Præsentation af redskaber

Transkript

1 Præsentation af redskaber Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering...2 Forebyg indlæggelser...6 Systematisk viden om ældres ernæringstilstand...11 Sådan virker træning og genoptræning...16 Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel...21

2 2 Plejeboliger Den Danske Kvalitetsmodel vedr. sårpleje og medicinering Projektleder: KL Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Redskabet synliggør kvaliteten, resultater og effekten af kvalitetsudvikling på centrale dele af det kommunale sundhedsområde. Med redskabet bliver det muligt at samle data til meningsfulde oplysninger om kvaliteten af institutionernes og kommunens sundhedsarbejde. Oplysningerne kan anvendes af medarbejdere og ledere, borgere, forvaltning og kommunalbestyrelse. Baggrund for redskabet Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. 1 Modellen bygger på akkreditering og skaber løbende læring og kvalitetsudvikling. Første samlede version af standarder i Den Danske Kvalitetsmodel er nu færdigudviklet, og kvalitetsmodellens standarder for sårpleje og medicinering ligger til grund for det nye redskab, som redskabsgruppen skal udvikle og afprøve. Metoder i redskabet Redskabet skal bygge på Den Danske Kvalitetsmodel, der er en model for systematisk at udvikle kvaliteten. Modellen måler kvalitet i forhold til et sæt fælles opbyggede standarder for kvalitet og et sæt fælles kvalitetsindikatorer, som bruges til at måle kvaliteten. Målet med dette projektarbejde er at finde og udvikle egnede indikatorer til kvalitetsstandarderne for sårpleje og medicinering. Her to eksempler på indikatorer på faglige kvalitet af sårpleje og medicinering: Standard 2.2.1: Dokumentation for modtagelse af lægemiddelordination Indikator 3: Der gennemføres årlig journalaudit, hvor følgende spørgsmål indgår: Er der dokumentation for, at der er overensstemmelse mellem interne medicinoptegnelser/lægemiddeljournaler på samme borger. 1 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) varetager den konkrete udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel. IKAS er under ledelse af en bestyrelse med repræsentanter for de involverede parter.

3 3 Standard 3.2.1: Forebyggelse af kroniske sår Indikator 4: Der foretages årlig overvågning af omfanget af tryksår. Resultatet af overvågningen årsagsanalyseres. Støtteredskaber og materialer Der er udviklet et IT-system til håndtering og dokumentation af kommunernes arbejde med standarder under Den Danske Kvalitetsmodel. Systemet er udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder også en række redskaber og metoder til at dokumentere og analysere udvikling i kvaliteten på fx det enkelte plejecenter. Bl.a. audit, journalaudit og evaluering. Flere af disse redskaber og metoder er relativt nye i kommunalt regi. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet er at afprøve standarder og indikatorer under Den Danske Kvalitetsmodel for at synliggøre kvaliteten, resultater og effekten af systematisk kvalitetsudvikling i kommunerne. Konkrete delmål med redskabet er bl.a. at: Synliggøre kvaliteten i at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling på udvalgte områder under Den Danske Kvalitetsmodel. Opnå erfaringer og viden om kommunernes erfaringer med at arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel på det kommunale sundhedsområde. Give anvendelige kvalitetsoplysninger, der kan understøtte læring internt på institutioner over tid og på tværs af institutioner og kommuner. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Redskabet skal gøre det muligt at sammenligne: Kvaliteten, resultaterne og effekten af systematisk kvalitetsudvikling i kommunerne for det enkelte plejecenter over tid. Kvaliteten, resultaterne og effekten af systematisk kvalitetsudvikling mellem plejecentre i kommunen. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Der er overordnet to faser i projektet. I første fase udvælger og kvalificerer redskabsgruppen indikatorer. Deltagerkommunernes udbytte er i første fase: Indgående kendskab til Den Danske Kvalitetsmodel og kvalitetsudvikling generelt. Deltagelse i workshops med kommunale eksperter på området, og dermed mulighed for at danne netværk og nye samarbejdsflader. Kompetenceudvikling af en række medarbejder og ledere i forhold til Den Danske kvalitetsmodel.

4 4 I den anden fase afprøves indikatorer. Deltagerkommunernes udbytte er: Konkret erfaring med brug Den Danske Kvalitetsmodel på de områder, hvor kommunen vælger at deltage. Kvalitetstjek af kommunens egen nuværende kvalitetshåndtering. Kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere vedr. brug af Den Danske Kvalitetsmodel. Information til samtlige medarbejdere om Den Danske Kvalitetsmodel. Konkret erfaring med brug af audits, journalaudits, m.v. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Erfaringsbaseret vejledning til kommunerne i brug af Den Danske Kvalitetsmodel. Her kan indgå beskrivelser af, hvordan de enkelte metoder gribes an i praksis, organiseringen af indsatsen, nødvendige kompetencer etc. (Konsulentfirma med inddragelse af KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indenrigs- og Socialministeriet). Best practice-eksempler. Fx eksempler på retningslinjer til brug i standarder. Netkommentar på om erfaringerne med Den Danske Kvalitetsmodel. Faser i projektet 1. Udvælgelsen og kvalificeringen af indikatorer (februar- april 2010) 2. Afprøvning af indikatorer, herunder evaluering af kommunernes erfaringer (maj-december 2010) Uddybning af de enkelte faser: 1. Udvælgelsen og kvalificeringen af indikatorer (februar- april 2010) På hvert af de udvalgte områder bliver der to workshops. Hvis redskabsgruppen udvælger tre områder, bliver der seks workshops. Workshop nr. 1: Første drøftelse af faglige indikatorer Workshoppen har til formål at opnå input til en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer i projektet. Beskrivelsen skal omhandle en detaljeret uddybning af de enkelte bestanddele i indikatorerne, kommunernes registreringspraksis i dag etc. Workshop nr. 2: Anden drøftelse af indikatorer På baggrund af drøftelserne i workshop 1 udarbejder konsulentfirmaet et endeligt oplæg vedr. de valgte indikatorer. Dette oplæg drøftes og besluttes på workshop nr. 2.

