Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø



Relaterede dokumenter
Grøn transport i NRGi

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

f f: fcykelpolitikken

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Cykelpolitik

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Randers Cykelby COWI A/S

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013


MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

CYKELREGNSKAB

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Det er sundt at cykle

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Transportvaneundersøgelser

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Gladsaxe Cykler Cykelby under Cykelpuljen 2014

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Trafikken, ven og fjende

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne hos Odense Marcipan

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Bilag 3. Beskrivelse af program og projekter

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

handlingsplan for cyklisme

f f Cykelhandleplan2012

CYKELPOLITIK for første gang

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne i Odense ZOO

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder)

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udtalelse. Til: Byrådet via Magistraten. Trafik og Veje. Den 23. maj 2008

KLIMAINDSATSEN

ORDELE YKLE CYKELREGNSKAB Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? _ 3. Tilfredshed med Aarhus Cykelby _ 4-5

Cykelpuljeansøgning. Test en elcykel et storskala elcykelpendlerprojekt. Version 1 inkl. hospitaler. enriching urban life

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

Cykelsti langs Stumpedyssevej

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Mobilitetsplanlægning som redskab

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise

Cykelstiplan Indledning

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Projektet skal resultere i kampagnemateriale rettet mod ansatte på virksomheder i Frederikssundfingeren om Frederikssundruten.

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

SMART MOBILITY IN LOOP CITY

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Spørgeskemaundersøgelse

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Transkript:

Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning i årene 2009-2011 fået markeret sig som én af landets bedste cykelbyer. Sammenlagt er der blevet investeret mere end 85 mio. kroner på cykelfremmende tiltag - heraf har Cykelpuljen 2009/2010 bidraget med godt 12. mio. kroner i støtte til projektet. På den forholdsvis korte periode er Aarhus bl.a. blevet udbygget med mere end 3.000 atrraktive cykelparkeringspladser, nye højklassede cykelruter og cykelstianlæg, ny skiltning, cykelbarometre og luftpumper. Og på den mere innovative side er aarhusianerne nu så småt begyndt at vænne sig til ord som Cykelgader og Parker og Cykl terminaler. Aarhus Cykelby er gået forrest med en lang række innovative projekter, utraditionelle kampagner og på mange områder udfordret vanetænkning i betræbelserne på at få flere til at cykle - og alt tyder på at indsatsen har båret frugt. I perioden fra projektstart i 2009 til 2011 har andelen af cyklister i Aarhus, der dagligt cykler steget fra 34% til 37%. Andelen af aarhusianere, der cykler til arbejde er i samme periode steget fra 43% til 48% og andelen af børn der cykler til skole er steget fra 36% til 51%. Det er en ganske imponerende stigning på så kort tid og vidner om at Aarhus har haft igangsat tiltag med høj effekt. Kombination af fysiske tiltag og kampagner har således efter alt at dømme virket efter hensigten. Aarhus har sat nye standarder for branding og kommunikation af Aarhus som Cykelby. Alene i 2010 og 2011 er Aarhus Cykelby blevet nævnt i mere en 350 presseklips i de trykte medier. Det vidner om en enorm interesse for projektet og der er store forventninger fra borgerne om at indsatsen også de kommende år kan fortsætte i samme takt. Aarhus har en målsætning om at blive CO2- neutral i 2030. Og Aarhus vil være en af Danmarks førende klimabyer. En fællesklimaindsats med fokus på innovation, klimavenligevaner og energirigtige løsninger skal gøre målet til en realitet - og her spiller cyklen en meget vigtigt rolle. Projektet i denne ansøgning vil generelt markere en yderligere positiv udvikling for Aarhus, som der vil kunne bygges videre på i de efterfølgende år og dermed kunne udløse fortsat vækst i cykeltrafikken. Aarhus Cykelby investerer væsentlige midler i cykeltrafikken, ud over det ansøgte projekt. Med venlig hilsen Bünaymin Simsek Rådmand for Teknik og Miljø Aarhus Kommune I projektperioden fra 2009 til 2011 er andelen af børn, der cykler til skole i Aarhus Cykelby steget fra 36% til 51%.

Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens by nærmere eskrivelse af projektet Århus Kommunes fysiske planlægning har en overordnet målsætning om, at den kollektive trafik og cykeltrafikken skal styrkes. Især i de centrale bydele skal biltrafikken begrænses til fordel for alternative transportformer. Dette skal medvirke dels til at mindske ressourceforbruget, udledningen af CO2, støj og forurening i øvrigt, dels at give et fredeligere og mere attraktivt bymiljø. Som en strategisk udmøntning af dette mål vedtog Århus Byråd i efteråret 2007 en cykelhandlingsplan for Århus Kommune. Planen udpeger følgende 7 indsatsområder, der sammen skal bidrage til at få markant flere til at cykle i Århus: 1. Udbygning af et sammenhængende cykelrutenet. 2. Fremkommelighed i kryds. 3. Trafiksikkerhed. 4. Parkeringsforhold. 5. Kombinationsrejser. 6. Drift og vedligehold. 7. Information og dialog. Planen omfatter indsatser for ca. 240 mio. kr. Århus Cykelby modtog i forbindelse med udmøntningen af Cykelpuljen 2009 og 2010 støtte til en lang række spændende og innovative cykelprojekter. I det følgende beskrives projektet som der nu ansøges om tilskud til fra statens cykelpulje 2012. 3

Aarhus cykelby - pendlere på cykel Skejby Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde Beskrivelse af projektet Baggrund Skejby erhvervsområde er et enormt område i vækst og deraf følger trængsel og manglende fremkommelighed for de medarbejdere, som dagligt pendler til og fra området. Aarhus Kommunes Klimasekretariat gennemførte i oktober 2011 i samarbejde med de 11 største virksomheder i erhvervsområdet en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne. Denne undersøgelse viste, at 55% af alle medarbejderne i dag kører i bil mens 29% cykler til og fra arbejde. I undersøgelsen pegede 88% af respondenterne på, at de oplever trafikale problemer/udfordringer i deres daglige transport til og fra Skejby. Størstedelen oplever kø og trængsel på vejene til området og 20% (en stor andel af de eksisterende cyklister) peger på dårlig trafiksikkerhed for cyklister. Grøn stivejvisning skal markedsføre Skejby som danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde Det unikke i Skejby erhvervsområdet er, at der nu er skabt et solidt samarbejde på tværs af de 11 største virksomheder og Aarhus Kommune om at motivere flere medarbejdere til at cykle, samkøre og køre kollektivt. Men der er ikke afsat midler til fysiske forbedringer af trafiksikkerheden for cyklister i området eller kampagner og initiativer, der kan motivere flere til at cykle. Formål med projektet Den overordnede målsætning med projektet er at gøre Skejby erhvervsområde til Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde samt øge andelen af cykelpendlere. Med cykelvenligt erhvervsområde vil Aarhus Cykelby fokusere på at etablere god cykelinfrastruktur og attraktive forhold for cyklister i området, så det bliver mere attraktivt for medarbejderne i Skejby at cykle til og fra arbejde. Målsætningen er at cyklende medarbejdere på sigt udgør hovedparten af medarbejderne i området. Et konkret mål er at øge andelen af cyklende medarbejdere i projektperioden i Skejby med 25%. Målgruppe Målgruppen er primært medarbejdere (eksisterende og kommende) på virksomheder i Skejby der er over 10.000 medarbejdere i erhvervsområdet (med udvidenlsen af Skejby Sygehus forventes mere end 14.000 medarbejdere) og det vurderes, at ca. 40% er potentielle cyklister. Den sekundære målgruppe er øvrige cyklister og trafikanter i Aarhus Kommune, som bliver inspireret af cykelbrandet i Skejby. Aktiviteter Projektet Skejby Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde består af både konkrete fysiske forbedringer samt kommunikationstiltag. Helt konkret består projektet af følgende delelementer: Brandingkampagne målrettet medarbejdere i Skejby samt forbipasserende Etablering af sammenhængende stiskiltning i særligt design Certificering af virksomhederne i erhvervsområdet som cykelvenlige Etablering af Cykelbibliotek i kampagneperioden Øvrige tiltag - Brandingkampagne For at markedsføre Skejby som Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde vil Aarhus Cykelby i 2012 udvikle og gennemføre en kampagne, som brander Skejby som et cykelvenligt erhvervsområde. Kampagnen vil blive udviklet i starten af projektperioden med fokus på branding af fordelene ved at cykle samt de gode cykelforhold for medarbejderne i Skejby. Kampagnen gennemføres i foråret 2013 og varer året ud. Brandingen af Skejby som cykelvenligt erhvervsområde vil bl.a. bygge på: Den grønne tråd (klima, grønne byrum og cyklen som grønt transportmiddel => grønne stiskilte) Synliggørelse af cyklister i byrummet gennem stiskiltning og markedsføringskampagne med italesættelse af Skejby som cykelven-

