1 Regionplan 1997-008 TILLÆG LÆG 9 Detailhandel August 001
3 Indhold Indledning... 4 Retningslinier... 5 Kap. 3 Detailhandel... 5 3.1 Planlægning i de afgrænsede detailhandelsområder... 5 3. Planlægning uden for de afgrænsede detailhandelsområder... 6 Redegørelse... 7 Ad. Kap. 3 Detailhandel...7 Nationale mål...7 Detailhandlen i Vestsjællands Amt...7 Det fremtidige forbrug og arealbehov i Vestsjællands Amt... 14 Amtsrådets mål for detailhandlen... 15 Konsekvenser for trafik og miljø... 16 Ad. 3.1 Planlægning i de afgrænsede detailhandelsområder... 17 Ad. 3. Planlægning uden for de afgrænsede detailhandelsområder... 1 Eksisterende butikker uden for detailhandelsområderne samt landzonetilladelser... Detailhandel og VVM - Vurdering af Virkninger på Miljøet... Kommuneafsnit... 4 Bemærk: Kortene under kommuneafsnittene er i målforholdet 1:15.000. Kortene er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse KD.86.104.
4 Indledning Amtsrådet skal i henhold til Lov om planlægning udarbejde retningslinier for detailhandelsstrukturen. Amtsrådet har den 7. august 001 vedtaget dette regionplantillæg der indeholder bestemmelser om omfanget og beliggenheden af detailhandlen i Vestsjællands Amt. Tillæggets mål og retningslinier vil herefter blive indarbejdet i Regionplan 001-01, der forventes endeligt vedtaget i november 001. Planlovens detailhandelsbestemmelser har til formål at styrke bymidterne som levende og varierede handelscentre og at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bydele i de større byer. Dette skal være med til at begrænse transportafstandene og bilafhængigheden ved indkøb. Som grundlag for planlægningen har amtet i samarbejde med amtets kommuner gennemført en undersøgelse af den eksisterende detailhandel i amtet. Der er ligeledes taget udgangspunkt i offentlighedens ideer og forslag ved de offentlige høringer, ligesom kommunernes planlægning og bymønsterdebatten i forbindelse med Forslag til Regionplan 001-01 for Vestsjællands Amt har dannet grundlag for udarbejdelsen. Det er amtsrådets ønske, at regionplantillæggets rammer for den kommunale planlægning vil kunne danne grundlag for en udvikling af detailhandlen til gavn for både forbrugere og erhverv. Søren Eriksen Amtsborgmester
R E T N I N G S L I N I E R Retningslinier 5 Indledning Dette tillæg til Regionplan 1997-008 er udarbejdet som en del af regionplanrevision 001. Tillægget erstatter retningslinier og redegørelse i regionplanens kapitel 3 om detailhandel. I forbindelse med den endelige vedtagelse af Regionplan 001-01 indarbejdes dette tillægs retningslinier og dele af redegørelsen i Regionplan 001-01. Da det kun er dele af redegørelsen, der indarbejdes i Regionplan 001-01, vil dette tillæg fremover være at betragte som en del af baggrunden for regionplanens retningslinier for detailhandel. Kap. 3. Detailhandel Kapitel 3 handler om detailhandlen i og uden for regionplanens detailhandelsområder og om størrelsen af de enkelte detailhandelsenheder. Amtsrådet vil skabe mulighed for et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, skabe mulighed for, at områder til butiksformål kan udlægges, hvor der er god tilgængelig hed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, skabe mulighed for, at dagligvareindkøb kan foregå lokalt, således at balancen mellem de enkelte områders og byers forbrug og omsætning opretholdes eller forbedres, og skabe mulighed for, at udvalgsvareindkøb, under hensyntagen til det lokale niveau, kan foregå på egnsniveau, således at balancen mellem forbrug og omsætning for udvalgsvarer i de enkelte egne og i amtet som helhed forbedres. Retningslinierne for detailhandel er fastsat i medfør af planlovens 6, stk. 3 nr. 5. 3.1 Planlægning i de afgrænsede detailhandelsområder De afgrænsede 3.1.1 Der kan kun planlægges for områder til butiksformål inden for de på kortbilag 1.1-3.4 detailhandelsområder afgrænsede detailhandelsområder. e butiksstørrelser 3.1. Inden for hvert af de afgrænsede detailhandelsområder kan der planlægges for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker op til det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik, der fremgår af skema 1-3. Rammer for nybyggeri 3.1.3 Inden for hvert af de afgrænsede detailhandelsområder kan der planlægges for ny- og omdannelse byggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale bruttoetageareal, der fremgår af skema 1-3. 3.1.4 I forbindelse med kommunal planlægning til butiksformål skal der redegøres for, hvilke
R E T N I N G S L I N I E R 6 konsekvenser planlægningen får for udnyttelsen af områdets restrummelighed til nye butiksformål, jf. retningslinie 3.1.3. 3. Planlægning uden for de afgrænsede detailhandelsområder 3..1 Uden for regionplanens detailhandelsområder kan der planlægges for lokalbutikker, butikker til særligt pladskrævende varegrupper og virksomhedsbutikker. Der skal så vidt muligt sikres en god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især for den gående, cyklende og kollektive trafik. Lokalbutikker 3.. Såfremt der kan godtgøres et behov herfor, kan der i begrænset omfang planlægges for lokalbutikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by, bydel en landsby eller lignende. 3..3 I sommerhusområder kan alene etableres mindre dagligvarebutikker med sæsonpræget dagligvareforsyning, såfremt det kan godtgøres, at dagligvareforsyningen ikke med rimelighed kan foregå fra et nærliggende bysamfund. 3..4 Der kan planlægges for lokale dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på op til henholdsvis 500 m og 00 m. Såfremt der kan godtgøres et særligt behov, kan der undtagelsesvist planlægges for dagligvarebutikker på op til 750 m. Særligt pladskrævende 3..5 Såfremt der kan godtgøres et behov herfor, kan der i større BYOMRÅDER planlægges for varegrupper butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og som ikke kan indpasses i regionplanens detailhandelsområder. 3..6 Der kan planlægges for butikker til særligt pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal på op til 5.000 m. Den kommunale planlægning skal godtgøre, at den enkelte butiks og et områdes samlede bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper er tilpasset den regionale oplandsstruktur. Virksomhedsbutikker 3..7 Der kan i tilknytning til produktionslokalerne/driftsbygningerne planlægges for butikker til virksomheders salg af egne produkter. Det er en forudsætning, at salget kan foregå uden væsentlige trafikale gener i lokalområdet. 3..8 Salgsarealet til virksomhedsbutikker må ikke være større end, hvad der er rimeligt i forhold til de produkter der forhandles. Salgsarealet må dog ikke overstige 00 m. For særligt pladskrævende varegrupper samt planteskoler og lignende kan der undtagelsesvist tillades et større salgsareal, såfremt der er behov herfor. Den kommunale planlægning skal i disse tilfælde dokumentere, at størrelsen er tilpasset den regionale oplandsstruktur.
