Fysioterapi til patienter med smerter



Relaterede dokumenter
Fysioterapi til patienter med smerter

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Hvad træning kan føre til

Fysioterapi til patienter med smerter

Klinisk smertehåndtering

NKR for hofteartrose

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie

Det evidensbaserede grundlag for fysisk træning

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

Patienter med kroniske smerter

Pacing Hvad er pacing?

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF

Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose

Protokol artikler hvorfor, form og hvornår

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: November 2015

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Børn med primær hovedpine

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Vægtaflastet træningsprojekt

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Vægtaflastet træningsprojekt

Overblik over retningslinjer

Forskningsnetværk. Kenneth Jay

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Hvor mange har egentlig kræft?

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Status -virker rehabilitering efter kræft

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Hvorfor dør de mindst syge?

Har du behov for smertebehandling?

Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

Anbefalinger af bedste praksis for afasi

Patientforløbsprogram for rygområdet

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det

Curriculum. Publications

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Fysioterapi til behandling af hofteartrose

ModicTeamet og Antibiotika behandling

Patienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Nye kurser for fysioterapeuter

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Fear avoidance adfærd

NKR 40 - nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Transkript:

Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning, fysisk aktivering og superviseret progressiv træning, som forløber over 2-3 måneder.

Fysioterapi til patienter med smerter Hvad er smerte? Smerter er et kardinalsymptom, som går på tværs af de fleste diagnoser med mulige skader og sygdomme i nerver, muskler og led (1,2). Smerter er hyppigt forekommende og medfører, at ca. hver femte dansker har problemer med langvarige smerter (1-3). Smerte er for den enkelte person en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, som er forbundet med en aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse (4). Smerter afspejler ikke kun sansemæssige komponenter i forbindelse med vævsbeskadigelse, men indebærer også tanker og følelsesmæssige oplevelser i form af psykologisk distress. Psykologisk distress kan komme til udtryk som nedstemthed, angst, uro, vrede og nedsat tro på egne mestringsevner (4-6). Smerter varierer fra naturgivne og forbigående smerter ved akutte fysiske traumer til langvarige smerter, som ofte kan være irrationelle. Kompleksiteten ved langvarige smerter kan være betinget af, at der oftest ikke er nogen klar sammenhæng mellem de oplevede smerter og synlige fysiske eller billeddiagnostiske undersøgelsesfund (7-12). Smerter kan være under indflydelse af forskellige biopsykosociale og demografiske forhold - eksempelvis køn, alder, social status, uddannelse, arbejdsforhold, samtidige sygdomme, evne til mestring, samt retslige og erstatningsmæssige forhold (4,13-16). Udviklingen af langvarige smerter og graden af smerter hos den enkelte er dermed under stor indflydelse af adskillige faktorer. Smerter er forskellige og bør behandles ud fra viden om de bagvedliggende smertemekanismer, så man opnår den bedste effekt af behandlingen. Eksempelvis skal der tages udgangspunkt i, om smerterne er akutte eller langvarige, og om der er en malign eller ikkemalign årsag til smerterne. Herunder vurderes det i hvilket omfang smerterne er inflammatoriske smerter, neuropatiske smerter eller er smerter af uafklaret oprindelse (4,17,18). Ved akutte smerter er formålet med fysioterapi at bidrage med en klinisk undersøgelse, vejlede om hensigtsmæssig aflastning og normalisere det fysiske aktivitetsniveau samt eventuel smertelindrende behandling (4,19). Ved langvarige smerter bidrager fysioterapi til den tværfaglige kliniske udredning og valg af den bedst dokumenterede behandlingsstrategi. Indsatserne kan eksempelvis være vejledning, hjælp-til-selvhjælp, undervisning i smerteforståelse og smertehåndteringsteknikker, smertebehandling samt progressiv træning (20-25). Med en klar kommunikation er det vigtigt at sikre, at patienten forstår og kan håndtere samt se en mening med sin situation og det igangværende behandlingsforløb (26,27). Opsummeret har disse indsatser til hensigt at smertelindre og genvinde patientens fysiske aktivitetsniveau, arbejdsevne og sociale involvering bedst muligt. EFFEKT AF FYSIOTERAPI Effekten af diverse fysioterapeutiske interventioner måles på reduktion af smerter, bedring af daglige funktioner og livskvalitet. Samtidig er det væsentligt, at effekten af indsatsen er klinisk relevant og meningsfuld for patienten, og at der ikke kun er tale om en statistisk signifikant effekt (28,29). Reduktionen af smerter og forbedring af funktionsevne børe være mindst på 30 % og helst 50 %, for at effekten er klinisk relevant og meningsfuld for patienten (30). Er udbyttet af indsatsen mindre, vurderes det, at der er tale om en minimal og ikke relevant effekt. Størrelsen på en meningsfuld effekt skal dog også vurderes i lyset af den individuelle patients smerteintensitet og funktionsevne (30,31). Nedenfor beskrives effekten af fysioterapi, som indgår i forskellige randomiserede undersøgelser, systematiske oversigtsartikler og kliniske retningslinjer, der omhandler behandlingen af hyppigt forekommende langvarige smertetilstande. 2 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

