Ledsageteknik med mindre børn

Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1

Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen undervises på alle kurser i ledsageteknik. Derfor er målgruppen meget bred, idet den spænder fra den synshandicappedes familie over faggrupper som lærere, fysio/ergoterapeuter, pædagoger, dagplejere m.v. Da de vigtigste principper indenfor ledsageteknik primært tager udgangspunkt i voksne synshandicappede i den gængse litteratur, vil denne publikation omhandle det synshandicappede barn, og de metoder og principper indenfor ledsageteknik der kan anvendes i forhold til denne målgruppe. Det skal understreges, at denne publikation ikke erstatter den gængse viden, men fungerer som et suppelement til den i forvejen allerede indlærte basisviden omkring ledsageteknik. Det er mit håb, at pjecen kan give det synshandicappede barn en mulighed for trygt at gå på opdagelse, udforske og erfare omgivelserne på tryg og sikker vis med en ledsager. At give børnene teknikker og færdigheder der senere støtter barnet i dets evne til at færdes selvstændigt. En tak til mobilitygruppen på Refsnæsskolen, der ved gennemlæsning, er kommet med gode og konstruktive forslag. Refsnæsskolen, 1. november 000, Anne Nordskov, mobility instruktør 3

Tryk og layout: Billeder: Synscenter Refsnæs - trykkeriet Peter Mølgaard 4

Indholdsfortegnelse Forord Side 03 Kontakt Side 07 Greb Side 08 Position Side 09 Smal passage Side 10 Skifte side Side 11 Skifte side med større elever Side 1 Døre Side 14 Døre med større elever Side 17 Trapper, op Side 18 Trapper, ned Side 19 At ledsage en synshandicappet Til en siddeplads Side 1 At gå ind på række Side 3 Ind- og udstigning af bil Side 5 Ruter med ledsager At færdes på legepladsen Side 8 At krydse en vej Side 35 At færdes indendøre Side 37 Efterord Side 38 5

6

KONTAKT Tilbud verbalt/fysisk Hils på barnet, og sig hvem du er, vis barnet hvor du er og hvor han kan tage fat i din hånd, fortæl hvor I skal hen 7

1 GREB Pege/langefinger Pege- og langefinger tilbydes den lille barnehånd 1 Gaffelgreb Store børn holder ikke i hånd, men benytter gaffelgrebet. Holde i hånd Alternativt tilbydes at holde i hånd. 3 Bemærk tommelfingerens placering på ledsagerens yderside. Grebet er lige ovenover ledsagers albue, og armen er i 90 graders vinkel. Ledsagerarmen holdes tæt in til kroppen. 8

POSITION Ledsageren forrest Når vi ledsager er det allervigtigste at ledsageren er et skridt foran. Ledsagerarmen holdes strakt bagud tæt ind til kroppen. 3 1 Ledsageteknik med større børn gælder følgende princip: Ledsageren et skridt foran eleven, ledsagearm tæt ind til kroppen, og kroppen forbliver i gangretningen. 4 Kroppen skal altid forblive i gangretningen. 9

SMAL PASSAGE 1 Ledsageren drejer hovedet for at sikre sig, at barnet går lige bagved og ikke støder ind i noget. Fortæl hvorfor I må gå sådan, og hils på eleven 4 Nogle gange er der ikke plads til, at to kan gå ved siden af hinanden 3 Ledsageren trækker den strakte ledsagearm ind bag kroppen. Ledsagerarmen føres ned til normal position, og der kan fortsættes på normal vis. 10

SKIFTE SIDE 1 I visse situationer kan det være nødvendigt, at barnet går over til ledsagerens modsatte hånd. På fortorvet skal barnet altid gå længst væk fra trafikken, eller væk fra forhindringer. Ledsageren krydser (her højre) ledsagerarm ind bag ryggen, samtidig med, at venstre hånd krydser ind bag ryggen, for at gøre parat til at modtage barnets hånd 3 4 Ledsagerens højre arm glider ned til siden, og den venstre ledsagerarm trækker barnet over til venstre side. I har nu foretaget et skift fra højre til venstre side, og er parate til at fortsætte. 11

SKIFTE SIDE MED STØRRE ELEVER 1 Eleven her skal over til ledsagerens højre arm Ledsageren skal stikke begge albuer bagud. 3 Eleven der holder fast med højre hånd, tager fat i ledsagerens venstre arm med sin venstre hånd, og slipper ikke dette greb! 4 Elevens højre hånd glider nu hen over ledsagerens ryg, for at finde højre ledsagerarm. 1

5 6 På billedet ses, at eleven har kontakt under hele forløbet. Eleven kører venstre hånd hen over ledsagerens ryg. 7 Eleven slipper ikke grebet med højre hånd før venstre hånd har overtaget. 9 8 Eleven har skiftet side. Ledsageren har taget armen ned langs siden og er klar til at gå. 13

