Tilladelse til udledning af skybrudsvand fra Gothersgade og kongens Nytorv, via UØ46, til Københavns Havn

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att.: Jeanet Stagsted 02-09-2016 Sagsnr. 2016-0244553 Dokumentnr. 2016-0244553-2 Tilladelse til udledning af skybrudsvand fra Gothersgade og kongens Nytorv, via UØ46, til Københavns Havn I henhold til Miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af skybrudsvand fra Gothersgade og Kongens Nytorv, via UØ46 på matr. nr. 7000aa, til Nyhavn, Københavns inderhavn. Baggrund HOFOR, ved Jeanet Stagsted, har den 26. maj 2016 (revideret 15. juli, og 25. juli 2016), ansøgt om tilladelse til udledning af vand ved skybrud fra et opland i indre by på 5,1 ha med udledningspunkt i Nyhavn, Københavns Havn (se figur 1). Projektets hensigt er, at sikre byen mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Vand og VVM Figur 1 Skybrudsoplandet til UØ46 er markeret med pink og udløbspunkt er markeret med sort trekant. Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S Mobil 2452 9967 E-mail AG6P@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009493149

Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når anlægget tages i brug. CMB skal straks kontaktes, hvis projektet ændres. 3) Udledningspunktet skal placeres i det allerede eksisterende udløb, UØ46 (Bygværk nr. KB216316, Ø1098 muret, Kote -1,31) i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: 725.557; Y: 6.176.362 (jf. figur 1). 4) Udløbet UØ46 må kun benyttes til udledning af: a) Overfladevand fra tage, veje mm. i skybrudssituationer, svarende til større end en statistisk 10-års regnhændelse fra skybrudsoplandet markeret med pink på figur 1. Vandkvalitet 5) Systemet skal vedligeholdes, tilses og tømmes, så det fungerer til enhver tid i forhold til de vilkår, der er stillet i denne tilladelse, samt de til enhver tid - gældende regler i Københavns Kommune. 6) Hvis rensning af skybrudsledningen sker inden for 24 timer efter skybruddet, kan vandet ledes direkte i havnen. Ved senere rensning, skal vandet ledes til kloak. 7) I tilfælde af at udledning fra skybrudsledningen giver anledning til synlige fragmenter i vandoverfladen, skal oprensning foretages af ledningsejeren og for dennes regning, umiddelbart efter at fragmenterne kan konstateres. 8) Der skal eftersendes driftsinstruktioner til kommunen, når anlægget er etableret. Afrapportering 9) Én gang årligt, senest den 1. september, skal HOFOR indberette følgende for UØ46: a) Antal udledninger b) Hvilke regnhændelser der har været årsag til udledning. Indberetning skal ske til Københavns Kommune (vand@tmf.kk.dk). Udledningstilladelsen kan - i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, hvis der er opgivet Side 2 af 15

ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 30. september 2016. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil modtage en kopi af kommunens udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Side 3 af 15

Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Grundlag for afgørelsen Lov- og plangrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, 28 stk. 1. Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 439 af 19. maj 2016. Tillæg nr. 5 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008, januar 2016. Skybrudssikring af København, Skybrudsopland I, Indre By, Konkretisering af skybrudsløsninger, april 2013 (Projekt IB3). Vandplan 2010-2015, Øresund, Hovedopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Ansøgningsmateriale Ansøgning af 26. maj 2016. Møde d. 16. juni 2016. Mail-korrespondancer før og efter mødet Revideret ansøgning af 15. juli og 25. juli 2016. Side 4 af 15

