres seksualitet og forsøger at være så usynlige som muligt. I skolerne, hvor der ofte foregår homofobisk mobning, kan dette have alvorlige negative konsekvenser for LGBT-elevernes selvopfattelse og selvtillid og føre til social isolation og psykisk belastning hos de unge (FRA 2009). Et amerikansk studie omhandlende stigmatisering viser, at LGB personer oplever mindre social støtte på dage, hvor de oplever stigma relateret stress. Årsagen hertil er blandt andet, at de for at undgå yderligere afvisninger isolerer sig mere på disse dage (Hatzenbuehler, Nolen-Hoeksema, Dovidio 2009). I en CASA rapport fra 2009 omhandlende homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår i Danmark fremgår det, at 19% af de homoseksuelle i undersøgelsen har følt sig diskriminerede på grund af deres seksualitet indenfor det sidste år. De homoseksuelle føler sig generelt mere diskriminerede på gader og offentlige steder end andre homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede (HBT personer), og det er de unge der føler sig mest diskriminerede. En del HBT personer føler sig desuden diskrimineret eller mobbet som forældre og har også oplevet, at det er gået ud over deres børn (Gransell, Hansen 2009). Således er 16 årige Daniel fra Middelfart blevet drillet i fodboldklubben, fordi hans far er bøsse. Her er de andre børn kommet med tilråb som du er også selv bøsse (Frank, Gross 2003). I bogen Pigekærester fortæller en gruppe kvinder om det at have, eller ønske sig, en kæreste af sammen køn. Generelt er det svært at springe ud, især overfor forældre og anden familie, men man kæmper ikke kun mod andres fordomme, da også egne fordomme omkring homoseksualitet kan være svære at overvinde. Fælles for de homoseksuelle er, at de går rundt med en fornemmelse af ikke at passe ind og en bevidsthed om at være anderledes. En kvinde fortæller at hun gjorde alt for at være normal og fik drengekærester, fordi det blev forventet af hende. Mange fortæller om positive reaktioner på deres homoseksualitet, mens andre har haft helt andre oplevelser. En kvinde fortæller, at hendes mor skreg Sig det er løgn! Er du lesbisk? Du er en seksuel afviger. Du er ikke mit barn mere (Danielsen, Lolck 2004). Nogle har oplevelsen af som homoseksuelle at være meget selvundertrykkende af frygt for omgivelsernes reaktioner (Frank, Gross 2003). 5
Hadforbrydelser 1 mod LGBT personer er et alvorlige udtryk for diskrimination i Danmark. Der er et stort mørketal på området, idet de fleste forulempelser, som ikke er decideret vold, aldrig bliver anmeldt. Man mener dog, at 2900 personer statistisk set blev udsat for en hadforbrydelse i 2010. Hadforbrydelser på baggrund af seksuel orientering krænker ikke kun den enkeltes integritet og skader ikke bare det enkelte offer, men udgør en implikation for hele gruppen (Daily 2012) I artiklen Ikke alle børn er heteroseksuelle beskrives det, hvordan man som homoseksuel teenager almindeligvis kommer fra en heteroseksuel familie, man har sjældent homoseksuelle familiemedlemmer eller venner, og oftest bor man i en by uden en homoseksuel subkultur. Man står således helt alene med sin anderledeshed, har ingen at spejle sig i, og i skolen hersker de heteroseksuelles orden, hvor ordet bøsse bruges som et skældsord og hvor disse homofobiske skældsord sjældent afleder diskussioner om homofobi (Lodahl 2010). Amerikanske studier viser, at udvikling af psykiske problemer i forhold til seksuel orientering, ser ud til at hænge sammen med stigmatisering (Koh, Ross 2006). Således ses flere LGB personer med psykisk sygdom end heteroseksuelle. Dette hænger sammen med minoritets stress, idet stigma, fordomme og diskrimination skaber et fjendtligt og stressfyldt socialt miljø, som forårsager psykiske problemer (Meyer 2003). 