1 DØRE - der går udad 4 Sørg for altid at få barnet over i den side hvor hængslerne sidder Ledsageren lægger elevens højre hånd på dørhåndtaget. 5 Ledsageren går fremad, og ved denne bevægelse kan barnet mærke, at døren går udad. Vigtigt, at ledsageren hele tiden er foran barnet. 3 Dør der vender væk fra dig selv. Ledsageren åbner døren med den frie hånd Eleven har fat i dørhåndtaget og tager fat i dørhåndtaget med venstre hånd. 14

6 Barnet overtager dørhåndtaget, og lukker døren 7 Giv barnet god tid til at lukke døren. Ledsageren holder kroppen i gangretningen, men kan, ved at dreje hovedet, tjekke om barnet har lukket døren, før der fortsættes 8 Så er vi klar til at gå videre. 15

1 DØRE - der går indad Ledsageren åbner døren med den frie hånd Ledsageren tager fat i dørhåndtagets yderside 3 4 Eleven lukker selv døren. Ledsageren giver eleven tid til at lukke døren 16

STØRRE ELEVER - DØRE 1 4 Eleven holder med et gaffelgreb fat i ledsageren, og eleven er i dørens hængselsside. Eleven har nu overtaget håndtaget, og ledsageren går et skridt frem, og giver eleven til til at lukke døren 3B Ledsager åbner døren med den frie hånd. 3A Ledsager lægger ledsagerarmen på håndtaget, og eleven følger med sin frie hånd ledsagerarmen ned til dørhåndtaget. I stedet for som på 3A at lade eleven lægge sin håndflade ovenpå ledsagerens arm, kan han sætte håndryggen op mod ledsagerens underarm, og således følge denne ned til håndtaget. 17

1 TRAPPER - op ad trapper 4 Stands før trappen. Gå altid vinkelret på trappen. Ledsageren tager første skridt op ad trappen, og er hele tiden foran, idet ledsager og elev går op ad trappen i samme tempo. Eleven får anvist gelænder i trappens højre side. 5 3 Ledsageren går et trin op og eleven går hen til trappen og er klar til at gå. Ved trappens afslutning går ledsageren et skridt frem og for at markere trappens afslutning. 18

TRAPPER - ned ad trapper 3 1 Ledsageren standser ved trappen, og anviser gelænderet til eleven. Ledsager fortæller, at trappen går nedad, hvilket eleven samtidig kan mærke på gelænderet. Giv eleven tid til at finde trappetrinnet, og stil jer derefter vinkelret på samme måde som ved op ad trapper. 4 Ledsageren er hele tiden et trappetrin foran eleven, og går i samme tempo ned at trappen. Når I er nede. går ledsageren et skridt frem og stopper op. Eleven ved nu, at der ikke er flere trappetrin. 19

1 3 På de tre ovenstående billeder, ses et eksempel med en større elev. Forskellen er, at eleven anvender gaffelgrebet under ledsageteknikken, ellers er teorien den samme. 0

At ledsage en synshandicappet hen til en siddeplads Ledsageren lægger ledsagerarmen på stoleryggen, og eleven lægger den frie hånd på ledsagerens arm, fører derefter hånden ned ad ledsagerarmen for at finde stoleryggen. 1 Eleven har fat i stoleryggen. 1

3 Eleven finder selv ud af at sætte sig. 4 5 Eleven undersøger stolesædet og sætter sig.

AT GÅ PÅ RÆKKE 1 Ved at besøge teatre, biografer o.l. er man nogle gange nødt til, at skulle ind midt på en række. Dette løses enkelt og elegant på følgende måde: Stil jer ved siden af hinanden, idet I står skulder ved skulder. Ledsageren lægger ledsagerarmens håndryg bagpå stolerækken. Ledsager og elev går sidelæns ind på rækken 3

Når I er ved den ledige plads. orienteres eleven herom, og eleven finder stolen med knæhaserne, sikrer sig, at stolesædet er nede, og sætter sig. 4 5 6 4

Ind- og udstigning af bil 1 Ledsager lægger hånden på dørhåndtaget med ledsagerarmen. Eleven får anvist dørhåndtaget, og følger med den frie hånd ned langs ledsagerens arm ned til håndtaget. 3 Eleven åbner selv døren. 5

4 5 Eleven lægger hånden på bilens øverste kant for at finde ud af, hvor meget han skal bukke sig. Eleven sætter sig ind, og siger til når han lukker døren. 6

UDSTIGNING 1 Ved udstigning, er det vigtigt for den synshandicappede at vide, om der er eventuelle cyklister, eller gående. Som ved indstigning, må eleven også her være opmærksom på bilens øverste kant. 3 Eleven gør opmærksom på når bildøren lukkes. 7