Beskrivelse af sagen HOFOR A/S har den 26. maj 2016 ansøgt om tilladelse til udledning af skybrudsvand fra et opland i Indre By, nærmere bestemt Gothersgade og Kongens Nytorv. Projektets hensigt er, at sikre byen mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Skybrud er defineret som en nedbørshændelse større end serviceniveauet for kloak altså, > 10 år for fælleskloakeret områder og > 5 år for separatkloakeret områder. HOFOR A/S er bygherre og vil efter etablering eje eventuelle anlagte spildevandstekniske anlæg samt ledninger. Udledningen vil være af permanent karakter. Projektet ønskes gennemført i 2016. Miljøteknisk redegørelse Udløbet, UØ46, er et sløjfet overløbsbygværk, som vil blive genbrugt og kun komme i brug under skybrud. Udledningen sker via gravitation. Der vil blive sat render (figur 2) langs kantstenene i den sydlige del af Gothersgade mellem Bredgade og St. Kongensgade, hvorigennem regnvandet opsamles - både ved små og store nedbørshændelser. Afstrømning af hverdagsregn (dvs. til og med en 10-års regn) ledes til fælleskloak via en brønd med sandfang og vandbremse (se bilag 1). Sandfanget tømmes årligt ifm. spuling af klimarenderne. Vandbremsen sidder i brønden og indstilles til en vandføringsevne svarende til en 10 års CDS-regn. Ved større intensiteter vil vandet stige op i brønden, hvor der er installeret et skybrudsoverløb. Ved regnhændelser over en 10-års regn (10 års CDS-regn), føres vandet via vandbremsen til skybrudssystemet. Det betyder at first flush under et skybrud bliver ledt til fælleskloakken, så det mest forurenede vand bliver renset. Først når vandet overstiger 10 års regn, ledes vandet til skybrudsledningen og ud i kanalen. Side 5 af 15

Figur 2 Placering af klimarende Bredgade fra Palægade til Kongens Nytorv vil ligeledes blive tilsluttet udløbskammeret i bygværket ved etablering af render i Bredgade og tilslutning til kammeret ved rørføring (figur 3). Figur 3 Oversigt over systemet med render i vejene mv. Skybrudsoverløbet fra brønden er tilsluttet et eksisterende bygværk, herefter kaldet udløbskammer. Udløbskammeret er inddelt i et spildevandskammer og skybrudskammer, som er separeret fra hinanden. Herved kan spildevand ikke løbe over i skybrudskammeret. Systemet er vist på figur 4. Side 6 af 15

Figur 4 Skybrudssystemet på Kongens Nytorv (se også Bilag 4). Udløbet, UØ46, er en eksisterende udløbsledning: Ø1098 muret. Beliggende i kote -1,31, med UTM32Euref89 koordinaterne: X; 725.557, Y; 6.176.362. Det er ikke muligt for rotter mv. at komme i udløbet, da spildevandet fra spildevandskammeret ikke kan løbe tilbage gennem vandbremsen til den nye brønd og klimarenden. Skulle der ved ekstreme skybrud komme spildevand op gennem et dæksel i nærheden, så kan rotter og andre større genstande ikke passere risten over renden og derved nå til udløbet. Der er ikke kontraklap på udløbet, da koten på Kgs. Nytorv er over 3,0 m, dvs. højere end seneste anbefalede stormsikringskote (ca. 2,7 m). Driftsinstruktioner bliver eftersendt til kommunen, når anlægget er etableret. Samlet belastning Nærværende projekt belaster Nyhavn med skybrudsvand som angivet i tabel 1. Derudover er der planlagt projekt i Toldbodgades sydlige del (fra Skt. Annæ Plads til Nyhavn), som også afleder til Nyhavn, se figur 5. De to projekter afleder til samme velafgrænsede recipient, men har ellers ikke noget til fælles. Toldbodgade er beregnet til at have et topografisk opland på 2,3 hektar og en maksimal vandføring ved en 100 års CDS-regn i 2110 på 400 l/s. Side 7 af 15