7 Redegørelse Ad kap 3. Detailhandel Generelt Retningslinierne fastlægger rammerne for detailhandlen i og uden for regionplanens detailhandelsområder. Retningslinierne fastlægger desuden rammer for størrelsen af de enkelte butikstyper og for størrelsen af den samlede udvidelsesmulighed til butiksformål inden for hvert af de enkelte detailhandelsområder. Hidtidig planlægning Regionplan 1997-008 indeholder ikke en udpegning af detailhandelsområder. Udpegningen af detailhandelsområder er derfor ny i regionplansammenhæng. I Regionplan 1997-008 er der som et sidestykke til de nye detailhandelsområder krav om, at der kun kan planlægges for detailhandel i kommuneplanens centerområder. Både Regionplan 1997-008 og dette regionplantillæg giver dog i en række undtagelsestilfælde mulighed for detailhandel uden for henholdsvis center- og detailhandelsområder. Regionplan 1997-008 har ikke detaljerede rammer for de enkelte butikkers størrelse, og fastsætter ikke rammer for det samlede nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Nationale mål Retningslinierne tager udgangspunkt i planlovens bestemmelser for detailhandel fra 1997. Planlovens formålsbestemmelser medfører, at planlægningen skal: fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Formålet med planlovens bestemmelser er at ændre den hidtidige udvikling, hvor den væsentligste del af investeringerne i nyt butiksbyggeri foregik i store butikker eller butikscentre i udkanten af de største byer. Planloven har en række specifikke krav til regionplanlægningen, f.eks. at der skal afgrænses områder til detailhandel. Planloven præciserer, hvad der skal træffes beslutning om i henholdsvis regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner for at sikre en gennemskuelig og effektiv styring af detailhandelsstrukturen i overensstemmelse med de nationale mål. Detailhandlen i Vestsjællands Amt Detailhandelsundersøgelsen Vestsjællands Amt har under Amt Kommune Samarbejdet i Vestsjællands Amt (AKS) sammen med kommunerne gennemført undersøgelsen Detailhandlen i Vestsjællands Amt, Vestsjæl-
8 lands Amt 000. Undersøgelsen bygger på tal for 1998 og omfatter dels en hovedrapport for hele amtet, dels en særskilt kommunerapport for 1 af de 3 kommuner i amtet. Undersøgelsen er med til at danne grundlag for fastsættelsen af retningslinier for detailhandel. Der er selvsagt sket en udvikling i detailhandlen i kommunerne siden 1998, men ved at tage udgangspunkt i undersøgelsesåret vurderes detailhandlen i kommunerne på det samme grundlag. I forbindelse med undersøgelsen omtales en række varegrupper. Dagligvarer er daglige fornødenheder som f.eks. mad, rengøringsmidler, kosmetik o.lign. Udvalgsvarer er længerevarende forbrugsgoder som f.eks. tøj, sko, bøger, hårde hvidevarer o.lign. En særlig gruppe af udvalgsvarer er de særligt pladskrævende varegrupper, der omfatter biler, lystbåde, tømmerhandler mm. Den overordnede struktur Detailhandlen i Vestsjællands Amt er særligt udsat for konkurrence fra detailhandlen i Hovedstadsområdet, Roskilde og Næstved. Mens der i 1968 var et handelsoverskud på 1%, var der i 1998 et underskud på 5% i Vestsjællands Amt, hvilket fremgår af figur 1. Ser man på dagligvarer alene, var der i 1998 et overskud på 11%, mens der for udvalgsvarer var et underskud på godt 0%. Overskuddet på dagligvaresiden skyldes i høj grad de mange sommerhusgæster, særligt i Odsherred. Figur 1: Dækningsgraderne i Vestsjællands Amt. Dækningsgraden er et udtryk for den lokale omsætning divideret med de lokale borgeres samlede forbrug - dvs. at en dækningsgrad på 11 betyder, at omsætningen er 1 % højere end de lokale borgeres samlede forbrug, lokalt og andre steder. * Tallet for Sorø er skønnet pga. af en mindre usikkerhed i baggrundsmaterialet. K ommuner S amlet dækningsgra d Dækningsgrad fo r dagligvare agligvarer r Dækningsgrad for beklædnin eklædning Dækningsgrad for øvrig vrige udvalgsvare dvalgsvarer r 1 968 1 99 8 1 96 8 1 99 8 1 96 8 1 99 8 1 96 8 199 8 Bjergsted 81 6 1 10 1 7 30 Dianalund 105 88 130 131 56 45 70 45 Dragsholm 104 97 136 17 46 6 49 70 Fuglebjerg 73 54 93 90 38 16 3 19 Gørlev 117 77 141 114 59 1 86 47 Hashøj 68 9 99 54 13 0 11 4 Haslev 96 8 11 101 7 65 61 61 Holbæk 13 1 18 111 13 138 144 13 Hvidebæk 71 98 43 0 3 5 1 Høng 70 79 84 109 49 64 51 Jernløse 74 34 108 67 10 0 16 1 Kalundborg 117 18 16 16 101 135 10 19 Korsør 106 59 15 8 70 35 80 35 Nykøbing - 19 180 08 7 157 155 169 13 Rørvig
