Næringsstoffer i vandløb



Relaterede dokumenter
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Nitrat retentionskortlægningen

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

DCE Nationalt center for miljø og energi

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT,

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Transkript:

Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS

Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige vandprøver til kemiske analyser Næringsstoffer total og fraktioner Kontinuert vandstand AARHUS

Kvælstofkoncentrationer i danske vandløb Relativt lave koncentrationer i sandede områder, hvor nitrat tilbageholdes i dybt grundvand Relativt høje koncentrationer i lerede og drænede områder med overfladisk afstrømning. AARHUS

Koncentrationer af kvælstof i vandløb 2013 Koncentrationen af kvælstof i vandløb, som ligger i dyrkede oplande eller modtager udledninger fra punktkilder, var i 2013 gennemsnitligt omkring 4 gange så høj som baggrundsniveauet målt i naturvandløb AARHUS

Koncentrationer af fosfor i vandløb Koncentrationen af fosfor i vandløb, som ligger i dyrkede oplande eller modtager udledninger fra punktkilder, var i 2013 gennemsnitligt (median-værdien) dobbelt så høj som niveauet målt i naturvandløb. AARHUS

Udvikling i kvælstofkoncentrationer Tydeligt og statistisk signifikant fald i koncentration undtagen i naturvandløbene. Punktkilde -50% Dyrket -48% Dambrug -34% AARHUS

Udvikling i fosforkoncentrationer Tydeligt og statistisk signifikant fald i koncentration undtagen i naturvandløbene. Punktkilde -41% Dyrket -15% Dambrug -27% Faldet ligger primært i begyndelsen af 1990 erne. AARHUS

Tilførsel af næringsstoffer til havet Jens Bøgestrand, DCE AARHUS

Klima og vejr Vejrforholdene det enkelte år er af stor betydning for næringsstofstrømmene 2013 var et relativt normalt år mht. gennemsnitlig: Temperatur Nedbør Ferskvandsafstrømning AARHUS

Ferskvandsafstrømning i Danmark Afstrømningen afspejler primært nedbørens fordeling. Højest afstrømning i Vestjylland og lavere afstrømning på Sjælland. AARHUS

Belastning af havet, datagrundlag 169 målestationer, heraf 115 med data for alle år i perioden 1990-2013 Stationerne dækker 55% af Danmarks areal. Umålt opland modelleret med DK-QNP model. Belastning fra punktkilder baseret på data fra NST s fagdatacenter for punktkilder. AARHUS

Udviklingen i kvælstofafstrømning Store udsving fra år til år i både vandafstrømning og kvælstofafstrømning. Vandføringsvægtet koncentration reducerer betydning af år-til-år variation I 2013 blev der i alt tilført godt 54.000 ton N til havområderne omkring Danmark. Koncentrationen i gennemsnit faldet fra 7-8 mg/l i starten af 1990 erne til i de senere år at være omkring 4 mg/l AARHUS

Vandføringsvægtet kvælstofkoncentration geografisk fordelt Lav koncentration i Gudenåens opland med høj retention i søerne Lav koncentration i meget sandede landsdele med kvælstoffjernelse i grundvand. AARHUS

Normaliseret kvælstofafstrømning Der er i perioden 1990/91-2012/13 sket en reduktion i tilførslen af kvælstof til havet fra over 100.000 ton N i starten af perioden til 55-59.000 ton N/år de seneste 5 år. Heraf udgør spildevandsudledninger knap 6.000 ton N. Det samlede fald er estimeret til ca. 50%. For de diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 43 %. Punktkilder udgør nu ca. 10% af de samlede kvælstoftilførsler til havet. AARHUS

Udviklingen i fosforafstrømning I 2013 blev der i alt tilført godt 2.300 ton P til havområderne omkring Danmark, heraf 700-800 tons fra spildevand. Spildevandstilførslen reduceret fra knap 5000 tons til 7-800 tons i perioden Diffus tilførsel varierer, ligesom kvælstof, med afstrømningen AARHUS

Tak for opmærksomheden AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

AARHUS AARHUS