5 5 2. Afprøvning af indikatorer (maj-december 2010) Leverancer i denne fase: Erfaringsbaseret vejledning til kommunerne i brug af Den Danske Kvalitetsmodel. Vejledning kan indeholde beskrivelser af, hvordan de enkelte metoder gribes an i praksis, organiseringen af indsatsen herunder nødvendige kompetencer etc. (Konsulentfirma med inddragelse af KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indenrigs- og Socialministeriet). Best practice-eksempler fx vedr. retningslinjer til brug i standarderne. Disse kan efterfølgende offentliggøres på til inspiration. Netkommentar på om erfaringerne med Den Danske Kvalitetsmodel Som start på fase to i projektet deltager kommunerne i et kick-off-arrangement, der skal sætte rammerne for kommunernes afprøvning af indikatorerne, forventninger og krav til kommunernes deltagelse, forventninger og krav til konsulentfirmaets hjælp i processen m.v. Midtvejs i afprøvningen inviteres de deltagende kommuner til et seminar med fokus på erfaringsudveksling, udfordringer og barrierer, evt. de første resultater fra projektet. Som afslutning på afprøvningen afholdes et seminar, hvor deltagerne fremlægger deres erfaringer, resultater, vurdering af redskabet m.m. Seminaret planlægges afholdt således at en egentlig og enkeltvis interview med de deltagende kommuner undgås. Der kan dog blive behov for opfølgende telefoninterviews. Som afslutning på fasen udarbejdes de enkelte leverancer. Organisering af projektet Afprøvningen foretages i 2-4 pilotkommuner, med hver 2-4 institutioner. KL er projektansvarlig på projektet. Konsulentfirmaet er projektleder/tovholder og den udførende kraft i projektet.. Til fase 1 inviteres videnpersoner m.fl. til at deltage i de planlagte workshops. Følgende videnpersoner forventes at deltage: IKAS samt bl.a. Dansk Sygeplejeråd og FOA. Der kan udvikles IT-understøttelse på et webbaseret projektsite, der skal gøre det muligt at indtaste oplysninger i elektronisk skemaer o.a.

6 6 Plejeboliger Forebyg indlæggelser Projektleder: Finansministeriet Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Redskabet understøtter institutioners og kommuner sundhedsfaglige indsats for at undgå, at ældre må indlægges og genindlægges. Det giver institutioner og kommuner adgang til allerede eksisterende oplysninger om hospitalsindlæggelser. Disse data kan kommunen anvende til at kvalitetssikre indsatsen for at forebygge at ældre får knoglebrud, blærebetændelse, dehydrering og andre hyppige diagnoser, der ofte fører til indlæggelser. Redskabet forsyner samtidig borgere, pårørende og politikere med relevante oplysninger om kommunens sundhedsfaglige indsats. Redskabet er baseret på data i blandt andet Landspatientregistret (LPR), 2 der administreres af Sundhedsstyrelsen. Formål Projektet er et udviklingsprojekt, hvis formål er at give institutioner og kommuner adgang til at bruge oplysninger, de kan anvende til at udvikle den faglige kvalitet af kommunens indsats over for borgere med en række væsentlige diagnoser som brud, blærebetændelse, dehydrering. Redskabet kan på den måde være med til at understøtte institutioners og kommuners forebyggende sundhedsfaglige indsats for indlæggelser og genindlæggelser. Baggrund for redskabet Der foregår aktuelt aktiviteter, som sigter mod at nyttiggøre sundhedsdata. På nuværende tidspunkt er der dog ikke udviklet et redskab til at udnytte disse oplysninger på institutionsniveau. KL og Sundhedsstyrelsen har udviklet det kommunaløkonomiske sundhedsinformationsgrundlag (KØS). Det er en opfølgning på finansieringsreformen på sundhedsområdet. Med KØS kan kommunerne få overblik over, hvor de skal sætte ind for at forbedre forebyggelsen samt monitorere effekten af de indsatser de iværksætter. 2 Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen - for eksempel i forbindelse med indlæggelser, ambulante besøg og besøg på skadestue - registreres en række oplysninger i Landspatientregisteret (LPR), blandt andet oplysninger om; sygehus og afdeling, indlæggelses- og udskrivningsdato, diagnoser, operationer og bopælskommune.

7 7 Med dette redskabsprojekt får også de enkelte kommunale institutioner mulighed for at arbejde med sundhedsdata. Redskabet vil bygge oven på arbejdet med KØS for at give den størst mulige synergieffekt. KØS er en database, der en gang om måneden ajourfører grunddata fra Sundhedsstyrelsens registre. Disse registre trækker også på oplysninger fra: CPRregisteret, Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsregister (DREAM) og kommunale omsorgssystemer. Metoder i redskabet Redskabsprojektet er opdelt i tre dele. Første del af projektet består af følgende opgaver: At definere og udvælge diagnoser, hvor indlæggelse eller genindlæggelse kan forebygges, og hvor redskabet kan måle den forebyggende effekt af den faglige indsats på plejeområdet. 3 At udvælge indikatorer, som diagnoserne skal opgøres på. De kan fx være a) indlæggelseshyppighed b) indlæggelsestyper (både akut og planlagt) c) indlæggelsestider d) genindlæggelser (eks. akutte indlæggelser indenfor 30 dage) e) 0-dags indlæggelser (eks. akutte) f) skadestue-besøg (eks. ved fald) g) hyppighed af behandlinger (dvs. både indlæggelse og ambulant) Afklaring af, om diagnoserne - opdelt på de udvalgte indikatorer - er statistisk signifikante på institutionsniveau, eller om data skal opgøres på et andet niveau, fx distrikter. Afklaring af behovet for at justere/standardisere i forhold til fx alder, køn, sygdomsalvor og anden sygdom. Undersøge om indikatorerne kan indarbejdes i KØS-databasen Belyse muligheden for at koble til fx funktionsniveau, omsorgsniveau o. lign. Anden del af projektet består af følgende opgave: At undersøge på hvilket niveau opgørelserne skal ske - så de bedst understøtter konkret kvalitetsudvikling. 3 Valget af diagnoser skal korrespondere med dokumentationsprojektet på det kommunale sundhedsområde, som involverer KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Indenrigs- og socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Dokumentationsprojektet udarbejder en indikator for måling af effekten af hjemmesygeplejens indsats for at forebygge indlæggelser. De diagnoseafgræsninger, som udarbejdes her, vil formentlig også relevante i nærværende projekt om kvalitetsoplysninger. Ligeledes er der i dokumentationsprojektet på ældreområdet etableret to indikatorer på kommuneniveau, for henholdsvis genindlæggelser og antal liggedage, defineret ved 11 specifikke diagnoser..