9 I Ringsted 118 89 133 10 80 90 108 71 Skælskør 87 78 105 118 53 34 53 41 Slagelse 139 146 1 116 188 179 149 174 Sorø 104 80* 16 11 7 40 65 56 Stenlille 73 47 98 64 8 10 30 38 Svinninge 83 53 11 95 34 7 7 13 Tornved 15 105 199 134 75 44 63 91 Trundholm 114 8 16 135 6 0 3 31 Tølløse 89 73 117 111 41 3 41 41 Vestsjælland estsjællands s Am mt 1 1 95 1 7 11 1 1 86 78 86 80 Vestsjællands Amt er der mange små og mellemstore byer, hvilket afspejler sig i detailhandelsstrukturen. Der er ikke en enkelt dominerende handelsby, men en række relativt stærke byer. Slagelse og Holbæk er de stærkeste handelsbyer fulgt af Kalundborg, Ringsted og Nykøbing S. Disse byer har størstedelen af de stærke kædebutikker og en høj andel af den samlede omsætning i amtet, især hvad angår udvalgsvarer. Dagligvarehandlen er væsentlig mere jævnt fordelt end udvalgsvarehandlen, der i højere grad er koncentreret i de større byer. Dagligvareindkøbene foregår som regel nær bopælen. I Odsherred og i Gørlev Kommune har turismen meget stor betydning, især for dagligvarehandlen. Som det fremgår af figur er der i alt ca. 1.700 butikker i amtet. Heraf er knap 600 dagligvarebutikker, ca. 35 beklædningsbutikker, ca. 150 særligt pladskrævende og knap 650 er butikker med øvrige udvalgsvarer. Figur : Indbyggere og butikker i kommunerne. K ommuner I Indbygger e Butikke utikker D agligvarer r B eklædnin g Udvalgs - Særlig ærligt I Ial alt 1.1.19.1.199 9 pr. 0 i indb ndb. vare arer r plad lads krævend rævende e Bjergsted 7.781 4, 4 1 7 4 34 Dianalund 7.155 6, 6 15 10 0 47 Dragsholm 13.490 6, 36 14 5 8 83 Fuglebjerg 6.494 5, 9 15 7 9 5 36 Gørlev 6.073 5, 9 15 7 9 5 36 Hashøj 6.333 1, 7 7 4 11 Haslev 14.054 5, 5 3 18 7 9 77 Holbæk 33.355 6, 5 56 54 94 14 18 Hvidebæk 5.513, 5 1 4 1 Høng 8.171 5, 6 13 10 0 3 46 Jernløse 5.558 1. 8 9 1 10
10 Kalundborg 19.41 7, 4 36 3 60 15 143 Korsør 0.048 4, 4 39 1 34 3 88 Nyk.-Rørvig 7.1 13, 6 31 19 41 7 98 Ringsted 9.454 5, 9 60 36 63 15 173 Skælskør 11.438 5. 8 11 8 5 66 Slagelse 36.460 6. 0 6 5 86 0 0 Sorø 14.668 5, 5 9 11 3 8 80 Stenlille 5.371 3, 9 8 3 8 1 Svinninge 6.390 3, 9 1 3 6 4 5 Tornved 8.873 8, 7 3 15 9 10 77 Trundholm 11.00 5, 7 9 8 0 6 63 Tølløse 9.168 4, 8 0 3 17 4 44 Vestsjællands Amt 93.709 5, 8 580 35 643 149 1.697 Der er i alt 604.00 m bruttoetageareal til butiksformål i Vestsjællands Amt. Arealets fordeling på varegrupper og kommuner fremgår af figur 3. Detailhandlen er koncentreret i de største byer, især inden for beklædning. Også målt pr. indbygger er der en vis sammenhæng mellem mange indbyggere og et stort butiksareal. En nærmere fordeling af arealet på delområder fremgår af kommunerapporterne. Figur 3: Butiksarealer i kommunerne. K ommune Areal / i ndbygger/m i I Ial alt m Dagligvare agligvarer r m Beklædnin eklædning m Udvalgs dvalgs- Pladskrævend ladskrævende e v arer m v aregrupper m Bjergsted 1, 6 1.400 7.000 00 3.900 1.300 Dianalund 1, 3 9.500 4.500 1.400 3.100 500 Dragsholm, 1 7.700 11.800 3.900 5.300 6.600 Fuglebjerg 0, 9 6.100 3.800 400 1.600 300 Gørlev 1, 9 11.800 4.700 1.100.700 3.300 Hashøj 0, 5 3.300.300-1.00 - Haslev, 0 7.900 9.00 3.100 6.600 9.000 Holbæk, 9 95.900 18.700 15.800 41.800 19.600 Hvidebæk 0, 4.100 1.00 300 300 300 Høng 1, 9 15.300 5.300.300 7.100 600 Jernløse 0, 6 3.100.900-00 - Kalundborg 3, 0 56.900 17.900 8.700.300 10.000 Korsør 1, 4.00 10.600 3.000 9.800 800 Nyk.-Rørvig 4, 0 8.700 9.00 5.000 11.600.900 Ringsted, 0 59.000 19.700 8.800.000 8.500 Skælskør 1, 5 17.00 8.00.000 5.900 1.100 Slagelse, 8 103.900 0.500 19.00 47.00 17.00
11 Sorø 1, 7 5.600 10.500.900 10.300 1.900 Stenlille 1, 6.500.00 400 1.600.500 Svinninge 0, 8 5.400 3.700 500 700 500 Tornved, 8 5.00 7.600 3.00 9.100 5.300 Trundholm, 0.000 11.800 1.400 3.100 5.700 Tølløse 1, 4 1.900 6.300 700 3.800.100 Vestsjælland estsjællands s Am mt 1,1 1 6 04.0 0 1 99.40 0 8 4.10 0 0.80 0 99.90 9.90 0 Som det fremgår af figur 4 er butikkerne små. 55 % er under 00 m og 80 % er mindre end 500 m. Kun 7 % af butikkerne er over m, og kun 1 % er større end 3.000 m. Figur 4: Butikkernes samlede størrelse. B utiksstørrelser r 0-19 9 m 00-499 9 m 500-999 9 m 1000-1999 9 m 000-999 9 Dagligvarer 348 105 8 8 11 7 Beklædning 184 105 9 7 -. Øvrige udvalgsvarer 359 174 67 35 6 Pladskrævende varegrupper m 300 000 0 46 43 40 9 7 4 m Udviklingen i dagligvarehandlen Ingen steder er der mere end 10 km til nærmeste dagligvarebutik. De største byers relative andel af dagligvarehandlen er nærmest uændret siden 1968. I stedet er der langsomt sket en nedgang i de helt små byer, som har mistet dagligvareomsætning til den nærmeste større eller mellemstore by. De allermindste kommuner med små byer har ikke en dækkende dagligvareforsyning. Nykøbing-Rørvig Kommune har med 7 den højeste dækningsgrad for dagligvarer, dvs. at omsætningen er over dobbelt så stor ( 7 %) som egne borgeres forbrug, mens Hvidebæk Kommune har den laveste dækningsgrad med 43, dvs. under halvdelen af egne borgeres forbrug. Byer med mere end ca..000-3.000 indbyggere kan formentlig fastholde en dagligvarehandel med et fuldt dækkende sortiment, typisk i form af et supermarked og en discountbutik. Mange byer med -.000 indbyggere forventes at få tilbagegang i dagligvarehandlen, men der vil normalt være grundlag for at opretholde mindst én butik. De mindste byer får vanskeligt ved at fastholde eller få en bredt dækkende dagligvarehandel. Byer med under ca. indbyggere risikerer at miste dagligvarehandlen. I de større byer forventes det, at dagligvarehandlen vil samle sig om de lidt større bydelscentre, hvor der er grundlag for et supermarked eller en discountbutik.
