SLF vil ønske jer GOD PÅSKE!

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 31. marts 2015 Zynergi-nyt Indhold Mere gødning til afgrøderne i 2015 Få en god bestand af kløver i marken Havebrug Fotosyntesen planternes spisekammer El- og fiberanlæg på landbrugsjord 2015 Demonstration af kvikbekæmpelse ved Randers Det sker i økologisk jordbrug Flere vigtige ændringer i EU- støtten 2015 gælder også heste! Overvintring af græsmarker Hvis du bruger udsæd af egen vårsæd Hvis du vil beskære træer eller buskads Artiskokker skal sås her i februar-marts Søg tilskud til beplantninger Svinehåndbog Handelsgødning til afgræsningsarealer Selen til græs Giv græsmarkerne et forårseftersyn Spredning af handelsgødning Faktaark om naturtiltag i marken Præmien på 473 kr. pr. handyr er udbetalt i handyrpræmie Lokal afsætning af æg Video om dyrkning af hestebønner Tid til at så chili, tomater og auberginer Der er kommet en del rettelser vedr. pleje af græs og naturarealer Kapitelstakster 2014 Det sker i økologisk jordbrug SLF vil ønske jer GOD PÅSKE! Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf. 7320 2864 kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf. 7320 2824 sk@slf.dk

Se landboforeningens hjemmeside: www.slf.dk : Tilskud og arrangementer Info Mere gødning til afgrøderne i 2015 I år må landbruget tildele mere kvælstof på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord. Det fastslår Kvælstofprognosen for 2015, som netop er offentliggjort af NaturErhvervstyrelsen. Kvælstofprognosen er indstillet af Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, SEGES, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold i foråret, som sammenlignes med et normalår på basis af den foregående 11-årige periode. Prognosen kan således både være positiv eller negativ. Kvælstofprognosen gælder for marker med vinterkorn og forårs-såede afgrøder. Ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for planperioden. Kvælstofprognosen for 2015 viser et mindre kvælstofindhold end normalt på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord, mens der på grovsandede jorde er normalt kvælstofindhold. Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype (kg N pr. ha): Område Grovsand Finsand Lerjord JB 1 og JB 3 JB 2 og JB 4 JB over 4 Hele landet 0 +5 +10 Siden vedr. gødningsplanlægning i forbindelse med Tast selv-service vil snarest blive opdateret med tallene for Kvælstofprognosen 2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Mark Få en god bestand af kløver i marken Der er mange gode penge i at vælge den rigtige blanding af kløvergræs. Der blæser lunere vinde hen over landet, og såtiden nærmer sig. I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig en række overvejelser ved valg af kløvergræsblanding. En god bestand af kløver er altafgørende for et godt resultat på bundlinjen uanset om der skal etableres nyt areal til afgræsning eller slæt. Det gælder især på de bedrifter, hvor kvælstof (N) er den begrænsende faktor for et højt udbytte. Ved etablering af kløvergræs er en sådybde på højst 1 til 2 cm et must. Ved dybere såning af kløver mister man det halve af kløverplanterne. Tjek derfor sådybden 2