8 8 Når niveauet for opgørelserne er afklaret, skal redskabsgruppen undersøge, hvordan der kan ske systematisk og automatiseret samkøring af relevante CPR-oplysninger med sundhedsdata. (Dette arbejde er ikke en del af Sundhedsstyrelsens og KL s KØS-projekt, og skal derfor foregå i et regi udenfor KØS.) Tredje del af projektet består af følgende opgaver: At finde en teknisk løsning, så data om indikatorer på forebyggelse af indlæggelser kan formidles til eksempelvis institutionsledelser, kommunale forvaltninger og offentligheden. Formidlingen skal integreres i eksisterende og nye egnede platforme. For at indikatordata kan være anvendelige i institutionernes forebyggende arbejde, forudsættes det, at data kan relateres til institutionsniveauet. Det vil ofte betyde, at data bliver afgrænset på en sådan måde, at formidlingen nærmer sig personhenførbare data for den enkelte institution. Det er derfor også en del af den tredje delopgave at afklare, hvad der er muligt inden for rammerne af persondataloven. I hvor høj grad og under hvilke forudsætninger oplysningerne kan gøres tilgængelige for institutioner og kommuner. Det er centralt, at denne delopgave igangsættes parallelt med ovenstående delopgaver, og at der ligeledes sker en afklaring af formidlingssystemet og Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til institutionerne. Støtteredskaber og materialer Projektarbejdet skal afklare, hvordan oplysningerne formidles på den for kommunerne mest hensigtsmæssige måde. Oplysninger i KØS formidles i dag via esundhed, en platform, som alle kommuner har anvendt siden starten af Platformen vil derfor være meget velegnet til at videreformidle denne type oplysninger. Derud kan det overvejes at udvikle en funktion i esundhed, så der kan linkes til platformen fra fx Sundhedskvalitet.dk, Sundhed.dk eller Danmarks Statistisk Statistikbank. Mål med udviklings- og afprøvningsforløb Målet er at give kommunerne og kommunale institutioner adgang til relevante faglige kvalitetsoplysninger om det forebyggende sundhedsarbejde fx i forhold til blærebetændelse, dehydrering - uden yderligere registreringer. Som led i projektet bør indgå overvejelser om på sigt at etablere sammenhæng mellem kvalitetsoplysningerne og visitationsværktøjet Fælles sprog. Mulighederne bør beskrives for at give mulighed for, at redskabet eventuelt i et fremtidigt projekt kan gøres anvendeligt også i hjemmeplejen.

9 9 Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau De tilvejebragte sundhedsdata skal ligge til grund for kvalitetsoplysninger, der i forskellig form kan være relevant for institutionsledelser, kommunale forvaltninger og offentligheden. Institutionsledelser vil kunne bruge data til sammenligninger over tid og imellem institutioner og til at identificere områder, der kræver indsats og opmærksomhed. De kommunale forvaltninger vil kunne bruge data til at identificere udviklingen i kommunens faglige indsats for at forebygge indlæggelser og til at sammenholde med andre kommuner. Hvor data er tilstrækkelige, kan kommunen fx også sammenholde resultaterne fra enkelte distrikter eller institutioner med gennemsnittet. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Data fra projektet vil kvalificere kommuner og institutionsledelsers beslutningsgrundlag, så de mere målrettet kan: Identificere indsatsområder for forebyggende tiltag. Skabe fælles grundlag for dialog mellem borgere, medarbejdere og beslutningstagere. Forbedre kvaliteten af de kommunale plejehjemsydelser og servicetilbud. Reducere forbruget af sygehusydelser. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Leverancer kan ikke specificeres på forhånd. Nedenfor er beskrevet hvilke delleverancer og tidsplaner, som forventes. Faser i projektet I det følgende beskrives sammenhængen mellem projektets del-leverancer og de enkelte faser, der skal lede frem til det endelige redskab. 1. Opstartsfase (februar-april 2010) Definition og udvælgelse af diagnoser, hvor indlæggelse eller genindlæggelse kan forebygges. Afklaring af, om diagnoserne - opdelt på de udvalgte indikatorer - er statistisk signifikante på institutionsniveau, eller om data skal opgøres på et andet niveau, fx i distrikterne. Etablering af metode til eventuel standardisering for køn og alder mv. I de sidste måneder af denne fase arbejdes også på at udvikle en applikation, som skal gøre det muligt at indarbejde de relevante oplysninger i det eksisterende KØS-system.

10 10 2. Afprøvningsfasen (april-august 2010) Udviklingen af applikation fortsætter i dialog med pilotkommunerne. I denne fase arbejdes også på at afdække muligheder for at formidle data via øvrige systemer som Danmarks Statistiks Statistikbank mv. Erfaringsmæssigt ønsker en række kommuner også, at der skabes en direkte kontakt til de lokale ledelsesinformationssystemer, således at de kommunale ansatte ikke skal skifte system for at tilegne sig viden på sundhedsområdet. Arbejdet i afprøvningsfasen vil tillige indeholde opbygningen af en metode til at efterkomme dette behov. I denne fase tilpasses redskabets form og indhold, så videregivelsen af data ikke sker i strid med persondataloven. 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) Systemet justeres på grundlag af erfaringerne fra afprøvningen i pilotkommunerne. Herefter bliver det stillet til rådighed for alle kommuner. 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Resultaterne af arbejdet med systemet i pilotkommunerne bliver formidlet bl.a. gennem praktiske eksempler, så kommunerne kan bygge på erfaringerne fra afprøvningsfasen, når de tager systemet i brug. Organisering af projektet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet har ansvaret for gennemførelsen af projektet, hvor KL også deltager. Danmarks Statistik kan inddrages i projektet, og der tilknyttes fire pilotkommuner. Pilotkommunerne kan være de samme som i KØS-projektet. Det er vigtigt, at både små og store kommuner deltager som pilotkommuner. Det skal sikre, at de nødvendige kompetencer for brug af redskabet også kan imødekommes i kommuner med færre ressource end større kommuner som fx Københavns Kommune, der tidligere gennem dispensation fra persondataloven har gjort erfaringer med et lignende projekt. Pilotkommunerne skal foretage manuelle indberetninger, så delopgave et og to kan påbegyndes umiddelbart efter opstart i redskabsprojektet. Kommunerne vil løbende modtage foreløbige datasæt, som kan anvendes til oplæring og tuning af kommunernes kvalitetsudvikling.

