Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet. Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? Bachelorprojekt i ergoterapi af Karina Nickelsen og Stine Ulsøe Rasmussen. Anslag: 74.858 Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, Århus Campus N. Vejleder: Jytte Jensen, JYJ. Dato for aflevering: Torsdag d. 12/6-2014. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 2

Forord Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Jf. retningslinjerne ved Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus kan det i bilag 6 ses hvem fra bachelorgruppen, som er overordnet ansvarlig for de respektive afsnit. Karina Nickelsen Stine Ulsøe Rasmussen Læsevejledning Dette projekt lægger fokus på unge med erhvervet hjerneskade og hvilke ønsker og behov de har for rehabiliteringen. Dette gennem fokus på betydningsfulde aktiviteter, samvær med andre unge i rehabiliteringen og de unges muligheder for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af, hvad vi vil komme ind på i afsnittet. Stedet hvorpå vi har foretaget vores undersøgelse beskrives i projektet både som rehabiliteringssted og rehabiliteringstilbud, alt efter, hvilken sammenhæng det nævnes i. 3

Resumé Titel: Unge med erhvervede hjerneskader - hvilke behov har de ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet. Problembaggrund: Erhvervet hjerneskade opstår som følge af sygdom og ulykker. I 2002 var der 88 tilfælde af erhvervede hjerneskader hos unge i alderen 15-24 år. Efter den ny kommunalreform fra 2007 har kommunerne det fulde ansvar for alt genoptræning efter indlæggelse. En del tilbud til unge er efter 2007 lukket grundet nedgang i visitationen af borgere. Indsats med fokus på betydningsfulde aktiviteter er nødvendig. Erhvervet hjerneskade hos unge har store konsekvenser for hverdagslivet. Formål: Formålet er, med udgangspunkt i de unges perspektiv, at belyse nødvendigheden af betydningsfulde aktiviteter samt samvær med andre unge i rehabiliteringen. Fokus er de unges oplevelse af udbyttet af rehabiliteringsforløbet. Vi vil endvidere finde frem til hvilke faktorer i rehabiliteringsforløbet, der øger de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Vi vil tydeliggøre, hvilke faktorer, i denne undersøgelse, ergoterapeuter kan lade sig inspirere af ift. udvikling og forbedring af øvrige rehabiliteringstilbud. På denne måde kan undersøgelsen være med til at kvalitetsudvikle den ergoterapeutiske praksis på området. Problemstilling: Hvordan oplever unge mennesker med erhvervede hjerneskader, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge påvirker deres rehabiliteringsforløb og hvilken 4

betydning har rehabiliteringsforløbet for de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv? Hvad kan ergoterapeuter tage med sig fra dette projekt ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud? Design, materiale og metode Dette projekt bygger på den kvalitative metode og der er benyttet semi-strukturerede interviews som dataindsamlingsform. Der er foretaget interviews af tre unge mennesker med erhvervet hjerneskade, som modtager eller har modtaget rehabilitering i et specialiseret tilbud til unge. Data er, med en fænomenologisk tilgang, analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns metode, meningskondensering. Resultater: Informanterne giver udtryk for, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge er vigtigt i rehabiliteringsforløbet, samt at personalet spiller en stor rolle ift. muliggørelsen af udførelsen af betydningsfulde aktiviteter. Informanterne fortæller om deres ønsker og mål for fremtiden. Konklusion: Betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge er vigtig i rehabiliteringsforløbet. De motiveres af hinanden i de aktiviteter, de udfører i fællesskab. Muligheden for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv øges gennem en empowerment-tilgang fra personalet. Af ovenstående faktorer kan ergoterapeuter lade sig inspirere af muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter samt medinddragelse af de unge. Søgeord, 3 5 stk. Rehabilitering, betydningsfulde aktiviteter, socialt samvær, motivation. 5

Abstract: Title: Young people with acquired brain injuries - what are their needs? - A qualitative study of young people with acquired brain injuries and their experiences of the received rehabilitation. Background: Acquired brain injury occurs as a result of illness and accidents. In 2002, there was 88 cases of acquired brain injury in young people aged 15-24 years. After the new reform of local governments from 2007, local authorities have the responsibility for all rehabilitation after hospitalization. After 2007, most rehabilitation places for young people are closed due to decline in visitation of citizens. Efforts focused on meaningful activities is necessary. Acquired brain injury in adolescents has important implications for everyday life. Purpose: The purpose is based on the perspective of young people, to illustrate the need for meaningful activities and socializing with other young people in rehabilitation. The focus is young people's experiences of the benefits of the rehabilitation program. We will also identify the factors in the rehabilitation process that increases the opportunities for young people to return to a meaningful life. We will clarify which factors in this study occupational therapists can get inspiration from in relation to the development and improvement of other rehabilitation places. In this way, the study will help to develop the quality of the practice occupational therapy. Problem: How do young people with acquired brain injuries experience that meaningful activities and socializing with other young people affects their rehabilitation process and which affect does the rehabilitation program for young people have on their opportunities to 6

return to a meaningful life? What can occupational therapists use from this project in relation to the improvement and development of other rehabilitation places? Method: This project is based on the qualitative method and we have used semi-structured interviews as data collection form. There are conducted three interviews of young people with acquired brain injury who receive or have received rehabilitation in a specialized place for young people. Data is a through a phenomenological approach, analyzed based on Kvale and Brinkmann's method, meaning condensation. Results: The participants expressed that meaningful activities and socializing with other young people is important in the rehabilitation process and that the personnel has a major role in relation to enabling the performance in meaningful activities. The participants talk about their wishes and goals for the future. Conclusion: Meaningful activities and socializing with other young people is important in the rehabilitation process. They motivate each other in the activities they perform together. The possibility of returning to a meaningful life is increased through an empowerment approach by the personnel. Of the above factors, occupational therapists can be inspired by enabling the meaningful activities and involvement of the young people. Keywords 3-5 pcs. Rehabilitation, Meaningful activities, Socializing, Motivation. 7

