Fremtidigt serviceniveau for. Rebild Kommune Revision 2013

Relaterede dokumenter
Fremtidigt serviceniveau for kommunen. Rebild Kommune

Årsrapport Branden på Nørlund savværk maj Rebild Brand og Redning

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

REDNINGSBEREDSKABET I HALSNÆS KOMMUNE

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Risikobaseret Dimensionering

Orientering om redningsberedskabet. Beredskabskommissionen. 10. Januar 2018

Risikobaseret Dimensionering

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

Serviceniveau Indhold

Bilag 1. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR

Risikobaseret Dimensionering

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

RBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD

STRUER BEREDSKAB Risikobaseret dimensionering af beredskabet Oplæg til Serviceniveau 2013

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Randers Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Risikobaseret Dimensionering. Styring og opfølgning

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Bilag 5: Udrykningsstatistikker.

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

Nitratindhold mv. hos almene vandværker og ikke-almene vandforsyninger i Rebild Kommune

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

påpegede, vil blive indarbejdet i planforslaget, før den endelige forelæggelse af planforslaget for de enkelte kommunalbestyrelser.

Risikobaseret Dimensionering Greve / Solrød Kommune Velkommen til det fælles Beredskabskommisionsmøde.

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Notat. Der bliver ikke kapacitet til personredning inden for den i RBD

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab.

Strategi for vandforsyning til brandslukning i Østsjællands Beredskabs sluknings område.

Opgaver Operativ afdeling

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Bilag 2: Kloakoplande, status og plan

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

Årsberetning 2008 BEREDSKAB JAMMERBUGT. Beredskab Jammerbugt

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

52 Aalborg - Støvring - Aars - Aalestrup Zone

Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

Forslag til. Handlingsprogram. for frivillige ved. Lolland-Falster. Brandvæsen

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

Risikobaseret Dimensionering

3. Beredskabsstyrelsens rolle udtale ikke stille krav ikke godkende 4. Beredskabsdirektørens kommentarer til Beredskabsstyrelsens udtalelse

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Notat om operativt beredskab.

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Fordeles til: Ad: Sagsnr.: 2009/ CFO 2.1 Dato: 23. marts 2009 CUH 2.1 DIS NBR CSB (HOB) CSB (ODIN)

Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner. Maj 2014 ANALYSE AF MULIGHEDER FOR MELLEMKOMMUNALT SAMARBEJDE PÅ BEREDSKABSOMRÅDET

Notat vedr. afvigelser for udrykninger i MSBR i perioden 1/ /4-2017

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15

Referat fra møde i Beredskabskommissionen

Uddybende notat vedr. risikobaseret dimensionering af beredskabet i Faxe Kommune

Samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af redningsberedskabet i distrikt Allinge.

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dimensionering af. redningsberedskabet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner. DELPLAN FOR Hvidovre Kommune.

Bemærkninger til oplæg til beredskabets budget og til effektiviserings- og besparelsesforslag for 2009

Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Transkript:

Fremtidigt serviceniveau for Rebild Kommune

Indholdsfortegnelse Fremtidigt serviceniveau Dimensionering af Redningsberedskabet... 3 Dimensioneringen som den ser ud i dag i forhold til 2007.... 3 Oplæg til serviceniveau... 3 Kommunens geografiske placering og assistancemuligheder... 5 Redningsberedskabet i Rebild Kommune... 6 Mission... 6 Overordnet målsætning... 6 Befolkningen og dens fordeling... 7 Responstid / udrykningstider... 8 Kommunens Vejnet... 9 Rold Skov...11 Større landbrug med dyrehold over 250 dyreenheder...14 Brandfarlige virksomheder...16 Indkvartering og forplejning...18 Serviceniveau Niveaudeling...20 Indsatsledervagten...21 Maks. resurser i førsteudrykningen...22 Forebyggelse...23 Oplæg til forebyggelseskapacitet...24 Vandforsyning...25 Kapacitetsniveau for uddannelsesmålsætninger og øvelsesaktiviteter...27 Resurseopgørelse...28 Konklusion:... 30-2 -