11 11 Plejeboliger Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Projektleder: Indenrigs- og Socialministeriet Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Redskabet vil give den enkelte plejebolig mulighed for at arbejde systematisk med kvantitative data om den ældres ernæringstilstand og at følge den ældres ernæringstilstand over tid. Redskabet og det tilknyttede IT-system kan give samlede data om ernæringstilstanden blandt ældre beboere i en plejebolig. Det vil dermed også understøtte deling af viden og udbredelse af gode erfaringer blandt institutioner, der benytter redskabet. Redskabet skal på sigt kunne udvikles til anvendelse i hjemmeplejen. Redskabet vil understøtte kommunerne i at opfylde Embedslægetilsynets krav om kommunalt fokus på den ældres ernæringstilstand. Ifølge disse krav skal de ældre vejes, når de flytter ind i en plejebolig, og der skal udarbejde en ernæringsplan for hver enkelt ældre. Redskabet skal endvidere ses i sammenhæng med projekt God mad - godt liv, som varetages af Servicestyrelsen i samarbejde med andre, herunder Fødevareinstituttet, og løber frem til udgangen af Projektet sætter fokus på gode måltider og god ernæringsmæssig tilstand blandt ældre borgere. De udviklede redskaber i projekt God mad godt liv har til formål at understøtte en systematiseret screening af de ældre i ernæringsmæssig risiko. Redskabets formål er at understøtte en målrettet kommunal indsats for at forebygge eller forbedre dårlig ernæringstilstand og for at opnå eller opretholde god ernæringstilstand hos den ældre. Resultaterne, som plejepersonalet opnår ved at bruge redskabet, skal bidrage til at skabe mere viden i plejeboligen og kommunen om den ældres helbred, funktionsniveau og trivsel. Ernæringstilstanden har blandt andet indflydelse på den ældres: Fysiske funktionsevne Kognitive funktionsevne Afhængighed af hjælp Risiko for depression Behov for særlige behandlinger, såsom fysioterapi Den ældres deltagelse i planlagte aktiviteter Medicinforbrug Psykiske trivsel Sygdomsdiagnoser

12 12 Redskabet kan derfor også medvirke til at kortlægge årsager til plejetyngden på den enkelte institution. Redskabet skal være nemt at bruge. Derfor skal redskabet kunne integreres i plejepersonalets daglige arbejdsgang og arbejdsmetoder. Baggrund for redskabet Der er behov for at understøtte en systematiseret afdækning af ernæringstilstanden blandt ældre på kommunale institutioner. Både undervægt og overvægt kan have betragtelige konsekvenser for ældres helbred og for, i hvilken grad den ældre selv klarer sin hverdag. Fødevareinstituttet undersøgte i 2006 organiseringen af ernæringsindsatsen i danske plejeboliger og plejehjem. Det viste, at de ældres ernæringstilstand stort set alle steder blev vurderet med regelmæssige mellemrum. Men næsten hver tredje plejebolig og plejehjem benyttede sig udelukkende af en subjektiv vurdering fx om tøjet sad løst på den ældre. Under 10 procent fulgte de officielle anbefalinger om at veje de ældre hver måned og efter sygdom. Vægttab hos ældre er ikke en naturgiven tilstand, og bør altid give anledning til en nærmere udredning. Selv et lille vægttab forringer funktionsevnen og nedsætter den ældres evne til at klare sig selv og hverdagen i f.eks. eget hjem. Dermed er vægttabet med til at øge den ældres behov for personlig og praktisk hjælp eller for at flytte i plejebolig. Fra en tidligere spørgeskemaundersøgelse vides det, at energirige måltider, drikkevarer og mellemmåltider kun sjældent tilbydes de ældre, bl.a. fordi plejepersonalet mangler viden om de ernæringsmæssige aspekter og redskaber til at håndtere screening og ernæringsterapi. Metoder i redskabet Plejepersonalet kan anvende redskabet til systematisk at arbejde med data om den ældres ernæringstilstand, indsamlet ved screening af den ældre, for at målrette indsatsen. Indikatorer på ernæringstilstanden vil som udgangspunkt være den ældres BMI (body mass indeks) og vægtudvikling, herunder vægttab og vægtøgning på kort og på lang sigt. Målemetoden er at veje de ældre. Oplysningerne om den ældres BMI og vægttab kan anvendes til at vurdere, om den ældres ernæringstilstand er god eller dårlig, og om den ældre er i risiko for at udvikle helbredsproblemer. Støtteredskaber og materialer Redskabet består af en række støtteredskaber/materialer: Der udvikles it-løsning til brug for bearbejdning af kvantificerbare data, såsom funktion for beregning af BMI.