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsevejledning... 3 Resumé... 4 Abstract:... 6 Problembaggrund... 11 Epidemiologi... 11 Incidens... 11 Prævalens... 11 Ændringer i de kommunale tilbud og konsekvenserne heraf... 12 Vigtigheden af specialiseret rehabilitering til unge... 13 Vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter som en del af rehabiliteringen... 13 Formål, herunder betydning for klinisk praksis... 14 Problemstilling... 15 Definition af nøglebegreber... 15 Ergoterapifaglige perspektiver og teori... 16 Rehabilitering... 16 Ergoterapi og hjerneskade... 17 MOHO... 18 Sociologi og rehabilitering... 18 Menneskelig aktivitet II... 19 Design, materiale og metode... 19 Forforståelse, forståelse og efterforståelse... 19 Metode... 20 Undersøgelsesdesign... 20 Litteratursøgning... 20 Materiale... 22 Inklusions- og eksklusionskriterier... 22 Kontakt... 22 Feltundersøgelse... 22 Etik... 23 Dataindsamling... 24 8

Databearbejdning... 25 Resultater... 26 Sygdoms- og rehabiliteringsforløb... 26 Træning... 26 Betydningsfulde aktiviteter... 27 Mulighed for betydningsfulde aktiviteter... 28 Fremtidsplaner... 28 Oplevelse af tilbuddet og stedet... 29 Samvær med andre på stedet... 30 Diskussion... 30 Diskussion af resultater... 30 Opsummering af resultater:... 30 Betydningsfulde aktiviteters påvirkning på de unges motivation i rehabiliteringsforløbet... 31 Betydningen af socialt samvær for de unges rehabiliteringsforløb... 34 De unges muligheder for tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv... 36 Hvordan kan ergoterapeuter forbedre og udvikle de eksisterende rehabiliteringstilbud?... 40 Videnskabelige undersøgelser... 43 Diskussion af metode... 44 Undersøgelsesmetode:... 44 Analysemetode:... 47 Vurdering af intern validitet... 48 Vurdering af ekstern validitet... 49 Konklusion... 51 Perspektivering... 53 Udvikling af det ergoterapifaglige felt... 53 Nye perspektiver i forhold til det ergoterapifaglige felt... 53 Reference- og litteraturliste... 55 Bilag... 59 Bilag 1 - Interviewguide... 59 Bilag 2 - Søgematrix... 62 Bilag 3 - Meningskondensering, informant A... 64 9

Bilag 4 - Meningskondensering, informant B... 67 Bilag 5 - Meningskondensering, informant C... 71 Bilag 6 - Forfatteransvar... 74 10

Problembaggrund Epidemiologi En erhvervet hjerneskade opstår pga. sygdom eller ulykker. Der ses hyppigst hjerneskader som følge af blodpropper eller blødninger i hjernen. Den næsthyppigste årsag til hjerneskader er ulykker, fx. trafikulykker. Derudover kan hjerneskader opstå som følge af betændelsestilstande i hjernen, tumorer/svulster, forgiftninger eller ved iltmangel, som følge af fx. drukning eller hjertestop (1). Incidens Der er hvert år 20.000 nye tilfælde af erhvervet hjerneskade i Danmark. Mere end 120.000 nulevende danskere har været indlagt med en sygdom eller efter en ulykke, der har medført en erhvervet hjerneskade og påvirket deres funktionsevne og livskvalitet. Ud af disse har omkring 75.000 været ramt af en blodprop eller blødning i hjernen og knap 50.000 er ramt af andre former for sygdomme eller ulykker (2). Fra år 2000-2010 er der sket en stigning på 35 % i antallet af personer, der er udskrevet fra sygehus med en erhvervet hjerneskade (3). I en publikation fra Hjerneskadeforeningen af Aase Engberg (4) vises det i en tabel, at der i år 2002 var 88 tilfælde af erhvervet hjerneskade hos unge i alderen 15-24 år. Herunder hjernekvæstelse, som udgjorde den største andel på 63 tilfælde. Prævalens Tal fra Landspatientregistret (3) viser, at der pr. 1. Januar 2011 levede 47.670 danskere med en diagnose under kategorien anden erhvervet hjerneskade. Tallet er formentlig højere, da personer, som har erhvervet skaden før 1994 ikke er inkluderet. 11

Ændringer i de kommunale tilbud og konsekvenserne heraf Efter den nye kommunalreform fra 2007 (5) får kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. De får det samlede ansvar for al genoptræning efter indlæggelse. Dette ansvar deltes før med amterne. Grundet kommunalreformen er mange af de tidligere kommunale tilbud nedlagt og ændret, således at borgere ikke henvises til de mest relevante rehabiliteringstilbud. I en artikel af Gunnar Gamborg fra Ergoterapeuten, 2012 (6) skriver han, at dagbladet Politikken har sat kritisk fokus på de rehabiliteringsmuligheder, danskerne tilbydes - eller ikke tilbydes. Borgernes ressourcer udnyttes ikke, da de ikke får den rette hjælp, hvilket kan hæmme den enkelte borgers mulighed for at vende tilbage til hverdagen. Endvidere ser borgere, som har kendskab til de tidligere rehabiliteringstilbud, de nye tilbud som mangelfulde. Siden 2007 er adskillelige rehabiliteringsstilbud lukket pga. manglende efterspørgsel, herunder tilbud til unge. Dette skyldes, at visitationen til specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet i løbet af de seneste 4 år er blevet markant anderledes. Der opleves generelt en nedgang i antallet af borgere, der visiteres til specialiserede rehabiliteringstilbud. Grunden til dette kan være, at kommunerne, af økonomiske årsager, ikke prioriterer at visitere borgerne til de mest relevante tilbud. I en MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen, Januar 2011, lægges fokus på, hvad der virker i hjerneskaderehablitering. Der peges her på fire barrierer, som er hindringer for at skabe gode forløb: 1. Utilstrækkelig koordinering dels mellem sygehus og kommune, dels internt i kommunerne. 2. Utilstrækkelig fleksibilitet i overgangen mellem sygehus og kommune. 3. Utilstrækkelig vidensoverførsel mellem sygehus og kommune. 4. Utilstrækkelig neurofaglig viden i kommunalt regi, bl.a. om eksisterende relevante rehabiliteringstilbud (7). 12