efter at have sået 50 meter. Sådybden måles fra det øverste af såsporet til frøet, og man må gerne kunne se 15 til 20% af frøene på overfladen af såsporet som sikkerhed for, at der ikke sås for dybt. Radafstand mellem såskærene må højst være 12,5 cm. Pas på nogle af de nye såmaskiner, der kan have en større afstand mellem skærene. Der er gode penge i at vælge den rigtige blanding af kløvergræs dvs. en blanding med et højt udbytte af foderenheder og protein uanset om man er konventionel eller økolog. Derfor er der hensyn, som er vigtige at tage, når man træffer sit valg: Blandingen skal passe til dyrkningsbetingelserne på arealet det vil sige jordtype, mulighed for vanding og mængde af N til rådighed. Kilde: Kvægnyt nr. 6 2015. Diverse Havebrug Kartofler Kartoflerne skal i jorden, når jordtemperaturen kommer over 8 grader. Jordtemperaturen er de fleste steder endnu ikke 8 grader, men ligger omkring 5 6. Under plast er temperaturen oppe omkring 14 grader. I drivhus er jordtemperatuen 13-14 grader. Der kan de første kartofler sættes i potter. Der kan bruges almindelige potter, eller man kan bruge de nye kartoffelpotter, som er kommet i handlen. Tomaterne De små tomatplanter, som blev sået for 3 uger siden, skal prikles om i potter. Hvis planterne er blevet lidt lange efter opholdet i vindueskarmen, og det er de sikkert, så kan du rolig plante dem dybt, så kun det øverste af stænglen og selvfølgelig bladene stikker op over jorden. Det vil blot give tomatplanterne et større rodsystem, når tomaterne til sin tid bliver plantet ud i drivhuset. Det er jo sådan, at der vokser rødder ud på stænglen, hvis den kommer i kontakt med jord. Så agurker midt i april Til plantning i drivhus sås agurkefrø omkring 15. april måske lidt tidligere i år på grund af det milde vejr. Fra såning til udplantning går der ca. syv til otte uger. Det nemmeste er at så frøene i potter i størrelsen 5-7 cm, hvis man har plads, ellers sås i kasser, og agurken prikles i relativt store potter. Omplantning sætter altid 3

planten mere eller mindre tilbage. Jorden, der fyldes i potten, kan være en næringsberiget spagnum. Der lægges et frø i hver potte, som dækkes med højst 1 cm sand/grus og herefter en god gennemvanding. Planterne sættes indendørs evt. i en kasse. Spiretemperaturen skal være omkring 25 C. Ærteblomster Ærteblomster (lathyros) kan også sås nu. De relativt hårde frø kan godt være svære at få til at spire. En fidus er at lægge frøene i blød i en skål med en smule vand i bunden. Skålen dækkes med køkkenfilm. Når der er små spirer på frøene der kan godt gå 3 4 dage - lægges de i en bakke eller i potter og dækkes med ca. 1 cm jord. Hold jorden godt fugtig, men ikke våd. Græsplænen Mange steder er det tiden at slå græsplænen første gang. Husk hønsene trænger til noget grønt efter en lang vinter. Begejstringen var udtalt, da den første trillebør kom ind i hønsegården. Mark Fotosyntesen planternes spisekammer Ved hjælp af fotosyntesen er grønkornene (det der gør planterne grønne) i stand til at omdanne solens lys til sukker og stivelse under ét kaldet kulhydrater. For at fotosyntesen kan fungere, skal der vand og kuldioxid (CO 2 ) til rådighed. Som et slags biprodukt producerer planterne ilt. Sukker/stivelse er sammen med kvælstof og selvfølgelig mineraler planternes brændstof. Sukkeret bliver opbevaret i bladene om dagen. Der er mest sukker i bladene sidst på formiddagen. Når det bliver mørkt, transporteres sukkeret rundt i planten og oplagres i roden og i evt. udløbere. Planterne kan også bruge sukkeret som en slags kølevæske, hvis det bliver frost om natten. Det er det. som viser sig ved, at f.eks. græs bliver brunt i spidserne. Det skyldes, at sukkeret krystalliserer. Man kan tydeligt smage sukkeret, hvis man tygger på nogle af de brune spidser. Græs indeholder normalt mere sukker end kløver. Til gengæld omdanner fotosyntesen mere af sukkeret til stivelse i kløver. Det lave sukkerindhold i kløver er årsagen til, at det kan være vanskeligt at ensilere en meget kløverrig afgrøde. Sukkeret er vigtigt for smagbarheden i afgrøden, men også meget vigtig i forbindelse med ensilering og wrap. Info El- og fiberanlæg på landbrugsjord 2015 Pjecen beskriver de principper, der gælder ved placering af elanlæg samt takster for perioden 1. januar - 31. december 2015. Se pjecen på nedenstående link. Siden ligger bag login til LandbrugsInfo. Kontakt evt. din juridiske rådgiver. 4

