Hvordan bliver den tosprogede baby en talentfuld taler?

Hvordan bliver den tosprogede baby en talentfuld taler? Pia Thomsen Studieleder Audiologi og logopædi, Børnesprogsforsker, Ph.d kontakt@piathomsen.dk 1 2 Centrale begreber for al læring Sprog og kognition Fælles opmærksomhed Skabeloner Situeret læring Netværksteorier (om ordforråd) 3 1

Hvad er sprog? Sprog er tæt forbundet med barnets relationer til andre, fx tryghed barnets oplevelse af hverdagen barnets forståelse af sig selv Sproget er spejlet af det hele barn sprog er ikke en isoleret størrelse sproget spejler også barnets udsathed 4 De vigtige faktorer Inputtets rigdom Imitation og efterligning Mønsterdannelse Opmærksomhed mod helheder og detaljer Segmentering Udvælgelse af relevante enheder 5 Inputtet Enhver god komponist efterligner ikke, han stjæler med arme og ben Er du værd at stjæle fra? 80% reglen Vi er gentagelser af os selv Vi er optaget af den effektive kommunikation Her-og-nu-effekten Variation, dybde, kombinationer (med andre ord) 6 2

Inputtet Ordforrådet Hyppighed frekvens Dybden nuancerne fleksibiliteten Antonymer, synonymer, homonymer Betydningsmæssige associationer Barnets muligheder for repræsentationer Modsætninger, ligheder, egenskaber Variationen i præsentationsformen Iøjnefaldende træk ved ordet, fx lyden (vrøvleord) 7 Feedback fra voksne Den voksne er barnet sproglige brønd! en dreng spørger: må jeg få den? den voksne svarer: 1. ja, du må gerne få den 2. ja, du må gerne låne gryden 3. ja, du må det må du gerne. Kan du huske hvor vi købte gryden henne? Du kan kigge i skabet om der er andre gryder? 8 Efterligning 9 3

Tomands-situationer Samarbejdet i tomands-situationer øves allerede fra 9 mdr, men er vigtigt i hele barndommen: Øjenkontakt Ansigtsudtryk Stemmeføring, prosodiske træk Gestik og kropssprog Timing i spørgsmål-svar-sekvenser ALT dette skaber et godt grundlag for gode sproglige evner; Der kan måles direkte sammenhænge mellem antallet af tomandssituationer og barnets ordforråd Mødre med tæt kontakt til barnet: solid syntaks, udvidet diskurs 10 Rutinerne med 0-3 årige spisesituationer puslesituationer legesituationer ordne-have situationer synge sammen, dialog læse sammen, dialog 11 Den voksne er barnets stillads 12 4

Læringsforløb Efterligning Selvstændig beherskelse Den voksnes hjælp og støtte 13 Spejlneuroner Barnets neurologiske system afkoder konstant andres bevægelser og registerer hvad den anden vil hvorfor rækker du hånden frem? hvorfor får jeg ikke sproglig respons? Spejlneuronerne aktiveres på samme måde, som hvis vi selv udfører bevægelsen 14 Hvorfor er det vigtigt? Efterligning en person udfører avancerede håndbevægelser (fx et knob) barnet lærer hurtigt at efterligne bevægelsen i hjernen udfører barnet selv bevægelsen Barnet efterligner også den måde du kommunikerer på nærvær, afbrydelser, tonefald, ord Den voksne er rollemodel for barnet, dvs. en konstant samarbejdspartner 15 5

Mønsterdannelse 16 Mønstre og hyppigheder Frekvenser hvor hyppigt optræder et ord i inputtet hvor hyppigt optræder et mønster i inputtet Sproglige mønstre børn efterligner de sproglige mønstre, der hører voksne anvende = holdopstillinger tager giver 17 Mønsterdannelse Mere sko Mere mælk Mere mad Mere æble Mere juice Jeg hopper Drengen hopper ned Hunden hopper op Pigen hopper højt Mere hopper Når man lægger mønstre fra inputtet oven på hinanden, bliver det FÆLLES tydeligt, mens det VARIABLE bliver utydeligt 18 6