Vigtigheden af specialiseret rehabilitering til unge I dette projekt lægges fokus på den unge målgruppe, da det er et aktuelt problem, at unge med erhvervet hjerneskade, grundet kommunalreformen og de nedlagte rehabiliteringstilbud, ikke visiteres til relevante tilbud (7). Der har dog, i de senere år, været en stigende forståelse for, at en specialiseret indsats er nødvendig for at undgå unødigt ødelæggende følger efter en erhvervet hjerneskade (4), hvilket dette projekt kan være med til at sætte yderligere fokus på. Unge med erhvervet hjerneskade er særligt sårbare, da de befinder sig i overgangen mellem ungdoms- og voksenliv, hvor identiteten udvikles. Endvidere kan erhvervet hjerneskade hos unge have store konsekvenser for deres hverdagsliv, da de er i risiko for at miste venner, fritidsaktiviteter og tilknytning til skole, uddannelse og arbejdsmarked, hvilket kan påvirke deres fremtid (8). Vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter som en del af rehabiliteringen Et review over to casestudier, foretaget på Royal Hospital for Neuro-Disability i London (9), lægger fokus på ergoterapeuters rolle i neurorehabiliteringen. Ergoterapeuters fokus er på klientcentrering og betydningsfulde aktiviteter, hvilke for unge mennesker ofte er i form af fritidsaktiviteter. Fritidsaktiviteter defineres som de aktiviteter, hvori det enkelte individ, efter eget valg, deltager for at socialisere sig, slappe af eller forfølge interesser og hobbies. Udførelsen af fritidsaktiviteter bidrager til mental, fysisk, social og emotionel sundhed. Ifølge reviewet har udførelsen af fritidsaktiviteter stor betydning for casestudiepatienternes motivation, engagement samt generelle fysiske og mentale funktioner. I arbejde med mennesker med neurologiske dysfunktioner må ergoterapeuter vurdere det enkelte individ og graduere aktiviteten, så den passer overens med individets behov. Uden denne graduering vil individet være ude af stand til at udføre aktiviteten og derved blive berøvet sine betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter er en vigtig faktor for at skabe motivation og engagement hos den enkelte. Når individet er motiveret og engagerer sig i rehabiliteringen, er der mulighed for at opnå mål, som kan have stor betydning for de fysiske og mentale funktioner. 13

Mennesker med erhvervet hjerneskade kan have behov for på ny at finde sine roller i livet. De betydningsfulde aktiviteter kan hjælpe den enkelte til at finde sine vante roller eller nye roller og herigennem lære at leve med og acceptere de livsændringer, der forekommer (9). Formål, herunder betydning for klinisk praksis Formålet med vores undersøgelse er, med udgangspunkt i de unges perspektiv, at belyse nødvendigheden af betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge i rehabiliteringen. Undersøgelsens fokus vil være de unges oplevelse af udbyttet af rehabiliteringsforløbet, som inkluderer ovenstående faktorer og herudfra finde frem til, hvilke faktorer i rehabiliteringsforløbet, der øger de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Denne undersøgelse ses som betydningsfuld for klinisk praksis, da de unges oplevelse kan være et skridt på vejen til at udvikle de eksisterende rehabiliteringstilbud. Dette kan gøres ved at ergoterapeuter på rehabiliteringsstederne får en viden om unges ønsker og behov i rehabiliteringen og tilgodeser disse. Herved vil der blive plads til de unge i de eksisterende tilbud. Endvidere mener vi, at undersøgelsen kan være med til at kvalitetsudvikle den ergoterapeutiske praksis indenfor området. Ved at de unge henvises til de rette tilbud, er der stor chance for, at de oplever et positivt og givende rehabiliteringsforløb. Gennem vores undersøgelse, hvor de unges oplevelser belyses, kan den viden, vi har om de unges ønsker og behov, videreudvikles og herved være med til at kvalitetsudvikle de eksisterende rehabiliteringstilbud. 14

Problemstilling Hvordan oplever unge mennesker med erhvervede hjerneskader, at betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge påvirker deres rehabiliteringsforløb og hvilken betydning har rehabiliteringsforløbet for de unges muligheder for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv? Hvad kan ergoterapeuter tage med sig fra dette projekt ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud? Definition af nøglebegreber Unge: Unge defineres som aldersgruppen 18-28 år. Erhvervet hjerneskade: En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker. Konsekvenserne afhænger af hvilket og hvor stort et område i hjernen, der beskadiges (1). Betydningsfulde aktiviteter: Betydningsfulde aktiviteter er forskellige fra person til person og er oftest i form af egenomsorg, fritidsaktiviteter og produktivitet (10). Alle mennesker har behov for betydningsfulde aktiviteter og disse har betydning for psykisk stabilitet, trivsel samt sociale netværk (11). Oplevelse: En oplevelse defineres her som en bevidst registrering af indre eller ydre begivenheder samt en samlet helhed af indtryk. Rehabiliteringsforløb: Rehabiliteringsforløb defineres ud fra Hvidbogens definition af rehabilitering: "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats" (12). 15

Meningsfuldt ungdomsliv: Et meningsfuldt ungdomsliv defineres her som et liv, hvor den unge er tilfreds og opnår livskvalitet i den situation han/hun lever i og igennem de aktiviteter, der udføres. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dette afsnit er teori, som har relevans for og kan bidrage til svar på projektets problemstilling beskrevet. I afsnittet indgår ergoterapeutiske samt sociologiske teorier med relevans for ergoterapi, som beskriver aspekter, der har indvirkning på rehabiliteringsforløbet samt menneskers mulighed for at vende tilbage til et meningsfuldt liv, herunder fokus på unge mennesker, som er målgruppen i dette projekt. Rehabilitering Denne teori er relevant, da vores undersøgelsessted er et specialiseret rehabiliteringssted og rehabilitering er essensen i hele projektet og problemstillingen. Denne teori om rehabilitering i praksis hjælper os til at lære om og forstå rehabiliteringsprocessen. Den beskriver kernen i et godt rehabiliteringsforløb, hvor borgere indgår i en samarbejdsproces med fagpersoner, som hjælper dem på vej til et meningsfuldt og selvstændigt liv. Hele borgerens livssituation er i fokus i denne tværfaglige indsats. Dette hænger sammen med vores fokus i undersøgelsen - nemlig de unges tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv, hvor målet er, at kunne deltage i samfundet på ligefod med andre borgere med ret til deltagelse i de aktiviteter, som de selv ser som vigtige. Dette passer ligeledes med undersøgelsen, som har til formål at belyse vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter for de unge i rehabiliteringsforløbet. Gennem denne teori kan vi forstå rehabilitering ift. vores undersøgelsesresultater og den giver os mulighed for at diskutere disse ift. teorien, som ligeledes fokuserer på, at mennesker med behov for rehabilitering har forskellige behov og er forskellige steder i livet. De har forskellige forudsætninger med sig på baggrund af det liv, de har levet og derfor har forskellige mål i livet. Dette kan muligvis også have indflydelse på de resultater, som undersøgelsen vil give. Dette afspejler sig i, at der ses forskellige behov i en rehabiliteringsproces og bør derfor tilrettelægges med målrettet indhold til den enkelte. Rehabilitering handler om den enkelte borgers liv og det er vigtigt, at borgeren selv har indflydelse på indsatsen. Desuden skal borgerens følelser, tanker og 16

