Løn & incitamenter i byggeriet Oplæg til debat v/ Bo Sandberg, BAT Medlemsmøde i Lean Construction-DK Onsdag den 28. september 2005 Teknologisk Institut, Høje Tåstrup Kort om Bo 36 år Cand. polit. (speciale i jord- & boligbeskatning) Bor på Østerbro & far til to (snart tre) Økonom i BAT siden september 2003 CV: Tidligere ansat i bl.a. Håndværksrådet, Fødevareministeriet & Europa Parlamentet Daglige arbejdsopgaver: 1) Konjunktur, analyser & lovgivning på bygge/boligområdet. 2) Kontakt & samarbejde med organisationer, myndigheder 3) Internationalt arbejde (CLR, EFBT & NBTF Byggekomité) Tak for invitationen!
Kort om BAT Bygge, Anlægs- og Trækartellet Stiftet 1990 som ét af fem LO-karteller Faglig samarbejdsorganisation for 8 fagforbund (se næste slide) Repræsenterer dermed godt og vel 140.000 lønmodtagere Formand John Larsen (3F), sekretariatschef Gunde Odgaard BAT-sekretariatet: 11 medarbejdere (alt inkl.) Opgaver indenfor beskæftigelse, uddannelse, arbejdsmiljø, EUforhold, medbestemmelse, bygge- og boligpolitik, byggebranchens udvikling, presse- og informationsvirksomhed Koordinerende funktion i forbindelse med overenskomster, men selve forhandlingerne ligger suverænt hos de enkelte forbund P.t. meget synlig i debatten om Østarbejdere, udstationering mv. Læs mere på www.batkartellet.dk BAT-forbundene (ca. medlemstal 2005) Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) 53.000 3F Byggegruppen 51.200 Dansk El-forbund 10.800 Malerforbundet i Danmark 8.000 Blik- og Rørarbejderforbundet 7.500 HK/Privat 7.000 Dansk Metalarbejderforbund 2.500 Teknisk Landsforbund 1.500 --------------------------------------------------------------- Total, BAT-forbund, pr. 2005 141.500
Formål med mit oplæg: 1. Introduktion til Byggeriets Handlingsplan mod fejl og mangler (med fokus på løn & incitamenter) fordelt på 4 plancher 2. Overblik over musketértankegangen, dens udbredelse og barrierer 8 plancher 3. Oplæg til debat fordelt på 2 plancher Intro (1): Baggrund, handlingsplan Med afsæt i en af mange rapporter om manglende effektivitet og produktivitet i byggeriet (SBI s analyse Svigt i Byggeriet fra oktober 2004) har Erhvervs- og Byggestyrelsen i løbet af vinteren 2004/2005 taget initiativ til en handlingsplan for at imødegå fejl og mangler i byggeriet. I juni 2005 var Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler klar til offentliggørelse. Det var sket efter forudgående dialog med udvalgte dele af byggebranchen og dens organisationer.
Intro (2): Fire spor i handlingsplan Aftaleforhold Byggeproces Uddannelser Viden I kategorien aftaleforhold hedder et af underemnerne Overenskomster Musketerordning. BAT har påtaget sig at være tovholder i det udredningsarbejde. Tidsplan: Efterår 2005 - efterår 2006. Intro (3): Musketér-tankegang Incitamenterne skal indrettes, så det for byggeriets parter bedre kan betale sig at samarbejde og optimere i fællesskab frem for hver for sig. En af de mest effektfulde adfærdsregulatorer er de økonomiske gevinster, der kan ligge i at nedbringe antallet af fejl og mangler. Der bør derfor arbejdes for at indrette incitamentsstrukturen således, at et højt niveau af samarbejde og kvalitetssikring i højere grad belønnes. Det gælder såvel for virksomhederne som for den enkelte medarbejder. Én for alle og alle for én
Intro (4): Berøringsflade i fht. LCDK Problemstillingen passer perfekt til LCDK s tema om Samarbejde på Byggepladsen Som medlem af LCDK, vil det set fra BAT s synsvinkel - derfor være nyttigt at bruge LCDK som en slags bagland og sparringspartner i udredningsarbejdet om løn, incitamenter og overenskomster for at få inspiration og viden og for at få skåret problemstillingen til. Dvs. en slags kollektiv brainstorm på dagens møde Overblik (1): Rigtig kur forudsætter rigtig diagnose Hvad er det, der er galt med mig, jeg føler mig lidt sløj! Så jeg gik op til lægen og ved I hvad han sagde?