Et progressivt og superviseret træningsforløb over 2-3 måneder ved smerter og nedsat funktionsevne, som er relateret til artrose i knæ, kan medføre en klinisk relevant og meningsfuld effekt (32,33). Træningen er funktionsorienteret og har fokus på bevægelighed, styrke samt kondition (1,32). Samme effekt kan forventes af et træningsforløb ved subakromiel skuldersmerte, hvor behandlingen kan suppleres med manuel fysioterapi (34-38). Et træningsforløb ved uspecifikke nakkesmerter kan medføre en klinisk relevant effekt (39, 40). Effekten er oftest betinget af intensitet, varighed og hyppighed af træningen, hvor mere intensiv træning kan give den bedste effekt (39,41,42). Træning kan kombineres med manuel behandling og ledmanipulation, hvilket potentielt kan bidrage til en mindre tillægseffekt til træningen (43-46). Ved nakkesmerter relateret til whiplash er effekten af vejledning, specifik træning og manuel behandling minimal og ikke klinisk relevant (47-49). Fysioterapi til patienter med whiplash-symptomer er dog betinget af graden af den biopsykosociale kompleksitet. I ukomplicerede tilfælde kan fysioterapi bidrage med eksempelvis undervisning, hjælp-til-selvhjælp og fysisk aktivering. I de mere komplekse tilfælde vil fysioterapi være en del af en bredere tværfaglig indsats, hvor der er fokus på optimering af arbejdsevne, livskvalitet og social deltagelse (48-53). Fysisk træning ved uspecifikke smerter i lænderyggen medfører generelt kun en minimal og i de fleste tilfælde en ikke klinisk relevant effekt (39,54-60). Det samme gælder for manuel behandling og manipulationsbehandling til disse patienter (46,57,61-64). Smerter i lænderyggen kan være komplekse at udrede og behandle, da der ved langvarige smertetilstande hyppigt er tale om patienter med smerter flere steder i kroppen, neuropatiske smertekomponenter, ledsagesygdomme eller komplicerende psykosociale faktorer (65-68). Fysioterapi er alligevel en vigtig del af både den monofaglige og tværfaglige udredning af disse patienter, så den bedst mulige behandlingsstrategi kan vælges for den enkelte patient (19,65,68). Patienterne har ud fra graden af kompleksitet brug for vejledning, hjælp-til-selvhjælp og hjælp til fysisk aktivering, så arbejdsevne og livskvalitet kan genvindes eller bevares (61,69). Fysioterapi og træning kan bidrage med kliniske relevante effekter ved hovedpine og er et væsentligt supplement til den farmakologiske behandling (70-76). Træningen skal nøje tilpasses typen af hovedpine, som enten kan være spændingshovedpine, cervikogen hovedpine eller migræne. Det er vigtigt, at der differentieres mellem hovedpinetyperne, så der opnås optimale effekter, og man undgår forværring (72). Der er fokus på et individualiseret program, som kan bestå af enten afspændingsøvelser, biofeedback, styrketræning eller generel konditionstræning (71,72,77,78). Ved cervikogen hovedpine og spændingshovedpine kan en kombination af manuel fysioterapi og styrketræning potentielt optimere behandlingseffekten (76,79-81). Fysioterapi er en væsentlig del af den tværfaglige behandling af patienter med fibromyalgi. Indsatserne kan medføre kliniske relevante effekter, som ofte er bedre end effekten af farmakologisk behandling (82,83). Her kan der være fokus på undervisning i smertehåndtering og smerteforståelse (23,84). Denne viden skal danne basis for hensigtsmæssige mestringsstrategier, reduktion af uhensigtsmæssig smerteadfærd og en normalisering af funktionsevnen gennem eksempelvis progressiv fysisk aktivitet, styrketræning samt konditionstræning (82,83,85). Fysioterapi er en hjørnesten i den tværfaglige behandling af patienter med neuropatiske smerter og komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS), selvom effekten kun er minimal, dårlig undersøgt eller ukendt (86-88). Ved farmakologisk behandling er der kun 30-40 % af disse patienter, som kan forvente mere end 50 % smertereduktion (89,90). Derfor har disse 3 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

