Sida 1 av 15 Filmcentralen undervisning
Sida 2 av 15 Krigens hemmeligheder Filmen bliver vist i Med Skolen i Biografen 2015/16 Få baggrundsviden og ideer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Til venstre under menuen ligger et elevark (pdf). Det indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i Fag og temaer og Filmfaglige vinkler. Elevarket indeholder en afsluttende opgave om at lave en plakat til filmen. I menuen under 'Lav en filmplakat' finder eleverne links til billedpakke og plakatværktøj. FAGLIGT FOKUS Fag og temaer Hemmeligheder Tuur og Lambert fra barn til voksen Venskab Filmfaglige vinkler Rekvisitter Set-up / pay of Vendepunkter NB! Tidskoderne i materialet er lavet ud fra en midlertidig udgave af filmen og passer derfor ikke nødvendigvis helt med den version, I arbejder med. Dette materiale er skrevet af Rasmus og Mette Welling og redigeret af Ditte Mejlhede, juni 2015 Om filmen Krigens hemmeligheder er en filmatisering af Jaquens Vriens bog af samme navn. Det er anden gang, at filmens instruktør, Dennis Bots, vælger denne forfatters romaner som forlæg. I undervisningssammenhæng er filmen interessant i forhold til værkanalyse og filmiske virkemidler i dansk, 2. verdenskrig (og Besættelsen) i historie og almene tilværelsesspørgsmål i kristendomskundskab. FILMENS CREDITS Titel: Krigens hemmeligheder Originaltitel: Secrets of war / Oorlogsgeheimen Produktionsland og -år: Holland, 2014 Instruktion: Dennis Bots Efter roman af samme navn Længde: 94 min.
Sida 3 av 15 Distribution: BUSTER Filmfestival Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet Medvirkende Tuur: Maas Bronkhuyzen Lambert: Joes Brauers Maartje/Tamar: Pippa Allen Mrs. Witteman: Juul Vrijdag Mr. Witteman: Ad van Kempen Mr. Ramakers: Loek Peters Før I ser filmen Man kan øge elevernes forforståelse i historie ved at give en kortere eller længere indføring i filmens historiske kontekst, herunder: Et kort oprids af krigen i Europa med fokus på de besatte lande Jødeforfølgelser og jødestjernen Modstandskamp Luftangreb Hitler Jugend En fordybelse i perioden kan ske både før og efter, filmen ses. Der henvises til flere gode undervisningsmaterialer om 2. verdenskrig i Litteratur og links. Som forberedelse til arbejdet med de filmiske virkemidler er det en god idé, at eleverne får kendskab til:
Sida 4 av 15 Billedbeskæring Set up / pay off Vendepunkter Brug af rekvisitter Handlingsreferat Året er 1943. I en lille hollandsk by bor Tuur og Lambert, som er er uadskillelige venner. Lamberts far sympatiserer med nazisterne, mens Tuurs familie tager afstand fra dem. I en grotte finder drengene spor efter, at nogen har sovet der. De bliver enige om, at det er deres hemmelighed. En dag ankommer pigen Maartje til landsbyen. Lambert fatter interesse for hende, mens Tuur er mere skeptisk. Landsbyen er påvirket af nazisterne, der tager gårddyr og deporterer folk, der er aktive i modstandskampen. Lamberts far bliver borgmester, hvorefter Tuurs forældre forbyder Tuur at se sin bedste ven. En nat opdager Tuur, at hans far og bror er frihedskæmpere, da de møder en amerikaner ved grotten. Han tør ikke fortælle det til Lambert, men betror sig i stedet til Maartje, som han er begyndt at være meget sammen med til Lamberts store fortrydelse. Maartje fortæller Tuur, at hun er jøde og hedder Tamar. Hun viser Tuur en blikæske med fotos af sin familie. I frustration over, at Tuur lægger afstand til ham, følger Lambert en dag efter Tuur og opdager, at Maartje og Tuur leger med en gris, som hun har skjult for nazisterne. Lambert angiver dette til sin far. Under ransagningen finder nazisterne blikæsken, hvorefter Maartje og hendes tante og onkel bliver arresteret. Under forhøret angiver de frihedskæmperne i byen, og Tuur må flygte med sin familie. Før flugten hjælper Lambert dem med mad og vand, så de kan slippe uskadt til Belgien gennem grotterne.
