Forelæsning FUTURISME
Ekspressionisme Gud er død, F. Nietzsche (1844-1900) Religion er opium for folket (Marx) o Oswald Spengler Decline of the West (1918) o CivilisaRonskriRk o Teknologisk udvikling fører Rl den vestlige kulturs forfald og åndelig forarmelse E. Munch Skriget, 1893
Futurismen Hovedskikkelser: MarineW, Boccioni, SantElia Det FuturisRske Manifest udgives 1909 i Le Figaro Det FuturisRske Manifest for maleriet (1912) Det FuturisRske Manifest for skulpturen (1914) MarineW er mere en ideologisk bannerfører og propagandist end designteorerker Fillippo Tommaso MarineW 1876-1944
Durell Bishop: Marble Answering Machine (RCA), 1992 Thomas Markussen * Ph.D. Stipendiat * Forskningsafdelingen * APRIL 2008
Umberto Boccioni I Boccionis skulpturer ser man for første gang futurisrske ideer omsat Rl form Ingen klar adskillelse mellem objekter og det omgivende rum Forholdet mellem to legemer er ikke et tomrum, men et felt ladet med energi og intensitet Mange af Boccionis skulpturer forsøger at materialisere selve Rlblivelsen af en form som opstår gennem et samspil mellem materialer og energi Umberto Boccioni 1882-1916
Umberto Boccioni o RotaRon af flaske omkring sin egen akse, defineret i forhold Rl forskellige synsvinkler o Boccioni mere interesseret i forbindelsen mellem objektet og dets omgivende elektrodynamiske energifelt o Felt = space- Rme o Force- lines = forbinder materielle objekter med deres felt; o Ting er i konstant bevægelse og forandring Sviluppo di bowglia nello spazio, 1912
Baggrunden for Futurismen Skred i virkelighedsopfahelse inden for videnskab og filosofi Termodynamikken Einsteins Spec. RelaRvitetsteori (1905) Einsteins Almene RelaRvitetsteori (1916) Bohrs komplementaritetsteori (1927) Malerkunsten: Opgøret med det centralperspekrviske rum Impressionisme: Cezanne, Monet, m.fl. Ekspressionisme: Munch, Nolde Kubisme: Picasso, Braque Purisme: Ozenfant, Le Corbusier Picasso Le guitariste (1910)
Konstruktion af central perspektiv
Den centralperspekrviske oplevelse i grundtræk Synsoplevelsen behandles som et kyklopisk og srrrende blik Forudsæher en fikseret og ubevægelig iaghager En verden udenfor Rd og sted Sort- hvid verden, hvor alle sansekvaliteter (farve, lugt, osv.) er underlagt matemarsk- geometriske principper ObjekRv verden uamængig af menneskets bevidsthed, der projiceres færdigt, klart og upåvirket af beskueren - som billedet i et camera obscura Pietro Perugino - Fresko fra det SixRnske Kapel (1481-82)
Galileo Galilei (1564-1642) Galileis hovedværk Il Saggiatore (1623) - indvarsler begyndelsen på den moderne naturvidenskab Naturen står skrevet i matemarkkens sprog De træk ved rumoplevelsen, der ikke umiddelbart kan behandles matemarsk, elimineres Kun de kvanrtarvt bestembare, dvs. målelige egenskaber er sande egenskaber ved de fysiske Rng i verden Primære kvaliteter (størrelse, vægt, afstand, osv.) vs. sekundære kvaliteter (farve, varme, kulde, lugt) Galilei forsøger ikke at inddrage iaghageren Italiensk fysiker, filosof, opfinder, m.m
OplysningsRden/raRonalismen Cogito ergo sum - det bevidste jeg Ontologisk dualisme mellem bevidsthed og krop Forfaher Rl La Dioptrique (1637) Fransk filosof og grundlægger af bevidsthedsfilosofien
Camera obscura som model for menneskelig oplevelse
PerspekRvet som sanseindtryk Nicolas Poussin The Rape of the Sabine Women (1634) Claude Monet La Rue Montorgueil, Fes7val of June 30 (1878)
Edmund Husserl (1859-1938) Tysk matemarker, filosof og grundlægger af fænomenologien (læren om det der fremtræder for os) Objektet fremtræder perspekrvisk for os ( Abschahungen ) Rummet kommer ikke Rlsyne for os som en retvinklet kasse, men fremtræder ved at former materialiserer sig igennem sansekvaliteter såsom farve, lugt, lys- skygge, osv. Krisis der Europäischen WissenschaHen (1936) - krirk af Galilei, Descartes og hele den moderne naturvidenskab KriRkken fremsæhes i indkapslet form med begrebet livsverden (vs. Cogito et) Fænomenologien er videnskaben om, hvordan rummet fremtræder for den levede krop
Paul Cézanne Rum, objekt og bevægelse (1839-1906) S7ll Life with Fruit Basket (1888-90) Robert Solso (1996): Cogni;on and the Visual Arts
Umberto Boccioni o Boccioni mere interesseret i forbindelsen mellem objektet og dets omgivende elektrodynamiske energifelt o We split open the figure and include the environment within it (citeret eqer Banham, p. 121) o Rummet har to fremtrædelsesformer: 1 Diskret, metrisk og dimensionelt 2 kvalitarvt konrnuum af intensiteter (kræqer, bevægelser, temperatur) Unique Forms of Con/nuity in Space
KonstrukRvisme - På vej mod abstrakron SupremaRsmens Manifest 1915, K. Malevich the desire to start from scratch the desert (Malevich) Konstrukvisme 1915 Tatlin, E. Lissitshy, Moholy- Nagy Non- objekrvisme, Rodcenko Neo- plasrcism, 1917 De SRjl : Doesburg, Mondrian, Oud, Rietveld K. Malevich
KonstrukRvisme Lissitsky: Beat the Whites with Red
Moholy- Nagy In 1922 I ordered by thephone from a sign factory five painrngs in porcelain enamel. I had the factory s color chart before me and I sketched my painrngs on graph paper. At the other end of the telephone the factory supervisor had the same kind of paper, divided into squares. He took down the dictacted shapes in the correct posiron. Telephonebild, 1922
Neo- plasrcismen Elementære idegrundlag udvikles af Mondrian mellem 1913-1917 _ start from the two- dimensional elements _juxtapose them according to a new sense of their interrelaronship _ the basis of this harmony is the knowledge of the contrast _ formelementerne må ikke være ens Theo van Doesburg
Hovedpointer AbstrakRon mod universel geometri vs. Individuelle udtryk, organiske former AbstrakRon udnyhes som middel Rl at udforske principper for objekt- idenrtet hvad er en genstand? Hvad er en lampe, en stol (Rietveld) nye typologier Hvad er et rum? Hvad er et hus? nye typologier Det dynamiske vs starske? bevægelse og forandring? original kopi? fra fysisk genstand Rl instrukron/algoritme arrst- craqman vs. ArRst- engineer