Aarhus cykelby - pendlere på cykel Skejby Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde Beskrivelse af projektet (fortsat) ligt erhvervsområde og værdsættelse af cyklister Attraktive forhold for cyklister (udgivelse af cykelkort mm.) Der vil i kampagneperioden være massiv PR og kommunikation om og til cyklister så det er synligt for alle både medarbejdere, besøgende og forbipasserende at Skejby prioriterer cyklister. Der er 4 målgrupper for brandingkampagnen: 1. Medarbejdere i Skejby (primære målgruppe) 2. Bilister i området (primære målgruppe) 3. Borgere og virksomheder i Aarhus Kommune (sekundær målgruppe) 4. Erhvervsliv i resten af DK (tertiær målgruppe) Primære målgrupper: Medarbejderne i Skejby skal motiveres til at cykle gennem følgende markedsføringskanaler: Grafiske interne medier: kommunikation til medarbejdere om kampagnen gennem virksomhedens eget intranet, medarbejderblade samt evt. egne iinfoskærme Udvikling af flyers til medarbejderne fx uddeles på bordene i kantinen mv. Uddeling af kampagnemateriale/give aways/forkælelse af cyklister ved event og ved cykelparkering ved virksomhederne (kunne være saddelovertræk, lækker drikkedunk, Skejbyringeklokke eller lignende) Bilister i området motiveres til at droppe bilkøen ind af Randersvej og skifte bilen ud med cyklen gennem markedsføring af Skejby Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde på udvalgte busbagender (udvalgte ruter som kører af Randersvej), vejsideplakater og information om fordelene ved at cykle til og fra Skejby på infotavler. Sekundære og tertiære målgrupper informeres om tiltagene i Skejby gennem annoncer og pressemeddelelser i lokale medier og udvalgte erhvervsrettede medier. Etablering af stiskiltning Området omkring Skejby Erhvervsområde er idag fint forsynet med stifaciliteter. Med den kommende udbygning med Supercykelstien mellem Aarhus og Lisbjerg via Skejby vil der blive skabt et sammenhængende stinet, der forbinder erhvervsområdet tæt sammen med den øvrige stistruktur i kommunen. En stor del af de eksisterende stier i området forløber i eget tracé og mange pendlere til området er ikke klar over at de eksisterer, mens andre kender til dem men ikke er klar over hvor de fører hen. Bl.a. fører et internt stisystem direkte til vores supercykelsti mellem Aarhus og Lystrup med forbindelse til vores Parker og Cykl terminal ved motorvejstilslutningen til Lystrup. Netop denne Parker og Cykl terminal er særlig interessant for pendlere i til og fra Skejby. Stiskiltningen i området vil således også indeholde servicevejvisning til Cykel og Parker terminalen og andre servicemål af interesse for området - herunder skiltning til nærmeste luftpumpe, infotavle mm. Stiskiltene er en nem, hurtig og billig måde at skabe maksimal synlighed omkring projektet på samtidigt med at de fremmer muligheden for at bruge cyklen til og fra området som pendler. Certificering af cykelvenlige virksomhederne Som del i markedsføringen af Skejby som Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde vil Aarhus Cykelby indgå samarbejde med udvalgte virksomheder i Skejby om at tilbyde certificering som cykelvenlige arbejdspladser. I den forbindelse vil Aarhus Cykelby videreudvikle konceptet Cykelvenlige arbejdspladser så konceptet inkluderer følgende elementer: Mini transportplan Transportvaneundersøgelse Tjekliste af fysiske faciliteter Mini transportplan for medarbejdere Udvikling af Aarhus Cykelby værktøjskasse for certificerede virksomheder Rådgivning hvilke virkemidler passer til virksomheden Certificering af cykelvenlige arbejdspladser - evt opdeling af cykelvenlige arbejdspladser i Aarhus Cykelby fx starters, climbers og champions (på dansk selvfølgelig) Aarhus Cykelby versionen af Cykelvenlig arbejdsplads vil blive udviklet og implementeret som pilotprojekt i Skejby, men på sigt (efter projektperioden) vil erfaringerne fra cykelvenlige arbejdspladser blive udbredt til øvrige virksomheder i Aarhus Kommune. - Etablering af Cykelbibliotek For at skubbe til pendlernes transportvaner etableres der et mobilt cykelbibliotek med 10-12 specialcykler som medarbejdere kan låne i en periode på én uge. Udlån af cykel suppleres med kyndig vejledning til både valg af cykel, indstilling af cykel og valg af udstyr til turen. 4 gange Dansk mester i CycloCross Joachim Parbo forestår den praktiske afvikling af Cykelbiblioteket og den individuelle vejledning. Cykelbiblioteket forventes at skabe stor opmærksomhed i området og skabe vedvarende transportvaneændringer. Øvrige tiltag: Som del af brandingen af Skejby som Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde vil Aarhus Cykelby igangsætte en række øvrige tiltag: Udarbejdelse og uddeling af cykelkort til alle medarbejderne i Skejby Opstilling af luftpumpe for cyklister i Skejby Stiskiltene vil blive påmalet med Skejby grøn farve for at signalere visionerne for Skejby som et grønt vækstområde med fokus på grønne områder og bæredygtige transportformer.