1 Udviklingen i udvalgsvare- handlen Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er der en større koncentration i de store byer end inden for dagligvarer. Slagelse og Holbæk Kommuner har 6 % af amtets indbyggere, men næsten 50 % af den samlede omsætning samt størstedelen af de stærke kædebutikker. Kalundborg og Ringsted har også en velfungerende detailhandel inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, men dybden og bredden i udvalget er mindre end i Slagelse og Holbæk. Nykøbing S. skiller sig også ud bl.a. i kraft af turismen. Korsør, som er en af de større byer, er et eksempel på at mange af byerne har stadig sværere ved at opretholde en udvalgsvarehandel med et bredt og dybt sortiment. Slagelse og Holbæk har det bedste udgangspunkt for at øge omsætningen på bekostning af de mindre byer i oplandet, men udviklingen vil samtidig afhænge af deres konkurrence med Roskilde, Næstved og Hovedstadsområdet. Kalundborg og Ringsted forventes at være i stand til at fastholde antallet af brancher på det nuværende niveau og at tiltrække investeringer. De mellemstore byer Korsør, Haslev, Sorø, Skælskør, Jyderup, Høng og Dianalund har en relativt begrænset udvalgsvarehandel. Udviklingen vil sandsynligvis blive præget af nedgang og vanskeligheder med generationsskifte. Kæder med standardiserede produkter inden for f.eks. tøj, isenkram, optik mv. forventes at være interesseret i disse byer, men antallet af butikker og antallet af brancher vil formentlig falde. De øvrige byer har et lille udbud af udvalgsvarebutikker, og er meget sårbare overfor konkurrence. Det forventes, at kæderne vil være tilbageholdende med at etablere sig i disse byer og at generationsskifte kan blive et problem. Forbrug og omsætning i de enkelte kommuner og i amtet Kun Slagelse, Holbæk, Kalundborg, Tornved og Nykøbing-Rørvig kommuner har en omsætning, som overstiger forbruget. De laveste dækningsgrader findes i kommuner, der grænser op til store kommuner. Dækningsgraden vurderes at være kunstig høj i Nykøbing-Rørvig og i Odsherred i øvrigt på grund af turismen. Den samlede dækningsgrad for Vestsjællands Amt er fra 1968 til 1998 faldet fra 11 til 95, dvs. at amtet nu har et handelsunderskud på 5 %. Detailhandlen i Vestsjællands Amt har mistet terræn, især hvad angår udvalgsvarehandlen. Næstved har med etableringen af Næstved Storcenter øget sit opland og dækningsgrad markant i samme periode. Også Roskilde har i samme periode formået at øge sin dækningsgrad. Det samlede underskud i Vestsjællands Amt svarer til ca. 13.000 personers årlige forbrug. Oplande for dagligvarer og udvalgsvarer Dagligvareoplandene udgør et finmasket net, hvor de mellemstore byer er de dominerende indkøbsbyer i deres lokalområde, mens oplandet for de mindste byer i de seneste år synes reduceret. Kun få byer har dagligvareoplande, der rækker væsentligt ud over kommunegrænsen (fig. 5). Oplandet for Kalundborg dækker størstedelen af Hvidebæk Kommune, mens oplandet for Slagelse dækker en stor del af Hashøj. De hyppige indkøb af dagligvarer er generelt med til at fastholde en forholdsvis decentral forsyning. Oplandsstrukturen for beklædning (fig. 6) og øvrige udvalgsvarer (fig. 7) er langt mere centraliseret. Nykøbing-Rørvig, Kalundborg, Holbæk og Slagelse har oplande, der rækker væsentligt ud over kommunegrænsen. Oplandsstrukturene for beklædning og øvrige udvalgsvarer er stort set identiske, dog har Sorø, Høng og Tornved Kommuner deres eget opland for øvrige udvalgsvarer.
13 Figur 5: Skønnede dagligvareoplande. Oplandsgrænse Dækningsgrad under 50 Dækningsgrad over 50 Omsætningsoverskud 0-50 mio. kr. 50-150 mio. kr. 150-300 mio. kr. 41 mio. kr. Figur 6: Skønnede oplande for beklædning Oplandsgrænse Dækningsgrad under 50 Dækningsgrad over 50 Omsætningsoverskud mio. kr. 38 mio. kr. 71 mio. kr. 16 mio. kr.
14 Figur 7: Skønnede oplande for øvrige udvalgsvarer. Oplandsgrænse Dækningsgrad under 50 Dækningsgrad over 50 Omsætningsoverskud 7 mio. kr. 135 mio. kr. 350 mio. kr. Det fremtidige forbrug og arealbehov i Vestsjællands Amt Der er ikke nogen sikker metode til at opgøre det fremtidige behov for nybyggeri og omdannelse til butiksformål: Omsætningen pr. m kan variere afhængig af varegruppe, butikstype og lokalitet. Der er teoretisk set et uudnyttet udviklingspotentiale, de steder hvor omsætningen er lav. Spørgsmålet er dog om disse potentialer findes inden for brancher og på lokaliteter, hvor der vil kunne ske en udvikling. En større fremtidig købekraft for den enkelte kunde vil ikke nødvendigvis medføre et øget detailhandelsforbrug. Stigningen kan i stedet gå til f.eks. rejser, andet forbrug uden for detailhandlen eller simpelthen bare dyrere kvalitetsvarer, der mængdemæssigt ikke udgør et forøget forbrug. Miljø- og Energiministeriet skønner, at 15 % af handlen måske vil foregå gennem internettet om 5-10 år. Den seneste udvikling tyder dog på, at udviklingen ikke går så hurtigt som ventet. Udviklingen i konkurrencen fra butikker i andre amter, f.eks. fra Fisketorvet og Ørestaden, vil også kunne påvirke detailhandlen i Vestsjællands Amt.