Hvorfor ikke bare lære børn en masse ord? Systematikken i sproget Grammatik Komplekse betydninger Læsning og skrivning Kendskab til forskellige diskurser Sproglige vanskeligheder (identificeres eller afhjælpes) Samtaler og samtaleregler 19 Barnets kognitive kompetencer Perception Bearbejdning af stimuli (lyd, syn, følelser) Mønsterdannelse og statistisk læring Skabe sammenhæng mellem det indre liv og det ydre liv (fx relationer til andre) SPROGETs FUNKTION 20 Udvikling af opmærksomhed Hvad er opmærksomhed ofte defineret negativt ukoncentreret ufokuseret organismens rettethed mod omgivelserne fra instinktiv opmærksomhed til intentionel og viljestyret opmærksomhed nogle børn forstyrres i denne gradvise udvikling 21 7

Hvorfor er det vigtigt ift. sprog? Al læring kræver en stærk brug af viljestyret opmærksomhed flere og flere børn med opmærksomhedproblemer Stress og utrygge relationer påvirker hjernen Hvordan kan vi sænke barnets mentale stressniveau og skabe bedre vilkår for den sproglige læring 22 Opmærksomhedens pædagogik Det er en færdighed, som skal læres: inddrage barnet i voksnes aktiviteter, fx køkken, madlavning, praktiske gøremål konkrete, sanselige, kropslige aktiviteter tydelige sekvenser: begyndelse midte afslutning det afgørende er at gøre det sammen, og tale imens 23 Fælles opmærksomhed 24 8

Den voksnes sprog -opgave skabe trygge rammer som kan støtte barnets generelle læring omsorgsperson, stillads skabe rammer, hvor barnet føler sig hørt og set være nærværende, i her-og-nu, autentisk inddrag barnet i samarbejdet skabe rammer, hvor barnet frit kan udfolde sig som sig selv! respekter barnets måde at kommunikere på sæt grænser for kommunikationen (hvad vil jeg!) 25 Tilegnelseskronologi nogle udviklingslinjer -Lyde -Forståelse -Ord om konkrete gendstande, -Sproglige mønstre -Ord om rutiner personer, -Sproglige mønstre -Ord om handlinger. -Ordrækkefølge -Ordbøjning -Abstrakte ord -Abstrakt ordforråd -Abstrakt ordforråd -Rækkefølgen af -Organisering af -Organisering af sætninger små fortællinger fortællinger -Udtryk for tid, sted -Sproglige -Argumenterende og måde skemaer, fx vitser, og abstrakt sprog humor. -Samtalestruktur og -Sproglige skemaer, turtagning -Udtryk for tid, fx vitser, humor sted og måde -Bogstaver, tal, -Bogstaver, tal, læsning, skrivning læsning og og stavning. skrivning 26 27 9

Den sproglige udviklingslinje kommenterende og konkret sprog sammenhængende og fortællende sprog udredende og argumenterende sprog 28 Dynamiske systemer - Mønster og tidspunkt 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. gennemsnit Barn B barn A 29 Den daglige dialog forstår du mig? Pga. den tætte forbindelse mellem ord og situation har børn under 6;00-år meget svært ved at forstå: lange komplekse beskeder lange forklaringer fx i konflikter ironi, sarkasme, ordspil Og de siger ikke selv, når de ikke forstår: evnen til at påpege misforståelser er en vigtig samtalefærdighed, som først læres fra 5;00 og frem 30 10

