Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var det Imperial Biografen - Det er kun Gud, der elsker så ligeværdigt, at der ikke er forskel på dig og mig. Teksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet i Det nye Testamente: Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende:»hvad vil du?«hun sagde til ham:»sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.«jesus svarede:»i ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?ja, det kan vi,«svarede de. Han sagde til dem:»mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og 1
sagde:»i ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«salmer: 727, 728, 730, 259,731 Hver dag når dronningen står op går hun hen og spejler sig sådan som kvinder gør i almindelighed og dronninger sikkert i særdeleshed. Men denne dronning er speciel for udover at være gift med kongen er hun også stedmor til kongens datter, prinsessen der af sin mor blev navngivet med det i Danmark ikke godkendte fornavn, Snehvide. 2
Hun spejler sig dagligt ligesom alle andre, for at bekræfte os i at vi ligner os selv og at alting derfor er som det plejer. Dronningen har et meget intimt forhold til sit spejl og hun spørger hver morgen: Lille spejl på væggen der hvem er smukkest i verden her? og det lille spejl svarer dronningen: Du min dronning er smukkest i verden her Og hvor er det godt for så er alt som det plejer og dronningen kan gå til sine daglige sysler. Det kan virke en smule patetisk at dronningen taler med spejlet, 3
men jeg tror hun er ensom, måske er kongen af få ord, i hvert fald har hun stor tillid til spejlet og regner med dets loyalitet og derfor er det et slemt fald hun står overfor da spejlet viser sig ikke kun at spejle hende, men hele verden, da det en dag ikke svarer hende som det plejer, men med ordene: Du dronning er smukkest i salen her, men Snehvide bag de høje bjerge, hos de syv små dværge tusindfold skønnere er. Spejlet forråder dronningen og dronningens ansigt forvitrer i spejlet for hvad er hun, hvis ikke den smukkeste i verden her? Hvilken værdi bærer hun så 4
hvis ikke hun er den bedste og den eneste? Måske har moren til Jakob og Johannes tænkt ligesådan da hun kommer over til Jesus og spørger om ikke nok han vil love hende at sønnerne får de bedste pladser i Himlen. Det kan ikke være noget moren har grebet ud af ingenting, - sønnerne må have snakket om det og de må ha haft en fornemmelse af at de var de bedste af de tolv. At de var udvalgte og særligt elskede. Og selvfølgelig provokeres de 10 andre disciple. For disciplene havde jo bygget deres lille fællesskab op på at de netop var lige alle sammen og lige tæt på Jesus. 5
Det var jo det der var så nyt. At der netop ikke var et spejl på væggen der der vurderede dem op og ned i værdi sådan som de var vant til i deres tidligere liv. Det havde da ikke været let at fastholde den lighed og det fællesskab. Men de prøvede Måske kunne de to brødre bare ikke mere. De kunne ikke udholde tanken om at der ikke var et lille guddommeligt spejl på væggen der der sagde: Åh jo I er alle noget værd her men i to, Johannes og Jakob er dog de mest elskede At man dog ikke KUNNE gøre sig bare lidt fortjent til kærlighed.. 6
Men Jesus gjorde ikke forskel. Et andet sted siger han lige op i sin mors ansigt at alle som elsker ham er hans mor og søster.. Av Av Men deri ligger hans guddommelighed.. Var han rent menneske havde han pligt til at elske forskelligt og sige til sin mor at han elskede hende højere end den fremmede kvinde ved hendes side. Det er kun Gud der elsker så ligeværdigt at der ikke er forskel på dig og mig. Kristendommen afhænder spejlet på væggen der der får denne verdens fyrster og stormænd til at undertrykke deres befolkninger, som Jesus siger det 7
som et råb fra for 2000 år siden op til os i dag.. Mennesker udråber sig selv til at være sandheden, vejen og livet som vi ser det i Mellemøsten og Irak og såmænd også blandt os selv her i det mere fredelige Danmark som dengang en ældre kvinde sagde til mig at mine børn ikke ville blive frelst når jeg ikke tog dem med i missionshuset.. Ja, sandheden og vejen og livet kan være en farlig livsbane at vælge og et lumsk spejl, hvis tvivlens og ydmyghedens nådegave forsvinder i farten.. Og Himmeriget forsvinder som dronningens ansigt når vi tager Himmeriget ned og former det i egne hænder. Så ligesom vi kun kan se himlens blå på afstand, 8
kan Himmerige kun eksistere når ingen tager ejerskab over det. Det eksisterer kun i kraft af dets kollektivitet. Når det er tilgængeligt for alle. Derfor er der ikke noget centrum i Himmerige med de bedste pladser som var det Imperial Biografen. Derfor er der intet spejl på væggen der der kan få os til at føle os bedre, smukkere, større end andre.. For i det kristne spejl har vi samme værdi, til trods for at vi ser så forskellige ud.. Så lille spejl på væggen der nu må du væk fra pladsen her for kærligheden tar ej parti ikke når den kommer fra Himmerig. 9
I de katolske kirker har man en fredshilsen der ligger når man har modtaget nadveren. Så giver man hinanden hånden som et tegn på fællesskabet og ligeværdigheden. Her i de protestantiske kirker giver vi kun præsten hånden når vi går hjem men skulle vi ikke i dag udvide håndtrykket til at gælde os alle? Når vi har været til nadver, så giver vi hinanden hånden til dem der er omkring os, inden vi går ned igen sådan at vi husker os selv på den guddommelige ligeværdighed vi så nådefuldt modtager. Lad os sidde i stilheden sammen. 10
Kirkebønnen i dag er Roskilde Stifts forbøn for Irak og Mellemøsten: Vor Gud himmelske far, du som selv er til stede midt imellem os: I dag tænker vi særligt på alle de mennesker, der lider i Nordirak og andre steder i Mellemøsten. Vi beder for vore kristne brødre og søstre, som forfølges og lider ondt, fordi de tror på dig og har lagt deres liv i dine hænder. Hold dem fast ved dit ord og giv dem mod til at holde ud i de prøvelser, de står midt i. Vi beder for alle dem, der er fanget i de irakiske byer og bjerge, som sulter og tørster og frygter for fremtiden. Lad nødhjælp nå frem til dem, så de kan mærke, at de ikke er glemt af omverdenen. Lad dit lys skinne i mørket og værn deres håb om et værdigt liv i fred og frihed. Vi beder for dem, der har glemt, hvad menneskelighed og kærlighed er, at de må få indsigt og mod til at bryde med hadets, voldens og gengældelsens magt. Vi beder om forsoning mellem folk i Mellemøsten, så de på tværs af religioner, kulturer og grænser kan genkende hinanden som medmennesker og arbejde sammen for en fælles fremtid. Herre, hør vor bøn, I Jesu navn. Amen 11