13 13 Materiale til brug for vejledning af kommunerne i brug af redskabet, herunder hvordan der systematisk kan arbejdes med de kvantitative data om den ældres ernæringstilstand. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet er at udvikle et bredt anvendeligt redskab. Institutionen og kommunen skal med redskabet f.eks. kunne måle frekvensen af ældre i dårlig ernæringstilstand, og følge udviklingen over tid. Der udvikles IT-understøttelse for at frembringe data på institutionsniveau om de ældres ernæringstilstand. Redskab og vejledning tilrettes på baggrund af afprøvning i en række plejeboliger, så redskabet kan integreres i plejepersonalets daglige arbejdsgang og arbejdsmetoder. Projektet skal blandt andet høste erfaringer med, hvilke processer redskabet skal kunne indgå i. Redskabsgruppen får løbende hjælp fra faglige eksperter til at kvalificere og afprøve indikatorerne. Sundhedsfaglige videnspersoner, forskere med flere vil bistå. De udviklede redskaber i projekt God mad godt liv vil understøtte en systematiseret screening af de ældre i ernæringsmæssig risiko. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Redskabet skal gøre det muligt at følge den enkelte ældres ernæringstilstand over tid i plejeboligerne. Disse data medvirker til at identificere ældre i risiko for dårlig ernæringstilstand, så kommunerne kan målrette sin indsats. Data skal også kunne bidrage til at skabe mere viden om sammenhængen mellem den ældres ernæringstilstand og den ældres helbred, funktionsniveau og trivsel. Den enkelte institution og kommune skal derudover kunne samle oplysningerne om hele ældregruppen, så det bliver muligt at vurdere behovet for at forebygge, opretholde og forbedre de ældres ernæringstilstand. De faglige kvalitetsoplysninger om den samlede ældregruppe skal give kommunerne mulighed for sammenligninger. Dels internt i institutionen over tid, og mellem institutioner. Den viden skal bruges til at tilrettelægge den kommunale indsats. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Man får bl.a. følgende udbytte i at deltage i projektet: Indflydelse på udformningen af redskab og vejledning, således at redskabet kan integreres i plejepersonalets daglige arbejdsgang og arbejdsmetoder. Indgående kendskab til et gennemprøvet og evalueret redskab til systematisk at samle og behandle data, der understøtter en systematisering og kvalitetsudvikling af institutionernes arbejde med ernæring til ældre. Kompetenceudvikling af en række medarbejder og ledere, så de kan bruge redskabet.

14 14 Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Indledende justering af redskab, herunder indikatorer, og støttematerialer. Udvikling af IT-understøttelse til redskabet. Udvikling af aggregerings- og sammenligningsfunktionalitet på institutionsniveau. Afprøvning af redskabet, herunder støttematerialer, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet i en række plejeboliger. Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen. Tilpasning af redskab, støttemateriale, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet baseret på erfaringerne fra afprøvningen. Evaluering og formidling. Faser i projektet 1. Udviklingsfase (februar-april 2010) 2. Afprøvningsfasen (maj-august 2010) 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-oktober 2010) 4. Afslutnings- og evalueringsfase (november 2010) I det følgende beskrives sammenhængen mellem leverancerne og de enkelte faser. 1. Udviklingsfase (februar-april 2010) Leverancer Udvikling af indikatorer og målemetoder (konsulent). Opsamling af viden om anvendelige eksisterende målemetoder, herunder itunderstøttede metoder (konsulent). Udarbejdelse af forslag til redskabets udformning, så det nemt indgår i plejepersonalets daglige arbejde og rutiner (konsulenter og pilotkommuner). Der forventes afholdt et halvdags introduktionsmøde i redskabsgruppen faciliteret af konsulenterne. I udgangspunktet forventes herefter afholdt et eller to møder i redskabsgruppen faciliteret af konsulenterne. 2. Afprøvningsfasen (april-august 2010) Leverancer Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere (konsulenter) Afprøvning af redskabet i udvalgte plejecentre el. lign. (pilotkommuner) I udgangspunktet afholdes to møder i redskabsgruppen i løbet af afprøvningsforløbet. Det første møde afholdes i starten af afprøvningsforløbet, hvor kommuner

15 15 og konsulenter kan drøfte organiseringen af kompetenceudvikling og afprøvningsforløbet i de forskellige kommuner. Det andet møde er et midtvejsmøde, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte de foreløbige erfaringer og eventuelle justeringer af afprøvningsforløbene. Konsulenterne varetager i samarbejde med kommunerne undervisning og anden kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere mhp. gennemførelse af afprøvningsforløbet.pilotkommunen er ansvarlig for gennemførelsen af afprøvningsforløbet, faciliteret af konsulent. 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-oktober 2010) Leverancer Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen (konsulent) Tilpasning af redskabet (konsulent) Udarbejdelse af støttemateriale (konsulent) Udarbejdelse af evt. IT-understøttelse (konsulent) Der afholdes i udgangspunktet et eller to møder i redskabsgruppen. På det første møde drøfter redskabsgruppen deres erfaringer fra afprøvningen, og konsulenterne fremlægger evt. de første resultater af erfaringsopsamlingen fra de deltagende pilotkommuner. På grundlag af erfaringerne drøftes eventuelle tilpasninger af redskab samt udarbejdelse af støttemateriale. Ved behov afholdes yderligere et møde, hvor tilpasningerne drøftes. Udarbejdelse af IT-understøttelse. 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Leverancer Evaluering og formidling (konsulent) Der afholdes et afsluttende møde, hvor formidlingen af det samlede redskab, herunder støttematerialer og IT-understøttelse kvalitetssikres. Konsulenterne er ansvarlige for den endelige formidling af redskabet og dets støttemateriale. Udarbejdelse af IT-understøttelse. Organisering af projektet Redskabsgruppen består af 2-4 pilotinstitutioner fra 2-4 kommuner, Indenrigs- og Socialministeriet og konsulenter. To eksperter med specifik viden om ernæring vil blive inddraget i arbejdet med at kvalitetssikre redskabet. Hver forsker deltager en halv dag.