meninger tages alvorligt. Rehabilitering kan ikke gennemføres som en standard pakkeløsning (13). Ergoterapi og hjerneskade Ergoterapi og hjerneskade beskriver deltagelse i rehabilitering og samfundsliv. Teorien kan være med til at underbygge undersøgelsesresultaterne, da den, i samspil med ergoterapi, omhandler den målgruppe vores undersøgelse er rettet mod og beskriver desuden deltagelse i rehabilitering og samfundsliv. Teorien beskriver, at et godt resultat af rehabiliteringsprocessen afhænger af den hjerneskadedes deltagelse. For at muliggøre deltagelse skal forløbet bygge på et menneskesyn, der underbygger borgerdeltagelsen og at den hjerneskadedes ønsker og behov vægtes og afdækkes. De professionelles fokus bør være at støtte den hjerneskadede i at få et positivt syn på sig selv og sin livssituation. Det anbefales at meningsfulde, velkendte aktiviteter og betydningen af egne handlinger opleves i dagliglivets sammenhænge, således at aktiviteter kan forbindes på tværs af situationer. Dette giver den hjerneskadede mulighed for at være i samspil med andre og dermed finde steder at høre til. Processen at høre til indebærer bearbejdning af oplevelsen af ikke at blive anerkendt, som den man er samt oplevelsen af at være en byrde. Dette samtidig med at borgeren inspireres til og engagerer sig i at have roller i samspil med andre. Herigennem støttes deltagelsen i livet (14). Endvidere spiller netværk og venskaber en vigtig rolle for resultatet af rehabiliteringsprocessen. Derfor anbefales det, at der lægges fokus på, hvordan sociale relationer kan bevares samt skabes rammer for, at nye kan etableres. Dette kan bruges til at fokusere på, om rehabiliteringsstedet i undersøgelsen muliggøre, at de unge kan deltage i betydningsfulde aktiviteter, samt hvorvidt det har betydning at være sammen med jævnaldrende. En anden begrundelse for at benytte denne teori er, at den underbygger teorien om rehabilitering og giver derfor god mulighed for at koble disse teorier i en diskussion i samspil med resultaterne (14). 17

MOHO Model Of Human Occupation (MOHO) (15) er en evidensbaseret og klientcentreret begrebsmodel, som er relevant ift. dette projekts undersøgelse. Teorien giver en dynamisk forståelse af menneskers aktivitet og fremhæver, hvordan individuelle og omgivelsesmæssige faktorer kan påvirke det mennesker gør, tænker og føler med et aktivitetsperspektiv for øje. Dette hjælper os til en teoretisk forståelse af de unges vaner og roller og hvordan aktivitetsidentitet og kompetence påvirker de unges aktivitetsadaptation. Gennem ungdommen ændres den unges interesser betydeligt. Hvilke interesser der opstår afhænger af den sociale sammenhæng, fx hvis den unge flytter fra familiemiljøet til en gruppe af jævnaldrende, hvor den unge tillægger sig nye interesser. Dette hænger godt sammen med at de unge, der deltager i vores undersøgelse, er flyttet fra vante omgivelser til rehabiliteringstedet, hvor de nu indgår i en ny social sammenhæng med personale og andre unge. Den unges interesser bliver i høj grad en del af identiteten. Det den unge kan lide bliver en form for udsagn om, hvilken person han/hun er. Ungdomsårene er en periode med forvandling i de roller og vaner, der styrer hverdagsadfærden. For unge er gruppen af jævnaldrende en kilde til oplysninger om verden udenfor familien og et forsøgsområde for nye idéer og adfærdsmønstre. Rollen som ven bliver vigtigere og kan undergå adskillige forandringer. Når de unge reagerer på disse forandringer, indgår de i en proces, hvor identitet og kompetencer opbygges gennem deltagelse i de aktiviteter, der er på rehabiliteringsstedet og kan på den måde opnå en ny aktivitetsadaptation (15). Sociologi og rehabilitering Denne teori er brugt, da den giver os forklaring på, hvordan sociale faktorer påvirker menneskers hverdagsliv og funktionsevne og hermed også rehabiliteringsprocessen. På denne måde vil teorien hjælpe os med at diskutere, hvordan det at være sammen med andre unge påvirker rehabiliteringen. Teorien giver os et perspektiv på fysisk aktivitet, som er vigtigt i rehabiliteringen. Der tages udgangspunkt i forskellige aldersgrupper, sociale roller og det aspekt at fysisk aktivitet anvendes til mennesker med forskellige diagnoser. Denne teori skaber en forståelse for, hvordan sociale faktorer har indflydelse på rehabiliteringen 18

samt, at fysisk aktivitet ligeledes er et vigtigt element. Disse faktorer diskuteres for at få svar på, hvordan dette har haft indflydelse for vores informanters rehabilitering. Det aktuelle rehabiliteringssted lægger netop vægt på muligheden for at være deltagende i sociale sammenhænge og derigennem være fysisk aktiv (16). Menneskelig aktivitet II Denne teori er brugt, da den giver en teoretisk beskrivelse af betydningsfulde aktiviteter, som er det undersøgte emne. Teorien beskriver, at mennesker er aktivitetsorienterede og at alle engagerer sig i betydningsfulde aktiviteter. Betydningsfulde aktiviteter omfatter alle hverdagslivets aktiviteter og opgaver. Alle har en stor håndfuld af betydningsfulde aktiviteter, som de kan engagere sig i og der skabes fortsat flere livet igennem. Det at have noget at give sig til er centralt for livet. Når et menneske ikke engagerer sig i betydningsfulde aktiviteter eller ændrer dem, er det tydelige tegn på, at noget er i vejen (11). Design, materiale og metode I dette afsnit er redegjort for valg af metoder til dataindsamling og -analyse, samt hvordan vi i projektet har haft en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Forforståelse, forståelse og efterforståelse Vi er gået ind i dette projekt med en forforståelse, som den umiddelbare forståelse af emnet og problemets karakter. Denne forforståelse danner grundlag for vores problemstilling og har gjort denne relevant at arbejde med. Derudover har forforståelsen været baggrunden for udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet herunder vores interviewguide (Bilag 1). Ud fra forforståelsen er der allerede fra begyndelsen opstået antagelser om, hvilke sammenhænge der kunne være vigtige at udforske og der er derfor forberedt relevante spørgsmål. Der er opstillet overordnede forskningsspørgsmål og stillet åbne spørgsmål for, på bedst mulig vis, at få et bredt indblik i informanternes egen oplevelse af rehabiliteringen. 19

I gennemførelsen af vores interviews samt i analysen af data er opnået en forståelse for emnet ud fra informanternes udsagn. Herefter er opnået en efterforståelse, som rækker ud over selve undersøgelsen, da resultaterne her er perspektiveret til en større og bredere sammenhæng. Herunder er vurderet, hvilken betydning projektet har for praksis (17). Metode Undersøgelsesdesign I dette projekt er benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode og anvendt semistrukturerede interviews som dataindsamlingsform. Begrundelsen for dette er et ønsker om at undersøge unge hjerneskadedes personlige oplevelse af betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge i rehabiliteringsforløbet. Denne metode er benyttet, da den går i dybden og derfor har givet mulighed for at opnå en dybere forståelse af de forhold, som informanterne har udtalt sig om samt specielle forhold hos disse (17). Det har været ønsket at opleve informanterne gennem den fænomenologiske tilgang. I den fænomenologiske tilgang er det nødvendigt at fralægge sig sin forforståelse for ikke at pålægge informantens udsagn og meninger om emnet en anden betydning. I projektet er forsøgt at fastholde fokus på informanternes oplevelse af nuet, idet der er dykket ned i deres livsverden (18). Litteratursøgning Litteratursøgning er foretaget løbende i takt med udvikling af projektet og der er foretaget opdateringer af de opstillede søgeord efterhånden, som interessante emner er dukket op. Der er foretaget systematisk litteratursøgning i forskellige databaser. De på forhånd opstillede søgeord har ført til litteratur med relevans for projektets problemstilling. I starten af litteratursøgningsprocessen er foretaget afgrænsede søgninger. Der er bl.a. søgt litteratur med mulighed for Full Text, hvilket har givet én brugbar artikel. Herefter er forsøgt at afgrænse søgningen yderligere, ved kun at se litteratur publiceret indenfor de 20

sidste 10 år samt afgrænsning af aldersgruppen for søgningen. Dette har dog ikke givet brugbare resultater. Derfor er der i den videre litteratursøgning søgt bredere i de forskellige databaser, da det er erfaret, at der er begrænset litteratur at finde, som passer både på projektets emne og målgruppe. Der er søgt litteratur i databaserne PubMed, Cinahl, OT Seeker og The Cochrane Library. I Cinahl er bl.a. brugt søgeordene Rehabilitation, Motivation og Peers i kombination og søgningen er blevet afgrænset til Full Text. Dette har givet 5 hits og én brugbar artikel. Ved søgning på PubMed med kombination af søgeordene Occupational therapy, Neurorehabilitation og Leisure er fundet 9 hits og heraf én brugbar artikel (Bilag 2). Da der ikke findes mange brugbare artikler med samme emne og målgruppe, er der søgt endnu bredere ved ikke at afgrænse målgruppen. Her er ovenstående artikel fra Cinahl fundet. Denne artikel har fokus på en anden målgruppe, men omhandler et emne, som kan relateres til dette projekt. Yderligere er der søgt litteratur i Google Scholar. Her er søgt på Young adults and neurorehabilitation samt Young adults and motivation. Der er dog ikke fundet brugbare artikler ved disse søgninger. Yderligere er der gennem søgninger på Google fundet relevante hjemmesider og links, som har kunnet bruges i bl.a. projektets problembaggrund. Eksempler på hjemmesider: www.socialstyrelsen.dk, www.hjerneskadeforeningen.dk, www.etf.dk, m.fl. Der er foretaget håndsøgning i den primære litteratur i form af ergoterapeutisk teori og herefter er udvalgt det mest relevante ift. projektets problemstilling. 21

Materiale Studiepopulation: Unge med erhvervet hjerneskade. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: - Unge i et specialiseret rehabiliteringsforløb i form af et tilbud til unge med erhvervet hjerneskade. - Unge mellem 18-28 år, der er i slutfasen af rehabiliteringsforløbet eller er nyafsluttet. - Unge, der har haft kontakt til en ergoterapeut i forløbet. Eksklusionskriterier: - Unge, der ikke er i stand til at give udtryk for egne meninger og holdninger. - Unge, der er moderat til svært kognitivt eller mentalt svækkede. - Unge, der har været på rehabiliteringsstedet under 3 måneder. Kontakt Der er skabt kontakt til et rehabiliteringssted med et tilbud til unge med erhvervet hjerneskade. Denne kontakt er skabt ved mailkorrespondance med lederen på stedet. Efter denne korrespondance har lederen gjort sig overvejelser om hvilke unge, der vil være relevante for undersøgelsen. Der er afholdt et møde med lederen og herefter skabt kontakt til 3 unge medvirkende til undersøgelsen ud fra de udarbejdede inklusions- og eksklusionskriterier. Dette møde er beskrevet yderligere i afsnittet Feltundersøgelse. Feltundersøgelse Inden udarbejdelse af interviewguiden er det fundet relevant at besøge undersøgelsesstedet, for at se omgivelserne og høre om rehabiliteringstilbudet samt se hvilke unge, der er på stedet. Lederen er kommet med forslag til hvilke unge, der vil være relevante at interviewe. 22

Vi har fået en rundvisning på stedet og alle dets afdelinger. Lederen har fortalt om de forskellige tilbud, samt hvilken træning beboerne har mulighed for at modtage. Formålet med dette kendskab til stedet og de unge er, at bedre udarbejdelsen af interviewguiden ud fra de unges nuværende situationer og kognitive kompetencer. Herved er det sikret, at de unge kan deltage i interviewet og give brugbare svar. Etik Inden forskningsundersøgelsens begyndelse gøres nogle etiske overvejelser med udgangspunkt i Helsinki-deklarationens principper (19). Etiske overvejelser ift. informanterne: Informanterne, der indgår i undersøgelsen, er frivillige og er informeret om undersøgelsens formål, metode og evt. interessekonflikter. Der vises respekt for informanternes ret til beskyttelse af integritet ved at respektere deres privatliv og personlige oplysninger. Informanterne er informeret om retten til at afstå fra at deltage i undersøgelsen eller til at trække deres deltagelse tilbage. Derudover er informanterne informeret om tavshedspligt og at alle personlige oplysninger anonymiseres. Efter data er indsamlet, er der forpligtelse til at opretholde nøjagtig beskrivelse af resultaterne (19). Etiske overvejelser ift. professionen Ergoterapeuter skal have kendskab til og efterleve den ovennævnte Helsinki Deklaration og andre relevante forskningsetiske krav og retningslinjer. Vi vurderer vores forskning ift. faglig relevans med vægt på funktion, aktivitet og deltagelse og ergoterapeuter skal bidrage til faglig udvikling og forskning. Ligeledes følges udviklingen inden for professionen og sundhedsvæsenet samt formidles udviklings- og forskningsresultater i fx tidsskrifter. Faget udvikles og der værnes om dets troværdighed (20). 23

Dataindsamling Dataindsamlingsmetode I projektet er, som tidligere nævnt, benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode og anvendt semistrukturerede interviews som dataindsamlingsform. Interviewguide Der er udarbejdet en interviewguide med på forhånd fastlagte forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål, der berøres i interviewet. Der kan dog foretages ændringer i rækkefølgen af spørgsmål og udelades spørgsmål, hvis de ikke findes relevante eller forberedes stikord, der kan give anledning til relevante spørgsmål. Relevans er et overordnet metodekriterium og derfor har det været ønsket at finde informanter, som er relevante ifm. undersøgelsen. Herved opnår undersøgelsen de oplysninger, der er behov for til besvarelse af projektets problemstilling (17). Fremgangsmåde Kontakten til informanterne er skabt gennem lederen på rehabiliteringsstedet. Der er foretaget interviews af alle tre informanter på én dag, da to informanter har afsluttet deres forløb og derfor ikke længere bor på stedet. Der gjort overvejelser omkring, hvor undersøgelsens interviews skulle foregå. Der er opnået enighed om, at foretage de tre interviews, der hvor informanterne var og følte sig bedst tilpas. Èn informant er interviewet på eget værelse, mens de øvrige informanter er interviewet i fællesstuen med lukket dør. Vi har valgt begge at være tilstede under alle interviews, således at én person har foretaget interviewet, mens en anden har stillet supplerende spørgsmål. Informanterne er blevet oplyst om tavshedspligt og anonymisering af interviewsvar. Der er modtaget samtykke fra informanterne til optagelse af interviewet, for at sikre at ingen informationer går tabt. De tre interviews har ca. 20-40 minutters varighed. Pilotundersøgelse: Der er foretaget en pilotundersøgelse i form af et interview af en medstuderende ud fra den udarbejdede interviewguide med det formål, at få feedback fra den medstuderende ift. mangler og misforståelser i interviewguiden. 24

Inden pilotundersøgelsen har den medstuderende fået indblik i vores problemstilling for på bedst mulig vis at kunne leve sig ind i interviewet samt give brugbar og relevant feedback. Databearbejdning I dataanalysen er benyttet Kvale og Brinkmanns analysemetode meningskodning (18), som har omfattet kodning af vores interviews. Kodningen indebærer at knytte nøgleord til et tekstafsnit med det formål senere at kunne identificere en udtalelse. Herefter er foretaget en meningskondensering, hvor informanternes meninger er kortfattet. Denne analyse er stillet op i et overskueligt skema for at skabe overblik over resultaterne. Vi har været datastyret i analysen ved at lave kodninger ud fra materialet og ikke ud fra kendte begreber. På denne måde er vi forblevet tro mod data i form af informanternes udsagn og har opbygget analysen omkring disse. Kobling af teori og empiri: I den fænomenologiske tilgang ønskes at være tro mod data i form af informanternes udsagn. Derfor er ikke foretaget meningsfortolkning i analysen, selvom dette er en mulig del af Kvale og Brinkmanns analysemetode. Det er valgt først at sætte empiri over for relevante teorier i diskussionen af resultater. Herved er det fortsat muligt at have en fænomenologisk tilgang i analysen og senere have mulighed for at benytte en mere hermeneutisk tilgang i diskussionen (18). Ved at benytte muligheden for den hermeneutiske tilgang kan resultaterne diskuteres ift. teori og forskning, men målet er stadig at være så tro mod informanternes udsagn som muligt. 25

Resultater I dette afsnit er resultaterne af undersøgelsen systematisk præsenteret ud fra de (farve)kodninger, der er tildelt emnerne i analysen af de tre interviews. De følgende resultater er set som de mest relevante ift. projektet problemstilling. Sygdoms- og rehabiliteringsforløb Informanterne fortæller hver især, hvordan de erhvervede deres hjerneskader og om deres sygdoms- og rehabiliteringsforløb (Bilag 3,4,5). Informant A og B fortæller ifm. dette, at de tidligere har været på et rehabiliteringssted, som var mindre godt ift. deres alder.... så var jeg bagefter på noget, der hedder (X2) i (X3) Men det var knapt så godt (*) og der var jeg i alligevel, jeg var der nemlig næsten i 7 måneder Altså, de var meget dårligere end jeg var, også betydeligt ældre... Ja, så det var overhovedet ikke spor motiverende at være der (Bilag 3). (...) der blev jeg så rykket til (X3) til noget genoptræning, det var jeg fandeme ked af der var kun gamle mennesker og jeg magtede simpelthen ikke at være der... der var næsten ikke noget træning og man var bare plantet inde på sit lille værelse... jeg måtte ikke træne i deres maskiner (Bilag 4). Træning Informanterne fortæller om, hvilke former for træning de har modtaget på stedet herunder fysioterapi, styrketræning samt funktionstræning i bl.a. madlavning og hvad denne træning har givet dem (Bilag 3,4,5). Informant A giver udtryk for at være blevet bedre til madlavning gennem denne træning (Bilag 3). Alle informanter taler yderligere om træning med andre (Bilag 3,4,5). Her taler informant A og C om, hvilken betydning det sociale har i denne forbindelse. Informant A fortæller, at det giver hende en følelse af glæde, mens informant C føler sig ligestillet med andre unge. Begge disse informanter fortæller, at træning med andre giver dem motivation, hvor informant A giver udtryk for, at denne motivation sker gennem konkurrence (Bilag 3,5). 26

"Det giver mig igen rigtig meget altså (*) det giver mig på en, altså det giver glæde men også sådan lidt konkurrence" (Bilag 3). Informant C lægger yderligere vægt på betydningen af alder samt det at have noget tilfælles. Jamen altså, man har følt sig mere ligestillede. Jeg har aldrig kunnet lide at træne sammen med gamle mennesker, fordi jeg er ikke ligesom en gammel mand på 80. Det er lidt federe at sidde sammen med nogen man faktisk har noget tilfælles med... og man kunne motivere hinanden på en hel hel anden måde (Bilag 5). Betydningsfulde aktiviteter Informanterne fortæller om deres betydningsfulde aktiviteter samt hvilke, der har størst betydning i deres hverdag på stedet (Bilag 3,4,5). Informant A og C beskriver deres betydningsfulde aktiviteter som fysisk aktivitet samt det at kunne røre sig og bruge kroppen (Bilag 3,5). Her formuleret af informant A.... Så derfor elsker jeg, at når det er hård træning og virkelig får lov til at arbejde... altså så snart jeg får lov til at bruge min krop, så er jeg glad... (Bilag 3). Informant B giver udtryk for, at de aktiviteter han udfører, skal give mening for ham og kunne føres ud i livet. Herunder nævner han bl.a. madlavning, hvilket han giver udtryk for at være blevet mere glad for (Bilag 4).... det der gav mening sådan med at hvad jeg kunne føre ud i livet Det skal være noget med noget mening for mig... og noget hvor jeg ligesom kan se at der sker, noget jeg gider at lave (Bilag 4). Informant C giver ligeledes udtryk for, at madlavning er en aktivitet, han godt kan lide at udføre. Det, der har størst betydning for ham, er at kunne klare sig selv og kunne de ting, man gør som 19-årig (Bilag 5). 27

Informant A og B fortæller yderligere om, hvilke betydningsfulde aktiviteter, de udførte før skaden. Informant A fortæller om sin interesse for heste og at hun oprindeligt er ridepige (Bilag 3). Informant B fortæller om sin interesse for fodbold med vennerne (Bilag 4). Mulighed for betydningsfulde aktiviteter Alle informanter ser mulighederne for, at udføre betydningsfulde aktiviteter som gode (Bilag 3,4,5). Informant A og C synes, at personalet på stedet er gode til at arrangere og muliggøre aktiviteter og at personalet lægger fokus på individualitet (Bilag 3,5). Her formuleret af informant C. Jamen altså, jeg synes, der er rigtig gode muligheder her. Altså, de går meget op i det der med individuelt, hvad man gerne vil og hvad man godt kunne tænke sig (Bilag 5). Endvidere giver informant A og C udtryk for, at disse muligheder har stor betydning. Det gør at, at jeg føler mig vel mere normal, altså lidt mere ligestillet med alle andre unge altså (Bilag 3).... der har været andre ting, jamen hvor jeg har sagt, det har jeg godt kunnet tænke mig og så de næsten sat himmel og jord i bevægelse for at få det til at lykkes. Og det betyder rigtig meget... Det gør det. At man føler sig hørt (Bilag 5). Fremtidsplaner Alle informanter fortæller om deres fremtidsplaner og hvad de håber på at kunne vende tilbage til (Bilag 3,4,5). Informant A fortæller, at hun gerne vil vende tilbage til et liv med glæde, hvor hun kan føle sig ligestillet med andre (Bilag 3). Informant C giver udtryk for, at han ikke tidligere havde nogle fremtidsudsigter, men at stedet har givet ham troen tilbage (Bilag 5).... og jamen altså, da jeg kom herop, jamen der var der slet ikke nogen fremtidsudsigter overhovedet, altså der... der var min plan at komme på 28

førtidspension, for jeg kunne ingenting og nu skal jeg til at have en uddannelse, det er jo mega fedt... (Bilag 5). Informant B fortæller, at han nu skal vænne sig til sin situation, hvilket han synes er svært. Han fortæller yderligere, at han ikke kommer til at spille fodbold igen, men at han stadig vil se kampe med vennerne (Bilag 4). Oplevelse af tilbuddet og stedet Alle informanters oplevelse af tilbuddet og stedet har været positiv. De lægger alle fokus på betydningen af det gode personale og muligheden for at være sammen med andre unge (Bilag 3,4,5). Informant A fortæller, at hun bliver motiveret af at være på stedet (Bilag 3). ja altså jeg bliver virkelig motiveret af både unge og personalet og hele stedet bare i sig selv altså det ubeskriveligt, det er simpelthen bare så fantastisk... altså det her var næsten noget alle skulle prøve agtig fordi altså jeg har det bare så fedt her og det er skide godt (Bilag 3). Informant C fortæller, hvilken betydning opholdet har haft for ham. Herunder betydningen af at være omkring andre unge i hverdagen. Ja, det synes jeg. Altså, var jeg ikke kommet herop, så var jeg ikke kommet dertil, hvor jeg var i dag. Altså, det har været det der har ændret det hele Det har så meget at sige, det tilbud de har her, at der er unge mennesker omkring dig. Det har virkelig meget at sige. Det får også en til at kæmpe noget mere (Bilag 5). Informant C fortæller yderligere at det, der har betydet mest er, at han er blevet selvstændig (Bilag 5). Informant B og C beskriver deres oplevelse af personalet på stedet som god. Informant B lægger fokus på, at eventuelle problemer hurtigt bliver løst, hvor informant C lægger vægt på personalets menneskelighed (Bilag 4,5).... de er meget mere menneskelige og det føles som om de ligeså meget vil være her som de vil være ved deres familie (Bilag 5). 29

