Næringsstoffer i vandløb



Relaterede dokumenter
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Nitrat retentionskortlægningen

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Vandløb og kilder 2000

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

VANDLØB 2016 NOVANA. Kemisk vandkvalitet og stoftransport AARHUS UNIVERSITET

Limfjorden og vandmiljøproblemer

VANDMILJØ OG NATUR 2012

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

VANDMILJØ OG NATUR 2014

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

VANDLØB 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Vandløb og kilder 1999

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Sammenfatning. Kvælstof

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Sammenfatning. Målinger

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

Vandløb og kilder 1998

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

DCE Nationalt center for miljø og energi

VANDMILJØ OG NATUR 2013

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT,

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, Vandløb 2006 NOVANA

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 554

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Validering af fosformodellen

Næringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling

VANDLØB 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Gudenåkomiteen, c/o Århus Amtskommune, Lyseng Allé i, Stoftransport i Gudenåens vandsystem Jens Møller Andersen & Arne Ryge Pedersen.

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 470

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Limfjordens økosystem en fjord i balance

VANDMILJØ OG NATUR 2009

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

Indikatorer for vandmiljøet 2006

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Transkript:

Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS

Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige vandprøver til kemiske analyser Næringsstoffer total og fraktioner Kontinuert vandstand AARHUS

Kvælstofkoncentrationer i danske vandløb Relativt lave koncentrationer i sandede områder, hvor nitrat tilbageholdes i dybt grundvand Relativt høje koncentrationer i lerede og drænede områder med overfladisk afstrømning. AARHUS

Koncentrationer af kvælstof i vandløb 2013 Koncentrationen af kvælstof i vandløb, som ligger i dyrkede oplande eller modtager udledninger fra punktkilder, var i 2013 gennemsnitligt omkring 4 gange så høj som baggrundsniveauet målt i naturvandløb AARHUS

Koncentrationer af fosfor i vandløb Koncentrationen af fosfor i vandløb, som ligger i dyrkede oplande eller modtager udledninger fra punktkilder, var i 2013 gennemsnitligt (median-værdien) dobbelt så høj som niveauet målt i naturvandløb. AARHUS

Udvikling i kvælstofkoncentrationer Tydeligt og statistisk signifikant fald i koncentration undtagen i naturvandløbene. Punktkilde -50% Dyrket -48% Dambrug -34% AARHUS

Udvikling i fosforkoncentrationer Tydeligt og statistisk signifikant fald i koncentration undtagen i naturvandløbene. Punktkilde -41% Dyrket -15% Dambrug -27% Faldet ligger primært i begyndelsen af 1990 erne. AARHUS

Tilførsel af næringsstoffer til havet Jens Bøgestrand, DCE AARHUS

Klima og vejr Vejrforholdene det enkelte år er af stor betydning for næringsstofstrømmene 2013 var et relativt normalt år mht. gennemsnitlig: Temperatur Nedbør Ferskvandsafstrømning AARHUS

Ferskvandsafstrømning i Danmark Afstrømningen afspejler primært nedbørens fordeling. Højest afstrømning i Vestjylland og lavere afstrømning på Sjælland. AARHUS

Belastning af havet, datagrundlag 169 målestationer, heraf 115 med data for alle år i perioden 1990-2013 Stationerne dækker 55% af Danmarks areal. Umålt opland modelleret med DK-QNP model. Belastning fra punktkilder baseret på data fra NST s fagdatacenter for punktkilder. AARHUS

Udviklingen i kvælstofafstrømning Store udsving fra år til år i både vandafstrømning og kvælstofafstrømning. Vandføringsvægtet koncentration reducerer betydning af år-til-år variation I 2013 blev der i alt tilført godt 54.000 ton N til havområderne omkring Danmark. Koncentrationen i gennemsnit faldet fra 7-8 mg/l i starten af 1990 erne til i de senere år at være omkring 4 mg/l AARHUS

Vandføringsvægtet kvælstofkoncentration geografisk fordelt Lav koncentration i Gudenåens opland med høj retention i søerne Lav koncentration i meget sandede landsdele med kvælstoffjernelse i grundvand. AARHUS

Normaliseret kvælstofafstrømning Der er i perioden 1990/91-2012/13 sket en reduktion i tilførslen af kvælstof til havet fra over 100.000 ton N i starten af perioden til 55-59.000 ton N/år de seneste 5 år. Heraf udgør spildevandsudledninger knap 6.000 ton N. Det samlede fald er estimeret til ca. 50%. For de diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 43 %. Punktkilder udgør nu ca. 10% af de samlede kvælstoftilførsler til havet. AARHUS

Udviklingen i fosforafstrømning I 2013 blev der i alt tilført godt 2.300 ton P til havområderne omkring Danmark, heraf 700-800 tons fra spildevand. Spildevandstilførslen reduceret fra knap 5000 tons til 7-800 tons i perioden Diffus tilførsel varierer, ligesom kvælstof, med afstrømningen AARHUS

Tak for opmærksomheden AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS AARHUS