Sida 5 av 15 Faglige mål I kristendomskundskab kan man arbejde med almene tilværelsesspørgsmål inden for livsfilosofi og etik. I historie kan filmen bruges som afsæt for at fordybe sig i Danmarks Besættelse eller 2. verdenskrig. I dansk kan filmen anvendes til værkanalyse med fokus på personkarakteristik og filmiske virkemidler. Fag og temaer Hemmeligheder
Sida 6 av 15 Der er en tydelig forbindelse mellem titlen og handlingen på flere punkter: Toget, der regelmæssigt og på nærmest snigende vis kører gennem skoven, er fyldt med en hemmelig last. Først halvvejs inde i filmen går det op for Tuur, at lasten består af uskyldige menneskeskæbner. Skjulestedet i grotten bliver Tuur og Lamberts hemmelighed. Det er også skjulestedet, der til sidst redder Tuurs familie. Tuurs families hemmelighed er, at de er aktive i modstandsbevægelsen. Da Tuur opdager det, holder han det hemmeligt for Lambert. Tamars hemmelighed er hendes identitet og baggrund, som hun deler med Tuur efter, han har fortalt om sin familie. Også dette holder de skjult for Lambert. Hemmeligheden har et dobbelt lag, da Tamar ikke har fortalt familien Holtermans om æsken med fotos, hvilket ender med at afsløre hende. Grisen er Tuur og Tamars hemmelighed, som Lambert opdager. Martret af jalousi angiver han dem til faren. Hver af disse hemmeligheder medfører dilemmaer, som bliver behandlet i elevarket. I Litteratur og links kan man finde materialer om, hvor lidt børn vidste under krigen. Tuur og Lambert - fra barn til voksen Filmen beskriver Tuur og Lamberts dannelsesrejse fra børn til voksne, som bliver udløst af krigen og Tamars ankomst til byen. Krigen er først en leg for dem, men forvandler sig langsomt til dødelig alvor, hvilket bliver tydeligt ved sammenligning af start- og slutscenen. I begyndelsen leger de krig med attrappistoler i skoven. De løber over jernbanen, hvor de bliver passet op af to drenge, som de kommer i klammeri med. Lambert redder Tuur fra klø, og sammen flygter de ned i grotten. Selvom drengene kan få bank, er situationen ufarlig i forhold til afslutningen, hvor det gælder livet for Tuurs familie. De flygter gennem skoven, og netop ved jernbanesporet møder de Lambert. Han redder familien ved at skaffe forsyninger til
Sida 7 av 15 dem og undlade at angive dem til nazisterne. Som i første scene er det grotten, der bliver skjulested for de flygtende. Hvor Tuur i begyndelsen retter en legetøjspistol mod Lamberts hoved, er det en ægte pistol ved filmens slutning. Legen er blevet alvor, og drengene er blevet voksne. Drengenes udvikling kan også følges gennem en række handlingspunkter: Tuurs værelse er fyldt med krigslegetøj (0:09:06), og under den første luftalarm ser vi ham standse op og betragte bombeflyet, upåvirket af situationens alvor (0:10:44). I bunkeren griner han og Lambert, når bomberne falder (0:12:02) I skoven og skolen leger de krig med attrappistoler, slås med stylter og spiller med glaskugler (fx 0:14:45) I skoven bærer Lambert Tamar på ryggen, og da de senere ser to frøer på ryggen af hinanden, fortæller han, at de parrer sig. (0:28:55). Senere er Tamar tæt på at kysse Tuur (1:03:08). Da Tuurs forældre vil have ham til at være voksen nok til at forstå, at han ikke længere kan ses med Lambert, løber Tuur ud i skoven, hvor han ser barnehånden tabe bamsen fra toget (0:45:51 0:48:00). Her begynder han at se på krigen med voksne øjne - at det er alvor og handler om liv og død. Dette bliver understreget af, at han den efterfølgende dag i skolen ikke har lyst til at spille med glaskugler (0:49:54). Under den næste luftalarm er han ikke længere pjattet, men sidder alvorligt og lytter til bomberne (0:57:34). Lamberts jalousi resulterer i, at Tuur bliver fængslet. Men det gamle venskabsbånd viser sig så stærkt, at Lambert vælger at ofre sig for vennen ved at tage sin Hitler Jugend uniform på. En voksen beslutning, der medfører de andre drenges foragt, men til gengæld får Tuur ud af fængslet. Senere er det også på grotesk vis uniformen, der gør, at Lambert kan hjælpe familien på flugt.