Figur 5 Oversigtskort over skybrudsoplandet, samt det mulige fremtidige opland til Toldbodgade (orange), der også ønskes afledt til Nyhavn. Oplandet består hovedsageligt af boligkarréer, en befærdet vej (Gothersgade, trafikmåling Vest for Kongens Nytorv viser 6.700 biler/døgn i 2010), en del af Kongens Nytorv samt dele af sidevejene til Gothersgade. Beskrivelse af hydraulisk indhold i udledningen I tabel 1 er de beregnede oplandsstørrelser samt udledningsmængder vist. Nedenstående udledningsmængder er beregnet for en 50 og 100 års CDS-regn i 2110 og de respektive nedbørshændelser vil derfor være mindre nu end angivet i tabellen. Tabel 1. Opland og udledningsmængder CDS-regn Oplandsstørrelse Ha Udledning m 3 5 0 0 10 0 0 50 5,1 2.900 100 5,1 4.200 Nyhavn er vurderet til ikke at være en hydraulisk kritisk recipient. Overfladetyperne fordeler sig således i skybrudsoplandet: Side 8 af 15

Tabel 2 Note: Tage med zink, betyder tage med zink-tagrender, samt enkelte zink-indækninger ved karnapper. Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget på baggrund af en CDS-regn med gentagelsesperiode på henholdsvis 50 og 100 år. Regnens varighed er sat til 8 timer og modellen er kørt indtil udløbshydrografen er gået i 0, hvilket vil sige at afstrømningen på terræn i oplandet af skybrudsvand er stoppet. CDS-regnen er konstrueret i henhold til Spildevandskomiteens skrift 30 med koordinat som selve udledningspunktet angivet i figur 1. Der er benyttet en samlet sikkerhedsfaktor på henholdsvis 1,48 og 1,54 for 50 og 100 års hændelsen bestående af usikkerhedsfaktor på 1,1 og klimafaktor på 1,35 og 1,4. Se tabel 3 for klima-, sikkerhedsfaktor og regndybde. Tabel 3. Klima-, sikkerhedsfaktor og regndybde. Gentagelses periode (år) Klima - Sikkerhedsfaktor Samlet dybde (mm) faktor 5-1,1-10 1,3 1,1-50 1,35 1,1 60,8 100 1,4 1,1 70,2 Vandbremse Vandbremsen skal håndtere hverdagsregnen, der falder i oplandet til vejristene, der nu erstattes af klimaristen. Vejafvandingen i resten af skybrudsoplandet fjerner vejvandet gennem de eksisterende vejriste op til en 10-års regn. Oplandsarealet til klimaristen på Kgs. Nytorv udgør 370 m 2. Herudover kommer senere et mindre bidrag fra Gothersgade, St. Kongensgade og Bredgade. I alt skønnes et samlet areal til 760 m 2. Side 9 af 15

Figur 6 Oplandsareal til vandbremse, ca. 760 m 2 En 10-års regn på 5 min. har en intensitet på ca. 250 l/s/ha. Vandbremsen skal således have en kapacitet på 19 l/s. Beregningsforudsætninger Tabel 4 Opland og hydraulik Beregninger Beregningerne i tabel 4 er foretaget på baggrund af en CDS-regn med gentagelsesperiode på henholdsvis 50 og 100 år. Regnens varighed er sat til 8 timer og modellen er kørt indtil udløbshydrografen er gået i 0, hvilket vil sige at afstrømningen på terræn i oplandet af skybrudsvand er stoppet. CDS-regnen er konstrueret i henhold til Spildevandskomiteens skrift 30. Der er benyttet en samlet sikkerhedsfaktor på henholdsvis 1,48 og 1,54 for 50 og 100 års hændelsen bestående af usikkerhedsfaktor på 1,1 og klimafaktor på 1,35 og 1,4. Renseforanstaltninger Vandet vil til hverdag blive ledt til fælleskloak og dermed til renseanlæg Lynetten. Ligeledes vil first flush i skybrudssituationer ledes til fælleskloakken. Vandet vil blive renset i sandfang inden udledning, som dog vil blive skyllet igennem under skybrud såfremt der ligger noget i det. Sandfanget bliver tømt 1 gang årligt. Side 10 af 15

Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Beskrivelse af kanalen ved Nyhavn Nyhavn Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Nyhavn er en blind kanal der ender ved Kongens Nytorv, og som har forbindelse til Inderhavnen. Inderhavnen har en god vandudskiftning, og er derfor relativt robust overfor hydraulisk belastning samt stofbelastning. Nyhavn er relativt robust overfor hydraulisk belastning, men mere sårbar overfor stofbelastning, da Nyhavn ikke har samme vandudskiftning og fortynding som hovedløbet. Planmæssige forhold Vandplaner Nyhavn er beliggende i vandområde 2.3 Øresund. I vandplanerne er Inderhavnen og Nyhavn målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Inderhavnen og Nyhavn er desuden klassificeret som stærkt modificeret kystvand, og deres nuværende tilstand kan ikke klassificeres. Det nærmeste Natura 2000-område er Vestamager og havet syd for, som ligger syd for Sjællandsbroen ca. 5 km Nyhavn. Kommunale planer og målsætninger Området omkring kanalen er fælleskloakeret, hvilket betyder, at der kan forekomme overløb i nærheden ved regnskyl og dermed udledning af både regnvand og spildevand til recipienten (jf. figur 7). Side 11 af 15

Figur 7 Oversigtskort over udløb til havnen. Nærmeste område med badevandsinteresser er Havnebadet Islands Brygge syd for Langebro. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger. Vurdering Brugen af udløb UØ46 er vedtaget i Tillæg nr. 5 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008. Derfor er det i overensstemmelse med Spildevandsplanen. Større vandmængder vil blive udledt til havnen ved skybrud. Dette vurderes at være hydraulisk uproblematisk. Der bliver naturligvis tale om en øget stofbelastning via dette udløb til Inderhavnen, men hensigten er, at der på sigt vil ske færre overløb med opspædet spildevand samlet set til havnen, efterhånden som skybrudsløsningerne i byen etableres. Desuden er der tale om en løsning, hvor first flush ikke udledes. Det mest forurenede vand med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer ledes således ikke til havnen men til rensning på Lynetten. På den måde må det forventes, at stofbelastningen bliver mindst mulig. I de situationer, hvor ledningen kommer i brug, altså hvor der falder meget regn, må det forventes, at der ellers ville have været overløb fra fælleskloakken til havnen. Løsninger som dette nye udløb kan i disse Side 12 af 15

tilfælde være medvirkende til, at der bliver mere plads til det opspædede spildevand i fælleskloakken. I skybrudssituationer vil der ske en udledning af mere overfladevand evt. med opspædet spildevand fra vejdæksler, hvor kloakken løber over. Det forventes dog ikke, at denne nye udledning vil øge belastningen ved skybrud, idet vandet i dag alligevel ville være endt i havnen. Forskellen er blot, at vandet fremover vil blive styret derhen. På sigt, i takt med at skybrudsløsningerne bliver etableret, er det meningen, at det fjernede overfladevand, vil give plads i kloakken. Da vandudskiftningen i kanalen ved Nyhavn desuden er relativt god, vurderer Københavns Kommune, at udledningen kan ske uden at have væsentlig indflydelse på vandkvaliteten i Københavns Havn. Vandplanens målsætning forventes derfor at kunne opnås. Københavns Kommune har vurderet udledningen i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Udledningen ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder. En eventuel påvirkning af arter og naturtyper vurderes at være uvæsentlig, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Ifølge habitatdirektivet må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Udledningen vurderes ikke at have negativ påvirkning på nogen bilag IV-arter. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Louise Andersen på tlf. 2452 9967 eller ag6p@tmf.kk.dk eller til vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til Sagsnr. 2016-0244553. Med venlig hilsen Louise Andersen Biolog Jette Skov Biolog Side 13 af 15

Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter By og Havn, info@byoghavn.dk Svana, svana@svana.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_annoncering/index_ny.php Side 14 af 15

Bilag 1 CYE Vandbremse Side 15 af 15