Samvær med andre på stedet Alle informanter giver udtryk for, at det er positivt, at der er andre unge på stedet og andre i samme situation (Bilag 3,4,5). Her formuleret af informant A og B. Det betyder alt, altså unge de kan bare sige det lige som det er (*) og vi kan selvfølgelig snakke om det der er rigtig svært men vi kan også snakke om sådan nogle almindelige unge ting (Bilag 3).... Jamen bare det at man kan være lidt i samme bås med nogen der også har nogle vanskeligheder her er der nogen der ligesom lidt bedre kan forstå de situationer (Bilag 4). Informant C fortæller, at det sociale generelt har givet ham meget (Bilag 5). Informant B giver yderligere udtryk for, at det har været godt at kunne dele sine erfaringer med andre og at det har været rart med nogle jævnaldrende (Bilag 4). Diskussion Diskussion af resultater Opsummering af resultater: Formålet med dette projekt har været, at undersøge unge med erhvervet hjerneskades oplevelse af, at være i et rehabiliteringsforløb med mulighed for udførelse af betydningsfulde aktiviteter samt samvær med andre unge og hvilken betydning rehabiliteringsforløbet har for de unges mulighed for at vende tilbage til et meningsfuldt ungdomsliv. Undersøgelsens hovedresultater har vist, at det har en positiv indvirkning på informanterne at modtage det aktuelle rehabiliteringstilbud. De lægger alle vægt på betydningen af det gode og engagerede personale samt mulighederne for udførelse af de aktiviteter, som giver mening. Informanterne ser det som betydningsfuldt at være sammen med jævnaldrende i rehabiliteringen og giver udtryk for, at dette øger motivationen. 30

Gennem diskussion af ovenstående resultater samt teori og andet forskning på området er projektets problemstilling blevet besvaret. Informanternes udtalelser er sammenholdt med teori samt forskning på området, således at vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter og samvær med andre unge i rehabiliteringen er tydeliggjort. Yderligere er diskuteret, hvilke forhold der muliggør tilbagevenden til et meningsfuldt ungdomsliv efter et rehabiliteringsforløb, herunder hvilken betydning det aktuelle rehabiliteringsforløb har haft på disse muligheder. Hver diskussion af ovenstående emner er indledt med en beskrivelse af informanternes udsagn, som derefter er diskuteret ift. teori og forskning. Til sidst er problemstillingens underspørgsmål diskuteret for at finde svar på, hvilke dele af dette projekt ergoterapeuter kan benytte ift. forbedring og udvikling af de øvrige rehabiliteringstilbud, med henblik på, at give plads til de unge og deres særlige ønsker og behov. Betydningsfulde aktiviteters påvirkning på de unges motivation i rehabiliteringsforløbet Vores undersøgelsesresultater har vist, at informanterne ser det som vigtigt at kunne udføre aktiviteter, som giver mening i rehabiliteringsforløbet. De nævner bl.a. fysisk aktivitet i form af styrketræning og fysioterapi som værende aktiviteter, der giver mening for dem. Derudover giver alle informanter udtryk for, at de i løbet af en dagligdag bl.a. udfører funktionstræning i form af madlavning (Bilag 3,4,5). Informant B udtrykker, at han nu synes bedre om at lave mad end tidligere (Bilag 4) og informant A udtrykker, at hun gennem denne funktionstræning er blevet bedre i køkkenet (Bilag 3), mens informant C generelt er glad for madlavning (Bilag 5). Informant B udtrykker endvidere, at de aktiviteter, der giver mening for ham, skal kunne føres ud i livet, som fx den ovennævnte aktivitet (Bilag 4). Vores informanter giver udtryk for, at udførelsen af betydningsfulde aktiviteter har haft indvirkning på deres rehabiliteringsforløb. For at understøtte dette samt tydeliggøre vigtigheden af betydningsfulde aktiviteter i rehabiliteringen, inddrages følgende review over to casestudier (to patienter med hhv. Huntington s sygdom og erhvervet hjerneskade efter trafikulykke) foretaget på Royal 31

Hospital for Neuro-Disability i London (9). Dette review havde til formål at undersøge vigtigheden af fritidsaktiviteter som en del af betydningsfulde aktiviteter i ergoterapeutisk praksis. Reviewet viste, at udførelsen af betydningsfulde aktiviteter havde stor betydning for patienternes motivation, engagement samt generelle fysiske og mentale funktioner. Dette understøttes yderligere af teori om Rehabilitering (13), der siger, at betydningsfulde aktiviteter i rehabiliteringen er med til at øge motivationen. Ved udførelsen af betydningsfulde aktiviteter øges den unges vilje til disse aktiviteter og dermed motivationen. Dette forklares af Kielhofner, som beskriver vilje som den proces, hvori mennesker motiveres til de aktiviteter, de udfører (15). De aktiviteter, som informanterne giver udtryk for har haft indvirkning på deres rehabiliteringsforløb, er bl.a. fysisk aktivitet og madlavning (BILAG 3,4,5). Fysisk aktivitet indebærer, ifølge informanterne, fysioterapi, styrketræning og funktionstræning, som foregår i træningsfaciliteterne på stedet (Bilag 3,4,5). Vi vil herunder diskutere begreberne Fysisk aktivitet og funktionstræning for at lægge fokus på de aktiviteter, som informanterne selv har fremhævet i interviewet. Herefter argumenteres for, at disse aktiviteter er betydningsfulde og derfor er med til at øge motivationen. Fysisk aktivitet: Jf. Sociologi og rehabilitering omhandlende Fysisk aktivitet, motion, idræt og leg (21), forklarer Bente Andersen og Stinne Fraas, at fysisk aktivitet er et vigtigt element i rehabiliteringen. Informant A fortæller, at hun elsker hård fysisk træning og at fysioterapi er det mest betydningsfulde for hende (Bilag 3). Jf. Andersen B og Fraas S oplever personer, der udfører fysisk aktivitet glæde og psykisk velvære ved at bevæge sig (21), hvilket informant A ligeledes oplever, når hun får lov at bruge sin krop (Bilag 3). Bevægelse kan være alt fra en spadseretur, en daglig cykeltur eller ugentlig motion (21), hvilket også er de fysiske aktiviteter, som informanterne fortæller, at de udfører (Bilag 3,4,5). Jf. teori om Rehabilitering (13) kan det være en hjælp ift. udviklingen af et godt rehabiliteringsforløb, at kende til det enkelte menneskes vigtighedsområder, herunder betydningsfulde aktiviteter. Ud fra informanternes udsagn ses, at fysisk aktivitet er et vigtighedsområde (Bilag 3,4,5) og det er derfor vigtigt, at der lægges vægt på fysisk 32