Sida 8 av 15 Venskab I begyndelsen af filmen er drengenes venskab ubrydeligt. Lambert redder Tuur fra at få klø af nogle store drenge, deres navne står ridset ind i grottens væg, de hilser altid på hinanden med en række rituelle håndtegn, og de deler en fælles hemmelighed om grottens skjulested. Tamars ankomst til byen bliver katalysator for krisen og den medfølgende dramatiske udvikling i venskabet. Et tydeligt eksempel på det krakelerende venskab er, da Lambert kort efter er ved at røbe drengenes hemmelighed (0:18:15). Tuur bliver først irriteret over Tamar. Men da hun viser sig ikke at være bange for mørke og højder, får hun hans accept, og de tre finder sammen i et nyt fællesskab. Da Tuur og Tamar ikke deler deres hemmeligheder med Lambert, begynder dette og den spirende kærlighed mellem Tuur og Tamar at slå skår i drengenes venskab. Kort efter trænger krigens virkelighed sig på, da Lamberts far bliver udnævnt til borgmester. Det stiller Tuur i flere dilemmaer skal han være loyal mod sin ven, efterleve sine forældres forbud imod at se Lambert eller udleve kærligheden til Tamar? Efter togscenen med bamsen, går de skæbnesvangre konsekvenser for Tamar op for Tuur. Han vælger derfor vennen fra. Det får katastrofale følger da Lambert, martret af jalousi, uforvarende får Tamar deporteret. Drengenes venskab bliver først genoprettet, da Lambert får Tuur ud af fængslet og efterfølgende hjælper familien på flugt gennem grotterne. Her skjuler familien sig på drengenes hemmelige sted. Da Lambert afleverer Tamars æske til Tuur, deler de igen deres håndtegn og omfavner hinanden grædende. Forinden (fra 1:21:15) har Tuur truet Lambert med en ægte pistol og anklaget ham for at lyve, hvortil Lambert svarer: Jeg har aldrig løjet. Du har! Du sagde, at du skulle hjælpe Katrientje. Hvis du ikke havde løjet, havde jeg ikke set den gris. Herefter sænker Tuur pistolen. Dilemmaet går op for ham: Havde han stolet på Lambert og delt hemmelighederne med ham, ville han have forrådt Tamar og sin familie. Med løgnen hvor velment den end var endte han med at få Lambert til uforvarende at forråde Tamar og Tuurs familie i stedet.
Sida 9 av 15 Filmfaglige vinkler Set up / pay off Filmen igennem er der set ups til flere af hemmelighederne: Tamars identitet Hun er ikke skræmt ved at være i mørket i hulen. Hun har været udsat for langt værre prøvelser som fx den frygt, hun må have følt under sin flugt for livet (0:21:05) Tamar kan tysk og bliver forstemt ved synet af soldaten og toget (fangetransport) (0:19:10 og 0:23:34) Tuurs mor undrer sig over, at hun ikke vidste, at familien Holtermans har familie nordpå (0:25:16) Tamar siger nej tak til spegepølsen, der indeholder svinekød (0:32:20) Pay off kommer, da Tamar afslører sin sande identitet for Tuur (0:54:48) Familien Ramakers modstandsarbejde og viden Kort efter, at vi har set en mand skjule sig i kirken, nikker Tuurs far diskret til en anden mand i beskyttelsesrummet (0:11:40) Forældrene forbyder flere gange Tuur at gå ind i grotten. De sender hinanden sideblikke, da de hører, at han har fundet tegneserien sammen med Lambert (0:08:15 og 0:17:35) Tuur hører forældrene diskutere, om de skal sige nej til invitationen fra Lamberts forældre, og om det kan være farligt (0:13:25) En nat ser Tuur sin bror og forældrene pakke mad og en pistol ned i en bylt (0:32:20)