Hvorfor vigtigt? Meget tidligt tegn på afvigelser fra den typiske udvikling Barnet socialiseres ind i den kommunikative verden ikke en selvfølge at tale lærer rigtig meget om sekvenser, tur-tagning, rækkefølge osv. Mønstre grundlægges, fx give-modtage 31 Udsagnsords udvikling 1 Sociale rutiner Lege, fysiske aktiviteter Give, tage, modtage udsagnsord Specifikke handlinger Mere abstrakte handlinger Have Få, give, tage Købe, aflevere, låne 32 Udsagnsords udvikling 2 Barnet lærer nye typer af udsagnsord: mere specifikke handlinger: svømme, hamre, save og sy ; følelser elsker, hader, driller. beskrive ting i omverdenen som det regner, solen skinner. barnet tilegner også en række nye ordtyper, eksempelvis farver og tillægsord som stor, lille, pæn og grim. 33 11

Når barnet siger mere end ét ord. Formålet ændres! 1-2 år: benævner genstande og personer 2 år - Det sproglige selv Ord bliver symbolske størrelser som kan bruges til at dele mit verdensbillede med dig og dit verdensbillede 3;00 - Narrative selv Autobiografiske selv 34 Nej, det hedder ikke? Eksempler på grammatiske udviklingsmønstre Efterligning Overgeneralisering Senere brug Fod Fodder Fod Bog Bøg Bøger Gik Gåede Gik Slikkede Slak Slikkede 35 Intersprog - Fejl eller udviklingstrin? Hvis barnet siger fant, kan den voksne sige: Ja, det er en elefant. Hvis barnet siger drengen bold spille, kan den voksne sige: Ja, drengen spiller bold Hvis barnet siger jeg vil have den, kan den voksne benævne tingen: Vil du have dukken? Hvis barnet siger hus, kan den voksne udbygge med lidt flere ord og lægge op til en lille samtale: Ja, det er et fint, rødt hus. Hvem tror du bor derinde? 36 12

Tidlige sproglige skabeloner : sætningsdannelse Mig ned ned Hoppe højt hoppe Stor bil Stor Mere mælk Mere Mig springe ned Mig ned Den hopper højt Den Se en stor bil Se en stor Giv mig mere mælk Giv mig (mere) 37 Brug af mådesudsagnsord: dig snoller? Is mig Kan du lide snoller? Jeg vil have en is Brug af stedord: Mig hoppe Dig driller Jeg hopper højt Du driller mig 38 Når barnet er svært at forstå Hvis det er svært at forstå barnets første ordkombinationer, er det ofte en god ide at lægge mærke til barnets tonefald, kropsholdning eller gestik. Peger barnet på noget, ryster det på hovedet eller har det et vredt blik? Den nonverbale kommunikation øger chancen for positiv og meningsfuld tilbagemelding til barnet. Vær ærlig men forsøg på mange forskellige måder at hjælpe barnet til at udtrykke sig 39 13

Mere komplekse sætninger: Bade nu Tegne hånd Drengen bader nu Du skal tegne min hånd på papiret Nu, i morgen og i går Mig cykler Snakke mormor Far jagt Jeg cyklede i går Jeg snakkede med mormor i går Far skal på jagt i morgen 40 Opsamling Fundament for narrativer I tre til fireårs alderen er børns sproglige evne så udviklet, at de kan begynde at fortælle historier om, hvad der sker i deres liv. Barnet fortæller historier fra børnehaven eller fra en tur med bedsteforældrene. Denne form for historiefortællen Evnen til at fortælle en handling med begyndelse, midte og slutning udvikles hos alle børn i alle kulturer på omtrent samme alderstrin. Historierne er rekonstruktioner af, hvad der er sket Undertiden kan det betyde, at der bliver ganske stor forskel mellem det, barnet faktisk har oplevet og det, det fortæller. 41 Eksempel på børns historiefortællen Pædagogen: Du har været henne i Afrika, siger du, er det henne i Randers Regnskov, Niels? Niels (3 år): Nej, kun henne i Afrika, også henne i Regnskoven med min mor. Pædagogen: Afrika, jeg kan da ikke huske du har været i Afrika. Niels: Det har jeg. Pædagogen: Hvordan kom I hen til Afrika? Niels: Vi kørte og kørte lige indtil jeg faldt i søvn. Thomas: (4 år) Ved du hvad, da jeg skulle til Afrika, kørte min far så stærkt, at jeg faldt i søvn. Pædagogen: Jeg tror, det er nogle røverhistorier I fortæller. Thomas/Niels: Nej. Pædagogen: Jeg tror ikke I har været helt henne i Afrika. Niels: Joh, min lillebror fik en sodavand. Pædagogen: Var det ikke i Zoologisk Have i Odense, da I var på Fyn i sommerferien? Niels: Joh. Pædagogen: Men det er da ikke Afrika. Niels: Hmm. 42 14