16 16 Plejeboliger Sådan virker træning og genoptræning Projektleder: KL Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Redskabet kan bruges til at vurdere effekten af kommunens træning og genoptræning. Det sker ved at måle effekten af træningen på borgerens funktionsevne. Formålet med redskabet er bl.a. at: Få indsigt i effekterne af forskellige træningsindsatser på borgerens funktionsevne. Synliggøre værdien af træning i forhold til de øvrige kommunale ydelser, borgerne modtager. Synliggøre den livskvalitet, træningen giver borgeren. Baggrund for redskabet Kommunerne har efter strukturreformen ansvaret for træning og genoptræning af svækkede borgere. Serviceloven pålægger kommunerne at tilbyde vedligeholdelsestræning og genoptræning af borgere, der midlertidigt er svækkede. Sundhedsloven påbyder kommunerne at tilbyde genoptræning til borgere, der har været indlagt på sygehus. Kommunerne har gennem flere år opnået erfaringer med forskellige redskaber, der måler borgerens funktionsevne. Redskaberne bruges i forhold til kommunernes træningsindsatser og i andre dele af hjemmeplejen, hjælpemiddelområdet, på sociale institutioner, og når der på sundhedsområdet er behov for at vurdere udviklingen i borgerens funktionsevne. Metoder i redskabet De to hidtil mest anvendte redskaber til at måle funktionsevne er EQ5D og COPM. EQ5D bygger på en skala med score mellem 1 og 5. Bruges især til at måle konkrete, fysiske funktioner som gangfunktion. COPM (Canadian Occupational Performance Measurement) anvendes især af ergoterapeuter til at måle funktionsevne med udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af fremskridt. Det er muligt eksakt at måle en borgers gangfunktion til at være 200 meter uden brug af hjælperedskaber. Men hvis borgeren ikke er tryg ved at gå 200 meter på egen hånd, vil borgeren selv score lavere.

17 17 Støtteredskaber og materialer Der er flere støtteredskaber til brugen af EQ5D og COPM. EQ-5D er et standardiseret, ikke sygdomsspecifikt (generisk) måleinstrument i form af et spørgeskema, der er kort og let at udfylde. Det består af en helbredsstatusdel, en Visuel Analog Skala (VAS) og baggrundsdata. Helbredsprofilen beskriver fem dimensioner, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression. Hver dimension kan besvares på tre niveauer. De fem spørgsmål indsamlet med EuroQol kan omsættes til en omsættes til en samlet værdi (normtal) ved hjælp af en tabel. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er et redskab til måling af patientens oplevelse af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. Formålet med testen er tredelt det samme er udførelsen: 1. Først identificeres problemområder inden for aktivitetsudøvelse, dette sker ved en samtale mellem terapeut og patient. 2. Dernæst prioriteres disse daglige aktiviteter. 3. Endelig vurderes udøvelse og tilfredshed med de problemområder, der er identificeret. COPM rummer flere underliggende støtteredskaber og materialer. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet er at kvalificere og udvælge faglige indikatorer på kvalitet i den kommunale træningsindsats. Redskabsgruppen udvælger indikatorer på grundlag af eksisterende data og effektmålinger af træningsindsatserne, som indsamles i kommunerne. Dernæst afprøver udvalgte kommuner de valgte indikatorer. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Redskabet skal gøre det muligt at sammenligne Effekten af træningsindsatserne for den enkelte borger over tid. Effekten af træningsindsatserne samlet set på tværs mellem beboere i plejeboliger. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Der er overordnet to faser i projektet. 1. Redskabsgruppen udvælger og kvalificerer indikatorer til at måle effekten af træningsindsatsen. 2. Praktisk afprøvning i kommunerne af indikatorer til at måle effekt af træningsindsatser. Udbytte for kommuner, der deltager i fase 1: Indgående kendskab til ny viden om redskaber til måling af funktionsevne og om andre redskaber, der inspirerer træningsindsatsen.

18 18 Deltagelse i workshops med forskere, videnpersoner og kommunaleeksperter på området, og dermed mulighed for at danne netværk og nye samarbejdsflader. Kompetenceudvikling af en række medarbejder og ledere i at anvende systematiske metoder og indikatorer til måling og beskrivelse faglig kvalitet. Indflydelse på hvilke indikatorer der skal måle effekten af træningen. Udbytte for kommuner, der deltager i fase 2: Kvalitetsudvikling af redskaber og metoder i træningsindsatsen i egen kommune. Kompetenceudvikling af medarbejdere på træningsområdet. Ledelsesinformation om effekten af træningsindsatserne for beboere i plejecentre. De deltagende kommuner kan deltage i begge faser, men det er ikke et krav. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Oversigt over aktuelle redskaber til måling af funktionsevne på træningsområdet, herunder oversigt over mulige indikatorer til måling af funktionsevne (konsulent). Indgående beskrivelse af valgte indikatorer (konsulent). IT-understøttelse til opsamling og præsentation af indikatorer vedr. effekten af træningsindsatserne. IT-understøttelsen skal integreres i de aktuelle ITredskaber, kommunerne anvender til visning af ledelsesinformation m.m. (konsulent). Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen af de faglige kvalitetsoplysninger i udvalgte kommuner (konsulent). Vejledning til kommunerne om metode til og brugen af de faglige kvalitetsindikatorer vedr. effekten af træningsindsatsen (konsulent med bidrag fra KL, ISM og SUM). Oplæg på konference om træningsområdet, fx Teknologisk Instituts årlige konference om genoptræning i november måned (repræsentant fra styregruppen). Faser i projektet 1. Udvælgelse og kvalificering af indikatorer til måling af effekterne i træningsindsatserne (febr- april 2010). 2. Afprøvning af indikatorer til måling af effekterne i træningsindsatserne, herunder evaluering af kommunernes erfaringer (maj-december 2010).