Sida 10 av 15 Pay off kommer noget senere (0:51:40), da Tuur ser sin familie møde en allieret soldat. Rekvisitter I filmen ser vi flere handlingsskabende og symbolladede rekvisitter. De er også med til at underbygge filmens temaer om krigens hemmeligheder og alvor, om venskab og drengenes udvikling. For at tydeliggøre rekvisitternes betydning bliver de flere gange vist i en ultranær beskæring. Tegneserien som drengene finder, er med til at vise dem som legende børn, men er også et set up til modstandsarbejdet og deres senere erkendelse af, at krig er dødelig alvor. Denne pointe bliver understreget, da forældrene forbyder Tuur at gå ned i grotten, og vi herefter ser hæftet forgå i komfurets flammer i en ultranær beskæring (0:17:18 0:18:04). Slangebøssen kan ses som et symbol på drengenes skift fra børn til voksne. På den ene side er den et legetøj, på den anden side kan den bruges som et dødeligt våben. I scenen med toget og bamsen (0:45:51 0:48:00) er det netop slangebøssen, der er årsag til, at Tuur får et glimt af krigens realiteter. På samme måde er attrappistolen kontra den ægte pistol i slutningen af filmen også et symbol på denne overgang fra barn til voksen. Grisen må som Tamar leve ufrit i skjul for at undgå døden. Det er netop scenen, hvor den et øjeblik lukkes ud, der fører til, at de begge mister deres frihed. Tamar viser Tuur blikæsken med fotos og jødestjernen (0:37:28). Disse centrale rekvisitter er både vigtige hemmeligheder, men også symbol på hendes skjulte identitet. Da hun viser jødestjernen til Tuur ser vi flere indstillinger af ham i nær og ultranær. Overrasket spærrer han øjnene op rekvisitten sætter gang i hans erkendelse af krigens konsekvenser. Æsken får på samme måde Lambert til at
Sida 11 av 15 indse de grusomme følger af sin afsløring af grisen til faren. Vi ser ham hulke med æsken i hænderne, før han beslutter sig for at redde Tuur ud af fængslet (1:15:14). Det er ligeledes æsken, der bliver symbolet på, at deres venskab genoprettes, da Lambert giver æsken til Tuur i grotten. Afslutningsvis fungerer æsken som et kærligt minde om Tamar, på samme måde som den har mindet hende om hendes tidligere liv. Medaljen, som Tuur laver til Tamar, bliver symbolet på hans kærlighed til hende modsat jødestjernen, som er symbolet på had. Modeltoget og det ægte tog viser drengenes dannelsesrejse. Modeltoget repræsenterer barndommen, mens det virkelige tog med fanger viser voksenlivets dødelige alvor. Modeltoget er også et af drengenes fællesskaber og det lokkemiddel, faren bruger for at få Lambert ind i Hitler Jugend. Men mod filmens slutning bliver modeltoget et forvarsel på virkelighedens fangetransporter i kreaturvogne. Her ser vi Lambert ved modeltoget med et tomt udtryk i øjnene, mens der krydsklippes til afhentningen af Tamar. Herefter klippes der tilbage til en ultranær af en modelsoldat i modellandskabet (1:08:14 1:09:34).
Sida 12 av 15 Bamsen er symbol på barndommens uskyld, men i sin lasede tilstand med kun ét ben, bliver den også et symbol på krigens ofre og voksenlivets alvor. Da barnehånden taber bamsen ud af toget, sætter den for alvor gang i Tuurs erkendelse af krigens konsekvenser. Efterfølgende ser vi Tuur med bamsen på sengen, hvorefter faren siger: Nogle gange er det bedst ikke at vide noget. Men den ødelagte bamse har skabt et nagende spørgsmål i Tuurs sind, og vi ser ham stirre tomt på bamsen (0:48:50 0:49:53). Vendepunkter Filmens vigtigste vendepunkt er scenen (0:45:06 0:48:00), hvor forældrene forbyder Tuur at være sammen med Lambert. Efter at have råbt: Lambert er og bliver min bedste ven - for altid!, ser vi ham i flere indstillinger i supertotal løbe ud i hulen i skoven, mens dramatisk underlægningsmusik buldrer løs. I hulen dæmpes musikken, mens Tuur i en halvtotal indstilling tager en bid af kagen, indtil han forbitret kaster den fra sig. Vi hører reallyden af toget og der krydsklippes mellem toget og Tuur, der løber mod skinnerne. Her standser han op til tonerne fra sørgmodig strygermusik. Flere indstillinger viser ham forbande krigen og affyre sin slangebøsse mod toget. Denne scene krydsklippes i hurtigt tempo, så hans indre kaos bliver understreget. Da toget er passeret, løber han op på skinnerne, så vi ser ham forfra i halvnær, mens han hæver slangebøssen. Synsvinklen skifter til Tuur bagfra i billedets forgrund. I baggrunden ser vi en hånd med en bamse ude af fokus stikke ud fra en sprække i togets bagende, mens musikken brat stopper op. Tuur ses