Dimensionering af Redningsberedskabet. Dimensioneringen som den ser ud i dag i forhold til 2007. Det første oplæg til den risikobaserede dimensionering blev godkendt i kommunalbestyrelsen efter høring ved Beredskabsstyrelsen i efteråret 2007. Siden godkendelsen i 2007 er opgaven med frigørelse af fastklemte, blevet overdraget fra de tidligere amter til det Kommunale Redningsberedskab. Opgaven blev implementeret i det Kommunale Redningsberedskab 1. juli 2008 og et tillæg til planen for den risikobaserede dimensionering blev godkendt. I denne forbindelse blev der indgået en aftale mellem Mariagerfjord og Rebild kommuner, om at samarbejde på tværs af kommunegrænserne mht. redningsopgaver, således at vi i fællesskab har indgået en kontrakt med Falck om et rednings- og frigørelseskøretøj. Køretøjet er fysisk placeret i Arden og rykker ud i forbindelse med alle udkald til frigørelse af fastklemte i de to kommuner. Vi har her i indeværende år indgået aftale med redningsberedskabet i Mariagerfjord, om at de i forbindelse med højderedning, møder med et specialkøretøj og tre mand. Oplæg til serviceniveau Der er ikke sket væsentlige ændringer i dimensioneringen af beredskabet siden kommunesammenlægningen tilbage i 2007. Fremadrettet vil beredskabet fortsætte som hidtil. Antallet af brande er faldet de sidste 4 år fra ca. 180 brande om året til omkring 135. Umiddelbart giver dette ikke anledning til at reducere beredskabet, da det kan være en tilfældighed, at det er gået så drastisk tilbage. Det vurderes at antallet af brande vil ligge omkring 160 i gennemsnit om året i Rebild kommune. Hvis vi ser på de forskellige typer af brande i perioden, har der været et par vintre med nogle specielle indsatser. I vinteren 2010, styrtede 13 landbrugsbygninger med dyrehold sammen, som eksempel kan nævnes, at der på grund af store mængder sne, hvilket medførte store udfordringer for indsatspersonalet. Ved størstedelen af disse indsatser, var der behov for ekstern assistance fra både naboberedskaber og beredskabsstyrelsen med både mandskab og materieldel. I 2011 havde vi ligeledes meget sne - på frossen jord, hvilket medførte, at der ved tøbrud samledes store vandmængder på de lave steder, således at både veje og bygninger blev oversvømmet. I mange tilfælde måtte beredskabet træde til, og forsøge at få vandmængderne pumpet væk fra særligt sårbare områder. I enkelte af disse tilfælde, havde vi ligeledes brug for beredskabsstyrelsen i Thisted. - 3 -

Når disse specielle hændelser ikke medfører, at vi øger beredskabet, skyldes det - for så vidt angår de sammenstyrtede landbrugsbygninger at der historisk set ikke er fortilfælde for denne type hændelser i dette omfang og stort set samtidig med, op til 5 sammen sammenstyrtede bygninger på en dag. Det kan dog ikke udelukkes, at det vil kunne ske igen i fremtiden, men det vurderes, at der er tale om særtilfælde, der hverken kan og skal dimensioneres særskilt for. Ud over gamle og faldefærdige bygninger og det var bygninger, var det specielt to typer bygninger der styrtede sammen. Det drejer sig om bærende konstruktioner af stålspær fra før 1984, hvor disse ikke var forsynet med kropsafstivninger og nyere staldbygninger fra omkring 2004 med en speciel gitterspærkonstruktioen, der ikke kunne klare presset fra snemasserne. En ny trænorm har medført, at denne type gitterspærkonstruktioner ikke er lovlige i dag. Med hensyn til problemer med vandmasser ved tøbrud, vil vi fortsat kunne komme ud for sådanne situationer med års mellemrum. Der er også en tendens til, at der oftere end man så tidligere, vil komme store regnskyl (skybrud), hvilket kan give problemer med oversvømmede veje og kældre. Kommunes driftsafdeling har indkøbt en større pumpe, netop med henblik på at være mere selvhjulpen i disse situationer. - 4 -

Kommunens geografiske placering og assistancemuligheder Kommunen er geografisk placeret i Himmerland - Region Nordjylland. Kommunen grænser op til: - Vesthimmerlands Kommune mod vest - Aalborg Kommune mod nord - Mariagerfjord Kommune mod øst og syd Assistancemuligheder: Mulighederne for assistance er primært fra nabokommuner. Responstiderne ligger inden for 30 40 min. Ved større indsatser er der muligheder for assistancer fra det statslige beredskab i Thisted. Responstiderne fra Thisted er ca. 2 timer. Naboberedskab Statslig Beredskab (Thisted) - 5 -

Redningsberedskabet i Rebild Kommune Med baggrund i Rebild Kommunes geografiske placering, opstilles der følgende mission og overordnet målsætning for Redningsberedskabet. Mission Skabe tryghed for kommunens borgere og de gæster der besøger Rebild Kommune. Overordnet målsætning Rebild Kommune har en målsætning om at kommunen selvstændigt kan imødegå og afhjælpe 95 % af de forekommende uheld inden for slukningsområderne under ét, samt at kunne yde en forsvarlig indsats ved de resterende 5 %, indtil assistance kan være fremme fra nabokommune eller det statslige beredskab. Mellem Beredskaberne i Himmerland og Aalborg foreligger, har der altid været - og er stadig en tradition for gensidig vederlagsfri assistance. Der er altså tale om en mundtlig aftale om assistance når man ikke kan klare opgaverne selv - altså de resterende 5 %. Hvis vi ser på referenceperioden fra 2009 2012 om hvordan det er gået, kan vi konstatere vi kan leve op til denne målsætning og at aftalen om gensidig assistance kommunerne i mellem fungerer upåklagelig. - 6 -

Befolkningen og dens fordeling Rebild Kommune er på 625 km 2, med et indbyggertal på ca. 28.866 indbyggere. Indbyggerne er fordelt med ca. 59 % i byzonebyerne og resten i landsbyerne og landdistrikterne. Øster Hornum 963 Indbyggere De 10 største byer i Rebild Kommune Støvring 6980 Indbyggere Suldrup 1232 Indbyggere Blenstrup 538 Indbyggere Rebild 621 Indbyggere Bælum 774 Indbyggere Haverslev 754 Indbyggere Terndrup 1583 Indbyggere Nørager 1060 Indbyggere Skørping 2922 Indbyggere Kildehenvisning: folkeregistret, taget fra den 31/12-2012 - 7 -