15 På baggrund af de seneste års udvikling i forbruget kan der alt andet lige forventes en årlig stigning i forbruget (mængdeindekset) som beskrevet nedenfor, jf. detailhandelsundersøgelsen s. 7. Det skal bemærkes, at fremskrivningen er baseret på baggrund af tal for hele landet, ligesom eksempelvis udviklingen i befolkningstal og købekraft fremover kan være forskellig fra hidtil. Sættes den årlige stigning i mængdeindekset til henholdsvis 0,5 %, 1,5 % og 3 % for henholdsvis dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer vil dette i løbet af en 1-års planperiode medføre følgende mængdestigninger: Dagligvarer 6, %, beklædning 19,6 % og øvrige udvalgsvarer 4,6 %. Vægtes dette i forhold til arealet fordelt på brancher i 1998 og sættes udviklingen i mængde lig med arealbehovet svarer dette til, at der er behov for yderligere knap 13.000 m i 01 (eksklusiv pladskrævende varegrupper), svarende til en samlet stigning på godt 4 %. Selv om der er forhold der taler imod en udvikling på 4 % i arealbehovet, f.eks. internethandel og en bedre udnyttelse af de eksisterende arealer, så er disse forhold så usikre, at en ramme til nybyggeri og omdannelse af denne størrelsesorden vurderes at være nødvendig inden for de afgrænsede detailhandelsområder. Der skal herudover være en vis overskudsramme for at sikre en smidig udvikling af detailhandelsområderne, bl.a. skal der af konkurrencehensyn være en overskudsramme, så ny detailhandel har mulighed for at komme ind på markedet. Det er desuden et hovedformål med planlægningen, at der også i de mindre byer er mulighed for en udvikling af detailhandlen. En meget stor del af disse rammer vil formentlig aldrig blive udnyttet. Rammen skal tillige ses i lyset af, at Vestsjællands Amt i 1998 havde et handelsunderskud på 5 %. Den faktiske samlede ramme for nybyggeri og omdannelse er derfor sat til 3 %, eller knap 16 m, i amtet som helhed. Der er herudover i mindre omfang mulighed for udlæg til lokalbutikker og virksomhedsbutikker. Særligt pladskrævende varegrupper har ikke som de øvrige butikker uden for detailhandelsområderne dannet grundlag for fremskrivningen. Amtsrådets mål for detailhandlen Amtsrådets mål for detailhandlen ligger i naturlig forlængelse af målene i Regionplan 1997-008. I dette nye forslag skelnes der også i målene mellem dagligvarer og udvalgsvarer, ligesom det er præciseret, at den trafikale tilgængelighed skal være god for alle trafikarter. I forbindelse med den fælles detailhandelsundersøgelse under Amt Kommune Samarbejdet i Vestsjællands Amt (AKS) drøftede en række amts- og kommunalpolitikere i undersøgelsens politiske styregruppe de politiske og planlægningsmæssige visioner forud for henholdsvis amtets og kommunernes detailhandelsplanlægning. Drøftelserne handlede i høj grad om det dilemma; at de store byer på den ene side bør styrkes af hensyn til konkurrencen fra byer i naboamterne, mens de på den anden side bør begrænses af hensyn til amtets øvrige byer. Der var enighed
16 om, at der skal skelnes mellem dagligvarer og udvalgsvarer, og at forsyningen med dagligvarer skal være forholdsvis decentral, mens den kan være mindre decentral for udvalgsvarer. Denne holdning kan genfindes i amtsrådets mål, idet amtsrådet vil skabe mulighed for, at dagligvareindkøb kan foregå lokalt, mens udvalgsvareindkøb skal kunne foregå på egnsniveau, under hensyntagen til det lokale niveau. Amtsrådet vil i sin administration af disse mål bl.a. tage udgangspunkt i den nuværende oplandsstruktur, idet amtsrådet vil skabe mulighed for, at den nuværende detailhandel som minimum kan opretholdes. Amtsrådets mål og retningslinier vurderes også at modsvare planlovens formålsbestemmelser, idet amtsrådet foreslår detailhandelsområder udlagt i selv mindre lokalområder, f.eks. små lokalcentre. Der kan her planlægges for dagligvarebutikker, der som minimum svarer til en almindelig discountbutik. De fleste udvalgsvarebutikker vil også have mulighed for at etablere sig her. De mindre lokalområder er desuden tilgodeset gennem rimelige arealrammer for ny detailhandel. Rammerne vil i mange tilfælde formentlig ikke blive udnyttet. Endelig kan der i de helt små lokalsamfund i begrænset omfang skabes mulighed for små lokalbutikker. Amtsrådet har overvejende udlagt detailhandelsområder i bymidterne, hvilket skal medvirke til at fastholde et varieret butiksudbud her. Detailhandelsområderne skal desuden medvirke til at fastholde bymidterne som levende og oplevelsesrige bymiljøer. I bymidterne kan detailhandelsområderne ofte sikres en god betjening med kollektiv trafik. Forslaget giver ikke mulighed for større butikker, end hvad der har været muligt i henhold til Regionplan 1997-008, dvs. 3.000 m og generelt m for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Der er givet mulighed for i alt store udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m fordelt på 11 byer. De store udvalgsvarebutikker skal placeres i de centrale detailhandelsområder i bymidterne. Amtsrådet giver desuden mulighed for, at butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan være op til 5.000 m. Det vurderes, at det særligt er de maksimale butiksstørrelser, der vil få afgørende betydning for fremtidens butiksstruktur. Store varehuse og byggemarkeder med store oplande vil ikke længere være mulige i henhold til regionplanen. Sagt meget forenklet begrænser regionplanforslaget de største butikkers og centres vækst, mens de små byer og centre får mulighed for en udvikling af detailhandlen. Konsekvenser for trafik og miljø Amtet har bedt kommunerne redegøre for den trafikale tilgængelighed til de enkelte ønskede detailhandelsområder. Det har generelt vist sig, at de kommuneplanlagte centerområder til detailhandel er centralt beliggende i bymidterne, hvor tilgængeligheden for kunder uden bil er god, bl.a. på grund af betjeningen med kollektiv trafik. Udlæggene af detailhandelsområder er derfor i høj grad baseret på den gældende kommunale planlægning.
17 Forslaget indeholder en generel retningslinie om, at der ved placeringen af butikker uden for regionplanens detailhandelsområder så vidt muligt skal sikres en god tilgængelighed for alle trafikarter. Det er også fastsat, at størrelsen af nye butikker med særlig pladskrævende varegrupper skal være tilpasset den regionale oplandsstruktur, bl.a. med henblik på at mindske transportarbejdet. Med maksimale butiksstørrelser på 3.000 m og generelt m for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker er der ikke mulighed for storbutikker, der tiltrækker kunder fra et stort opland, der typisk vil komme i bil. Da det samtidig er muligt at etablere detailhandel i selv mindre lokalområder, vurderes planen at give mulighed for en forholdsvis decentral detailhandelsstruktur, der alt andet lige vil medvirke til at mindske transportarbejdet i forbindelse med indkøb. Det må konkluderes, at forslaget alt andet lige vil medvirke til, at transportarbejdet i forbindelse med indkøb reduceres, eller i det mindste ikke øges, og at der generelt er en god tilgængelighed for alle trafikarter til de udlagte detailhandelsområder. Ad 3.1 Planlægning i de afgrænsede detailhandelsområder Hovedreglen er, at der kun kan planlægges for butiksformål inden for de 8 afgrænsede detail- De afgrænsede detailhandels- områder handelsområder, jf. kortbilag 1.1-3.4. Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper kan også placeres i detailhandelsområderne i de større BYOMRÅDER. I nogle kommuner er der kun ét afgrænset detailhandelsområde, hvilket ofte skyldes kommunale ønsker om at basere den mere lokale detailhandel på de såkaldte lokalbutikker. I andre kommuner er der udlagt flere - op til 8 - detailhandelsområder. Der er derfor forskel på, i hvor små byer der er udlagt detailhandelsområder i de forskellige kommuner. I visse mindre byer kan der være udlagt mere end ét detailhandelsområde. I nogle byer er der f.eks. et nyere butikscenter samt et stationsområde med et oprindeligt center. Andre gange er der tale om, at der i en bydel ligger et eksisterende supermarked, der skal have mulighed for en eventuel fremtidig udvidelse. Detailhandelsområderne skal medvirke til, at udviklingen af detailhandlen først og fremmest kommer til at foregå i byernes centrale dele, og at butikkerne samles i bymidten. Derved kan der skabes et mere attraktivt og levende by- og handelsmiljø, hvor butikkerne ligger centralt og let tilgængeligt i det opland de skal betjene. I de mindre og mellemstore byer er det særligt vigtigt, at butikkerne er samlet i bymidten, så udbuddet fremstår så bredt og alsidigt som muligt. I Korsør og Skælskør er der i begrænset omfang givet mulighed for at bymidten aflastes for udvalgsvarebutikker gennem udlæg uden for den egentlige bymidte. Ved afgrænsningen af detailhandelsområderne er der i høj grad taget udgangspunkt i den kommunale planlægning, idet de kommuneplanlagte centerområder generelt er centralt beliggende områder i byernes midte nær kollektiv trafikbetjening mv.