https://www.landbrugsinfo.dk/jura/ekspropriation/sider/elanlaeg_15.pdf Arrangementer Demonstration af kvikbekæmpelse ved Randers Tirsdag den 14. april er der gratis demonstration af kvikbekæmpelse med RotoWeed, en nyudviklet maskine til bekæmpelse af rodukrudt. Arrangementet er gratis. Med RotoWeed har man adskilt harve og kvikløfter. Først trækkes harven gennem for at udrette kvikudløberne, herefter køres på tværs med RotoWeed, som løfter kvikken op på jordoverfladen. Tidspunkt Tirsdag den 14. april 2015, kl. 10.00. Sted Arrangører Tilskud Grovebakkevej 11, 8920 Randers NV. GPS koordinater: 56 28 34.4 N 9 50 53.4 E GartneriRådgivningen A/S, Tange Frilandsgartneri og Lunde Maskincenter A/S. Den gratis demonstration gennemføres med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Det sker i økologisk jordbrug Udvalgte arrangementer - møder, seminarer, kurser, udstillinger mv. inden for økologi læs mere her. OBS! Flere vigtige ændringer i EU- støtten 2015 gælder også heste! Ordningen Enkeltbetaling er ophørt. I stedet kan der i 2015 søges støtte til grundbetaling og støtte for grønne krav. Et nyt element i EU støtten er, at man skal være registreret som aktiv landbruger for at være støtteberettiget. Langt de fleste ejendomme med heste vil opleve, at der i ansøgningen allerede er krydset af som aktiv landbruger. Virksomheder, der er registreret i andre brancher f.eks udlejningsvirksomheder, sportsklubber m.v. opfylder dog ikke kravet om at være aktiv landbruger og er således som udgangspunkt ikke støtteberettigede. Er man ikke accepteret som aktiv landbruger, kan der alligevel søges støtte, hvis støtten sidste år var under 5.000 Euro, eller man kan dokumentere rimelige indtægter fra landbruget f. eks i form af salg af hø eller wrap. Læs mere om ordningen her. 5

Mark Overvintring af græsmarker Græsmarkerne grønnes, og vejrudsigten tyder på forår de kommende dage. Derfor er det tid til en gennemgang af dine græsmarker. Græsmarkerne har generelt klaret sig godt, og der er ikke meget, der tyder på de store skader. Der, hvor der måske er problemer, er hvor dyrene har gået ude til sent på året. Der kan der være store arealer, som er trådt op og kræver en kærlig hånd her i foråret. Vurdér græsset Det er vigtigt, at du får vurderet dine græsmarker, især de ældre. Der skal ikke være større pletter med dødt græs eller bar jord på grund af optrædning, medmindre der er en meget aktiv hvidkløverbestand, som kan fylde hullet. Der må ikke mangle mere end 5 % af planterne på arealer med rent græs og højest 10 % på arealer med kløvergræs. Du kan tælle antallet af græsplanter (både græs og kløver) i sårækken. Der skal være 20-25 planter pr. meter sårække i slætmarker og 30-40 i marker til afgræsning. Omlægning Isåning De steder, hvor plantedækket ikke er i orden, skal marken lægges om. Du skal dog lige sikre dig, at din fodersituation er i orden og overveje, hvordan du bedst får en ny græsmark. Den hurtigste måde er ved at udlægge det nye græs i en grønafgrøde, grønbyg eller grønært, som kan høstes fra midten af juni. Hvis der er en tynd bestand af græs med mindre bare pletter i marken, eller marken bare ikke kan undværes, kan den i visse tilfælde repareres ved isåning. Det gælder især yngre græsmarker. Vores erfaring er, at det sjældent kan svare sig at så noget i ældre kløvergræsmarker, da udbyttet af isåningen bliver for dårligt. På lettere jord kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene strammes godt op, og der tromles bagefter. På svære jordtyper bør der anvendes en såmaskine