Hvad er narrativer? Historie eller fortælling Opfattes forskelligt alt efter kultur og personlighed Gradvis tilegnelse af en række komplekse sproglige/kognitive kompetencer hos barnet Begivenheder Kædet sammen i en bestemt rækkefølge Over tid I overensstemmelse med en episode eller et plot 43 Hjernens udvikling Illustration af hjernen ind, FF-side 30 44 Hukommelsen Hukommelsen har stor betydning for sprogtilegnelsen 1;00-2;00: Barnet har kun adgang til implicit hukommelse (korttidshukommelsen) 2;00-frem: Barnet udvikler en semantisk og episodisk hukommelse (langtidshukommelse) Stor betydning for sprogtilegnelsen 45 15

Sproglige vanskeligheder. SLI = sproglige vanskeligheder forbundet med kognitive bearbejdnings-vanskeligheder Social-psykologiske forhold = fysiske eller psykiske forhold, som fylder så meget at de ikke har energi til at lære sprog Arv = forældre med sproglige vanskeligheder Miljø = børn fra ikke-sproglige familier 46 47 Hvordan skabes læringsfremmende situationer? Fokus på struktureret leg og rollemodel-tankegangen frem for fri leg Fokus på social-kognitive aktiviteter og kontinuerlig/langsigtet læring i såvel vuggestue, børnehave og fritidstilbud Fokus på akademiske færdigheder allerede i vuggestuen i form af social-kognitive aktiviteter, som dialogisk læsning, narrativitet og opmærksomhedsøvelser 48 16

Tidlig kommunikation Er du dejlig?? da-da-da 49 Sproglige praksisformer 1 Arbejde cirkulært med sproget. Det cirkulære arbejde er kendetegnet ved, at der arbejdes i temaer, og centralt for denne sproglige praksisform er en styrkelse af barnets forforståelse. Dette kan realiseres ved, at der tales om en forestående begivenhed, at der lægges fokus på den efterfølgende bearbejdning af oplevelser, og at barnet får støtte til at udtrykke sig nuanceret omkring forløbet. 50 Sproglige praksisformer 2 Cirkulære praksisformer øger barnets muligheder for at lagre de mange indtryk og skaber rammer for en vurdering af barnets evne til at udtrykke sig om det oplevede. Fokus flyttes således fra ordforrådstilegnelsen til barnets evne til at udtrykke sig omkring et fælles tredje. Anskue hverdagssituationer som en kilde til værdifulde og udviklende sproglige praksisformer. 51 17

Eksempler på sproglege Planlæg i personalegruppen at I vil fokusere på hinandens sprog for en periode (i perioder, fx hver mandag-tirsdag) 80% af det vi siger, er faktisk gentagelser Hvor mange måder kan du sige: hent din jakke, godmorgen, vi ses i morgen uden at blive abstrakt? Hvor mange måder kan vi dække bord på? Hvor mange måder kan vi gå ud på legepladsen på? 52 Eksempler på sproglege Gentag barnets sætning, så barnet kan høre den voksnes formulering. Hvis barnet f.eks. siger: ikke mig ta hams bil, kan du sige: du har ikke taget hans bil det ved jeg godt. Når du leger eller læser sammen med barnet, kan I måske finde en måde at lege med sætninger på, så barnet synes, at det er sjovt at gentage, hvad du siger. 53 Førstehåndserfaringer igen og igen. I kan finde barnets tøj frem sammen og tale om hvad de forskellige dele hedder og hvilke farver de har. Barnet kan være med til at lave mad eller bage, og den voksne kan fortælle barnet, hvad der foregår, og hvad de forskellige grønsager og ting hedder, f.eks. Nu skal vi skrælle gulerødder, I dag skal vi lave frugtsalat af æbler, pærer og bananer. Barnet og den voksne kan gå en tur sammen og tale om de ting og oplevelser de får sammen. EN RØD TRÅD GENNEM LÆNGERE TID 54 18

