Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke
|
|
- Karina Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke Published in: BestPractice Publication date: 2018 Document Version Andet version Citation for published version (APA): Snorgaard, O., Møller, G., & Andersen, H. K. (2018). Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes. BestPractice, 1-4. Download date: 21. feb
2 Side 1 af 4 ( ( ( ( ( MINE FAVORITTER (0) ( NY BRUGER ( LOGIN Søg... Almen praksis ( Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Ole Snorgaard Mar 2018 Almen praksis ( Type 2-Diabetes ( Ole Snorgaard overlæge, Medicinsk Enhed, Endokrinologi, Hvidovre Hospital
3 Side 2 af 4 Grith Møller MSc, Institut for idræt og ernæring, Københavns Universitet Henning Keinke Andersen MSc, PhD, Cochrane Colorectal Cancer Group, Bispebjerg Hospital Del Gem som favorit Send (mailto:?subject=&body=diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes ved-type-2-diabetes/?shared_code=33eb4efed52e05e0fc792d86ee330966) ( 3A%2F%2Fbestprac.dk%2F2018%2F03%2F05% Livsstilsændring er en grundlæggende del af behandlingen af type 2-diabetes, og både primærsektor (kommuner og almen praksis) og hospitalssektor tilbyder livsstilsintervention. Selv om der er evidens for en bedre effekt af en struktureret intervention bestående af patientuddannelse ( self-management education ), diætbehandling ved diætist og superviseret fysisk træning frem for ad hoc uddannelse, kostråd og råd om motion, 1 og der er etableret regionale forløbsprogrammer på området, får ikke alle patienter med type 2-diabetes et struktureret tilbud. På kostområdet kan man mange steder fortsat kun tilbyde diætbehandling ved en diætist i hospitalssektoren, og den praktiserende læge eller kliniksygeplejersken må derfor selv give kostråd. Diætbehandlingen ved en diætist består typisk af to-tre konsultationer med grundig kostanamnese, gennemgang af kostens elementer, gennemgang af kulhydraternes glykæmiske index, individuel diætvejledning og eventuelt en konkret kostplan. National klinisk retningslinje for rehabilitering af type 2-diabetes I 2015 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en gennemgang af evidensen for ti centrale problemstillinger ved livsstilsbehandling ved type 2-diabetes. 1 Det blev anbefalet, at personer med type 2-diabetes tilbydes en sammenhængende rehabilitering frem for en ad hoc indsats. Rehabiliteringen kan enten være gruppebaseret eller individuelt tilrettelagt. Der bør tilbydes et superviseret træningsforløb frem for motionsråd, og patientuddannelsen bør være baseret på self-management principper. Rygeafvænning skal tilbydes alle rygere. Denne artikel gennemgår evidensen for at anbefale diætbehandling ved diætist frem for kostråd ved læge eller sygeplejerske. 2 Diætbehandling ved diætist sammenlignet med kostråd ved type 2-diabetes Internationale diabetes guidelines anbefaler, at alle med type 2-diabetes tilbydes diætbehandling ved diætist som led i livsstilsbehandlingen. 3,4 Ingen af disse er imidlertid baseret på en systematiske gennemgang af litteraturen, og effekt af diætbehandlingen var således uklar. I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale retningslinje og efterfølgende publikation søgte vi derfor litteraturen frem til 2017 efter randomiserede studier, der uden yderligere intervention som for eksempel fysisk træning sammenlignede effekten af behandlingsforløb hos en diætist med kostråd givet af anden faggruppe på HbA, vægt, LDL kolesterol og livskvalitet. 1c
4 Side 3 af Kun fem studier med i alt 912 deltagende patienter var af acceptabel kvalitet og kunne indgå i en metaanalyse af dette forud fastlagte kliniske spørgsmål. Alle tilgængelige resultater var fra enten seks eller 12 måneders intervention. Der var ingen valide resultater for livskvalitet og ingen langtidsresultater (mere end et års observation). Som det fremgår af figur 1 og tabel 1 viste meta-analysen, at diætbehandling ved diætist medførte 0,45 procentpoint lavere HbA 1c; 2,1 kg større vægttab samt 0,17 mmol/l lavere LDL-kolesterol. De i tabellen anførte bias kan have medført en overestimering af effekten af diætbehandlingen. Omvendt var HbA1c ved studiestart lav i det største og mest 5 10,11 betydende studie i meta-analysen, et forhold der reducerer den potentielle effekt af en intervention. KONKLUSION Diætbehandling ved diætist sammenlignet med kostråd givet af læge eller sygeplejerske er ledsaget af et større fald i HbA 1c, større vægttab og større fald i LDL-kolesterol. Man bør overveje at henvise alle patienter med type 2-diabetes og behov for livsstilsændring til diætbehandling hos en diætist frem for at give kostråd. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for udvalgte sundfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabete 2. Møller G, Andersen HK, Snorgaard O. A systematic review and meta-analysis of nutrition therapy compared with dietary advice in patients with type 2 diabetes. AJCN 2017; 106(6): American Diabetes Association. Standards of medical care in diabetes Lifestyle management. Diabetes Care 2018; 41(Suppl NICE guideline (NG28) Type 2 diabetes in adults: management, diet and lifestyle.