med skiveskær. Brug en tidlig blanding, hvis græsmarken skal ligge i flere år, brug italiensk rajgræs eller hybridrajgræs, hvis den blot skal holde denne sæson. Acceptér aldrig en dårlig græsmark! eller sagt på en anden måde er du i tvivl så pløj. Tromling / strigling Har du en græsmark, som var rigelig lang fra efteråret af, kan det være gavnligt at strigle græsmarken, så du kan få fjernet vissent græs, så der kan komme lys og luft til planterne. Pas på ikke at ødelægge hvidkløverens udløbere alt for meget. Græsset skal være tørt, når der strigles, så det kan smuldre. På efterårsudlagt 6

græs og på mildere jordtyper vil det være fornuftigt at få tromlet arealet for småsten, som er løftet op af frosten. Hvis der er muldskud, skal de jævnes. Kør dog først, når jorden er så tør, at traktoren ikke laver skade på græsmarksplanterne. Er du i tvivl så kontakt din konsulent. OBS! Hvis du bruger udsæd af egen vårsæd Hvis man bruger hjemmeavlet udsæd, SKAL der betales forædlerafgift til sortsejeren. Forædlerafgiften er med til at betale udviklingen af fremtidens sorter. Afgiften varierer efter sort, og oplysninger om brug af egen udsæd kan indberettes til Sammenslutningen af danske sortsejere på www.sortsejere.dk, hvorefter man vil modtage en faktura på forædlerafgiften. Brug af egen udsæd kan mindske omkostningerne på bedriften. Du skal imidlertid forholde dig kritisk til kvaliteten, når du vælger at bruge egen udsæd. Egen udsæd skal være af samme kvalitet som indkøbt udsæd. Dette er især vigtigt i et år, hvor afgrødeprisen er høj. Tabt udbytte som følge af eksempelvis en for ringe spireevne kan hurtigt overstige den besparelse, der er opnået i forhold til at indkøbe udsæden. Prisen på certificeret såsæd af vårbyg varierer fra ca. 265 kr. og op til 310 kr. pr. 100 kg afhængig af sort og mængde. Egen udsæd af foderbyg kan p.t. værdisættes til ca. 110 kr. pr. hkg. Hertil skal lægges mellem 23 og 28 kr. pr. hkg i forædlerafgift, afhængig af sorten. Behandlingsomkostninger til egen udsæd skal selvfølgelig også indregnes. Priserne for rensning, bejdsemiddel og bejdsning varierer efter mængde og tidsforbrug, men ligger i størrelsesordenen 45-80 kr. pr. hkg. Hvis du vil beskære træer eller buskads Som et led i landbrugsreformen har NaturErhvervstyrelsen ophævet krydsoverensstemmelseskrav 1.27 om beskyttelse af reder og redetræer. Kravet erstattes af et EU-forbud mod beskæring af træer og buskads på landbrugsarealer i perioden fra 15. marts til 31. juli af hensyn til ynglende fugle. Hvad er omfattet af kravet? Træer og buskads som er rodfæstet inden for markblok. Træer og buskads i tilknytning til GLM- landskabselementer. Træer og buskads på permanente græsarealer, der er beliggende i markblok. Træer og buskads på arealer, der er fradragsarealer i forhold til grundbetaling, eller arealer der er fradraget som led i beregningen af en markbloks støtteprocent. Hvad er ikke omfattet af kravet? Læhegn og andre bevoksninger som er rodfæstet uden for markblok. Grene fra læhegn som er rodfæstet uden for markblok, men som rækker ind over det dyrkede areal. 7

At fjerne enkelte grene, der er til gene for maskiner eller færdsel. Egentlige landbrugsafgrøder som lavskov, juletræer, frugtbuske og frugttræer. Buskads er sammenhængende beplantninger, som er en blanding af buske og træer på min. 10 meters længde. Enkeltstående træer er kun omfattet af forbuddet, hvis de har en kronediameter på mindst fire meter. Du kan fravige forbuddet i tilfælde, hvor særligt vejrlig eller anlægsarbejde kræver, at du beskærer i forbudsperioden. Særligt vejrlig kan fx være usædvanlige mængder nedbør og lignende, der har gjort det umuligt at færdes på arealerne. Ved anlægsarbejde skal der