Overblik (2): Det sagde lægen: SUBOPTIMERING! Dine kropsdele er ikke særlig gode til at afstemme hinandens forventninger og kommunikere indbyrdes De virkemidler, du bruger overfor nogle dele af kroppen er ikke så hensigtsmæssige eller måske direkte skadelige - for andre kropsdele Delens interesser stemmer ikke overens med helhedens Overblik (3): Hvad er problemet? Fælles lønformer på tværs af faggrupper er i dag ikke udbredt Det efterlader os med to spørgsmål: 1) Er det i det hele taget et problem?! 2) Hvis Ja hvad er så årsagen til den manglende udbredelse? Og hvad kan man gøre ved det? Set med det trimmede byggeris briller ER det en potentiel fejlkilde, at der oftest aflønnes med udgangspunkt i delens og ikke helhedens interesser. Dvs. jeg tillader mig at antage, vi befinder os i sidstnævnte tilfælde.
Overblik (4): Hvad er årsagen til problemet? Fælles lønformer på tværs af faggrupper er i dag ikke udbredt. Hvad kan det skyldes? 1) Viljen er til stede, men de formelle regler (overenskomsterne) for at kunne gøre det, er IKKE til stede 2) Regelsættet er der, men viljen mangler 3) Både regler og vilje mangler Overblik (5): Hvad siger overenskomsten? I de fleste relevante byggeoverenskomster er der intet til hinder for (forsøgsvis) at operere med fælles lønformer mellem faggrupper, jf. fx flg. udsnit fra Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og SiD fra 2004: 84, Forsøgsordninger: Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser som fx indførelse af alternative samarbejdsformer, jobrotation, etablering af multisjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper. Der har været en sådanne paragraffer om forsøg siden 2000 Både mulighed 1 & 3 på foregående planche må derfor afvises
Overblik (6): Hvad siger empirien? Iflg. 3F Byggegruppen (v/ forhandlingssekretær Ole Christensen) mødes lønmodtagerne meget sjældent med noget ønske eller krav om at anvende 84. Det er ganske enkelt aldrig et tema. For den nuværende overenskomsts vedkommende (været i kraft i 1½ år) har 3F Byggegruppen ikke fået én eneste henvendelse med ønske om at bruge 84. Hvis en sådan henvendelse kommer, er vi parate til at se positivt på det. Særligt på renoveringsområdet kan vi godt se formålet. Så de kan bare komme med nogle ønskesedler. Men der skal naturligvis være en økonomisk gulerod for vores folk. Overblik (7): Hvor ligger barriererne? 1) En betydelig barriere er, at en musketérordning i dag - hvis den skal være realistisk skal være forankret i ét og samme firma (evt. i et konsortium oprettet til brug for den konkrete byggeopgave). Det skyldes de praktiske forhold omkring lokal lønforhandling & udbetaling. 2) En anden barriere er, at behovet for musketér-aflønning umiddelbart synes mest påtrængende på renoveringsområdet. Det er her, hvor de forskellige faggrupper går mest op og ned ad hinanden med størst risiko for suboptimering ( renoveringsmarkedet er stadig præget af mange små og mellemstore virksomhedheder). 3) Generelt er der fortsat megen vanetænkning
Overblik (8): Foreløbig konklusion Det kan sandsynliggøres, at vi befinder os i den tidligere nævnte situation 2 (malet med bred pensel): Regelsættet er der, men viljen mangler. Debat (1): Hvad er årsagen til den manglende vilje? Hvem skal tage initiativet? - lønmodtagerne? - arbejdsgiverne? - bygherren? Der gøres allerede meget men hvad kan man yderligere gøre ved de indgroede traditioner?
Debat (2): Er der plads til en Frank Grevil i byggebranchen? Hvordan bør en konkret musketér-aflønning skrues sammen (fælles bonus, fælles risiko osv.)? Hvordan kan man konkret koble løndannelsen sammen med indsatsen for at nedbringe fejl & mangler / kvalitetssikring? Er der i byggeriet plads til en whistleblower a la Frank Grevil?! Går det for meget ud over det enkelte byggesjaks akkorder eller kan man indbygge et system, der belønner nulfejlskultur ( stop the line )? P.S. Myten om byggeriets stive lønsystemer er sejlivet, men holder ikke... Sammenhæng mellem byggeriets beskæftigelse og løn 2001-2005 166.500 5 Antal beskæftigede, sæsonkorrigeret 164.000 161.500 159.000 156.500 Beskæftigelsesudvikling (venstre akse) Lønudvikling (højre akse) 4 3 2 1 Årlig lønstigning (%) 154.000 0 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk samt DA-lønstatistik, www.da.dk