Aarhus cykelby - pendlere på cykel Skejby Danmarks mest cykelvenlige erhvervsområde Effekter, evalueringsplan, ansøgt tilskudsandel og organisation Forventede resultater og effekter af projektet Projektet forventes at bidrage til en forøgelse af cykelture til og fra Skejby erhvervesområde med 25 % i projektperioden. Tilfredsheden med Skejby som cykelvenligt erhvervsområde forventes at stige med 75 % samtidigt med at trafiksikkerheden og utrygheden reduceres med 25 %. Evalueringsplan Projektet evalueres i 2014, hvor der gennemføres en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne i Skejby. Transportvaneundersøgelsen følger op på den undersøgelse, som blev gennemført i oktober 2011. Formålet med gennemførelsen af transportvaneundersøgelsen er at måle effekten af kampagnen/projektet på medarbejdernes transportvaner og hermed måle om det gennem projektet er lykkedes at få 25 % flere cyklister. Spørgeskemaundersøgelsen følges op af fokusgruppeinterviews med medarbejdere (både cyklister og bilister) fra virksomhederne i Skejby, som bliver bedt om at vurdere effekten af kampagnen og værdien af initiativet for erhvervsområdets image. Der vil i fokusgruppeinterviewene blandt andet blive lagt vægt på medarbejdernes opfattelse og holdning til at cykle samt den oplevede trafiksikkerhed for cyklister i området - herunder hvordan øvrige trafikanter har opfattet kampagnen. Ansøgt tilskudsandel Projektet beløber sig samlet til 1.490.000 kroner ekskl. moms. Projektet planlægges igangsat i 2012 og afsluttet i 2015. Der søges om 40 % medfinansiering fra Cykelpuljen 2012. Et samlet budget for projektet fremgår af Bilag 2. Organisation Tilskudsmodtager er: Aarhus Kommune Trafik og Veje Grøndalsvej 1 8260 Viby J Projektansvarlig er: Pablo Celis Mail: pace@aarhus.dk Telefon: 8940 4479 Øvrige projektdeltagere: Aarhus Cykelby er ansvarlig for gennemførelsen af projektet i samarbejde med Klimasekretariatet i Aarhus Kommune og virksomhederne i Skejby. Virksomhederne i Skejby deltager aktivt i projektet både i udvikling, implementering og evaluering. Virksomhederne i Skejby, som deltager i netværket er Vestas, NRGi, Via University College, Agro Food Park, Grontmij, Rambøll, INCUBA Science Park, Projektafdelingen DNU, Energi Danmark og Aarhus Universitetshospital.