være tale om nødvendigt anlægsarbejde, fx udbedring af skader på bygninger eller offentlige anlægsarbejder, som du enten ikke har indflydelse på, eller som ikke har været mulige at forudse. Du skal ikke søge dispensation, men det er dit ansvar at dokumentere, at betingelserne for at fravige kravet er opfyldt, når du får kontrolbesøg. Læs mere om krydsoverensstemmelse. Kilde: Naturerhvervsstyrelsen Diverse Artiskokker skal sås her i februar-marts Haveselskabets nyhedsbrev skriver her i sit 5. marts-udgave, at det er her i februar-marts, man skal så artiskokker indendøre, hvis man skal kunne nå at få en god høst. Artiskokfrøene ligner solsikkefrø og er nemme at håndtere. Så dem i potter med så- og priklemuld, og sæt dem indendørs. Artiskokkerspirer ved en temperatur på omkring 15 grader. Regn med, at det tager ca. 10 dage, før frøene spirer. Efterhånden som de små artiskokspirer vokser til, skal de pottes om efter behov. Inden udplantning i maj skal du gradvist tilvænne planterne til livet udendørs. Sæt dem i let skygge og læ nogle timer om dagen. Når artiskokkerne er plantet i køkkenhaven, skal de passes med vand og næring. Artiskokker bryder sig ikke om for våd jord, men tørke duer heller ikke. Haveselskabet skriver videre, at det kan være en udmærket idé at så kål her i slutningen af marts. Frøene må ikke sås for tæt. Sæt dem i drivhuset eller i en drivbænk. Hvis man ikke har en sådan, kan man så udendørs, men pas på nattefrost lav evt. en simpel solfanger af nogle bambuspinde eller ståltråd og lidt plastik. Når planterne er omkring 10 cm høje, kan de plantes ud. Info Søg tilskud til beplantninger Ansøgningsrunden til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger er åben, og du kan søge tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger. Der er i alt 15,1 mio. kr. til rådighed i 2015. Ansøgningsfristen er onsdag den 1. april 2015. Tilskuddet er på 60 %. 8

http://naturerhverv.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/beplantning/ Du kan søge om tilskud til Landskab- og biotopforbedrende beplantninger via Tast selv-service. Når du søger gennem Tast selv-service, får du hjælp til at få sendt alle relevante dokumenter med. Systemet gør dig også opmærksom på fejl og mangler i ansøgningen. Samtidig med at du udfylder din ansøgning, skal du indtegne dit projekt i systemet- IMK (Internet Mark Kort). Grise Svinehåndbog Her er samlet faglitteratur målrettet økologisk svineproduktion, men størstedelen af stoffet er også relevant for konventionelle frilandsproducenter. Der er tale om en database med samling af eksisterende viden skrevet af forskellige forfattere gennem de sidste ca. 10 år. Derfor er sprog og layout forskellig fra dokument til dokument. Artiklerne opdateres løbende og nye artikler markeres med NY. Hensigten er at give læseren et godt overblik over den specielle produktionsgren og de spørgsmål, der opstår i forbindelse med etableringen og drift af den. Videndatabasen vil løbende blive udbygget og ajourført i det omfang, der fremover kan skaffes ressourcer til det. Afsnittet om regler har i den forbindelse højeste prioritet, men i tilfælde af detaljerede spørgsmål, henvises altid til pågældende myndighed. Se håndbogen på www.landbrugsinfo.dk Mark Handelsgødning til afgræsningsarealer Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning kan ske ved begyndende vækst. Ved fordeling af kvælstof i handelsgødning er det vigtigt at tage hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet. I år ser det ud til, at det bliver tidligt forår, og den første tildeling af handelsgødning kan ske, når det første forårstjek er gennemført, og der kan konstateres begyndende rodvækst. I skrivende stund ser det ud til, at der er en rimelig god bestand af kløver og græs. En tidlig tilførsel af kvælstof øger antallet af skud på græsset. Stigende mængder kvælstof har en stor positiv effekt på udbyttet af foderenheder, men ikke på udbyttet af protein i en veletableret mark med kløvergræs. Ønsker man at have et højere indhold af protein i kløvergræs, skal man forsøge at øge andelen af græsmarksbælgplanter (hvidkløver) på afgræsningsarealet. Det er især den første 9