5 Side 4 af Andrews RC, Cooper AR, Montgomery AA, Norcross AJ, Peters TJ, Sha Jackson N, Fitzsimons K, Bright J, Coulman K, et al. Diet or diet plus physical activity versus usual care in patients with newly diagnosed type 2 diabetes. The Early ACTID randomized controlled trial. Lancet 2011; 9;378(9786): Huang MC, Hsu CC, Wang HS, Shin SJ. Prospective randomized controlled trial to evaluate effectiveness of registered dietitian-led diabetes management on glycemic and diet control in primary setting in Taiwan. Diabetes Care 2010; 33(2): Liu H, Zhang M, Wu X, Wang C, Li Z. Effectiveness of a public dietitian-led diabetes nut intervention on glycemic control in a community setting in China. Asia Pac J Clin Nutr 2015; 24(3): Franz MJ, Monk A, Barry B, McCla Weaver T, Cooper N, Upham P, Bergenstal R, Mazze RS. Effectiveness of medical nutrition therapy provided by dietitians in the management o non-insulin-dependent diabetes-mellitus: a randomized controlled trial. J Am Diet Assoc 1995; 95(9): Coppell KJ, Kataoka M, Willia SM, Chisholm AW, Vorgers SM, Mann JI. Nutritional intervention in patients with type 2 diabetes who are hyperglycaemic despite optimized dr treatment Lifestyle Over and Above Drugs in Diabetes (LOADD) study: randomized controlled trial. BMJ 2010; 341:c Health Quality Ontario. Behavioural interventions for type 2 diabetes: an evidence-based analysis. Ontario Health Technology Assessment Series 2009; 9:1-4 Pillay J, Armstrong MJ, Butalia S, Donovan LE, Sigal RJ, Vandermeer B, Chordiya P, Dhakal S, Hartling L, Nuspl M et al. Behavioral programs for t 2 diabetes mellitus: A systematic review and network meta-analysis. Ann Intern Med 2015; 163: ( OM OS ( BESTPRACTICE/) SPECIALER (mailto:info@bestprac.dk) ( ( aps) MEDTALKS ( ARTIKLER ( MAGASINER ( KONTAKT ( ANNONCØRER ( Copyright BestPractice Kontakt ( Privacy ( Cookies (
Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereNational klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes
National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2 diabetes Titel National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Læs mereKulhydrattælling og Type 2 Diabetes
Steno Diabetes Center Copenhagen Afdelingen for mad og Ernæring Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes 28.10.17 Anne Grynnerup Skouboe Klinisk diætist 1 Steno Diabetes Center Copenhagen Slide no 2 Dagens
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs mereUlighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie
Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?
Læs mereFra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereDato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.
Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereSIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006
SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereIntro til LIVA. Ny livsstil med egen coach i lommen
Intro til LIVA Ny livsstil med egen coach i lommen Livsstils-patienter uden vejledning er dyre Nyreproblemer Lungesygdomme Hjerneblødninger Hjertesygdom Gallesten Gigt Diabetes Kræft Diabetes fordobles
Læs mereOpus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014
Opus Topmøde - Krogerup Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne Onsdag 10. September 2014 Thomas Meinert Larsen Lektor Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Sanne
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereFaKD Odense Kommune. Metropol. Projektgruppen K&E SST FVST SDU MPS
1 FaKD Odense Kommune Metropol SST Projektgruppen K&E FVST SDU MPS 2 Formål Formålet med projektet er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for
National Klinisk Retningslinje for Trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Aino Leegaard Andersen, Cand. Scient klinisk ernæring Status Retningslinjen er endnu ikke
Læs mereSvært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereTværsektoriel telemedicinsk indsats overfor sårbare patienter med type 2 diabetes.
Tværsektoriel telemedicinsk indsats overfor sårbare patienter med type 2 diabetes. Kontaktperson Bispebjerg Hospital: Overlæge Mette Zander Kontaktperson Københavns Kommune: Sundhedschef Jens Egsgaard.
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas
university of copenhagen University of Copenhagen Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas Published in: Dansk Sociologi Publication date:
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereSystematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet
Systematiske reviews Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet Systematiske Reviews (SR) Systematiske reviews forsøger at samle al empirisk evidens indenfor præspecificerede kriterier
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereKan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?
Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mere