patienter et udtalt behov for hjælp til at genvinde livskvalitet og daglig funktionsevne bedst muligt. Her bidrages eksempelvis med individuelt tilpassede træningsprogrammer, undervisning i mestringsstrategier, graded motor imagery og spejltræning (91-93). SOCIOØKONOMISK EFFEKT Smerte er et af de største problemområder inden for sundhedsvæsenet og medfører store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med behandlinger, sygemeldinger og førtidspensioner (13,94). De samfundsmæssige udgifter til smerterelaterede lidelser skønnes at være på mere end 20-25 mia. kr. årligt (1,13,94). Fysioterapi er en væsentlig del af en tværfaglig og aktiv rehabilitering af patienter med smerter. Fysioterapi har vist sig at være kost-effektiv ved eksempelvis rygsmerter, knæsmerter og skuldersmerter, når der er fokus på en sammenhængende og aktiv indsats, som er rettet mod at normalisere den fysiske funktionsevne og optimere patientens mestringsstrategier. Denne tilgang har vist at kunne reducere sygefravær på lang sigt og bidrage til bevarelse af patienternes arbejdsevne og livskvalitet (69,95-97 ). KONKLUSION Smerter er et hyppigt kardinalsymptom hos patienter, som henvender sig til sundhedsvæsenet. Målet for disse patienter er at genvinde og reetablere deres fysiske og psykosociale aktivitetsniveau bedst muligt. I processen med at nå dette mål kan fysioterapi bidrage med behandlingsstrategier med dokumenteret klinisk relevant effekt. Et optimalt forløb har fokus på en klinisk undersøgelse og diagnostik, som efterfølges af individualiseret vejledning, fysisk aktivering og superviseret progressiv træning, som forløber over 2-3 måneder. Fysioterapi indgår dermed som en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Hver femte dansker lider af langvarige smerter Fysioterapi indgår som en vigtig del af behandling ved f.eks.: Hovedpine Fibromyalgi Neuropatiske smerter Komplekst regionalt smertesyndrom Lænderygsmerter Nakkesmerter Knæ- og skuldersmerter Smerterelaterede lidelser skønnes at koste samfundet mere end 20-25 mia. kr. årligt 4 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