tildeling af kvælstof, der skal være moderat, hvis man ønsker at bibeholde en stor andel på afgræsningsarealet. Foderoptagelsen under afgræsning i blandinger med en god bestand af hvidkløver er normalt 10 til 15 % større end i rent græs og giver mere mælk. Derfor er det vigtigt, at tildele kvælstoffet, således at tildelingen er mest skånsom over for bestanden af bælgplanter. Kilde Plantenyt -1199 Selen til græs Kløvergræs har ikke behov for selen, men det har kvæget. Derfor kan det være aktuelt at tilføre selenberiget gødning til græsmarker, hvor der er problemer i besætningen med selenmangel. Gødskning med selen bør altid afstemmes med din fodringsrådgiver, så der ikke sker overforsyning. Gød aldrig kritikløst med selen for lidt selen er noget skidt, for meget selen er rigtig skidt! Giv græsmarkerne et forårseftersyn Græsmarkerne er grønne, og der er begyndende vækst. Et forårstjek er dog en nødvendig aktivitet i begyndelsen af marts for at se, om der er pletter, der skal renoveres med en tidlig isåning. Vurdér bestanden af kløver, og om der skal sendes bud efter muldvarpejægeren, for desværre er de små lodne dyr også i forårshumør. Lad evt. din rådgiver se marken igennem sammen med dig. Spredning af handelsgødning Det er ved at være tid for spredning af handelsgødning. Det er vigtigt, at det bliver spredt jævnt og præcist hen over marken. Det er en god idé at kontrollere, at gødningssprederen virker nu, inden den skal brug. Så er det også muligt at skaffe reservedele hjem. Husk at indså maskinen, hver gang du skifter gødningstype. Fx ved at sprede en kendt mængde over et kendt areal. Tjek også, hvis der er tale om en tallerkenspreder, at tallerknerne hænger vandret. Tjek også, når du spreder, at åbninger bliver ved med at være rene, og at der ikke opstår belægninger på sprederen. Tjek med mellemrum at det er den rigtige mængde, der bruges i forhold til areal. Spred ikke ind over hegn og grøfter og slet ikke ind på naboens mark. Det er vigtigt, at der spredes rigtigt. Der kan sjældent rettes fejl især ikke hvis man har brugt for meget! 10

Faktaark om naturtiltag i marken Samlingen af faktaark revideres og udvides løbende. Seneste faktaark beskriver reglerne for natur- og vildtstriber i brak og randzoner og er udarbejdet den 13. februar 2015. Se faktaarkene på dette link. Kvæg Præmien på 473 kr. pr. handyr er udbetalt i handyrpræmie Når du læser dette, vil de fleste have modtaget handyrpræmie for 2014. Præmien udgør 473 kr. pr. præmieberettiget dyr. Det er næsten det samme beløb som 2013. Denne handyrpræmieordning ophørte jo ved udgangen af 2014 og er nu lagt over i en slagtepræmieordning. I den nye ordning gives der præmie til 3 kvier under 16 mdr. og handyr under 30 mdr., som har en slagtet vægt på mindst 160 kg. Den nye præmie forventes at ligge omkring 750 kr. Læs mere om slagtepræmieordningen her. Tilmeldingsfristen til den nye slagtepræmie var 31. oktober 2014, men man kan stadig nå at tilmelde sig ordningen. Det sker via fællesskemaet for 2015. Men vær opmærksom på, at der kun ydes præmie til dyr, som slagtes den 21. april 2015 eller senere. Der skal som i den gamle ordning stadig slagtes 5 præmieberettigede dyr for at opnå tilskud. Kilde: NaturErhverstyrelsen Fjerkræ Lokal afsætning af æg Coop