18 Det forudsættes, at kommunerne ved kommuneplanrevisionen sikrer, at der uden for detailhandelsområderne kun kan etableres lokalbutikker, butikker der forhandler pladskrævende varegrupper og virksomhedsbutikker, jf. retningslinie 3..1-3..8. Det forudsættes tillige, at kommunerne angiver, hvilke gældende lokalplaner og byplanvedtægter der ikke længere eller kun i reduceret omfang vil kunne danne grundlag for nybyggeri og omdannelse til butiksformål, og som derfor med tiden vil blive ændret. e butiksstørrelser Retningslinierne fastlægger de maksimale butiksstørrelser der kan planlægges for i hvert detailhandelsområder, jf. skema 1-3 i kommuneafsnittene. For butikker der alene sælger særligt pladskrævende varegrupper gælder bestemmelsen i retningslinie 3..6 også i de afgrænsede detailhandelsområder, uanset bestemmelserne i skema 1-3. De maksimale butiksstørrelser, der kan planlægges for uden for detailhandelsområderne, fremgår af retningslinierne i afsnit 3.. Ved dagligvarebutikker forstås daglige fornødenheder som f.eks. mad, rengøringsmidler, kosmetik o.lign. Dagligvarebutikker er eksempelvis supermarkeder, bagere, slagtere og tobak og vin. Udvalgsvarer er længerevarende forbrugsgoder som f.eks. tøj, sko, bøger, hårde hvidevarer o.lign. Udvalgsvarebutikker er eksempelvis tøjbutikker, møbelforretninger, cykelhandler og boghandler. Ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Beregningen af bruttoetagearealet skal foretages i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser, dog medregnes eventuelle parkeringsarealer ikke. Derimod medregnes den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,5 m under loftet i kælderen. De maksimale butiksstørrelser i detailhandelsområderne er sat til 3.000 m og generelt til m for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Disse størrelser gælder derfor for de største byer og ned til mindre kommunecentre samt visse store lokalcentre og bydelscentre, idet der ikke er nogen planlægningsmæssig begrundelse for at sætte en lavere ramme her, eftersom planlovens bestemmelser sigter mod at sikre en forholdsvis decentral detailhandelsstruktur. Spørgsmålet er dog, hvorvidt så store butikker vil etablere sig i de mindste områder. Amtsrådet har besluttet, at der i skal være mulighed for store udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m. Denne mulighed afspejler nogenlunde naboamternes planlægning. Med udgangspunkt i en foreslået egnsopdeling, hvor der er set på indbyggertal, beliggenhed og konkurrencesituation samt en konkret vurdering af, hvilke byer der skal have mulighed for store udvalgsvarebutikker er muligheden fordelt således: Holbæk 5, Kalundborg, Jyderup 1, Nykøbing Sj., Asnæs 1, Ringsted 3, Haslev 1, Sorø 1, Slagelse 3, Korsør og Skælskør 1. For de små lokalcentre, små bydelscentre, landsbyer og lignende er de maksimale størrelser for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker på ned til 700 m og 00 m. De mindste ram-
19 mer på 700 m for dagligvarebutikker svarer størrelsesmæssigt til en discountbutik. Større udvalgsvarebutikker bør være beliggende i større centerkategorier, og derfor er den maksimale udvalgsvarebutikker i disse små byer generelt sat til 00 m. Inden for enkelte af detailhandelsområderne indeholder den eksisterende kommunale planlægning bestemmelser om, at der enten ikke kan etableres daglig- eller udvalgsvarehandel. I en række tilfælde er den maksimale enten daglig- eller udvalgsvarebutikker derfor sat til 0 m. En maksimal butiksstørrelse på 3.000 m for dagligvarebutikker svarer til et større supermarked, hvis opland normalt ikke rækker væsentligt ud over en kommune, og medfører generelt, at dagligvarebutikkerne ikke udvikler sig til egentlige varehuse med et stort udvalg af udvalgsvarer, der kan udkonkurrere udvalgsvarebutikkerne i de mindre centre. Omkring 90 % af de nuværende udvalgsvarebutikker, der ikke er til særligt pladskrævende varegrupper, er på under m. I Vestsjællands Amt er det eksisterende butiksareal pr. indbygger 1,7 m (1998, ekskl. plads- Rammer for nybyggeri og omdannelse krævende varegrupper). Der er for hvert afgrænset detailhandelsområde, jf. skema 1-3, fastsat en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål. Rammen gælder ikke for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, selvom de placeres i detailhandelsområderne. Her gælder bestemmelsen i retningslinie 3..6 om, at et områdes samlede bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper skal være tilpasset den regionale oplandsstruktur. Rammen gælder både nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål (nettotilvækst i butiksareal), og omfatter både ny lokalplanlægning i henhold til denne regionplan samt udnyttelsen af restrummeligheden i gældende lokalplaner og byplanvedtægter. En sådan totalramme vurderes at give det bedste administrationsgrundlag, idet ældre lokalplaner ofte indeholder meget blandede anvendelsesbestemmelser, hvor der ikke fastsættes en fordeling mellem detailhandel og andre formål. Hele rummeligheden i sådanne lokalplaner kan teoretisk set anvendes til detailhandel, hvilket ofte vil være misvisende i forhold den faktiske anvendelse. Det er derfor svært - på baggrund af den eksisterende restrummelighed - at fastsætte en ramme, der alene gælder for ny lokalplanlægning. Den samlede ramme omfatter ikke lokalbutikker, særligt pladskrævende varegrupper samt virksomhedsbutikker. For lokalbutikkernes vedkommende er der tale om små butikker, hvorfor lokalbutikker samlet set kun udgør en lille del af detailhandlen. Også for virksomhedsbutikkernes vedkommende er der tale om små og spredte butikker, hvorfor de samlet set kun udgør en lille del af detailhandlen. Med hensyn til de særligt pladskrævende varegrupper skal den kommunale planlægning godtgøre, at et områdes samlede bruttoetageareal er tilpasset den regionale oplandsstruktur, dvs. modsvarer amtsrådets mål for detailhandlen.