Responstid / udrykningstider Fremtidigt serviceniveau Det er en målsætning at udrykningstiden som angivet nedenfor, overholdes i 95 % af udrykningerne Udrykningstider < 10 minutter De rødskraverede felter på dette kort, angiver 10 minutters udrykningsområder. Som det fremgår, er udrykningstiderne under 10 minutter ved byerne Støvring og Terndrup. Udrykningstider < 15 minutter På dette kort er angivet angiver de rødskraverede felter 15 minutters udrykningsområder. Som det fremgår, er ca. 85 % af kommunen dækket ind med udrykningstider under 15 min. Til Nørager by, hvor der er en enkelt større virksomhed, er der en udrykningstid på op til 18 min. Af brandrapporterne fremgår, at 50 % af udrykningerne ligger på mellem 10 og 15 min. udrykningstid De øvrige områder af kommunen, hvor udrykningstiderne ligger mellem 15 og 20 min. er primært i slukningsområderne for stationen i Hobro, Arden og Aars. Udrykningstiderne til slukningsområderne, der dækkes af stationerne Hobro, Arden og Aars ligger på op til 18 minutter - f. eks. til Nørager by, hvor der ligger en større brandfarlig virksomhed. Det er station Aars der slukker her. Da der kun er 3 4 brande i Nørager om året er der ikke basis for en hjælpestation i byen. Der vil ikke være tilstrækkeligt med antal brande for at kunne fastholde et velkvalificeret og rutineret brandmandskab. Der er foretaget målinger fra station Aalestrup, hvorfra der er kortere køreafstand end fra Aars, men vejene er bare ikke så gode, at de kan komme hurtigere frem, hvilket tidligere er målt ved en testkørsel. Udrykningstider < 20 minutter De rødskraverede felter, angiver 20 minutters udrykningsområder. I teorien vil 100 % af kommunen dækket ind med udrykningstider under 20 min. I praksis er det derfor mål- Sætningen at man i 95 % af alle udrykninger er fremme på skadestedet inden for de 20 minutter. - 8 -

Kommunens Vejnet Rebild Kommune består af kommuneveje og statsveje - kommunen har en motorvej der går fra Støvring i nord til imellem Haverslev og Hobro i syd. Ifølge politiets statistik over trafikuheld i kommunen, er der i perioden fra 2009 2012 sket i alt 258 trafikuheld i Rebild kommune fordelt som nedenfor. Der giver et gennemsnit på ca. 65 pr. år, altså et fald på ca. 35 % i forhold til gennemsnittet ved udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering i 2007. Nibe Godthåb Djørup Øster Hornum Ferslev Guldbæk Ellidshøj Fjellerad Vaarst Veggerby Byrsted Dokkedal Gerding Horsens Kirketerp Sørup Vegger Skindbjerg Dollerup Gammel Skørping Askildrup Skibsted Hjedsbæk Smidie Sejlstrup Svanfolk Gravlev Lyngby Hornum Suldrup Lille Brøndum Oplev Bælum Hellum Siem Årestrup Rebild Hurup Sønderup Solbjerg Aars Terndrup Haverslev Li. Binderup Ladelund Rold Korup Arden Astrup St. Binderup Mejlby Nysum Østrup Kongens Tisted Vebbestrup Hadsund Simested Aalestrup Syd Grynderup Nørager Stenild Hvilsom Rørbæk Døstrup Hobro - 9 -

Kommunens vejnet Rebild Kommune udfører frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld i kommunen. Frigørelsen omfatter såvel teknisk som medicinsk fastklemte. Frigørelsesberedskabet består af den lokale sprøjte, der er forsynet med klippeudstyr og kæder til kæderedning, dog er der ikke klippeudstyr på sprøjten i Terndrup. Ved alle trafikuheld med fastklemte i kommunen afsendes endvidere en redningsvogn med svært frigørelsesudstyr. Dette køretøj er placeret på stationen i Arden. Redningsvognen er fælles for både Mariagerfjord og Rebild kommuner. Det er målsætningen at den lokale sprøjte ved 90 % af indsatserne skal være fremme på skadestedet indenfor 20 min. og redningsvognen inden for 25 min. Frigørelsesberedskabet skal være en integreret del af det præhospitale beredskab, og kan løses af Kommunen. Til trafikuheld hvor der er brand eller fare for brand afsendes følgende: Niveau C Til trafikuheld hvor der er melding om fastklemte afsendes følgende: Niveau D Redningsvogn - 10 -

Rold Skov Rold Skov udgør et af Danmarks største samlede skovområder. Skoven er tilplantet med både løv- og nåletræ. Der kan periodevis være større risiko for skovbrande end normalt. F.eks. væltede der store skovområder i Rold skov under stormen/orkanen i 1981 specielt gik det ud over områder med nåletræ. I perioden frem til skoven igen var ryddet var der en betydelig større risiko for en storbrand i skoven end under normale omstændigheder. Der kan også forekomme tørkeperioder hvor risikoen for en større skovbrand er til stede Der afholdes en del traditionsrige arrangementer i skovområdet - herunder Rebildfesten og Operaen i Rebild Bakker. - 11 -

Rold Skov Der er udarbejdet en beredskabsplan for Rold Skov. Planen indeholder bl.a. en oversigt over det statslige beredskab i Thisted og for de omkringliggende beredskabsstationer. Derudover en telefonliste for kontaktpersoner fra de forskellige skovdistrikter i Rold skov. Ved arrangementer i Rold Skov dimensioneres beredskabet efter karakteren af arrangementet. Ved Rebildfesten fastsættes beredskabet fra gang til gang. Vejret spiller en stor rolle for beredskabets størrelse. Hvis der tale om en varm og /eller tør periode, bliver der etableret et vandbassin med 3500 l. vand, tilsluttet pumper ligesom der bliver lagt vandslanger rundt i terrænet, således at brandmandskabet er klar til en øjeblikkelig indsats. Ved meldinger om brand: Niveau E + evt specialkøretøjer og mandskab iht. beredskabsplanen for Rold Skov - 12 -

Søer I Rebild kommune er der 3-4 søer, hvoraf den Største Madamsø på ca. 200 ha. Er beliggende i Rold Skov. Kun godt halvdelen af søen er beliggende i Rebild Kommune, resten ligger i Mariagerfjord kommune. Søen er fredet og der må ikke drives nogen for sejlads på søen. St. Økssø er den næststørste sø og er på ca. 70 ha. Heller ikke denne sø anvendes til sejlads. Der er dog mulighed for badning i begge søerne. De øvrige søer er endnu mindre end St. Økssø og er at betragte som naturområder. Rebild Beredskab har en aftale med Beredskabscenter Aalborg om at der fremsendes båd evt. med dykkere ved eftersøgninger i søer Ved melding om drukneulykke Østrup Aars Vegger Li. Binderup St. Binderup Nibe Øster Hornum Byrsted Kirketerp Hyllested Sø Hjedsbæk Sønderup Mejlby Årestrup Ladelund Guldbæk Sørup Nysum Godthåb Gerding Horsens Skindbjerg Gammel Skørping Gravlev Rold Arden Ferslev Sejlstrup Hellum Siem Madum Sø Astrup Vaarst Fjellerad Skibsted Smidie Lyngby Kongerslev Bælum Lille Brøndum Solbjerg Korup Dokkedal Hurup Niveau H Simested Aalestrup Syd Hvilsom Grynderup Stenild Rørbæk Døstrup Hannerup Sø Hobro Hadsund + redningsbåd fra Aalborg - 13 -

Større landbrug med dyrehold over 250 dyreenheder I Rebild Kommune findes der ca. 74 større landbrug med dyrehold over 250 dyreenheder. Bedrifterne er jævnt fordelt over hele kommunen og består af kvægbrug, svineavl og kyllingeproduktion, i forskellige bygningstyper både drifts- og aldersmæssigt. Aars Øster Hornum Byrsted Vegger Kirketerp Sørup Hjedsbæk Årestrup Ladelund Rold Mejlby Nysum Grynderup Stenild Veggerby Li. Binderup St. Binderup Aalestrup Syd Nibe Gistrup Dall Villaby Godthåb Guldbæk Fjellerad Gravlev Vebbestrup Hobro Horsens Fræer Sejlstrup Hellum Kongerslev Skibsted Bælum Korup Astrup Hadsund Dokkedal Lille Brøndum - 14 -

Større landbrug over 250 dyreenheder i Rebild Kommune Alle større landbrug med over 250 dyreenheder i Rebild Kommune vil indenfor de skraverede områder på kortudsnittet (ca. 85 % ) modtage hjælp fra en niveau E førsteudrykning indenfor 15 minutter efter alarmmodtagelsen i 70 % af alle udkaldene. Niveau E - 15 -

Brandfarlige virksomheder Brandfarlige virksomheder Kommunens brandfarlige virksomheder er jævnt fordelt i hele kommunen, men koncentreret omkring kommunens større bysamfund. Virksomhederne spænder bredt indenfor forskellige typer af fremstillingsvirksomheder, dog med hovedvægt af træ - og plastforarbejdningsvirksomheder. Virksomhedernes alder er forskellige, og dermed også deres egensikring og forebyggelsesniveau. Hornum Østrup Djørup Nibe Sønderholm Øster Hornum Dall Villaby Godthåb Ferslev Guldbæk Ellidshøj Støvring Veggerby Byrsted Dokkedal Gerding Horsens Kirketerp Vegger Skindbjerg Dollerup Kongerslev Askildrup Fræer Skibsted Hjedsbæk Smidie Sejlstrup Svanfolk Gravlev Lyngby Oplev Rebild Lille Brøndum Bælum Hellum Årestrup Siem Solbjerg Haverslev Terndrup Li. Binderup Ladelund Rold Korup Arden Astrup St. Binderup Mejlby Nysum Kongens Tisted Aars Ålborg Gug Gistrup Vaarst Fjellerad Hurup Vebbestrup Hadsund Simested Aalestrup Syd Hvilsom Rørbæk Døstrup Stenild Hobro - 16 -

Brandfarlige virksomheder Brandfarlige virksomheder i Rebild Kommune vil indenfor de skraverede områder på kortudsnittet (ca. 85 % ) modtage hjælp fra en niveau E indenfor 15 minutter efter alarmmodtagelsen, i 80 % af alle udkaldene. Niveau E ( ) ( ) Lifttenderen afgår med 1. udrykningen fra station Aars og Hobro. Den er således med ved udrykninger til Nørager og Haverslev by, der begge ligger udenfor det skraverede område. - 17 -

Indkvartering og forplejning I Rebild Kommune er der mange kilometer motorvej samt kommune- og statsveje. Under snestorme kan der blive behov for indkvartering og forplejning specielt i områderne omkring Blenstrup, Terndrup og Binderup. Der har senest været indkvartering som følge af voldsomt snefald og fygning i 2007, hvor der var indkvarteret omkring 100 personer i henholdsvis Blenstruphallen, Terndruphallen og Borremose Efterskole der ligger i nærheden af Binderup. Der er således visse vejstrækninger der giver større problemer for trafikanterne end andre i forbindelse med sne og snefygning. I henhold til beredskabslovens 1 er det kommunens ansvar at kunne modtage og indkvartere og forpleje nødstedte borgere, altså også nødstedte trafikanter. 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte - 18 -

Indkvartering og forplejning. Det skal fremgå af den kommunale beredskabsplan, at det er beredskabschefen eller dennes stedfortræder, der iværksætter indkvarterings- og forplejning af nødstedte borgere. Øster Hornum hallen Det er ligeledes beredskabschefen eller stedfortræderen der har ansvaret for den praktiske udførelse af planen. De indkvarteringssteder der ligger i områder hvor risikoen for evakuering er størst, har et større antal underlag og tæpper i depot, således at de umiddelbart kan modtage og forpleje evakuenter. Stensbo hallen Mastrup hallen Skørping hallen Blenstrup hallen Terndrup hallen Haverslev hallen Der er i Rebild Kommune udpeget de indkvarteringssteder der fremgår af kortet til højre. Borremose ungdomsskole Bemandingen af hjælpestationerne foregår efter aftale med Halinspektøren eller lederen af Borremose efterskolen. Sortebakke hallen Rebild kommune har ikke kontrakt med frivillige - 19 -

Serviceniveau Niveaudeling Niveau A Niveau B 2 udkaldsmuligheder via 112 0 scenarie/kapacitetsanalyse Kan afsendes til følgende: Indsatsleder eftersyn 2 udkaldsmuligheder via 112 1 scenarie/kapacitetsanalyse Ca. 10 udrykninger pr. år Kan bl.a afsendes til følgende: Mindre forurening v/ FUH Skorstensbrand - Eftersyn Niveau E 35 udkaldsmuligheder via 112 21 scenarie/kapacitetsanalyser Ca. 50 udrykninger pr. år Kan bl.a afsendes til følgende Bygningsbrand, Markbrand Skovbrand, Skorstensbrand m/ stråtag Niveau F 5 udkaldsmuligheder via 112 1 scenarie/kapacitetsanalyser Mellem 1-5 udrykninger pr. år Kan afsendes til følgende Større forurening ------------------------------- Niveau C 19 udkaldsmuligheder via 112 4 scenarie/kapacitetsanalyser Ca. 60 udrykninger pr. år Niveau G 5 udkaldsmuligheder via 112 0 scenarie/kapacitetsanalyse 0,2-0,5 udrykninger pr. år Kan bl.a afsendes til følgende: Bilbrand i det fri Mindre naturbrand Containerbrand i det fri Niveau D 10 udkaldsmuligheder via 112 4 scenarie/kapacitetsanalyser ------------------------------- Niveau H 2 udkaldsmuligheder ------------------------------- Redningsvogn ------------------------------- Højderedningskøretøj Redningsvogn Redningsbåd - 20 -

Hornum Indsatsledervagten I Rebild kommune etableres Nibe der 1 indsatsledervagt. Godthåb Østrup Aars Veggerby Vegger Li. Binderup St. Binderup Simested Aalestrup Syd Byrsted Kirketerp Sønderup Suldrup Mejlby Kongens Tisted Nørager Hvilsom Øster Hornum Stenild Årestrup Haverslev Ladelund Guldbæk Støvring Oplev Nysum Rørbæk Døstrup Gravlev Gerding Horsens Skindbjerg Rebild Rold Arden Ferslev Fræer Askildrup Sejlstrup Fjellerad Hellum Siem Vaarst Dollerup Skibsted Lyngby Terndrup Svanfolk Bælum Lille Brøndum Solbjerg Korup Signatur Hadsund Indsatsleders bopæl 10 min. køretid 15 min.. køretid Dokkedal Hurup Indsatslederen skal bo centralt i kommune for at kunne nå frem til et skadestedet inden for en rimelig tid Det er et mål, at Indsatslederen i 90 % af tilfældene kan nå frem til et skadested inden for 20 minutter. Indsatslederen rykker ud ved samtlige alarmer Hobro - 21 -

Maks. resurser i førsteudrykningen Station Aars 5 min. Udrykning placeret i Aars by Automobilsprøjte Tankvogn 8000 L vand Liftvogn/tender Frigørelsesudstyr på trailer Trin II beredskab Mandskab ved normal udrykning HL + 6 mand (Mandskab totalt på stationen: 6 HL 11 BM) Station Hobro 5 min. Udrykning placeret i Hobro by Automobilsprøjte med klippeudstyr og kæder Tankvogn 8000 L vand Lifttender Trin II beredskab Mandskab ved normal udrykning HL + 7 mand (Mandskab totalt på stationen: 10 HL 13 BM) Fremtidigt serviceniveau - 22 - Station Støvring 5 min. Udrykning placeret i Støvring by Automobilsprøjte med klippeudstyr og kæder Tankvogn 8000 L vand Trin I beredskab Mandskab ved normal udrykning HL + 5 mand (Mandskab totalt på stationen: 4 HL 13 BM) Station Terndrup 5 min. Udrykning placeret i Terndrup by Automobilsprøjte med kæder Tankvogn 8000 L vand Slangetender Trin I beredskab Mandskab ved normal udrykning HL + 5 mand (Mandskab totalt på stationen: 6 HL 14BM) Station Arden 5 min. Udrykning placeret i Arden by Automobilsprøjte Tankvogn 8000 L vand Redningsvogn Mandskab ved normal udrykning HL + 7 mand ((Mandskab totalt på stationen: 4 HL 12BM)

Forebyggelse Det tilstræbes at der i Rebild Kommune afsættes ressourcer til afholdelse af førstehjælpskurser og kurser i elementær brandbekæmpelse for kommunens institutioner. Der skal ligeledes planlægges brand- og evakueringsøvelser for disse. Der er desuden planer om at gennemføre nedenstående forebyggende tiltag: Brandforebyggelses uge 40 for kommunens ca. 1500 børnehave + børnehaveklassebørn Temaaftener for virksomheder om brand og brandforebyggelse Brandforebyggelse artikler - 23 -

Oplæg til forebyggelseskapacitet Fremtidigt serviceniveau Målgruppe Formål Tiltag Tidshorisont Brandfarlige virksomheder Gårde med dyrehold Lærere og pædagoger Pedeller, plejepersonale Forhøje den generelle brandsikkerhed At forhindre storbrande på større landbrug At skærpe opmærksomheden på brandsikkerheden på arbejdspladsen Rådgivning Tilbud om elementær brandbekæmpelse Oplysning om brandvægges betydning for at undgå brandspredning. Evt. ved orienteringsskrivelse som medsendes miljømedarbejder ved tilsynsbesøg. Deltagelse i personalemøder / Skriftlig information. Information ved brandsyn Tilbud om kursus i elementær brandbekæmpelse Gennemføres over en 4 års periode 2 år for alle landbrug over 250 dyreenheder. Mindre landbrug inden for 4 år. 2 år Børn og unge Forsamlingslokaler Hoteller Ældre At give børn og unge viden om brandsikkerhed At øge den generelle brandsikkerhed At nedsætte antallet af brande hos ældre Temamøder i skoler og daginstitutioner om brandsikkerhed i hjemmet Tilbud til personalet om elementær brandbekæmpelse Informationsmateriale om brandsikkerhed i hjemmet (Brandalarmer o.l.) 2 år 4 år 3 år Ovennævnte tiltag var med ved udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering i 2007. Ikke alle tiltag er gennemført 100 % inden for den angivne tidshorisont, men det er fremadrettet stadig et mål at de angivne tiltag gennemføres og gentages inden for det angivne interval. Det er vigtigt at man ved de lovpligtige brandsyn på virksomheder og institutioner m.v., har en god dialog om det forebyggende arbejde. - 24 -

Vandforsyning I Rebild Kommune er der omkring 400 brandhaner placeret rundt omkring i byerne. Ca. halvdelen af disse brandhaner er placeret i Støvring by og langt de fleste er placeret i boligområderne. Ser vi tilbage siden kommunesammenlægningen i 2007, er der max. brugt vand fra 10 brandhaner af de i alt 400 haner, og det er naturligvis fra de brandhaner, der står på de største vandledninger, og dermed dem der giver mest vand. Ved en boligbrand i et af boligområderne bliver der sjældent brugt mere end 1 tankvognfuld vand. Det er yderst sjældent at man bruger vand fra en brandhane, da mange af brandhanerne står på en for lille vandledning, således at det tager for lang tid at fylde tankvognen op. Hvis indsatslederen ved udkald til en brand vurderer, at der kan bliver behov for mere en tankvognfuld vand, tilkaldes der allerede ved fremkørslen en ekstra tankvogn. De brandhaner der står på en vandledning på 90 mm vandledninger og derunder i boligområder i større byer, fjernes efterhånden som de skal repareres eller hvis de af en eller anden grund skal flyttes. Dog vil der i landsbyer med kun få brandhaner på vandledninger under 90 mm, ske en nærmere vurdering inden der sker nedlæggelser. Der vil her kunne blive tale om, at kun brandhaner på mindre ledninger fjernes, når de erstattes af nye brandhaner på vandledninger over 90 mm. I erhvervsområder vil der ske en nærmere vurdering inden der sker nedlæggelser, der vil som udgangspunkt ske etablering af nye brandhaner inden de eks. bliver fjernet. Ved etablering af nye erhvervsområder vil der i forbindelse med byggemodningen blive etableret nye brandhaner for hver ca. 200 300 meter vej. Ud over de brandhaner der er placeret i kommunen, er der et større antal vandløb og søer som kan supplere vandforsyningen til større brande på landet. Der arbejdes videre på en egentlig strategiplan for vandforsyning i kommunen. - 25 -

Organisationsdiagram Skematisk oversigt Beredskabschef 1 Beredskabsinspektør Indsatsleder 4 indsatsledere Entreprisebrandvæsen (Falck) - 26 -

Kapacitetsniveau for uddannelsesmålsætninger og øvelsesaktiviteter Mandskabskatagori Kompetence- og arbejdsområder 1 Beredskabschef Daglig leder af beredskabet Sekretær for beredskabskommissionen Brandteknisk byggesagsbehandling Brandsyn Uddannelsesforudsætning /status Befalingsmandsuddannelse Bestået kursus i brandteknisk byggesagsbehandling Chef og lederuddannelse Øvelser/ kurser Supplerende kurser inden for området 1 Beredskabsmedarbejder 4 Indsatsledere Entreprisemandskab Holdledere 10 stk. Entreprisemandskab Brandmandskabet 27 stk. Brandteknisk byggesagsbehandling Undervisning Brandmandsuddannelsen Befalingsmandsuddannelse Hjælpeinstruktøruddannelse Holdlederuddannelse Indsatslederuddannelse Brandteknisk byggesagsbehandling Indsatsatsledelse Brandmandsuddannelse Holdlederuddannelse Indsatslederuddannelse Holdledere Brandmandsuddannelse Holdlederuddannelse Brandslukning Redningsopgaver Supplerende kurser inden for området Fuldskalaøvelser afholdes lokalt hvert andet år Relevante supplerende indsatslederkurser Deltage i del af kurser med brandmandskabet 12 årlige øvelser og kurser fastsat af beredskabsstyrelsen Deltagelse i samarbejdsøvelser med beredskabsstyrelsen Brandmandsuddannelse Øvelser og kurser fastsat af beredskabsstyrelsen Personale, som foretager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling, skal have bestået kurset brandteknisk byggesagsbehandling - 27 -

Resurseopgørelse Beskrivelse Beregningsgrundlag Resursebehov Timer/år Brandteknisk Brandteknisk byggesagsbehandling Tekniske forskrifter byggesagsbehandling Fyrværkerisager (incl. tilsyn) Brandteknisk byggesagsbehandling Bygningsreglementet Møder med virksomheder borgere og Rådgiver Rådgivere (ingeniører, arkitekter m.v.) 1 time/uge 800 Lejlighedstilladelser 70 sager á 1½ time 105 Brandsyn (lovpligtige) Gennemsnitlig 150 brandsyn/år a 5 timer 750 Planlægning Risikobaseret dimensionering Mødeplaner Beredskabsplaner Ekstern beredskabsplanlægning Planlægning, civil sektors beredskab Odin / Frida Adm. af brand og brandsynsprogrammerne ODIN og Frida Kontraktforhandling og tilsyn med brandvæsenet Kontraktforhandling og tilsyn med brandvæsenet. Vandforsyning Planlægning, ajourføring og eftersynsregistrering af vandforsyningen Indsatsledervagten Vagtplanlægning og 4 årlige møder med deltagerne i Indsatsledervagten personer (4 indsatsledere + beredskabschef ) (48) 20 Udrykninger Udrykninger indsatsledere med anden kommunal/privat ansættelse. (250) 10 Materiel og køretøjer Lovpligtigt eftersyn af materiel, syn af køretøjer. 20 Øvelser Deltagelse i 12 lovpligtige øvelser Fuldskalaøvelser med Brand redning læger politi m.v. Brand- og evakueringsøvelser på skoler (150) 50 98 50 25 50-28 -

Undervisning Undervisning i elementær brandbekæmpelse Brandforebyggende kampagner uge 40 150 Diverse Mål og handleplaner 30 timer Budget og regnskabskontering, anvisning, budgetkontrol, budget- og regnskabsbemærkninger. 2 time/uge 4 Beredskabskommissionsmøder/år inkl. forberedelse, udfærdigelse af dagsordenspunkter, mødeafholdelse, opfølgning på beslutninger. 4 x 15 timer 190 (448) 2053 I alt timer ( 72 ) timeforbrug indsatsledere uden administrativ ansættelse). Beregning af årsværk (effektive timer) Ikke "salgsbare" timer. Timer pr. år Ledelsestid, forvaltningsmøder, interne møder o.l. 100,00 Ferie 6 uger x 37 timer 222,00 Søgnehelligdage 83,00 Sygdom 37,00 5 dage x 7t = 37 timer Uddannelse 4 uger x 37 timer 148,00 I alt 590,00 "Salgsbare" timer Timer pr. år Bruttotimer pr. år (1. årsværk) 1.924 - ikke salgbare timer pr. år 590 Nettotimer pr. år 1334 Redningsberedskabets ressourcebehov i Rebild Kommune med nuværende serviceniveau : 1,53 årsværk. - 29 -

Konklusion Fremtidigt serviceniveau Justeringer / tilpasninger Som det fremgår af indledningen, er der ikke med denne revision lagt op til ændringer i dimensioneringen af beredskabet i forhold til dimensioneringen på baggrund af den risikobaserede dimensionering udarbejdet i 2007. og de efterfølgende justeringer som angivet i indledningen. Der er dog sket enkelte tilpasninger ud over de nævnte. Blandt andet er udrykningssammensætningen ændret ved: Udrykninger til brande i Rold Skov Udrykningssammensætningen ændret således, at man ved udkald til brande i Rold Skov kun sender et slukningstog af sted (Autosprøjte, tankvogn og slangetender) i forhold til 2 slukningstog som det var fastlagt i den første plan. Det skyldes, at vi har en del udkald til brande i Rold skov, hvor det drejer sig om ganske små brande, hvor det er lidt for voldsomt at møde med 2 hele slukningstog. Indsatslederen vurderer så På baggrund af meldingen eller evt. først ved fremmøde om der skal tilkaldes yderligere assistance. Der har ikke siden 2007, været en større brand i Rold Skov, hvor 2 slukningstog har været nødvendig fra starten af. Udrykninger til ABA alarmer Endvidere har vi ændret lidt i udrykningssammensætningen for udkald til ABA alarmer, således at der ved udkald til ABA alarmer i de byer hvor brandstationen er beliggende (Terndrup og Støvring) afsender en reduceret udrykning (1 indsatsleder, 1 holdleder + 3 brandmænd). Baggrunden herfor er at man ved ABA - alarmer i de byer hvor stationen er beliggende, hurtigt er fremme og dermed vil en evt. brand ikke kunne nå at udvikle sig til en større brand inden brandvæsenet s ankomst - på grund af lille kørevej. Vi kan også konstatere at der stort set aldrig er tale om en reel brand, - der er enten tale om blinde eller falske alarmer, at personalet har glemt en steg i ovnen eller en dement har trykket på et brandtryk. Ved ABA alarmer i alle andre byer afsendes fuldt slukningstog. Risikoidentifikation Når man ser på de momenter der er bestemmende for beredskabets dimensionering, er der ikke er sket væsentlige ændringer heri, når man ser på de faktuelle data i kommunen, selv om der er sket en forøgelse af antallet af store landbrug og også en forøgelse af nye virksomheder specielt i Støvring by. De nye staldbygninger der er blevet opført i den sidste tid på landbrugsejendommene er blevet væsentlig bedre brandsikret og bedre adskilt fra bygninger med brandbart oplag end de var tidligere. Heller ikke de nyopførte virksomheder der er blevet opført siden 2007 er specielt brandfarlige. Der er også opført nye boligområder i kommunen og befolkningstallet er øget med ca. 1.000 personer siden 2007, hvilket heller ikke øger behovet for et øget beredskab i forhold til det vi har i dag. - 30 -

Udrykningsstatistik Hvis man ser på udrykningsstatistikken var antallet af udrykninger i: 2009: 190 alarmer 2010: 159 alarmer 2011: 153 alarmer 2012: 130 alarmer Antallet af alarmer har således en faldende tendens. Udrykningstiderne for brandkøretøjerne har ikke ændret sig i forhold til tidligere gennemgang af dimensioneringen. Der vil på intet sted i kommunen være en udrykningstid, for brandkøretøjer, der er over 20min. Hvis man ser på antallet af udrykninger på landsbasis er antallet også faldende. Nedenstående viser antallet af udrykninger på landsbasis: 2009: 40.138 alarmer 2010: 38.246 alarmer 2011: 39.808 alarmer 2012: 38.096 alarmer Selvom antallet af udrykninger er faldende, vurderes det ikke forsvarligt at reducere vores udrykningssammensætning. Nuværende sammensætninger er 1+5, hvilket anses for at være en forsvarlig sammensætning. Den gennemsnitlige udrykningstid i Rebild kommune i 2011 og 2012 ligger på 12,45 minutter i gennemsnit for begge år. Det er i den tunge ende når vi sammenligner os med andre kommuner. Vi har forsøgt at forbedre denne tid, men den flytter sig åbenbart ikke ret meget. Umiddelbart skulle man tro at en løsning ville være at lave en ny brandstation i kommunen, men det er økonomisk og faglig set være urealistisk og uanset hvor en evt. ny station ville blive placeret ville de gennemsnitlige udrykningstider ikke ændre sig radikalt. Vi må erkende at Rebild kommune er en landkommune og her vil udrykningstiderne være lidt længere end i kommuner med større byområder. - 31 -