19 19 Uddybning af de enkelte faser: 1. Udvælgelsen og kvalificeringen af indikatorer til måling af effekterne i træningsindsatserne (februar - april 2010) Leverancer i denne fase: Oversigt over aktuelle redskaber til måling af funktionsevne på træningsområdet, herunder oversigt over mulige indikatorer til måling af funktionsevne. Indgående beskrivelse af valgte indikatorer. Konsulentfirmaet laver en første opsamling og screening af mulige redskaber og metoder. Workshop nr. 1: Drøftelse af mulige faglige indikatorer til måling af effekten af træningsindsatsen samt udvælgelse og prioritering af indikatorer. Deltagerne drøfter valg af indikatorer. Det sker med udgangspunkt i konsulentfirmaets første, overordnede opsamling og screening af mulige redskaber samt en bruttoliste over indikatorer vedr. faglige kvalitetsoplysninger. Deltagerne diskuterer kvaliteten af de enkelte indikatorer, behovet for yderligere støtteredskaber og information, status for brugen af de valgte indikatorer i dag, fordele og ulemper ved valg og fravalg af indikatorer etc. Workshop nr. 2: Valg af indikatorer På baggrund af drøftelserne i workshop 1 udarbejder konsulentfirmaet et endeligt oplæg om de valgte indikatorer. Dette oplæg drøftes og besluttes på workshop nr Afprøvning af indikatorer til måling af effekterne i træningsindsatserne, herunder evaluering af kommunernes erfaringer (maj-december 2010) Leverancer i denne fase: IT-understøttelse til opsamling og præsentation af indikatorer vedr. effekten af træningsindsatserne. IT-understøttelsen skal integreres i de aktuelle ITredskaber, kommunerne anvender til visning af ledelsesinformation m.m. (konsulent). Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen af de faglige kvalitetsoplysninger i udvalgte kommuner (konsulent). Vejledning til kommunerne om metode til og brugen af de faglige kvalitetsindikatorer vedr. effekten af træningsindsatsen (konsulent med bidrag fra KL, ISM og SUM). Oplæg på konference om træningsområdet, fx Teknologisk instituts årlige konference om genoptræning i november måned (repræsentant fra styregruppen).

20 20 Som start på fase to bliver der et kick-off-arrangement for de involverede kommuner og evt. forskere og videnpersoner, der er tilknyttet projektet. Formålet er at sætte rammerne for kommunernes afprøvning af indikatorerne, forventninger og krav til kommunernes deltagelse, forventninger og krav til konsulentfirmaets hjælp i processen m.v. Selve afprøvningen forløber fra august til oktober måned. Midtvejs i afprøvningen inviteres de deltagende kommuner til et seminar med fokus på erfaringsudveksling, udfordringer og barrierer, evt. de første resultater fra projektet. Som afslutning på afprøvningen afholdes et seminar, hvor deltagerne fremlægger deres erfaringer, resultater, vurdering af redskabet m.m. Seminaret planlægges afholdt og enkeltvise interview med de deltagende kommuner undgås. Der kan dog blive behov for opfølgende telefoninterviews. Som afslutning på fasen udarbejdes de enkelte leverancer. Organisering af projektet Afprøvningen foretages i 2-4 pilotkommuner, med hver 2-4 institutioner. KL er projektansvarlig på projektet. Konsulentfirmaet er projektleder/tovholder og den udførende kraft i projektet. Til fase et inviteres forskere, videnpersoner m.fl. til at deltage i de planlagte workshops. Følgende personer og institutioner forventes at deltage: Ph.d. og seniorforsker Nina Beyer, lektor i idræt Lis Puggaard, Marselisborgcentret, Hjælpemiddelinstituttet, Centre for Hjerneskade, Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Ergoterapeutforeningen, Fysioterapeutforening. Ved projektets start informerer KL de faglige organisationer på området om projektets formål, organisering og fokus.

21 21 Plejeboliger Viden om svage ældres livskvalitet og trivsel Projektleder: Indenrigs- og Socialministeriet Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Medarbejdere og ledere i plejesektoren kan få et redskab, der gør det muligt at arbejde målrettet med maksimering af især svage ældres livskvalitet og trivsel i hverdagen. Projektet er et udviklingsprojekt. Formålet med redskabet er blandt andet at: Få indsigt i svage ældres livskvalitet og trivsel. Skabe bevidsthed om, hvilke faktorer der påvirker svage ældres livskvalitet og trivsel. Forbedre og målrette den faglige indsats for optimering af svage ældres livskvalitet og trivsel. Baggrund for redskabet Der er brug for at forsøge at udvikle et redskab - baseret på nye indikatorer og metoder - til at måle ældres livskvalitet. Det er vigtigt, at det nye redskab kan måle livskvalitet blandt de svageste ældre. Det fordrer metoder, der ikke er baseret på brugertilfredshedsundersøgelser. Erfaringen viser nemlig, at den svageste gruppe ældre - herunder demente og andre med en betydelig mental funktionsnedsættelse - har vanskeligt ved at deltage i brugertilfredshedsundersøgelser. Redskabet kan fungere som et supplement til brugertilfredshedsundersøgelser. Indikatorerne skal udvikles og afprøves blandt ældre, som bor i boliger med tilknyttet personale og fællesarealer, eksempelvis plejeboligcentre - hvor den svageste af gruppe af ældre ofte bor. Det er dog muligt, at redskabets delelementer på sigt kan udbredes til gruppen af ældre i eget hjem. Metoder i redskabet Projektet er et udviklingsprojekt. Måling af livskvalitet og trivsel på ældreområdet er et relativt uprøvet felt - i sammenligning med eksempelvis indikatorer og målemetoder på sundhedsområdet. Redskabsgruppen kan eventuelt undervejs drage nytte af erfaringer med lignende projekter på eksempelvis handicap- og/eller psykiatriområdet. Arbejdet med at forsøge at udvikle det nye redskab skal blandt andet bygge på de deltagende kommuners egne erfaringer med og input til faktorer, der påvirker de