0 Kommuneplanens rammedel skal fastsætte et maksimalt bruttoetageareal for lokalplanlægningen for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål. Regionplanens 1-årige ramme er ikke bundet til bestemte 4-årsperioder i den kommunale planlægning. Kommunerne skal ved kommune- og lokalplanlægning, redegøre for, hvilke konsekvenser planen får for udnyttelsen af kommunens eller et områdes samlede ramme. Kommunerne skal ved kommuneplanlægningen angive et skøn over, hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, der reelt er muligt i henhold til allerede gældende lokalplaner og byplanvedtægter. Dette skøn angiver hvor stor en del af kommunens ramme, der allerede er bundet af gældende planlægning. Kommuneplanen skal redegøre for, hvilke lokalplaner og byplanvedtægter der med tiden forventes ændret for at reducere disse planers rummelighed til butiksformål, og som derfor ikke længere vil kunne udnyttes i fuldt omfang. Kommunerne kan således ved kommuneplanlægningen præcisere (fastsætte/nedskrive) restrummeligheden i de eksisterende lokalplaner. Nye lokalplaner skal indeholde bestemmelser om det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål, dvs. både eksisterende og ny detailhandel. Det forudsættes, at kommunen i lokalplanens redegørelse beskriver, hvor meget nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål, lokalplanen giver mulighed for. Det forudsættes således, at kommunerne løbende holder regnskab med, hvor stor en del af rammen for det samlede nybyggeri og anvendelse, der disponeres, så der i forbindelse med region- og kommuneplanrevisioner kan gøres status for udviklingen. Den samlede kommuneramme er generelt fastsat større end det forventede behov i snæver forstand. Ved fastlæggelsen af de enkelte områders arealrammer er der således lagt vægt på, at der også er mulighed for en udvikling af de mindre byers og mindre kommunecentres detailhandel i overensstemmelse med målene for detailhandel. En stor del af disse rammer vil formentlig aldrig blive udnyttet, hvilket medfører en vis overskudsramme. Af konkurrencehensyn er der ligeledes lagt vægt på, at der alle steder er en vis overskudsramme, så ny detailhandel har mulighed for at komme ind på markedet. Ved fastsættelsen af den samlede ramme i de enkelte kommuner er der taget udgangspunkt i størrelsen af det eksisterende butiksareal (1998), dækningsgraden, butiksarealet pr. indbygger (indbyggertal 1999), antallet af udlagte detailhandelsområder i kommunen (dvs. hvor stor en del af behovet skal dækkes af lokalbutikker uden for rammen) samt den forventede udvikling i detailhandlen, hvor der som tidligere beskrevet kan forventes en generel omsætningsforøgelse på omkring 4 %. Fastsættelsen af rammerne kan ikke sættes på en entydig formel, men beror i høj grad på et konkret skøn. Den samlede ramme varierer fra omkring 0 % til % af det eksisterende butiksareal i de forskellige kommuner. De største relative rammer findes i de små kommuner med en svag handel og omvendt. På amtsplan udgør rammen 3 % af det eksisterende butiksareal.
1 Ad 3. Planlægning uden for de afgrænsede detailhandelsområder Lokalbutikker Det er muligt at planlægge for lokalbutikker uden for detailhandelsområderne. Det er en forudsætning, at butiksstørrelsen er tilpasset det lokale opland. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at planlægge for så mange butikker, at de samlet set må forventes at få mere end lokal betydning. Den maksimale en dagligvarelokalbutik svarer til en discountbutik, der på mange måder må ses som vore dages nærbutik. Bestemmelsen åbner desuden mulighed for, at der kan planlægges for butikker af begrænset størrelse i tilknytning til infrastrukturanlæg samt i tilknytning til tankstationer ved overordnede veje. Særligt pladskrævende varegrupper Det er uden for detailhandelsområderne muligt at planlægge for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, i større BYOMRÅDER med et vist befolkningsgrundlag. Der er her tale om butikker, som det ofte er svært at indpasse i de centrale områder af en by både af hensyn til rummeligheden og bymiljøet i sig selv. Miljø- og Energiministeriet har hidtil vurderet at følgende varegrupper kan opfattes som pladskrævende; biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del af denne. Varegrupper som f.eks. fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, tv/radio, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør og isenkram er ikke omfattet af begrebet. Store butikker med mange varer eller butikker, der forhandler både pladskrævende og ikke-pladskrævende varegrupper er heller ikke omfattet af begrebet. Det forudsættes, at det i lokalplaner der muliggør butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, angives hvilke varegrupper der må forhandles i området. Det må forventes, at nye butikker med pladskrævende varegrupper primært vil lokalisere sig i de større BYOMRÅDER, idet der er tale om butikker der forudsætter et vist opland, da det er varer der kun købes lejlighedsvis. I forbindelse med planlægningen skal det vurderes, hvorvidt lokalområdet egner sig til at rumme butikker med særligt pladskrævende varegrupper, og om størrelsen og beliggenheden er tilpasset den regionale oplandsstruktur. Den maksimale butiksstørrelse på 5.000 m er fastsat med baggrund i, at der tale om pladskrævende varer, der i sagens natur forudsætter et vist areal. Langt de fleste butikker i Vestsjællands Amt til særligt pladskrævende varegrupper er i dag under 5.000 m. Alene et par tømmerhandler/byggemarkeder er større end 5.000 m. Virksomhedsbutikker Det er muligt at planlægge for virksomhedsbutikker uden for detailhandelsområderne. Der vil typisk være tale om fabrikssalg eller butikker til salg af fødevarer eller planter, hvor butikken