tog i 2014, i samarbejde med bl.a. SEGES, initiativ til at afsøge muligheder for afsætning af især økologiske æg i lokale butikker. Der blev afholdt to workshops, dels for nye/interesserede og dels for allerede etablerede ægproducenter om mulighederne for afsætning af æg i lokalområdet. Der er for tiden en stigende tendens til, at forbrugerne gerne vil kende historien bag deres fødevarer, og produkter fra lokalområdet prioriteres højt. Som større ægproducent vil det for mange være et stort spring at etablere eget pakkeri, men det kan også være en mulighed at aftale med pakkeriet, at man selv deltager i afsætning af æg til det lokale supermarked i egne bakker, som pakkeriet pakker og leverer til butikken. Mange af de, der sælger frugt og grønt i egen gårdbutik oplever, at deres kunder efterspørger æg. På denne baggrund har vi fået en del henvendelser fra især grønsagsdyrkere, som er interesserede i at etablere en mindre besætning af æglæggende høner, typisk i størrelsesordenen 1.000 høner. For disse producenter er det vigtigste ved ægproduktionen, at den tiltrækker kunder, der ønsker at se de høner, hvis æg de køber, og samtidig kan de købe frugt og grønt i gårdbutikken. Det kunne se ud til, at vi vil opleve en stigning i antallet af mindre ægproducenter, 11

som vil producere æg som sekundær produktion pga. et ønske om øget diversitet i virksomheden. Der er dog også gårdbutiksejere, som efter grundig gennemgang af regelsæt og økonomi, beslutter sig for at forhandle æg fra pakkeri i gårdbutikken. For yderligere oplysninger kontakt venligst Niels Finn Johansen, tlf. 2171 7768 eller Susanne Kabell, tlf. 2171 7742. Mark Video om dyrkning af hestebønner SEGES har udarbejdet en video som samtidig er en dyrkningsvejledning om hestebønner. Uanset om det er første gang, du har hestebønner i markplanen, eller du har dyrket dem før, kan du her få gode råd om, hvordan du kommer godt fra start. Se videoen her. Diverse Tid til at så chili, tomater og auberginer Februar og marts er tiden, hvor der skal sås tomater, chili og evt. auberginer. Hvis det kniber med tid, så så chili først og helst inden udgangen af februar. Tomater og auberginer kan godt vente til midten af marts. Fremspiring 25 grader For at de nævnte planter kan spire, kræver det en temperatur på omkring 25 grader. Det passer nogenlunde i en vindueskarm med radiator under. Jeg sår i potter eller kødbakker, som der prikkes hul i bunden af, så evt. overskydende vand kan løbe væk. Det er bedst at så i så og priklejord, da det indeholder tilpas med gødning. Hvis der er for meget gødning, risikerer man at svide rødderne på de små planter. Jeg plejer at købe jorden færdig det er for bøvlet selv at lave den. Man kan selvfølgelig også bruge minidrivhuse. Frøene skal kun lige dækkes med jord. Nogle dækker potter med plastik, og andre gør ikke. Det vigtigste er, at jorden ikke tørrer ud! Forskellig fremspiringstid Tomat og aubergine spirer normalt i løbet af en lille uge. Det gør nogle sorter af chili også, men mange kan godt være 2 3 uger om at spire, så vær tålmodig! Når de små planter er spiret frem, kan man sænke temperaturen nogle grader. Når de små planter har fået 2-4 blivende blade, skal de prikles om i potter, men derom senere. Så flere slags tomater Foto: Anne-Marie Kjær Husk at så flere forskellige slags tomater, så der er tomater i hele sæsonen. Det er ofte (ikke altid) sådan, at de mindste tomater som fx sherrytomater modner først 12