Teorien om det mentale At kommunikere og lytte empatisk, herunder opfordre og støtte børn i deres narrative udvikling, en vital del af arbejdet som pædagog, særligt når det gælder støtte til den sproglige udvikling. Omsorgsfuld kommunikation støtter barnets evne til at kunne formulere sig sammenhængende, bevæge sig fleksibelt over tid og rum og udtrykke sammenhænge i verden rent sprogligt. 55 Teorien om det mentale Samarbejds-kommunikation giver barnet adgang til at udvide dets sproglige repertoire, sprogbrug der knytter sig til egne synspunkter, andres synspunkter og perspektiver på handlinger i omverdenen. Ved samarbejds-kommunikation lytter modtageren (den voksne eller et andet barn) med et åbent sind og med alle sine sanser. Modtagerens reaktion (barnet, et andet barn eller den voksne) beror på hvad der faktisk kommunikeres, og ikke på en forudbestemt og rigid mental model af, hvad der forventes af barnet eller på at finde fejl i barnets sproglige system, fx grammatiske eller udtalefejl. Meget ofte lytter vi som voksne ikke til det budskab, barnet reelt udtrykker, fordi vi er optaget af vores egne tanker og følelser og måske de forestående praktiske opgaver. 56 Teorien om det mentale Ingen voksne kan levere kollaborativ hele tiden, hyppige oplevelser af at føle kontakt af afgørende for den kognitive, sociale og ikke mindst sproglige udvikling. Det er ofte en udfordring at finde mening i nogle børns signaler og nogle børn kan være meget vanskelige at forstå. Når de uundgåelige kontaktbrud og misforståelser forekommer, kan vi reparere disse brud, så barnet lærer, at det er muligt at genskabe kontakt og kommunikation, fx at fortsætte den fortælling, barnet var i gang med sproglig hjælp og støtte fra den voksne. 57 19

DSA - Grammatik og systembyggeri 1. Ordindsamlingsfasen Udføre de mest basale interaktioner med omgivelserne Semantisk tunge ord udvælges Begrænsede kognitive bearbejdsningsressourcer, dvs. en fortrinlig fremgangsmåde Tilgodeser betydningsmæssige (semantiske) og sprogbrugsmæssige (pragmatiske faktorer) 58 DSA - Grammatik og systembyggeri 2.Udfyldningsfasen Kategorisering Generalisering af ordene vha. grammatiske relationer Sprøgsmål Rækkefølgefænomener osv. Barnet forsøger at finde en 1:1 relation mellem indhold og system Aflurer systemer, der skal bruges til at skrue korrekte sætninger sammen 59 DSA - Grammatik og systembyggeri 3. Nuanceringsfasen Herefter skal der HELST ske en videre udvikling mod et mere komplekst og nuanceret sprog på alle planer Indholdsmæssigt (ordforrådets dybde) Strukturelt og kombinatorisk Fokus på det sproglige/grammatiske fletværk som det sproglige indhold leveres i Justering og opgradering af sit eget sprog i forhold til det mere komplekse 60 20