igen forfra, og med et paralyseret udtryk sænker han slangebøssen. Der klippes tilbage til armen, som vi i slow motion ser tabe bamsen set fra Tuurs synsvinkel. Der zoomes ind på Tuur, så vi i nær kan se ham spærre øjnene op. I supertotal ser vi Tuur løbe henad sporet til den beskidte og ødelagte bamse, som vises i ultranær set fra Tuurs synsvinkel i fugleperspektiv. Vinklen og bamsens tilstand understreger bamsens symbol på krigens uskyldige ofre. Tuur samler den nænsomt op, og i en total ser vi ham stirre efter toget. Der zoomes langsomt ud til en supertotal, så han derved kommer til at virke mindre og magtesløs over for begivenhederne. Midt mellem barn og voksen, og med en begyndende erkendelse af voksenverdenens gru. Men kun med et barns muligheder for at gøre noget ved det. Ud over dette vendepunkt kan man også fokusere på følgende scener med vendepunkter: Tamar afslører sin identitet Lambert ser Tuur, Tamar og grisen Lambert redder Tuur
Sida 13 av 15 Lav en filmplakat Lav to filmplakater til Krigens hemmeligheder. Den ene skal have fokus på rekvisitter, mens den anden skal have fokus på drengenes venskab. På hver plakat skal du vælge et slogan og billede, der passer til plakatens fokus. Brug de 15 billeder der ligger i billedpakken: Billedpakken Billederne må gerne beskæres, og du må gerne bruge mere end et billede i din plakat. Lav din egen plakat på SmåP.dk ved hjælp af programmet Pixel Editor: Lav en filmplakat på SmåP Links og litteratur Besættelsen og 2. verdenskrig Museerne i Fredericias digitale udstilling med øjenvidneberetninger fra Besættelsen med fokus på børns synsvinkel herunder undervisningsmateriale om, hvor lidt børn vidste, luftalarm og modstandskamp: http://www.fredericiahistorie.dk/side/far-hvad-er-fred-fortaellinger-fra-befrielsen DR Skoles temasider om Besættelsen: http://www.dr.dk/skole/historie/bes%c3%a6ttelsen/20121218171731.htm EMUens samling af undervisningsmidler til Besættelsen og 2. verdenskrig:
Sida 14 av 15 http://www.emu.dk/modul/danmark-og-2-verdenskrig-bes%c3%a6ttelse-ogbefrielse DFIs temapakke om 2. verdenskrig: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/andenverdenskrig-0#.vvseczozxey Filmanalyse og filmiske virkemidler Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler: http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog DFIs materiale om grundelementer i film: http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmens-grundelementer Den gode historie på film - grundlæggende gennemgang af de vigtigste filmfaglige begreber: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paafilm#.u0f9nkluq1i Filmanmeldelse en vejledning i at arbejde med filmanmeldelser i danskundervisningen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/filmanmeldelse#.vf3jq2ek9ai Film med samme temaer Besættelsestidens hverdag dokumentar (Danmark, 1981): http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/besaettelsestidens-hverdag De fem år dokumentar (Danmark, 1960): http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/de-fem-aar-skoleudg Dokumentarfilm om filmen Drengene fra Sankt Petri (Danmark, 1991): http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/drengene-fra-sankt-petri-brikker-til-enfilm Hvidstengruppen (Danmark, 2012) - Undervisningsmateriale til filmen på Filmcetralen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/hvidstengruppen#.vvse05ozxey Bogtyven (USA, 2013) - Undervisningsmateriale til filmen på Filmcentralen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/bogtyven#.vvsfezozxey
Sida 15 av 15 "Drengen i den stribede pyjamas" (USA/Storbritannien, 2008) - Undervisningsmateriale på Filmcentralen: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/drengen-i-den-stribedepyjamas#.vyvcj1j7670 Etik og dilemmaer EMUs undervisningsforløb om hvordan man bør handle: http://www.emu.dk/modul/hvordan-ved-vi-hvordan-vi-b%c3%b8r-handle Film not available: