HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen?

s undersøgelse Ældrepakken et brugerperspektiv Resume og anbefalinger HJEMMEHJÆLP tid og omsorg savnes Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? 1

FORORD Usynlige forbedringer I 2002 vedtog Folketinget ældrepakken, som skulle give hele ældreområdet et kraftigt og tiltrængt løft. Et milliardbeløb og mange fine ord om kvalitet, valgmuligheder og medindflydelse blev investeret i projektet. I dag mere end et år efter er det rimeligt at spørge: Hvad har de ældre indtil nu fået ud af de mange penge og ideer? Det spørgsmål har fået undersøgt gennem en lang række interview med ældre, der får hjemmehjælp, pårørende og personalet i ældreplejen. Resultaterne er ikke opløftende: De mange forbedringer og nye tiltag er stort set gået hen over hovedet på de ældre, der egentlig skulle have glæde af dem. De har foreløbig ikke mærket meget til de gode intentioner i ældrepakken. Derfor er der nu behov for at sætte farten i vejret og få høvlet knasterne ned, så de ældre kan få den hjemmehjælp, de fortjener, de pårørende kan føle sig trygge ved den, og de ansatte kan få arbejdsglæde. Andet kan vi ikke være bekendt. foreslår penge sat af til forsøg, der skal forbedre den menneskelige omsorg og kontinuiteten i plejen. Personalet skal have mere indflydelse på deres arbejde, og deres viden skal inddrages mere. Samtidig skal kommunerne arbejde med en målrettet politik for de pårørende og de frivillige. Og endelig skal der kontant information ud, så ældre og deres pårørende kender ældrepakkens muligheder. Der er stadig mange forhindringer på vejen mod en bedre ældreomsorg. Men med en målrettet og energisk indsats kan det lykkes at nå frem. Der er stadig for lidt tid til pleje og menneskelig omsorg. Og alt for mange ældre er utrygge ved, at så mange forskellige hjemmehjælpere kommer i deres hjem. Desuden viser undersøgelsen, at ældrepakkens muligheder og forbedringer er ukendte for de fleste af dem, der burde kende dem. Bjarne Hastrup Adm. direktør

VISIONERNE I ÆLDREPAKKEN Folketinget vedtog i 2002 ældrepakken. Dele af den trådte i kraft i 2002, det frie valg 1. januar 2003. Ældrepakken skulle på en række vigtige områder forbedre hjemmehjælpen, bl.a. ved at give ældre større valgfrihed og indflydelse på hjælpen. Folketinget afsatte 500 millioner kroner hvert år hertil, samt til erstatningshjælp og til et generelt løft af ældreområdet. Blandt de vigtigste ændringer er: En udvidelse af den fleksible hjemmehjælp. De ældre kan bytte sig til andre ydelser end de aftalte, også når det drejer sig om den personlige pleje. Det skal bare være opgaver, som hjemmehjælperen er uddannet til at løse. De ældre kan derved selv være med til at tilrettelægge hjælpen. Frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Alle, der får hjemmehjælp, skal selv kunne bestemme leverandør af hjemmehjælp, der skal være godkendt af kommunen. Som regel kan der vælges mellem den kommunale hjemmehjælp og et eller flere private hjemmehjælpsfirmaer. Det frie valg omfatter også madservice, hvor de ældre kan vælge mellem kommunal og privat madservice. En udvidelse af muligheden for at vælge en personlig hjælper. Ældre, der modtager hjemmehjælp, kan selv ansætte et familiemedlem eller en bekendt som hjælper. Den personlige hjælper skal dog have de nødvendige kvalifikationer og være godkendt af kommunen. Et retskrav på at få den hjemmehjælp, som kommunen har visiteret til, og ret til erstatningshjælp, hvis hjælpen aflyses. Hvis hjemmehjælpen udebliver, skal kommunen sørge for erstatningshjælp inden for rimelig tid. 3

Sammenfatning af s rapport med anbefalinger, Ældrepakken et brugerperspektiv FIGUR 1. Spørgsmål til de ældre Hvad er vigtigt for Dem i forhold til fremtidens hjemmehjælp? ÆLDRE VIL HAVE MERE TID, OMSORG Den samme hjemmehjælp 62% Mere tid til opgaverne 52% De ældre har nu gennem godt et år haft mu- Medarbejderne i hjemmeplejen ønsker også lighed for at mærke forbedringerne. Men fø- mere tid til opgaverne og til den enkelte ældre, Mere tid til samtale og hygge 42% ler de, at de har fået bedre service, flere valgmuligheder og større indflydelse? større indflydelse på arbejdet og mere ansvar for og frihed til, hvordan opgaverne løses. Ekstra hjælp til enkeltstående opgaver Fleksibilitet til opgaverne 40% 33% Det har spurgt et repræsentativt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere, pårørende og ansatte i hjemmeplejen om. I samarbejde med analysefirmaerne Aion INGEN FORBEDRINGER Et år efter indførelsen af ældrepakken har de ApS og COWI Consult er 800 ældre, 300 pårø- ældre i undersøgelsen stort set endnu ikke Bedre rengøring 31% rende og 200 ansatte blevet interviewet om, hvad de synes der er kommet ud af de mange mærket forbedringer. Hovedparten af de ansatte angiver endog, Selv at vælge en person til at hjælpe sig 31% nye regler og de ekstra midler. at hjemmehjælpen er direkte forringet. Indflydelse på tiden 25% SAMME HJEMMEHJÆLPER FOR MANGE FORSKELLIGE HJÆLPERE De ældre blev spurgt, hvad de helst ser for- Over 40 procent af de ældre siger, at de har Bedre information om hjemmehjælpen 21% bedret i hjemmehjælpen. De vigtigste ønsker haft flere forskellige hjemmehjælpere inden fremgår af figur 1. Et meget stort ønske er, at for det sidste år end tidligere. Kun 10 procent At hjemmehjælperen møder til tiden 18% det er den samme hjemmehjælper, der kommer hos dem. Mange vil desuden gerne have, siger, at der kommer færre forskellige. (Se figur 2 side 5) Uafhængig rådgivning 16% at der bliver mere tid til opgaverne, men også til samtale og hygge (omsorgstid). Det er utrygt og usikkert for ældre at have mange forskellige mennesker til at hjælpe sig. Bedre tilsyn med kvaliteten 15% De pårørende til de ældre har mange af de Man kender ikke hinanden, og hjælpen bliver ikke så effektiv, som hvis den gives af de samme ønsker: Faste hjemmehjælpere, bedre samme hjemmehjælpere. Mere hjælp til ledsagelse 15% rengøring og mere tid til hjemmehjælpen, men også at blive mere inddraget og bedre Hjemmehjælperen får også sværere ved at opdage forandringer og ændrede behov hos Kontant beløb til selv at ansætte en hjemmehjælper 9% informeret. den ældre og dermed sætte ind med forebyggelse. 4

FIGUR 2. Spørgsmål til de ældre Oplever De, at der kommer flere eller færre forskellige hjemmehjælpere hos Dem i dagtimerne i forhold til for et år siden? OG KVALITET Ved ikke 1% Færre forskellige hjemmehjælpere 10% Flere forskellige hjemmehjælpere 41% Det samme 48% ÆLDRE SAGEN MENER SAMME HJEMMEHJÆLP De ældre møder alt for mange forskellige hjemmehjælpere. Antallet skal bringes ned. Der skal afsættes midler til at støtte en udvikling med færre hjælpere pr. hjem og til organisationsformer, der fremmer kontinuiteten i hjælpen. Forsøg skal stimulere samarbejdet mellem de offentlige og private leverandører og inddrage hjemmehjælpen i så høj grad som muligt. MERE TID Den seneste tendens til, at den visiterede tid