22 22 ældres livskvalitet og trivsel i hverdagen, og hvordan der meningsfyldt kan måles på disse. Det er væsentligt, at de udviklede metoder bliver lette at anvende for de medarbejdere, som skal arbejde med redskabet. Metoderne må ikke indebære omfattende skriftlige dokumentation eller byrdefuld indberetning. Metoderne skal så vidt muligt ikke være procesorienterede. De skal i videst muligt omfang måle på resultater. Projektet kan eksempelvis tage udgangspunkt i observationer af en ældre i plejeboligs trivsel ud fra et pointsystem. Hensigten med et pointsystem er at opnå data, som kan sammenlignes over tid, og som kan give et billede af, om der er sket en positiv udvikling på det enkelte indsatsområde. Data kan anvendes til løbende selvevaluering i den enkelte plejebolig. Eksempler på mulige indikatorer på ældres livskvalitet og trivsel: Personalets viden om den enkelte beboers livshistorie. Beboerens livsmod, fx lyst til at spise og at indgå i social relationer. Beboerens selvbestemmelse/integritet. Støtteredskaber og materialer Redskabsgruppen skal udvikle indikatorer til at måle ældres livskvalitet og trivsel. Indikatorerne kan eksempelvis tage udgangspunkt i observationer med et tilknyttet pointsystem. Redskabsgruppen skal også udvikle metoder til at måle på indikatorerne. På baggrund af afprøvningen af indikatorerne udarbejder redskabsgruppen støttemateriale til kommunernes arbejde med redskabet - i form af en vejledning. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet er at udvikle et let anvendeligt redskab til ledere og medarbejdere i ældresektoren. Redskabet skal måle de svage ældres livskvalitet og trivsel og sikre, at data kan samles og sammenlignes over tid. Efterfølgende afprøves de udviklede indikatorer og målemetoder i en række pilotkommuner med det formål at evaluere redskabets anvendelighed og at foretage eventuel justering af redskabet. Til slut udarbejder redskabsgruppen en vejledning. Kommuner, der vælger at deltage i udviklingsforløbet, er ikke forpligtede til også at være pilotkommuner i afprøvningsforløbet. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Redskabet skal gøre det muligt at følge udviklingen i de ældres trivsel, eksempelvis over tid. Oplysningerne om de ældres livskvalitet kan understøtte den enkelte plejebolig i arbejdet med at få viden om ældres, trivsel og i arbejdet med at højne den

23 23 faglige indsats. Oplysningerne kan også anvendes som indikator på, om en given indsats har haft effekt og givet øget livskvaliteten for beboerne på stedet. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Udbytte af at deltage i 1. fase udviklingsforløbet: Mulighed for - med støtte fra konsulenter - at præge udviklingen af et redskab på et hidtil relativt uprøvet område. Mulighed for at bidrage med kommunale erfaringer og faglige input til udviklingsprojektet. Kommunens udbytte af at deltage i projektets 2. fase - afprøvningen: Mulighed for - med støtte fra konsulenter - at teste og påvirke tilpasning af redskabet til måling af ældres livskvalitet og trivsel. Udvikling af kompetencer hos en række medarbejder og ledere, så de kan anvende indikatorer og målemetoder til måling af kommunens ældres livskvalitet og trivsel. Oplysninger til forvaltning og kommunalbestyrelse om ældres livskvalitet og trivsel. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet (både udviklings- og afprøvningsfase) Udvikling af indikatorer og målemetoder Afprøvning af redskabet i en række kommuner Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen Tilpasning af redskab, udarbejdelse af støttemateriale samt evt. ITunderstøttelse baseret på erfaringerne fra afprøvningen Evaluering og formidling. Faser i projektet 1. Udviklingsfase (februar-april 2010) 2. Afprøvningsfasen (maj-august 2010) 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010). I det følgende beskrives leverancerne i de enkelte faser. Primær ansvarlig for leverancen er anført i parentes. Da der i væsentlig grad er tale om et udviklingsområde med få eksisterende erfaringer, er der indlagt en stop-go -proces i alle faser. Det er nødvendigt løbende at vurdere, om projektet er meningsfyldt og giver den nødvendige merværdi.

24 24 1. Opstartsfase (februar-april 2010) Leverancer Udvikling af indikatorer og målemetoder (konsulent). Der forventes afholdt et halvdags introduktionsmøde i redskabsgruppen faciliteret af konsulenterne. I udgangspunktet forventes herefter afholdt to-tre møder i redskabsgruppen, faciliteret af konsulenterne. 2. Afprøvningsfasen (maj-august 2010) Leverancer Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere (konsulenter). Afprøvning af redskabet i udvalgte plejecentre eller lignende (pilotkommuner). I udgangspunktet påtænkes to halvdagsmøder i redskabsgruppen i løbet af afprøvningsforløbet. Det første møde afholdes i starten af afprøvningsforløbet, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte organiseringen af kompetenceudvikling og afprøvningsforløbet i de forskellige kommuner. Det andet møde er et midtvejsmøde, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte de foreløbige erfaringer og eventuelle justeringer af afprøvningsforløbene. Konsulenterne varetager i samarbejde med kommunerne undervisning og anden kompetenceudvikling, der klæder ledere og medarbejdere på til at gennemføre afprøvningsforløbet. Pilotkommunen har ansvar for at gennemføre afprøvningsforløbet. 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) Leverancer Opsamling af erfaringer fra afprøvningen (konsulent) Tilpasning af redskabet (konsulent) Udarbejdelse af støttemateriale (konsulent) Udarbejdelse af evt. IT-understøttelse (konsulent). Der afholdes i udgangspunktet to halvdagsmøder i redskabsgruppen. På det første møde drøfter redskabsgruppen deres erfaringer fra afprøvningen, og konsulenterne fremlægger de første resultater af erfaringsopsamlingen fra de deltagende pilotkommuner. På grundlag af erfaringerne drøftes eventuelle tilpasninger af redskab samt udarbejdelse af støttemateriale.

25 25 Udarbejdelse af IT-understøttelse. På det efterfølgende møde i redskabsgruppen fremlægger konsulenterne deres samlede erfaringsopsamlingsrapport og forslag til tilpassede redskaber samt udkast til støttemateriale. 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Leverancer Evaluering og formidling (konsulent). Konsulenterne er ansvarlige for den endelige formidling af redskabet og dets støttemateriale. Organisering af projektet Afprøvningen foretages i 2-4 pilotkommuner, med hver 2-4 institutioner. Der nedsættes en redskabsgruppe, hvor repræsentanter fra hver af de involverede kommuner i henholdsvis udviklings- og afprøvningsfasen deltager sammen med repræsentanter fra ministerierne og KL. Konsulenter er tilknyttet gruppen med ansvar for den praktiske fremdrift i projektet. Da der er tale om et udviklingsprojekt, vil de deltagende kommuner spille en central rolle og blive inddraget tæt i udviklingen af redskabet. Der kan foretages nyrekruttering af kommuner til gennemførelse af afprøvningsforløbet. En kommune, som indgår i udviklingsfasen, er ikke forpligtet til også at deltage som pilotkommune i afprøvningsfasen. I redskabsgruppen indgår også to-tre eksperter med specifik, faglig viden om indikatorer for livskvalitet på det sociale område.