3.3 Stigmatisering Følgende sammendrag af Goffmans teori om stigmatisering er hentet fra bogen Stigma. Om afvigerens sociale identitet (Goffman 2010). Begrebet stigma stammer fra det antikke Grækenland, hvor det henviste til legemlige tegn, der var påført personen for at afsløre noget usædvanligt og dårligt om hans moralske status. I dag bruges begrebet i vid udstrækning i samme betydning, men betegner snarere selve vanæren end egentlige legemlige kendetegn. Vi er alle potentielt stigmatiserede, idet vi rummer egenskaber, som i visse sociale kontekster og situationer vil blive vurderet som afvigende, hvis de bliver afsløret. Stigmatisering foregår således gennem bestemte sociale processer og i sociale situationer. Goffman skelner mellem 3 former for stigma: 1. Fysiske misdannelser 2. Karaktermæssige fejl som homoseksualitet, psykisk sygdom, stofmisbrug osv. 1 Hadforbrydelser er betegnelsen for en type forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret, på baggrund af dennes tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Ofte skyldes hadforbrydelser offerets race, etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering (Institut for menneskerettigheder u.å.). 6
3. Tribale/slægtsbetingede stigma som race, religion osv. Da denne opgave omhandler homoseksualitet og stigmatisering, er det forholdene omkring de karaktermæssige fejl der vil blive behandlet i det videre forløb. En person der besidder et stigma afviger fra andres forventning på en måde, som gør ham uønsket. Dem der ikke afviger negativt fra forventningerne er således de normale. Den stigmatiserede anses ikke som et rigtigt menneske og diskrimineres (ofte utilsigtet) på en måde, der begrænser den pågældendes udfoldelsesmuligheder. I det daglige sprog anvendes der ofte stigma betegnelser som krøbling og idiot, men uden tanke på ordenes egentlige betydning. Et stigma består i virkeligheden af en særlig relation mellem en egenskab og en stereotyp klassificering af mennesker, og derfor kan nogle egenskaber være stigmatiserende i visse sociale sammenhæng, men ikke i andre. Netop derfor finder mennesker med samme stigma ofte sammen i grupper, idet disse udgør en kreds af ligestillede, som kan vejlede i, hvordan det er at leve med netop dette stigma. Her findes desuden et trygt og afslappet miljø, hvor den stigmatiserede kan føle sig normal. Den stigmatiserede overtager normerne fra det omkringliggende samfund og bliver herved opmærksom på, hvad andre ser som hans svaghed. Her kommer skamfølelse ofte ind i billedet, idet den enkelte får indsigt i, at en af hans egne egenskaber er vanærende at besidde. Normale personers tilstedeværelse øger ofte denne splittelse og disse følelser, men også i mødet med sig selv, kan den stigmatiserede opleve selvhad og mindreværdsfølelse. Samtidig får den stigmatiserede i sociale sammenhæng ofte en fornemmelse af ikke at vide, hvad andre i virkeligheden synes om ham. Nogle stigmatiserede vælger således at afskærme sig fra omverdenen for at undgå kontakt med de normale. Men hermed mister den stigmatiserede den gavnlige stimulans, som dagligt socialt samvær med andre giver, hvilket kan føre til yderligere mistænksomhed, depression, fjendtlighed, ængstelse og forvirring. Studier af, hvordan stigmatisering påvirker psykisk syge, påviser desuden en vis oplevelse af social eksklusion, ensomhed, mindreværd og skam. Goffman arbejder med begreberne den miskrediterede, hvor den stigmatiserede tager for givet, at hans særpræg allerede er kendt eller umiddelbart synligt, og den potentielt miskrediterede, hvor den stigmatiserede går ud fra, at de tilstedeværende hverken kender eller lægger mærke til hans særpræg. For den potentielt miskrediterede kan det være muligt at passere, hvilket vil sige at skjule sit stigma og gå for at være normal. Hvad nogle stigma angår er det mest i mødet med fremmede at personen føler sig stigmatiseret, mens andre kan føle sig yderst stigmatiserede også i mødet med eksempelvis familiemedlemmer. 7
