Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Kataloget indeholder fem redskaber. Du kan læse mere på www.fm.dk\kvalitetsoplysninger 1
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger I projektet om faglige kvalitetsoplysninger udvikler ministerier, KL og kommunerne redskaber, som alle kommuner og plejeboliger frivilligt kan anvende til at udvikle kvaliteten og til at måle og dokumentere den faglige kvalitet i plejeboliger. Redskaberne afprøves på nuværende tidspunkt i kommunerne og vil være færdigudviklet i starten af 2011. Redskaberne kan anvendes, når kommunerne fra 2011 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet hvert andet år. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx bruges af kommunalbestyrelsen i forbindelse med prioritering og opfølgning på kvaliteten, og af borgerne når der skal vælges mellem flere tilbud. I projektet er følgende redskaber indeholdt: Sådan virker træning i plejeboliger, som måler borgernes funktionsevne. Systematisk viden om ældres ernæringstilstand, som måler, om borgerne er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Den Danske Kvalitetsmodel: Sårpleje og medicinhåndtering, der både måler antallet af sår hos borgerne og utilsigtede hændelser vedr. medicinhåndtering. Viden om ældres livskvalitet og trivsel, som måler i hvor høj grad borgerne oplever, at de har livskvalitet og trivsel. Forebyg uhensigtsmæssige indlæggelser. Redskabet stiller statistik til rådighed om antal indlæggelser og genindlæggelser på de enkelte plejecentre inden for en række diagnoser. Redskaber til kvalitetsudvikling Brugen af redskaberne vil i højere grad end i dag gøre plejecentrene i stand til at målrette indsatsen og plejen over for borgerne, og dermed højne den faglige kvalitet. Redskabet til måling af borgernes livskvalitet og trivsel er afprøvet over de seneste måneder og resultaterne viser, at borgernes trivsel ofte kan forbedres med forholdsvis små justeringer i den daglige pleje eller ved mindre ændringer i borgerens daglige aktiviteter. Der kan altså ofte foretages store forbedringer med små ændringer i den faglige indsats. 2
34% Sådan virker træning i plejeboliger Funktionsvurdering 36% 30% Total grad af afhængighed Væsentlig grad af afhængighed Let grad af afhængighed I redskabet til måling af borgernes funktionsevne viser de første målinger, at der er stor forskel på borgernes funktionsniveau i en kommune. En stor gruppe af borgere er således relativt selvhjulpne, mens der samtidig er mange borgere, der er afhængige af hjælp. Med viden om den enkelte borgers funktionsniveau bliver det i højere grad, end det er tilfældet i dag, muligt at målrette træningsindsatsen til den enkelte. Redskabet til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser vil gøre det muligt for plejecentrene at trække oplysninger om borgernes indlæggelser inden for en række diagnoser. Ved sammenligning med andre plejecentre eller et landsgennemsnit kan plejecentrene få en indikation af, om forebyggelsesarbejdet på plejecenteret er tilstrækkeligt effektivt. Antal akutte indlæggelser fordelt på diagnoser Kommunegnmsn. Plejecenter 4 Plejecenter 3 Plejecenter 2 Væskemangel Lungebetændelse Knoglebrud Plejecenter 1 0 20 40 60 80 100 Antal akutte indlæggelser pr. 1.000 plejecenterborger Lette og enkle redskaber Redskaberne har alle til fælles, at de er lette og enkle at anvende, og de er derfor også lette at integrere i plejecentrenes arbejdsrutiner. For de fleste redskaber består indsamlingen af kvalitetsoplysninger af et kort spørgeskema, som enten udfyldes af borgeren selv eller af plejepersonalet. I redskabet til måling af livskvalitet og trivsel stilles spørgsmålene direkte til borgeren, og for at lette forståelsen af de fire svarkategorier kan der gøres brug af smileys. 3
I redskabet til måling af plejecentrenes utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering, skal medarbejderne blandt andet angive, hvilken type hændelse der er indtruffet, hvornår hændelsen blev observeret, og hvilken konsekvens hændelsen havde for borgeren. Nedenfor ses et uddrag af skemaet. Alle borgere på plejecentrene involveres Redskaberne omfatter alle borgere på de deltagende plejecentre. Målingerne gennemføres således også for de svageste borgere, som måske ikke har et sprog, eller som savner fysiske eller kognitive funktioner til at indgå i en måling. For de borgere, som ikke selv er i stand til at udfylde et spørgeskema, er der for redskabet til måling af borgerens livskvalitet og trivsel udarbejdet et skema med støttepunkter, som medarbejderne kan anvende til at uddybe spørgsmål og gennemføre observation i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet. 4
Målrettet opfølgningsindsats Redskabernes målingskadencer er tilrettelagt systematisk, og målingernes hyppighed afhænger af den enkelte borgeres aktuelle tilstand og behov. Oversigten til venstre er et eksempel fra ernæringsredskabet på en oversigt over borgere og deres ernæringstilstand. Oversigten viser, at borgerne ud fra målingen placeres i tre grupper, som hver især angiver, hvor ofte målingen af den enkelte borger skal gentages. Målrettet indsats Kvalitetsoplysningerne giver mulighed for at målrette indsatsen over for enkelte borgere og/eller grupper af borgere med henblik på at forbedre borgernes tilstand. For at understøtte en målrettet opfølgning og handling på målingerne er der udarbejdet en række støttematerialer. Refleksionsskemaet til højre er fra redskabet til måling af sår hos beboere i plejeboliger. Skemaet understøtter opfølgning hvis en borger fx får et liggesår. Skemaet giver plejepersonalet en række forslag til refleksion, fx om borgeren ryger, om borgeren får den rette ernæring mv. Refleksionspunkterne kan også anvendes i forebyggelsesindsatsen som tjekliste i forhold til at vurdere, om andre borgere er i risiko for at udvikle sår. 5
Målrettet kommunikation Kvalitetsoplysningerne kan bruges på mange niveauer i kommunerne. Derfor er der udviklet en række rapporter med forskelligt fokus. Nogle rapporter er udviklet, så de kan anvendes til opfølgning og handlingsindsatser i forhold til den enkelte borger. Andre rapporter indeholder aggregerede data, som kan bruges af forvaltning og politikere. Figuren nedenfor er et eksempel fra livskvalitetsredskabet, der illustrerer fordelingen af borgere på risikogrupper. Afprøvning af redskaberne Afprøvningen af redskaberne er igangsat og løber til oktober/november. Alle de medarbejdere, der skal afprøve redskaberne på de enkelte plejecentre, har gennemført kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen sikrer, at redskaberne anvendes ensartet på plejecentrene. Til hvert redskab er der udarbejdet en vejledning, som har til formål at understøtte afprøvningen af redskaberne. Vejledningerne kan bruges som opslagsværk og indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for redskabet, dels en konkret vejledning i, hvordan redskabet og projektsitet bruges. 6