placeres i tilknytning til produktions- eller driftsbygninger, herunder butikker i tilknytning til planteskoler. Det mere relevant at tale om salgsareal - herunder udstillingsareal - fremfor bruttoetageareal, da der også er tale om en produktionsvirksomhed. Det rimelige salgsareal kan variere meget afhængig af produktet. Det er dog en forudsætning, at salgsarealet ikke er større, end at selve produktionen er virksomhedens hovedaktivitet, dvs. at en stor del af produktionen afsættes til anden side. For planteskoler o. lign. skal salgsarealet dog vurderes ud fra, at en stor del af produktionen ofte afsættes direkte til forbrugerne på produktionsstedet. Eksisterende butikker uden for detailhandelsområderne samt landzonetilladelser Butikker uden for detailhandelsområderne Eksisterende butikker uden for detailhandelsområderne, der før regionplanrevision 001 har investeret væsentligt i anlæg og bygninger, som vil gå tabt ved en eventuel flytning af butikken, kan eventuelt tillades udvidet i begrænset omfang, såfremt det kan ske uden at væsentlige regionplaninteresser tilsidesættes. Forholdet skal således være af underordnet betydning i forhold til regionplanens bestemmelser. Det forudsættes derfor, at kommunerne forespørger amtet forud for sådanne tilladelser til/planlægning for, udvidelse af eksisterende butikker. Eksisterende særligt pladskrævende butikker uden for byområde kan efter en konkret vurdering udvides, såfremt det kan ske trafikalt forsvarligt og uden at væsentlige detailhandelsmæssige hensyn eller naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative eller landbrugsmæssige værdier tilsidesættes. LandzonetilladelserI landzone kan der i visse tilfælde meddeles landzonetilladelse til ændret anvendelse af bygninger til detailsalg fra virksomheder, der normalt hører hjemme i landzone, f.eks. planteskoler, gartnerier og gårdbutikker. I gårdbutikkerne må der udelukkende sælges lokale produkter. I visse tilfælde kan der ligeledes meddeles landzonetilladelse til at indrette detailhandel i eksisterende bygninger i landsbyer og bebyggelser med landsbykarakter. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at det ansøgte har en så beskeden karakter, at der ikke skal udarbejdes en lokalplan. Detailhandel og VVM - Vurdering af Virkninger på Miljøet Ved ansøgninger om byggetilladelser mv. skal kommunerne være opmærksomme på, at etableringen af visse butikker eller butikscentre forudsætter en Vurdering af Virkninger på Miljøet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 48 af. juni 1999. Bekendtgørelsens bilag 1, nr. 35, og bilag, nr. 10a og 13, medfører, at detailhandel kan være VVM-pligtig bå-
3 de ved nyetablering og ved ændringer af en eksisterende detailhandelsenhed. Hvis en enhed må skønnes at kunne være VVM-pligtig, skal sagen forelægges amtet, der er VVM-myndighed. Amtet skal også høres ved tvivl om, hvorvidt enheden må skønnes at kunne være VVM-pligtig. Det skal bemærkes, at også ibrugtagning af eksisterende bygninger til detailhandel kan medføre VVMpligt. Er en enhed VVM-pligtig, kan den ikke etableres, førend amtet har udarbejdet en VVM-redegørelse og meddelt en eventuel tilladelse til etablering.
4 Bjergsted Kommune Bjergsted Kommune havde i 1999 7.781 indbyggere. Det samlede butiksareal var i 1998 11.100 m (ekskl. pladskrævende varegrupper), heraf de 4.00 m i kommunecentret Svebølle. Detailhandlen ligger med en dækningsgrad på 6 og et butiksareal på 1,4 m pr. indbygger (ekskl. pladskrævende varegrupper) meget under det gennemsnitlige i amtet. Svebølle og Havnsø skønnes at have små lokale handelsoplande for dagligvarer, mens Kalundborg vurderes at være det primære handelssted for udvalgsvarer. Med udgangspunkt i den lave dækningsgrad og det lave detailhandelsareal pr. indbygger er den samlede ramme til nybyggeri og omdannelse sat til godt 50 % af den eksisterende handel. Rammen vil formentlig kun blive udnyttet i begrænset omfang. Af hensyn til muligheden for en god detailhandel i kommunen er den maksimale butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker sat til henholdsvis 3.000 m og m i Svebølle, mens de maksimale butiksstørrelser er mindre i lokalcentrene. Større udvalgsvarebutikker bør ligge i Svebølle af hensyn til et godt samlet udbud, dog gives der mulighed for udvalgsvarebutikker på op til 400 m i Havnsø af hensyn til den eksisterende udvalgsvarehandel og de store turistbetonede sæsonudsving. Bjergsted Kommune forventer, at Havnsø har mulighed for en vis udvikling, bl.a. på grund af en forventet boligudbygning. Detailhandelsområde nr. Navn 1.1 Svebølle 1. Snertinge 1.3 Havnsø 1.4 Havnsø Syd Bystatus Hektar b dagligvarem utikker - udvalgsvarem butikker - Ramme for nybyggeri og omdannelse, ekskl. plads- krævende - m Kommunecente r, 8 3.000 1.500 Lokalcente r 10, 00 Lokalcente r 4, 1.500 400 1.50 Lokalcente r 0, 5 750 0 750 1.5 Eskebjerg Lokalcente r 5, 8 750 00 500 1.6 Sejerby Lokalcente r 8, 6 00 500 I alt 3, 1 5.500 Skema 1
5 Pilegården Ullagård Lariusminde Barnet Svebøllegavn Rugtved Detailhandelsområde nr. 1.1. Svebølle S b ll Pl t Lille Særslevgård Højgård Olesminde Tronbjerggård Toftensbjerg Særslev Særslev Kirke Ballebjerggård Trunebjerg Toftebo Ballebjerg Krohuse Rødbo Favrbogård Detailhandelsområde nr. 1.. Snertinge
6 1.3 Paradis Bøgehøj S 1.4 Havnsøgård Ravnholt Detailhandelsområde nr. 1.3. Havnsø og 1.4. Havnsø Syd Eskebjerg Hyldestedgård Agerbjerggård Detailhandelsområde nr. 1.5. Eskebjerg N l kk Borrebjerg Pedersbjerg Lundegård Havnegården Sejerø Kirke Lun Detailhandelsområde nr. 1.6. Sejerby
Dianalund Kommune 7 Dianalund Kommune havde i 1999 7.155 indbyggere. Det samlede butiksareal var i 1998 9.000 m (ekskl. pladskrævende varegrupper), heraf de 6.300 m i kommunecentret Dianalund. Detailhandlen ligger med en dækningsgrad på 88 og et butiksareal på 1,3 m pr. indbygger (ekskl. pladskrævende varegrupper) lidt under det gennemsnitlige i amtet. Dianalund by skønnes at have et handelsopland for dagligvarer, der næsten svarer til kommunen, mens Slagelse vurderes at være det primære handelssted inden for udvalgsvarer. Med udgangspunkt i den forholdsvis lave dækningsgrad og detailhandelsareal pr. indbygger samt den pæne dagligvaredækning, er den samlede ramme til nybyggeri og omdannelse sat til knap 40 % af den eksisterende handel. Rammen vil formentlig kun blive udnyttet i begrænset omfang. Af hensyn til muligheden for en god detailhandel i kommunen er den maksimale butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker sat til henholdsvis 3.000 m og m i Dianalund by. Der er to detailhandelsområder i Dianalund, da der er to naturlige centre i form af Torvet og Stationsområdet. Detailhandelsområde nr. Navn.1 Torvet - Dianalund. Stationskvartere t - Dianalund.3 Ruds Vedby Bystatus Hektar b dagligvarem utikker - udvalgsvarem butikker - Ramme for nybyggeri og omdannelse, ekskl. plads- krævende - m Kommunecenter 3, 0 3.000 1.500 Kommunecenter 6, 8 3.000 Lokalcente r 1, 4 1.500 00 I alt 31, 3.500 Skema