og bøftomater sidst. Der fås i øvrigt mange specielle tomater. Nogle bliver gule, nogle grønne med sorte striber og andre næste helt sorte. Det er ingen naturlov, at tomater skal være røde. Husk at sætte mærkesedler på, så der er styr på, hvad der kommer hvor. Vil man forsøge sig med artiskokker, er det også tid at så dem. Det er ikke svært at så sine planter selv. Især tomater og peber kan næsten ikke slå fejl. Læg også kartofler til spiring Det er allerede nu også tiden at lægge de tidlige kartofler til spiring. Samtidig er det også en god idé at sætte en plastiktunnel op, så jorden kan begynde at blive opvarmet. Solen har efterhånden ret stor magt. Man kan også prøve at sætte et par kartofler i store potter, som sættes i drivhuset. Så har man chancen for at få kartofler lidt før naboen. Man kan evt. prøve at lægge kartofler i de nye dobbelte kartoffelpotter. Det skulle gøre det nemmere at høste de nye kartofler, men lad planten gro videre, så der kan høstes flere gange hen over foråret/forsommeren. Info Der er kommet en del rettelser vedr. pleje af græs og naturarealer Der er indført en del lettelser i ordningen tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Tidligere var det sådan, at en fejl ved en kontrol ofte indebar en total tilbagebetaling af tilskuddet i hele tilsagnsperioden. Det er nu ændret til, at der i de fleste tilfælde kun kræves tilbagebetaling i det pågældende år. Det bliver igen muligt at søge tilskud til naturpleje og grundbetaling (enkeltbetaling) på det samme areal. Det skyldes, at negativlisten over planter, der ikke må være på arealet, falder bort. Det afgørende bliver nu, om der kan søges grundbetaling til arealet og om kravet om slåning eller afgræsning kan overholdes. Det bliver også muligt at fodre kalve under 6 mdr. i kalveskjul. Hvis arealet er et 3- areal, skal der dog søges tilladelse hos kommunen. Der må også strøs halm for at lave et tørt leje. Der må ikke bruges frøgræshalm. Det reducerede græsningstryk er nedsat til 1,2 SK/ha. Der må gerne være flere. Der kan dog ikke vælges kontrol efter fast græsningstryk på arealer, hvor der søges grundbetaling. En ændring er også, at ved salg eller bortforpagtning er det nu muligt at træde ud af ordningen, uden at man skal tilbagebetale det allerede udbetalte tilskud. Et nyt krav er, at et tilskud betinger, at man skal skilte med, at man får tilskud under Landdistriktsprogrammet. Det kan ske enten på hjemmeside eller ved fysisk skiltning. Dette er i korte træk de ændringer, der er kommet i den nye vejledning. Læs mere om de nye regler i Vejledning om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer 2015. 13

Kilde: Landbrugsinfo Kapitelstakster 2014 Danmarks Statistik udgiver hvert år kapitelstakster, der bl.a. anvendes til regulering af forpagtningsafgift. Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt fra 2013 til 2014. Kapiteltaksterne bruges i nogle forpagtningskontrakter til fastsættelse af forpagtningsafgiften. Tabel 1. Kapitelstakster for hvede og byg, 2013 og 2014, opdelt efter region. Kilde: Danmarks Statistik Kapitelstakster efter kornart, kapitelstakstområder og tid Kr. pr. 100 kg 2013 2014 Byg Hele landet 131 117 Sjælland med omliggende øer 135 117 Lolland-Falster med omliggende øer 142 122 Bornholm 115 102 Fyn med omliggende øer 131 116 Sønderjylland 129 114 Østjylland 128 118 Vestjylland 129 117 Nordjylland 127 117 Hvede Hele landet 130 110 Sjælland med omliggende øer 126 103 Lolland-Falster med omliggende øer 125 104 Bornholm 118 98 Fyn med omliggende øer 132 112 Sønderjylland 132 112 Østjylland 131 113 Vestjylland 133 112 Nordjylland 132 116 Arrangementer Det sker i økologisk jordbrug Udvalgte arrangementer, møder, seminarer, kurser, udstillinger mv. inden for økologi Se arrangementerne her. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk Landboforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening, DL Sydhavsøerne og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5229 14