Som eksempel gives homoseksuelle, som oftest betror sig til andre end familien først, og hvor mange vil gå langt for at skjule deres stigma også i forhold til personer, som de er tæt på. 4. Analyse og diskussion Noget tyder på, at en del homoseksuelle oplever stigmatisering i det danske samfund. Nogle oplever allerede tidligt i livet at føle sig udenfor og ikke passe ind. Først senere når de til en erkendelse af at være homoseksuelle og opnår da en bevidsthed om at være anderledes og dette ofte på en måde, som de ikke selv ønsker (Gaynord 2001)(Danielsen, Lolck 2004). Dette kan sammenlignes med Goffmans beskrivelse af, hvordan den stigmatiserede overtager normerne fra det omkringliggende samfund og derved bliver opmærksom på, hvad andre ser som hans svaghed. I denne erkendelse af at besidde vanærende egenskaber, kommer den stigmatiserede ofte til at føle skam over sit eget stigma (Goffman 2010). Netop på grund af frygt for samt erfaring med homofobi, chikane, diskrimination og mobning i samfundet, vælger mange LGBT personer ikke at være åbne omkring deres seksualitet (Gaynord 2001)(FRA 2009). Dette kan lade sig gøre ud fra Goffmans teori om den potentielt miskrediterede, hvis stigma ikke er kendt og samtidig ikke umiddelbart synlig. Dette giver mulighed for, at han kan passere som normal (Goffman 2010). Selvom det således oftest er i sociale sammenhænge at den stigmatiserede føler skam og splittelse, kan han dog også i mødet med sig selv opleve selvhad og mindreværdsfølelse (Goffman 2010). Således beskriver flere homoseksuelle, hvordan egne fordomme omkring homoseksualitet var svære at overvinde, og hvordan tanken om eksempelvis at være bøsse var afskyelig (Danielsen, Lolck 2004)(Gaynord 2001). At mange LGBT personer forsøger at være så usynlige som muligt i samfundet (FRA 2009) betyder, at unge homoseksuelle står meget alene med deres anderledeshed og mangler nogen at spejle sig i, da de samtidig ofte bor i byer uden en homoseksuel subkultur (Lodahl 2010). Netop disse fællesskaber, hvor mennesker med samme stigma finder sammen i grupper, giver ellers mulighed for at finde sammen med ligestillede i et trygt og afslappet miljø med mulighed for at få vejledning i, hvordan det er at leve med et specifikt stigma (Goffman 2010). Børn risikerer at blive drillet eller diskrimineret, hvis deres forældre er homoseksuelle, homoseksuelle oplever at blive mobbet som forældre, og betegnelser som bøsse og bøssekarl bruges som skældsord i hverdagen, uden at dette sædvanligvis afleder diskussion omkring homofobi (Frank, Gross 2003)(Gransell, Hansen 2009)(Lodahl 2010). Dette svarer godt overens med Goffmans beskrivelse af, hvordan man som stigmatiseret ses på som afviger og potentielt uønsket. 8
Stigmatiserede anses ikke som rigtige mennesker og diskrimineres (ofte utilsigtet) på en måde, der begrænser deres udfoldelsesmuligheder. Samtidig bruges stigmabetegnelser ofte uden tanke på ordenes egentlige betydning (Goffman 2010). Homoseksuelle kan være meget selvundertrykkende af frygt for omgivelsernes reaktioner, og især kan det være svært at springe ud overfor forældre og anden familie (Frank, Gross 2003)(Danielsen, Lolck 2004). Homoseksuelle, som endnu ikke er sprunget ud overfor familien, kan således gå meget alene med følelser som ensomhed, tristhed, depression og selvmordstanker (Gaynord 2001). For hvor det med nogle stigma mest er i mødet med fremmede, at personen føler sig stigmatiseret, forholder det sig anderledes med homoseksualitet, hvor den homoseksuelle ofte vil gå langt for at skjule sit stigma netop i forhold til personer, som de er tæt på (Goffman 2010). Sundhedsstyrelsens publikation Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen beskriver, hvordan en forventning om at blive mødt af negative stereotype forestillinger, kan resultere i, at stigmatiserede personer opfører sig mindre tillidsfuldt i mødet med andre og hurtigere kommer i forsvarsposition (Breinholdt 2008). Man kan således forestille sig, at dette kan bidrage yderligere til den afskærmning fra omverdenen, som Goffman beskriver, at nogle stigmatiserede benytter sig af for at undgå mødet med de normale. En afskærmning, der som resultat kan føre til yderligere mistænksomhed, depression, fjendtlighed, ængstelse og forvirring (Goffman 2010). Dette meget i tråd med LGBT personers oplevelse af at isolere sig for at undgå afvisninger, samt den sociale isolation og psykiske belastning de oplever på grund af homofobi i samfundet (Hatzenbuehler, Nolen-Hoeksema, Dovidio 2009)(FRA 2009). At stigmatisering kan føre til social eksklusion, ensomhed, mindreværd og skam (Goffman 2010), sammenholdt med at stigmatisering, fordomme og diskrimination skaber et fjendtligt og stressfyldt socialt miljø, som kan forårsage psykiske problemer, giver måske en forklaring på, at der ses flere LGB personer med psykisk sygdom end heteroseksuelle (Meyer 2003). Og selvom den enkelte homoseksuelle måske ikke oplever stigmatisering direkte på egen krop, kan eksempelvis de mange hadforbrydelser mod LGBT personer i Danmark virke krænkende for gruppen som helhed (Daily 2012). Dette understøttes af undersøgelser, der viser, at udvikling af psykiske problemer i forhold til seksuel orientering ser ud til at hænge sammen med stigmatisering (Koh, Ross 2006). Mange stigmatiserede deler omverdenens opfattelse af, at deres adfærd berettiger til en lavere status og ønsker sig således frigjort fra deres stigma (Breinholdt 2008). Dette giver en forståelse for flere af de homoseksuelles initiale ønske om at være heteroseksuelle, samt deres forsøg på i perioder at være kærester med det modsatte køn (Frank, Gross 2003)(Danielsen, Lolck 2004). Men selvom de 9
har dette ønske, giver det dem alligevel mere ro den dag, de accepterer deres egen seksualitet (Gaynord 2001). De er opmærksomme på, at de er anderledes, og de får ofte en fornemmelse af ikke at passe ind (Danielsen, Lolck 2004). Men da stigmatisering hænger sammen med stereotype klassificeringer af mennesker i bestemte sociale sammenhæng, findes der også sociale sammenhæng, hvor stigmatiserede kan føle sig normale nemlig i selskab med andre personer med samme stigma (Goffman 2010). Her kommer de homoseksuelle subkulturer ind i billedet, men da mange som tidligere nævnt bor i byer uden homoseksuelle subkulturer, kan de alligevel komme til at føle sig ensomme og mangle et netværk af ligesindede i hverdagen (Lodahl 2010)(Gaynord 2001). 5. Konklusion Opgaven startede med følgende problemformulering: Hvad er stigmatisering og hvilken påvirkning kan stigmatisering have på homoseksuelle i det danske samfund? Kort beskrevet er stigmatisering ifølge Goffman stereotype klassificeringer af mennesker i bestemte sociale sammenhæng. Der skelnes således mellem de normale, og dem der besidder et stigma og således afviger negativt fra normen. Stigmaet er en vanærende egenskab, og den stigmatiserede anses ikke som et rigtigt menneske og diskrimineres ofte på negativ vis med mange problematiske følger for den enkelte. Der er forskellige måder at håndtere stigmatisering i samfundet på, men som helhed ses adskillige negative følger for de stigmatiserede. Det er følger som skam, selvhad, mindreværdsfølelser, selvundertrykkelse, frygt, social isolation, mistænksomhed, depression, fjendtlighed, ængstelse, forvirring, ensomhed, psykiske problemer og ønske om blive frigjort fra sit stigma med den splittelse det medfører. Stigmatisering af homoseksuelle i det danske samfund kan således tænkes at påvirke de homoseksuelle ganske betragtelig med risiko for følger som de her beskrevne. Ser man på opgavens empiri, er det samtidig tydeligt, at denne stigmatisering finder sted i det danske samfund på mange forskellige niveauer. Dette lige fra mere alvorlige hadforbrydelser til utilsigtet brug af ord som bøsse og bøssekarl som skældsord i skolegården. 6. Perspektivering En øget opmærksomhed i det danske samfund omkring problematikken med stigmatisering af homoseksuelle vil sandsynligvis kunne bidrage til at mindske problemet og således gøre livet lettere 10
for de homoseksuelle. Her kan man gøre sig overvejelser omkring, hvilke tiltag i samfundet, der kunne bidrage til denne udvikling. Men min undren omkring stigmatisering af homoseksuelle i det danske samfund udsprang i første omgang af de høje selvmordsrater blandt homoseksuelle, som beskrevet i starten af denne opgave. Jeg kunne derfor tænke mig i mit master projekt at gøre brug af kvalitative interviews til at gå mere i dybden med de homoseksuelles egen oplevelse af stigmatisering i det danske samfund, og hvilken betydning dette eventuelt kan have for selvmordstanker og selvmordsforsøg. Dette fortsat med tanke på at indhente viden og have fokus på området, i håb om, at dette på sigt kan få positive konsekvenser for den måde homoseksuelle bliver behandlet på i vores samfund. 11
7. Litteraturliste Breinholdt, M., 2008, Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, København S. Daily, N., D. 2012, Spyt, bank, råb, skam, fuck, blod. For enden af næven I: PROUD! Magazine, 7-2012, s.38-45. Danielsen, I., Lolck, B. 2004, Pigekærester, Høst & Søn, København K. FRA rapport 2009, European Union Agency For Fundamental Rights, Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States: Part II The Social Situation. Lokaliseret d. 25/3-2014 på: http://fra.europa.eu/en/publication/2011/homophobia-and-discrimination-grounds-sexualorientation-and-gender-identity-eu Frank, L. E., Grooss, M. 2003, HOMO, Politikens Forlag A/S, Denmark. Frisch, M., Simonsen, J. 2013, Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011), International Journal of Epidemiology, 42:559-578. Goffman, E. 2010, Stigma. Om afvigerens sociale identitet, 2. udg. Samfundslitteratur, Frederiksberg C. Gransell, L., Hansen, H. 2009, Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. CASA analyse. Lokaliseret d. 25/3-2014 på: http://casa-analyse.dk/default.asp?action=details&item=387 Gaynord udspringshistorie. Lokaliseret d. 25/3-2014 på: http://gaynord.dk/infoandet/springud/springudhistorier/tabid/59/pagecontentid/3/default.aspx?p agecontentmode=1#1 12
Hatzenbuehler, M., L., Nolen-Hoeksema, S., Dovidio, J. 2009, How Does Stigma Get Under The Skin?: The Mediating Role of Emotion Regulation, Psychological Science, 20(10): 1282-1289. Institut for menneskerettigheder, Hadforbrydelser. Lokaliseret d. 26/3-2014 på: http://menneskeret.dk/emner/ligebehandling/hadforbrydelser Koh, A. S., Ross, L. K. 2006, Mental Health Issues: A Comparison of Lesbian, Bisexual and Heterosexual Women, J Homosex, 51(1):33-57. Lodahl, M., A. 2010, Ikke alle børn er heteroseksuelle I: Unge pædagoger, 6-2010, s. 3-9. Meyer, I. H., 2003, Prejudice, social stress, and mental health in lesbian, gay, and bisexual population: Conceptual issues and research evidence Psychological Bulletin, 129(5): 674-697. Sørensen, A. E., u.å., Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle, biseksuelle og transkønnede (LGBT Danmark), 1948-, danmarkhistorien.dk. Lokaliseret d. 3/4-2014 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landsforeningen-for-boesser-lesbiskebiseksuelle-og-transseksuelle-lgbt-danmark-1948/ 13
8. Bilag Bilag nr. 1 Emneord brugt til systematisk litteratursøgning i Pubmed, PsycInfo og Bibliotek.dk Litteratursøgning i Pubmed d. 18/3-2014: 14
Litteratursøgning i PsycInfo d. 20/3-2014: Søgning i Bibliotek.dk d. 18/3-2014: 15