Et vanskelighedskontinuum for DSA? LET SVÆR 1. Klar, konkret sprog/ord 2. Semantisk/pragm atisk funktion 1. Uklar, fraværende 2. Abstrakt semantisk/pragm atisk funktion 61 Systematisk Narrativ Praksis i hverdagen! Formål Tid Aktivitet/Billeder/bog Relevans Mål/resultat 62 Narrativer TRIN for TRIN Overordnet 5 trin, som forskydes ikke stationære afhænger af emnevalg, dagsform, barn/børnegruppe: 1. Benævnelse 2. At lytte til andres fortællinger 3. At sammenkæde små elementer (billeder, personer, handlinger) 4. At sammenkæde større elementer (flere billeder, handlingssekvenser osv.) 5. At fortælle: begyndelse, midte, afslutning 63 21

Narrativer TRIN for TRIN Systemundervisning Et af børnenes primære formål er at få samordnet de sproglige systemer Det sproglige og ikke-sproglige indhold Arbejdet med grammatiske systemer skal foregå sideløbende med arbejdet med indhold Konstruktioner hvordan form og indhold spiller sammen De grammatiske systemer og regler, man ekspliciterer skal være en støtte for at opnå en ny kommunikativ kompetence IKKE en selvstændig del 64 Narrativer TRIN for TRIN Narrativer Kræver færdigheder på mikro-og makroniveauer Leksikalsk og grammatisk viden/-anvendelse Hierarkisk organisering (kausale-forhold) Temporal organisering Pointer Mentalisering Samordne delprocesser og udføre opgaver (sprogligt) 65 Narrativer TRIN for TRIN Metoder, som faciliterer grammatisk (receptiv og produktiv) udvikling OVER TID: Omformuleringer (recasting) Udvidelser og tilføjelser Imitation (elicited imitation) Mønsterdannelse/statistisk læring (modelling) 66 22

Narrativer TRIN for TRIN Svar fra en voksen i den kommunikative kontekst, der følger direkte op på barnets udsagn (naturlige kontekster) Skal indeholde KONTEKST, LEKSIKALSK materiale og KONSTRUKTIONStyper fra barnets udsagn Bibeholder barnets semantiske indhold Modificerer barnets udsagn = grammatisk eller semantisk korrekt eller udvider/nuancerer 67 Udvidelser - Omformuleringar - udvidelser *BARN: han krokodilen! *PÆD: ja krokodilen spiller bold *BARN: <ja:> [>]. *PÆD: <m> [<]. *BARN: se han maler de har. *LOG: ja han maler /huset der så det blir /blåt og fint. *BARN: taske *LOG: ja se det er en fin taske /den er lilla. *BARN: se maler der! *LOG: han [/] ja han har også malet der/skal vi bladre videre?. 68 Narrativer TRIN for TRIN Imitation - Efterligning Man viser barnet et billede for at skabe opmærksomhed Man producerer en ytring eller en betydning, som indeholder det som skal læres og som passer med illustrationen Barnet reproducerer, der sker omformuleringer, forstærkning osv. 69 23

Narrativer TRIN for TRIN Vekselvirkning mellem didaktiske og naturalistiske metoder: Nye former + nyt indhold introduceres didaktisk, fx i sproggruppe (sprogdag) Naturalistisk udspilles og udforskes de nye former i konstruerede kontekster (uden barnet ved det) Vekselvirkning mellem forskellige teknikker i hverdagen hver uge, året rundt 70 Vigtige pointer Ytringer fra barnet, som følger komplekse ytringer fra pædagogen er også mere komplekse (end typiske ytringer) Børn med SLI eller DSA havde mere komplekst sprog i naturalistiske situationer (end i sprogstimulering) Børn med DSA indtager forskellige roller afhængigt af hvorvidt de er alders eller sprogmatchet 71 Dagens ta -med-hjem-historie Det VIGTIGE og betydningsfulde voksensprog Sprog er bare redskaber og ikke kun ord Sprog påvirkes af relationen og kommunikationen mellem barn og voksen Opmærksomhed, hukommelse, tryghed, gentagelse Sprog er ikke statisk det læres når det bruges Sprogtilegnelsen stimuleres, når barnet indgår i dagligdagens aktiviteter og rutiner Fortællinger om verden! 72 24