RUTER MED- LEDSAGER Børn skal altid ledsages i rette vinkler for at bevare orienteringen. Dette for at give børnene en forståelse af omverdenen. Barnet har mulighed for via de øvrige sanser at danne sig et mentalt billede, og hvis ledsageren sætter ord på, kan f.eks. højre, venstre, ligeud indlæres i situationen. Det kan være, som vist på billedet, at eleven selv kan lære at gå ruten en dag, og så er han allerede hjulpet godt på vej. Bemærk det gode taktile kendemærke, hvor eleven skal dreje. En jernplade med små forhøjede bobler kan mærkes i fødderne. 1 At færdes på legepladsen Synshandicappede børn kræver særlig opmærksomhed hår de skal lære legepladsens indretning at kende. Det er overordentlig vigtigt, at de bliver fortrolige og trygge med omgivelserne, da netop legepladsen indbyder til såvel motoriske udfordringer som begrebeindlæring. Tilmed er det der, de sociale kontakter opstår. En vigtig del af barnets liv. At kunne principperne i ledsageteknik er nyttigt, når I skal lære legepladsen at kende. En mobilityinstruktør tilrettelægger undervisningen, således, at der forekommer elementer af leg for at motivere barnet til at være aktiv på legepladsen. Barnet hjælpes til at finde metoder og teknikker med henblik på at kunne færdes selvstændigt på legepladsen, og derved undgå altid at være afhængig af de andre børn. Det er nu rart at kunne selv en gang imellem. 8

1 Hængebroen Ledsager og barn på vej til hængebroen. Barnet har gelænderet i sin højre side. Ved slutningen af gelænderet, anvises gelænder i venstre side. 3 9

4 Barnet stiller sig med ryggen mod stolpe nr., og går lige frem mod trappen. 5 Vi går op ad trappen. (se afsnit om trapper). 6 7 Ledsageren anviser hængebroens højre side, og nu er det tid at udfordre balancen, eller, lege den store bukkebruse. 30

8 Vi skal ned fra hængebroen ad en stejl trappe. Ledsageren anviser gelænderet for barnet. Husk at ledsageren skal være et trappetrin foran. 9 En rask løbetur på den store græsbakke. Barnet kan dirigere dig: Højre, venstre osv. 31

1 Træstammen 3 4 Her er der en væltet træstamme. Som ledsager er det vigtigt, at skabe tryghed omkring aktiviteten, give barnet udfordringer, og samtidig mulighed for selv at eksperimentere. 3

1 Ledsageren følger barnet ind til gyngeområdet, barnet har gelænderet i sin højre hånd. Ved gelænderets afslutning drejes til højre Ledsageren kan, ved at trække i gyngen, aktivere den påsatte klokke, og barnet er nu i stand til at høre sig frem til, hvor gyngen er. 3 Dejligt at gynge. 33

1 Bådgynge Da barnet er bekendt med aktiviteten er ledsagerens rolle at vise barnet bådgyngen. Barnet er nu selv i stand til at undersøge og efterfølgende finde ned i bådgyngen. 3 34

1 AT KRYDSE EN VEJ Ledsageren går hen til fortorvskanten, og giver barnet tid til at finde kantstenen. Hvis barnet skal vænnes til at være en aktiv fodgænger, stiller den voksne sig bag ved barnet med hænderne placeret på barnets skuldre. Ledsageren undgår derved at lave lysskygger, og barnet kan nu høre om der kommer biler fra højre eller venstre 3 Vejen krydses med almindelig ledsageteknik. 35

4 Når I kommer til modsatte kantsten, gør ledsageren et stop for at markere en niveauændring. 5 6 Vi skal nu tilbage igen, og en vending foretages nemmest på følgende måde: Ledsager vender maven mod barnet, og tager fat i barnets modsatte hånd. Når der er fat på denne, stiller I jer i almindelig udgangsposition. Populært kaldes dette for: Mavevending 7 36

At færdes indendøre Barnet går med sin ledsager. Han skal lære at finde over til formningslokalet. Det visuelle pictogram kan bruges af den blinde som kendemærke. Skulle der opstå forhindringer på turen, skal I ikke altid gå udenom. Snyd ikke barnet for oplevelser, eleven kender først tingen når han har rørt ved den. 37

Efterord Det er vigtigt, at de personer der omgiver barnet på et tidligt tidspunkt kender til de elemtære ledsageteknikker. Gennem den tætte kontakt vi har til børnene, skal vi give dem tryghed, indsigt og forståelse for, hvordan man færdes trygt og sikkert når har et synshandicap. Legeplads og sansemæssige oplevelser er i det hele taget der, hvor vi som voksne ikke bare får en god kontakt med barnet, det er også her vi bidrager til barnets alsidige udvikling. 1 38

39

Kystvejen 11. 4400 Kalundborg Telefon 59 57 01 00. Fax. 59 57 01 01. www.synref.dk 40