Danske Fysioterapeuter har bedt en række eksperter udarbejde en kort opsummering af den nyeste viden inden for et specifikt område af fysioterapi. Opsummeringen kan bruges som et redskab til at synliggøre og markedsføre fysioterapi. Denne opsummering om fysioterapi til behandling af smerter er udarbejdet i 2014 af fysioterapeut, ph.d. Bjarne Rittig-Rasmussen. REFERENCER (1) Roos E, Bliddal H, Mølgaard C et al. Vidensråd for Forebyggelse. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led. Vidensråd for Forebyggelse; 2013. (2) Ørtenblad L, Valentin G, Carstensen K, Wittrup I, Tipsmark L, Væggesmose U, et al. Smerter - en MTV om muligheder for tidlig målrettet indsats til smertepatienter. Region Midtjylland, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Aarhus 2014. (3) Harker J, Reid KJ, Bekkering GE, Kellen E, Bala MM, Riemsma R, et al. Epidemiology of chronic pain in Denmark and Sweden. Pain Res Treat 2012;2012:371248. (4) Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L. Smerter - baggrund, evidens, behandling. 3. udgave ed. København: FADL s Forlag,2013. (5) Linton SJ. Att förstå patienter med smärta. 2. uppl. Studentlitteratur, Lund 2013. (6) Ridner SH. Psychological distress: concept analysis. J Adv Nurs 2004 Mar;45(5):536-545. (7) Linton SJ, Buer N. Working despite pain: factors associated with work attendance versus dysfunction. Int J Behav Med 1995;2(3):252-262. (8) Carragee EJ, Haldeman S, Hurwitz E. The pyrite standard: the Midas touch in the diagnosis of axial pain syndromes. Spine J 2007 Jan-Feb;7(1):27-31. (9) Apkarian A, Robinson J. Low Back Pain. Pain. IASP, Clincal Update August 2010;18(6):1-6. (10) Haldeman S. Is it time to discard the term diagnosis when examining a person with uncomplicated axial neck pain? Spine J 2011 Mar;11(3):177-179. (11) Ashraf A, Farahangiz S, Pakniat Jahromi B, Setayeshpour N, Naseri M. Correlation between Degree of Radiologic Signs of Osteoarthritis and Functional Status in Patients with Chronic Mechanical Low Back Pain. Malays J Med Sci 2014 Mar;21(2):28-33. (12) Haldeman S, Kopansky-Giles D, Hurwitz EL, Hoy D, Mark Erwin W, Dagenais S, et al. Advancements in the management of spine disorders. Best Pract Res Clin Rheumatol 2012 Apr;26(2):263-280. (13) Christensen J, Bilde L, Gustavsson A. Socio-economic consequences of pain-intensive diseases in Denmark. DSI publication december 2011. (14) Koch MB, Davidsen M, Juel K, Statens Institut for Folkesundhed. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987: Statens Institut for Folkesundhed; 2012. (15) Carroll LJ, Hogg-Johnson S, van der Velde G, Haldeman S, Holm LW, Carragee EJ, et al. Course and prognostic factors for neck pain in the general population: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther 2009 Feb;32(2 Suppl):S87-96. (16) Werner M, Leden I. Smärta och smärtbehandling. 2. uppl. ed.: Stockholm: Liber, 2010. (17) Haroutiunian S, Nikolajsen L, Finnerup NB, Jensen TS. The neuropathic component in persistent postsurgical pain: a systematic literature review. Pain 2013 Jan;154(1):95-102. (18) Kallestrup L, Rubak J, Jensen L. Forløbsprogram for lænderygsmerter. Region Midtjylland 2012, opdateret maj 2013:1-67. (19) Chambers WA. Clinical Pain Management-Practice and Procedures. Br J Anaesth 2009;103(1):141. 5 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

(20) McMahon S, Koltzenburg M, Tracey I, Turk DC. Wall & Melzack s Textbook of Pain: Expert Consult - Online: Saunders; Elsevier Health Sciences; 2013. (21) Lundberg D. Rehabilitering vid långvarig smärta : en systematisk litteraturöversikt: partiell uppdatering och fördjupning av SBU-rapport nr 177/1+2. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU); 2010. (22) Nijs J, Malfliet A, Ickmans K, Baert I, Meeus M. Treatment of central sensitization in patients with unexplained chronic pain: an update. Expert Opin Pharmacother 2014 Jun 15:1-13. (23) Nijs J, Meeus M, Cagnie B, Roussel NA, Dolphens M, Van Oosterwijck J, et al. A modern neuroscience approach to chronic spinal pain: combining pain neuroscience education with cognition-targeted motor control training. Phys Ther 2014 May;94(5):730-738. (24) Ost LG. The efficacy of Acceptance and Commitment Therapy: An updated systematic review and metaanalysis. Behav Res Ther 2014 Oct;61:105-121. (25) Jamison. R. Nonspecific Treatment Effects in Pain Medicine. Pain Clincal Updates 2011;Vol. XlX(2):1-7. (26) Lillefjell M, Jakobsen K, Ernstsen L. The impact of a sense of coherence in employees with chronic pain. Work 2014 Mar 4. (27) van Tulder M, Malmivaara A, Hayden J, Koes B. Statistical significance versus clinical importance: trials on exercise therapy for chronic low back pain as example. Spine (Phila Pa 1976) 2007 Jul 15;32(16):1785-1790. (28) Farrar JT. What is clinically meaningful: outcome measures in pain clinical trials. Clin J Pain 2000 Jun;16(2 Suppl):S106-12. (29) Dworkin RH, Turk DC, Wyrwich KW, Beaton D, Cleeland CS, Farrar JT, et al. Interpreting the clinical importance of treatment outcomes in chronic pain clinical trials: IMMPACT recommendations. J Pain 2008 Feb;9(2):105-121. (30) Dworkin RH, Turk DC, McDermott MP, Peirce-Sandner S, Burke LB, Cowan P, et al. Interpreting the clinical importance of group differences in chronic pain clinical trials: IMMPACT recommendations. Pain 2009 Dec;146(3):238-244. (31) Uthman OA, van der Windt DA, Jordan JL, Dziedzic KS, Healey EL, Peat GM, et al. Exercise for lower limb osteoarthritis: systematic review incorporating trial sequential analysis and network meta-analysis. BMJ 2013 Sep 20;347:f5555. (32) Juhl C, Christensen R, Roos EM, Zhang W, Lund H. Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis: a systematic review and meta-regression analysis of randomized controlled trials. Arthritis Rheumatol 2014 Mar;66(3):622-636. (33) Diercks R, Bron C, Dorrestijn O, Meskers C, Naber R, de Ruiter T, et al. Guideline for diagnosis and treatment of subacromial pain syndrome. Acta Orthop 2014 Jun;85(3):314-322. (34) Senbursa G, Baltaci G, Atay A. Comparison of conservative treatment with and without manual physical therapy for patients with shoulder impingement syndrome: a prospective, randomized clinical trial. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2007 Jul;15(7):915-921. (35) Senbursa G, Baltaci G, Atay OA. The effectiveness of manual therapy in supraspinatus tendinopathy. Acta Orthop Traumatol Turc 2011;45(3):162-167. (36) Varela E, Valero R, Kucukdeveci AA, Oral A, Ilieva E, Berteanu M, et al. Shoulder pain management. The role of physical and rehabilitation medicine physicians. The European perspective based on the best evidence. A paper by the UEMS-PRM Section Professional Practice Committee. Eur J Phys Rehabil Med 2013 Oct;49(5):743-751. (37) Hagen KB, Dagfinrud H, Moe RH, Osteras N, Kjeken I, Grotle M, et al. Exercise therapy for bone and muscle health: an overview of systematic reviews. BMC Med 2012 Dec 19;10(1):167. (38) Bertozzi L, Gardenghi I, Turoni F, Villafane JH, Capra F, Guccione AA, et al. Effect of Therapeutic Exercise on Pain and Disability in the Management of Chronic Nonspecific Neck Pain: Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Trials. Phys Ther 2013 Apr 11. 6 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

(39) Andersen CH, Andersen LL, Pedersen MT, Mortensen P, Karstad K, Mortensen OS, et al. Dose-response of strengthening exercise for treatment of severe neck pain in women. J Strength Cond Res 2013 Mar 8. (40) Takasaki H, May S. Mechanical Diagnosis and Therapy has similar effects on pain and disability as wait and see and other approaches in people with neck pain: a systematic review. J Physiother 2014 Jun;60(2):78-84. (41) Schroeder J, Kaplan L, Fischer DJ, Skelly AC. The outcomes of manipulation or mobilization therapy compared with physical therapy or exercise for neck pain: a systematic review. Evid Based Spine Care J 2013 Apr;4(1):30-41. (42) Miller J, Gross A, D Sylva J, Burnie SJ, Goldsmith CH, Graham N, et al. Manual therapy and exercise for neck pain: a systematic review. Man Ther 2010 Aug;15(4):334-354. (43) Hurwitz EL, Carragee EJ, van der Velde G, Carroll LJ, Nordin M, Guzman J, et al. Treatment of neck pain: noninvasive interventions: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine (Phila Pa 1976) 2008 Feb 15;33(4 Suppl):S123-52. (44) Maiers M, Bronfort G, Evans R, Hartvigsen J, Svendsen K, Bracha Y, et al. Spinal manipulative therapy and exercise for seniors with chronic neck pain. Spine J 2013 Nov 10. (45) Michaleff ZA, Maher CG, Lin CW, Rebbeck T, Jull G, Latimer J, et al. Comprehensive physiotherapy exercise programme or advice for chronic whiplash (PROMISE): a pragmatic randomised controlled trial. Lancet 2014 Apr 3. (46) Yu H, Cote P, Southerst D, Wong JJ, Varatharajan S, Shearer HM, et al. Does structured patient education improve the recovery and clinical outcomes of patients with neck pain? A systematic review from the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. Spine J 2014 Apr 4. (47) Southerst D, Nordin MC, Cote P, Shearer HM, Varatharajan S, Yu H, et al. Is exercise effective for the management of neck pain and associated disorders or whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. Spine J 2014 Feb 15. (48) Ludvigsson ML, Peterson G, O Leary S, Dedering A, Peolsson A. The Effect of Neck-specific Exercise with, or without a Behavioral Approach, on Pain, Disability and Self-efficacy in Chronic Whiplash-associated Disorders: A Randomized Clinical Trial. Clin J Pain 2014 Jun 10. (49) Sterling M. Physiotherapy management of whiplash-associated disorders (WAD). J Physiother 2014 Mar;60(1):5-12. (50) Rittig-Rasmussen B, Kongsted A, Carstensen T, Bendix T, Bach FW, Jensen TS. Treatment of whiplashassociated disorders. Ugeskr Laeger 2010 Jun 14;172(24):1818-1820. (51) Sutton DA, Cote P, Wong JJ, Varatharajan S, Randhawa KA, Yu H, et al. Is multimodal care effective for the management of patients with whiplash-associated disorders or neck pain and associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. Spine J 2014 Jul 8. (52) van Tulder M, Malmivaara A, Hayden J, Koes B. Statistical significance versus clinical importance: trials on exercise therapy for chronic low back pain as example. Spine (Phila Pa 1976) 2007 Jul 15;32(16):1785-1790. (53) Jensen RK, Leboeuf-Yde C, Wedderkopp N, Sorensen JS, Manniche C. Rest versus exercise as treatment for patients with low back pain and Modic changes. A randomized controlled clinical trial. BMC Med 2012 Feb 29;10:22-7015-10-22. (54) Rudwaleit M, Marker-Hermann E. Management of nonspecific low back pain. The new national guidelines 2011. Z Rheumatol 2012 Aug;71(6):485-97; quiz 498-9. (55) van Middelkoop M, Rubinstein SM, Kuijpers T, Verhagen AP, Ostelo R, Koes BW, et al. A systematic review on the effectiveness of physical and rehabilitation interventions for chronic non-specific low back pain. Eur Spine J 2011 Jan;20(1):19-39. (56) van Middelkoop M, Rubinstein SM, Verhagen AP, Ostelo RW, Koes BW, van Tulder MW. Exercise therapy for chronic nonspecific low-back pain. Best Pract Res Clin Rheumatol 2010 Apr;24(2):193-204. 7 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

(57) Hayden JA, van Tulder MW, Malmivaara AV, Koes BW. Meta-analysis: exercise therapy for nonspecific low back pain. Ann Intern Med 2005 May 3;142(9):765-775. (58) Vasseljen O, Woodhouse A, Bjorngaard JH, Leivseth L. Natural course of acute neck and low back pain in the general population: The HUNT study. Pain 2013 Apr 2. (59) Koes BW, van Tulder M, Lin CW, Macedo LG, McAuley J, Maher C. An updated overview of clinical guidelines for the management of non-specific low back pain in primary care. Eur Spine J 2010 Dec;19(12):2075-2094. (60) Bronfort G, Maiers MJ, Evans RL, Schulz CA, Bracha Y, Svendsen KH, et al. Supervised exercise, spinal manipulation, and home exercise for chronic low back pain: a randomized clinical trial. Spine J 2011 Jul;11(7):585-598. (61) Menke JM. Do manual therapies help low back pain? A comparative effectiveness meta-analysis. Spine (Phila Pa 1976) 2014 Apr 1;39(7):E463-72. (62) Savigny P, Watson P, Underwood M, Guideline Development Group. Early management of persistent nonspecific low back pain: summary of NICE guidance. BMJ 2009 Jun 4;338:b1805. (63) van der Giessen RN, Speksnijder CM, Helders PJ. The effectiveness of graded activity in patients with nonspecific low-back pain: a systematic review. Disabil Rehabil 2012;34(13):1070-1076. (64) Hartvigsen J, Natvig B, Ferreira M. Is it all about a pain in the back? Best Pract Res Clin Rheumatol 2013 Oct;27(5):613-623. (65) Hush JM, Stanton TR, Siddall P, Marcuzzi A, Attal N. Untangling nociceptive, neuropathic and neuroplastic mechanisms underlying the biological domain of back pain. Pain Manag 2013 May;3(3):223-236. (66) Pincus T, Greenwood L, McHarg E. Advising people with back pain to take time off work: a survey examining the role of private musculoskeletal practitioners in the UK. Pain 2011 Dec;152(12):2813-2818. (67) Bendtsen L, Evers S, Linde M, Mitsikostas DD, Sandrini G, Schoenen J, et al. EFNS guideline on the treatment of tension-type headache - report of an EFNS task force. Eur J Neurol 2010 Nov;17(11):1318-1325. (68) Varkey E, Cider A, Carlsson J, Linde M. Exercise as migraine prophylaxis: a randomized study using relaxation and topiramate as controls. Cephalalgia 2011 Oct;31(14):1428-1438. (69) Daenen L, Varkey E, Kellmann M, Nijs J. Exercise, not to Exercise or how to Exercise in Patients with Chronic Pain? Applying Science to Practice. Clin J Pain 2014 Mar 21. (70) Ahn AH. Why does increased exercise decrease migraine? Curr Pain Headache Rep 2013 Dec;17(12):379-013-0379-y. (71) Hindiyeh NA, Krusz JC, Cowan RP. Does exercise make migraines worse and tension type headaches better? Curr Pain Headache Rep 2013 Dec;17(12):380-013-0380-5. (72) Koseoglu E, Yetkin MF, Ugur F, Bilgen M. The role of exercise in migraine treatment short title: exercise in migraine. J Sports Med Phys Fitness 2014 Jun 12. (73) Chaibi A, Russell MB. Manual therapies for primary chronic headaches: a systematic review of randomized controlled trials. J Headache Pain 2014 Oct 2;15(1):67-2377-15-67. (74) Soderberg EI, Carlsson JY, Stener-Victorin E, Dahlof C. Subjective well-being in patients with chronic tension-type headache: effect of acupuncture, physical training, and relaxation training. Clin J Pain 2011 Jun;27(5):448-456. (75) Soderberg E, Carlsson J, Stener-Victorin E. Chronic tension-type headache treated with acupuncture, physical training and relaxation training. Between-group differences. Cephalalgia 2006 Nov;26(11):1320-1329. (76) Racicki S, Gerwin S, Diclaudio S, Reinmann S, Donaldson M. Conservative physical therapy management for the treatment of cervicogenic headache: a systematic review. J Man Manip Ther 2013 May;21(2):113-124. (77) Bryans R, Descarreaux M, Duranleau M, Marcoux H, Potter B, Ruegg R, et al. Evidence-based guidelines for the chiropractic treatment of adults with headache. J Manipulative Physiol Ther 2011 Jun;34(5):274-289. 8 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER

(78) Fernandez-de-Las-Penas C, Courtney CA. Clinical reasoning for manual therapy management of tension type and cervicogenic headache. J Man Manip Ther 2014 Feb;22(1):44-50. (79) Carville S, Padhi S, Reason T, Underwood M, Guideline Development Group. Diagnosis and management of headaches in young people and adults: summary of NICE guidance. BMJ 2012 Sep 19;345:e5765. (80) Vickers AJ, Linde K. Acupuncture for chronic pain. JAMA 2014 Mar 5;311(9):955-956. (81) France S, Bown J, Nowosilskyj M, Mott M, Rand S, Walters J. Evidence for the use of dry needling and physiotherapy in the management of cervicogenic or tension-type headache: A systematic review. Cephalalgia 2014 Mar 12. (82) Martin J, Torre F, Padierna A, Aguirre U, Gonzalez N, Matellanes B, et al. Impact of interdisciplinary treatment on physical and psychosocial parameters in patients with fibromyalgia: results of a randomised trial. Int J Clin Pract 2014 May;68(5):618-627. (83) Clauw DJ. Fibromyalgia: a clinical review. JAMA 2014 Apr 16;311(15):1547-1555. (84) Van Oosterwijck J, Meeus M, Paul L, De Schryver M, Pascal A, Lambrecht L, et al. Pain physiology education improves health status and endogenous pain inhibition in fibromyalgia: a double-blind randomized controlled trial. Clin J Pain 2013 Oct;29(10):873-882. (85) Winkelmann A, Hauser W, Friedel E, Moog-Egan M, Seeger D, Settan M, et al. Physiotherapy and physical therapies for fibromyalgia syndrome. Systematic review, meta-analysis and guideline. Schmerz 2012 Jun;26(3):276-286. (86) Dworkin RH, O Connor AB, Kent J, Mackey SC, Raja SN, Stacey BR, et al. Interventional management of neuropathic pain: NeuPSIG recommendations. Pain 2013 Nov;154(11):2249-2261. (87) Johnson S, Hall J, Barnett S, Draper M, Derbyshire G, Haynes L, et al. Using graded motor imagery for complex regional pain syndrome in clinical practice: failure to improve pain. Eur J Pain 2012 Apr;16(4):550-561. (88) O Connell NE, Wand BM, McAuley J, Marston L, Moseley GL. Interventions for treating pain and disability in adults with complex regional pain syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2013 Apr 30;4:CD009416. (89) Claydon LS. Neuropathic pain: an evidence-based update. New Zealand Journal of Physiotherapy 2009;37(2):68. (90) Akyuz G, Kenis O. Physical therapy modalities and rehabilitation techniques in the management of neuropathic pain. Am J Phys Med Rehabil 2014 Mar;93(3):253-259. (91) Harden RN, Oaklander AL, Burton AW, Perez RS, Richardson K, Swan M, et al. Complex regional pain syndrome: practical diagnostic and treatment guidelines, 4th edition. Pain Med 2013 Feb;14(2):180-229. (92) urk DC, Audette J, Levy RM, Mackey SC, Stanos S. Assessment and treatment of psychosocial comorbidities in patients with neuropathic pain. Mayo Clin Proc 2010 Mar;85(3 Suppl):S42-50. (93) Dobson JL, McMillan J, Li L. Benefits of exercise intervention in reducing neuropathic pain. Front Cell Neurosci 2014 Apr 4;8:102. (94) Breivik H, Eisenberg E, O Brien T. The individual and societal burden of chronic pain in Europe: the case for strategic prioritisation and action to improve knowledge and availability of appropriate care. BMC Public Health 2013;13(1):1229. (95) Comans T, Raymer M, O Leary S, Smith D, Scuffham P. Cost-effectiveness of a physiotherapist-led service for orthopaedic outpatients. J Health Serv Res Policy 2014 Oct;19(4):216-223. (96) Jensen IB, Busch H, Bodin L, Hagberg J, Nygren A, Bergstrom G. Cost effectiveness of two rehabilitation programmes for neck and back pain patients: A seven year follow-up. Pain 2009 Apr;142(3):202-208. (97) Phillips CJ, Phillips Nee Buck R, Main CJ, Watson PJ, Davies S, Farr A, et al. The cost effectiveness of NHS physiotherapy support for occupational health (OH) services. BMC Musculoskelet Disord 2012 Feb 23;13:29-2474-13-29. 9 FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED SMERTER