pr. ældre falder, skal vendes. Der skal være mere tid til samtale og omsorg. Mere tid kan forebygge såvel sygdomme som ensomhed. Der bør afsættes midler til visitation til samtale og omsorgstid. Forsøg med omsorgstid skal fremme samarbejdet mellem offentlige og private leverandører. Ældre, der ikke magter at gøre rent, skal tilbydes ordentlig rengøring. FOR LIDT TID Knap 27 procent af de ældre, svarende til mere end 40.000, oplever, at hjemmehjælperne bruger mindre tid end før ældrepakken. Og det skyldes ikke, at de ældre er blevet fysisk bedre. (Se figur 3) Dette understøttes af medarbejderne i hjemmeplejen. De angiver, at de har fået sværere ved at opfylde de ældres behov i forhold til for et år siden. (Se figur 4). KENDER IKKE ÆLDREPAKKEN De ældre kender stort set ikke deres rettigheder og muligheder. De har ikke kendskab til politikernes initiativer. Det gælder også de pårørende, der så har svært ved at hjælpe deres ældre. Hele 64 procent af de ældre står således uden viden om deres ret til fleksibel hjem- mehjælp. Kun godt en tredjedel kender til muligheden for fleksibel hjemmehjælp. Heraf har over halvdelen endda ikke forstået ordningen, eller de har kun hørt om den gennem medierne. FIGUR 3. Spørgsmål til de ældre Oplever De, at hjemmehjælperne bruger mere eller mindre tid hos Dem i dag i forhold til for et år siden? Samme tid 64% FIGUR 4. Spørgsmål til de ansatte Oplever De, at hjemmeplejen i dag opfylder de ældres behov i højere eller mindre grad end for et år siden? Højere grad 16% Mindre grad 41% Mere tid 6% Ved ikke 4% Ved ikke 3% Mindre tid 27% Det samme 39% 5

Jeg ville ønske, jeg ikke havde brug for hjælp. Så var jeg ikke afhængig, og så var tiden min egen. Lilly Jørgensen, 87 år, København ÆLDRE SAGEN MENER VALGMULIGHEDEN SKAL VÆRE REEL 2004 skal være året, hvor de ældre virkelig skal kunne mærke de friere valgmuligheder som en reel forbedring. Det skal være en reel forbedring, som ikke bare skal føre til mere administration De administrative omkostninger bør følges nøje. Det skal gøres let og overskueligt at skifte mellem leverandører af hjemmehjælp m.v., og de ældre skal have støtte til at vælge. Friere valgmuligheder må ikke føre til en udhuling af den offentlige service for de svageste ældre. Brugerrepræsentanter bør løbende inddrages og være med til at stille kvalitetskrav og godkende private leverandører. Det skal være et tilbud, ikke en tvang, når kommuner gennemfører forsøg med at give borgere penge i hånden til selv at købe service. Kommunen skal holde øje med, at helheden i plejen bevares, når de ældre benytter flere forskellige leverandører. Ældre skal inden for det praktisk mulige være med til selv at bestemme, hvilken person der skal udføre hjælpen. Kommunen skal løbende evaluere og føre tilsyn med de mange leverandører. Hele 72 procent ved ikke, at de har ret til erstatningshjælp. Det svarer til mere end 110.000 ældre. Blandt dem, der har fået information, husker en stor andel ikke ordningen. 64 procent af de pårørende ved heller ikke, hvad ordningen går ud på. Derimod kender omkring to tredjedele eller 66 procent af de ældre begrebet frit valg af hjemmehjælp, hvor man kan vælge mellem offentlig og privat hjemmehjælp. Men hvad reglerne dækker, ved dog kun cirka 20 procent. 39 procent har blot hørt om ordningen gennem medierne. Hver tiende ældre har ganske vist fået skriftlig information, men kan ikke forklare, hvad frit valg handler om. Kun et mindretal ved faktisk, hvad det frie valg drejer sig om. 7,7 procent af de ældre, som kender til ordningen, oplyser, at de får helt eller delvis hjælp fra et privat firma. Dvs. at på landsplan er det kun 5,1 procent af samtlige ældre, der får helt eller delvis hjælp fra et privat firma. 80 procent af de ældre ved ikke, at de kan ansætte en personlig hjælper. 6

Man er jo nødt til at sige ja tak til den hjælp, man kan få. Agnes Pedersen, 88 år, Skive Kun 19 procent af de ældre kender til muligheden. Praktisk taget ingen har dog benyttet sig af den, selv om undersøgelsen viser, at 17 procent, eller mere end 25.000 ældre, siger, at de kunne være interesseret i at have en personlig hjælper. DE ÆLDRE ER PRAGMATISKE De ældre har en pragmatisk holdning til det frie valg. 45 procent ser således ingen grænser for opgaver, der kan overlades til private virksomheder. 10 procent mener dog, at den personlige pleje ikke bør overlades til private virksomheder. Når relativt få af de ældre, der kender det frie valg, alligevel vælger et privat firma, skyldes det blandt andet tilfredshed med den kommunale hjælp. Ældre er ikke principielt imod at få hjælp fra et privat firma, men vælger det primært, når de er utilfredse med den kommunale hjælp. DE PÅRØRENDE ER POSITIVE De pårørende er overvejende positive over for ældrepakkens nye valgmuligheder: 80 procent ser positivt på muligheden for fleksibel hjemmehjælp, 66 procent på frit valg af hjemmehjælp, og 64 procent på ordningen med en personlig hjælper. PERSONALET ER PESSIMISTISK De ansatte har gennemgående et mindre positivt syn på hjemmehjælpen. 41 procent oplever, at personalet dækker de ældres behov mindre end for et år siden. (se figur 4 side 5). Tilmed forventer de, at den offentlige hjemmehjælp i fremtiden i endnu mindre grad vil opfylde de ældres behov. ÆLDRE SAGEN MENER MERE INFORMATION Der bør sættes målrettede oplysningskampagner i værk, så de ældre har tilstrækkelig information at vælge ud fra. Informationen skal både være mundtlig og skriftlig. ( har sammen med Socialministeriet bidraget med en pjece om frit valg og fleksibel hjemmehjælp). MERE FLEKSIBEL HJÆLP Hvis ældre vælger andre ydelser end dem, de er visiteret til, må kommunen ikke misbruge det som argument for at skære i hjemmehjælpen. Ældre skal kende den samlede tid, som kommunen har afsat til dem, for at kunne bytte til andre ydelser. FORBEDRINGER SKAL MÆRKES Det er nedslående, at den halve milliard i 2002 og 2003 ikke har ført til flere forbedringer, som de ældre kan mærke. Der er brug for et kvalitetsløft i ældreplejen, så en negativ udvikling ikke bider sig fast. Det er dybt alvorligt, hvis penge, der var møntet på at forbedre ældreområdet i stedet er gået til administration eller til at lukke kommunale budgethuller. Det uvildige tilsyn bør også omfatte ældre i eget hjem. 7

FIGUR 5. Spørgsmål til de ansatte Oplever De, at vilkårene for at arbejde i hjemmeplejen er blevet bedre eller dårligere i forhold til for et år siden? Ved ikke 3% ÆLDRE SAGEN MENER Bedre 16% STØTTE TIL PÅRØRENDE BEDRE ARBEJDSVILKÅR Dårligere 32% Det samme 49% FIGUR 6. Spørgsmål til de ansatte Hvad er det værste ved at arbejde i hjemmeplejen? At jeg mangler tid 64% Kommunerne bør indføre en pårørendepolitik. Alle lokale enheder bør udarbejde målsætninger og retningslinier for, hvordan pårørende skal informeres og inddrages. Det bør forsøges at nedsætte ældre- og pårørenderåd i lighed med pårørenderåd på plejehjem, bestående af ældre, der får hjemmehjælp, og deres pårørende. Frivillige organisationer, der vil informere og hjælpe pårørende, skal støttes. Minut-tyranniet skal afskaffes. Den detaljerede styring af plejen er ikke til gavn for hverken de ansatte eller de ældre. Hjemmehjælpsarbejdet skal tillægges mere prestige. Medarbejderne skal informeres bedre og inddrages mere både i forandringsprocesser, men også i, hvoran det daglige arbejde prioriteres. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre arbejdsvilkårene for at nedbringe sygefraværet og forbruget af vikarer, og dermed øge kontinuiteten i plejen. At jeg har for travlt 44% At jeg oplever for mange ændringer og omstruktureringer At jeg oplever problemer med de ældre FIGUR 7. Spørgsmål til de pårørende Hvad er årsagen til, at De hjælper Deres pårørende? Hjemmehjælpen er utilstrækkelig Fordi jeg har lyst Fordi det bør jeg gøre Fordi hjemmehjælpen bad mig om det Andet 2% 1% 1% 2% 39% 46% 50% Cirka hver tredje af de interviewede i hjemmeplejen mener også, at arbejdsvilkårene i hjemmeplejen er blevet dårligere i det sidste år, kun 16 procent synes, at det er blevet bedre. (Se figur 5) Hele 46 procent forventer dårligere arbejdsvilkår i hjemmeplejen i fremtiden. Kun godt 28 procent tror, at arbejdsvilkårene bliver bedre. Bedre tid til at udføre opgaverne er et af de største ønsker blandt hjemmehjælperne. (Se figur 6) Indflydelse på arbejdstidens fordeling, omstrukturering og ændringer i arbejdet er et andet stort ønske. DE PÅRØRENDE HJÆLPER 46 procent af de pårørende hjælper deres ældre, fordi de finder hjemmehjælpen utilstrækkelig. (Se figur 7) Mange pårørende efterspørger bedre information, uafhængig rådgivning og større inddragelse i spørgsmål om hjemmehjælpen. Men der er også en stor gruppe, som slet ikke finder det vigtigt at få mere information. De pårørende er tilsyneladende delt i to grupper med meget forskellige behov. Hele undersøgelsen kan læses og hentes på s hjemmeside www.aeldresagen.dk. Her findes under emner en samlet indgang til artikler om pleje og omsorg. 8

Ella Jacobsen, Nakskov, 82 år: EN TIME HVER ANDEN UGE I formiddag fik jeg at vide, at jeg snart får skåret min hjemmehjælp ned fra én time om ugen til én time hver anden uge. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. I sommer, da der var visitation, som de kalder det, fik jeg at vide, at jeg fortsat kunne regne med én time om ugen. Og jeg har da ikke fået det bedre. Nu må jeg prøve selv at skaffe ekstra hjælp, sort. Men det er næsten umuligt. 82-årige Ella Jacobsen tager imod med kaffe i sin hyggelige stue. Ella Jacobsens mand døde af Alzheimers Sygdom for tre år siden og levede sin sidste tid på et lokalt plejehjem. Han kom på plejehjem, fordi jeg blev indlagt akut med dårligt hjerte. Det har jeg desværre stadig. Så sent som i sidste uge fik jeg et anfald, forklarer Ella Jacobsen, der også lider af alvorlig slidgigt. Jeg har haft hjemmehjælp, siden min mand kom på plejehjem og døde. Jeg har været heldig og haft den samme hjælp i alle årene. Det er jeg meget taknemmelig for. Vi får en lille snak hver gang. Men mere er der heller ikke tid til. Hjemmehjælpen er her kun 45-50 minutter hver gang. VED INTET OM FRIT VALG Ella Jacobsen kender ikke meget til frit valg. Vi har intet fået at vide fra kommunen. Men jeg har læst, at man kan betale for ekstratimer, hvis man vælger et privat firma. Det overvejer jeg da at gøre brug af, for eksempel én gang om måneden. Jeg synes ikke, systemet fungerer godt nok. Kommunen siger intet om frit valg. Og hvorfor får jeg pludselig varslet en nedskæring i hjemmehjælpen, når jeg reelt er blevet dårligere? Selv gør jeg, hvad jeg kan og støver det af, jeg kan nå. Jeg river også blade sammen ude på fortovet siddende på min rollator. 9

Inger Dueholm, Amager, 83 år: HJÆLP I HUJ OG HAST Hver fjortende dag farer en stormvind gennem den lille lejlighed på Amager. Så kommer hjemmehjælpen hos den 83-årige Inger Dueholm for at gøre rent. Gulvet bliver støvsuget, køkken og badeværelse nødtørftigt gjort i stand, og så er det ud af døren i en fart videre til næste klient. Jeg ville ønske, at hjemmehjælpen havde lidt mere tid, så man ikke følte, at man bare er et nummer i rækken, siger Inger Dueholm. Med sine spinkle fingre tager hun et fast greb i rollatoren, som har været et uundværligt hjælpemiddel, siden hun i begyndelsen af november sidste år blev udskrevet fra hospitalet. Et fald i køkkenet resulterede i et brækket lårben, som hun stadig døjer med. Derfor har hun i flere måneder ikke været uden for lejligheden. Det savner hun meget. Hvor ville det være dejligt, hvis hjemmehjælpen en gang imellem kunne gå en tur med mig rundt om boligblokken. Men det har de ikke tid til og de må sikkert heller ikke. KOMMER SOM VINDEN BLÆSER Inger Dueholm lægger ikke skjul på, at hun er meget utilfreds med den kommunale hjemmepleje. En lang række små svigt i det daglige har gjort hende både vred og frustreret. For eksempel forstår hun ikke, at man aldrig ved, hvornår hjemmehjælpen kommer. Selv om der er aftalt et bestemt tidspunkt, kan der godt gå flere timer, før de dukker op. Det er frustrerende at sidde og vente, og sommetider dukker de slet ikke op. Bare de ville ringe og give besked, så var det til at leve med. Men det gør de sjældent, forklarer hun. Hun er også forvirret over de mange forskellige hjemmehjælpere, der kommer. Det er hele tiden nye ansigter, hun ser, og det giver utryghed. Det ville være dejligt, hvis det altid var en, man kendte. NEDVÆRDIGENDE Inger Dueholm har knogleskørhed og sammenfald i ryggen, så hun går foroverbøjet. Desuden har hun dårligt blodomløb og lider af inkontinens. Hun bruger derfor kateter, som hun dagligt skal have hjælp med at skifte. En dag sendte hjemmeplejen en ung mand, som skulle hjælpe hende med at skifte kateteret. Ham afviste hun, fordi hun ikke brød sig om, at en mand skulle hjælpe hende med det. Det kan godt være, jeg er gammeldags, men jeg følte det nedværdigende, at en mand skulle hjælpe mig. Det burde de tage hensyn til. 10 10

Hjemmeplejen i Sydlangeland Kommune: Den dag madlavningen sløjfes, har jeg ikke lyst til at fortsætte. Hjemmehjælper Ulla Christensen, Sydlangeland Kommune VI ER TIL FOR KUNDERNE Vi kalder de ældre for kunder, og en kunde skal man yde god service. Det er mottoet for hjemmeplejen i Sydlangelands Kommune. Og det kommer både personalet og de ældre til gode. Vi bestræber os på at opfylde de ældres behov, siger ledende sygeplejerske i hjemmeplejen Sussi Nielsen, der aldrig har problemer med at rekruttere hjemmehjælpere. Blandt andet tilbyder kommunen som den sidste i landet at lave mad ude i hjemmene til stor tilfredshed blandt hjemmehjælpere og de ældre. Arbejdsglæden hos kommunens 27 hjemmehjælpere er høj. Det viser ikke kun medarbejderundersøgelser, det kan også læses af fraværsstatikken. Som regel er der kun brug for vikarer i sommerperioden. De ældre kender de hjemmehjælpere, der kommer hos dem, og det giver tryghed. Jeg tror, det gælder om at give hjemmehjælperne variation i deres arbejde, siger Sussi Nielsen, der derfor også lægger vægt på, at hjemmehjælperne har tid til opgaver som at gå tur, ledsage de ældre og ikke mindst lave mad. Datter til 88-årig: JEG GRUER FOR AT BLIVE GAMMEL Hvis jeg ikke var der, ville det slet ikke gå, siger Bente Madsen på 58 år fra Århus. Hver eneste dag besøger hun sin mor på 88, fordi moderen ganske enkelt ikke kan klare sig uden datterens hjælp. Moderen lider af knogleskørhed og er efter et fald blevet så dårlig, at hun nu får hjemmehjælp seks gange om dagen. Hun er også blevet udstyret med et nødkald, så hun kan kalde hjælp, hvis hun skulle falde, men også hvis hun bare skal på toilettet. Det er helt vildt, så dårlig hjemmehjælpen er blevet det sidste år. Jeg gruer for at blive gammel. Der kan gå tre kvarter, før der dukker nogen op, når min mor har kaldt. Og der kommer alt for mange forskellige mennesker hos min mor. Nogle gange er det seks forskellige på en dag, og dagen efter kommer der måske igen seks nye. Det er ikke mærkeligt, hvis gamle mennesker virker forvirrede. Ofte ved hjemmehjælperne heller ikke, hvad de skal hjælpe med. De har måske aldrig set min mor før og har intet fået at vide. Min mor kan jo slet ikke overskue det og får så heller ikke altid den hjælp, hun burde have. Bente Madsen mener, at hjemmehjælpen kunne gøres meget bedre ved at dele den op i mindre grupper, som knyttes til én ældre. Ugens højdepunkt er den private rengøringshjælp. Hun kommer til tiden. Jeg kan regne med hende, og jeg bliver aflastet, siger Bente Madsen, der også har hjem og familie at passe. Heldigvis i nærheden. 11 11

er en 100 procent medlemsstyret forening. er uafhængig af religion og partipolitik. 465.000 danskere er medlemmer, og 10.000 gør en frivillig indsats i s 230 lokalkomiteer landet over. Den enkelte ældre skal behandles som et ligeværdigt medmenneske med sin særlige baggrund og sit særlige behov Fra s visioner Nyropsgade 45 1602 Kbh. V. Tlf. 33 96 86 86 Fax. 33 96 86 87 e-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk internet: www.aeldresagen.dk Redaktør Gerda Grønning (DJ) gerda.groenning@aeldresagen.dk I redaktionen: Jes Michelsen (DJ) jes.michelsen@aeldresagen.dk Indhold: politisk koordinator Olav Felbo olav.felbo@aeldresagen.dk og ældrepolitisk konsulent Sine Jensen sine.jensen@aeldresagen.dk Layout: Ann Scales Foto: Lars Svankjær, Ib Geertsen, Niels Nyholm Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Oplag: 10.000 Gengivelse kun tilladt med angivelse af kilde. 12 12 HJEMMEHJÆLP I TAL Godt 172.000 ældre over 67 år fik i 2003 varig hjemmehjælp, i gennemsnit 5,5 time pr. uge. Mellem 150.000 og 160.000 er omfattet af muligheden for frit valg. Knap 66.000 fik i 2003 kun praktisk hjælp, i gennemsnit 0,9 time pr. uge. Godt 15.300 fik kun personlig pleje, i gennemsnit 6 timer pr. uge. Godt 91.000 fik både praktisk hjælp og personlig pleje, i gennemsnit 8 timer pr. uge. Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til ældre over 67 faldt fra 2002 til 2003. Kilde: Danmarks Statistik 2003 Hvad siger loven? Kommunerne har ifølge lov om social service pligt til at yde hjemmehjælp i form af personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Hjemmehjælpen skal give ældre og handicappede mulighed for at blive boende i eget hjem. Hjælpen skal ydes som en supplerende hjælp til opgaver, som den ældre midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller har vanskeligt ved at udføre.