Leg og kulturel kvalitet



Relaterede dokumenter
Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Leg, legekultur, legeredskaber

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Bevægelse Bevægelse i skolen

Didaktik i børnehaven

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Udvikling af digital kultur

Digitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Lokalt bilag til praktikerklæring, PA

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Børn og digitale medier

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

UGEOPGAVE 6.A UGE

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM. Gode råd til forældre med 0-18 årige børn

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

High Performance Talent

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Læring og Samarbejde

Dansk, kultur og kommunikation

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læsning i indskolingen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Niels Egelund (red.) Skolestart

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Velkommen til Børnehuset Søsterhøj

BØRN ER IKKE DIGITALE BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision

Transkript:

Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring Legekultur - folkekultur (historisk) -populærkultur På tværs af medier og genrer Metode 1

Kulturel kvalitet Kvalitet kan defineres som æstetiske forskelle, der gør en forskel for brugerne: at opleve og anvende kulturelle udtryk af kvalitet, skal rykke noget hos brugerne de skal blive berørt, oprørt, eftertænksomme Kirsten Drotner, 1999 Kulturelle udtryk som kunst og æstetik Børn skaber selv kultur og kulturelle udtryk -forstået som meningsfuld væren - for børnene selv, her og nu En definition af legekultur som livskvalitet Kulturel kvalitet (2): Kulturelle og æstetiske udtryk har kvalitet, når de skaber eller bidrager til at skabe en legende stemning Kulturelle udtryk som legeredskaber 2

Hvad er leg? I legen har vi at gøre med en iøjnefaldende, absolut primær livskategori Legens intensitet kan ikke forklares og det er netop i denne intensitet, i evnen til at begejstre og rive med, at legens inderste væsen findes (Huizinga, 1938) Leg er - unyttig - meningsfuld - et mål i sig selv -leg et stærkt motiv for handlinger - læring er middel for leg En psykologisk beskrivelse: Flow En tilstand så dybt involverende, at intet andet synes at betyde noget Så tiltrækkende, at man om nødvendigt vil gøre sig store anstrengelser for at opnå den Csikzentmihalyi 3

Legens arketype er mor og spædbarn forbundet i en ekspressiv kommunikativ ramme, hvor de samarbejder om modulation af lystfølelse. Sutton-Smith 1979, på basis af Daniel Stern s observationer Legeformer og -formler: Lege Fest Komik Gys Det sørgelige og meget mere 4

Leg behøver redskaber og kompetencer En gynge at holde gyngen i gang En gyserhistorie - en fortæller Et computerspil en flok spillere En fest deltagere, der kan feste En gyserfilm en videoaften Lege- redskaber skal virke - skabe den rette lystfølelse - humor, gys osv. Lege- redskaber skal virke - skabe den rette lystfølelse - humor, gys osv. Legens habitus - hvad virker? -påhvem? 5

6

Legekulturen er under forandring - Kulturarv svækkes - langvarig udvikling, alle generationer 7

Børneliv historisk børn ofte i flok få organiserede aktiviteter tæt kontakt mellem yngre og ældre børn få og veldefinerede sociale relationer yngre børn lærte lege af de ældre børn få og simple legeredskaber en mangfoldighed af lege Børneliv nu færre børn - færre flokke flere organiserede aktiviteter, mindre tid fri for voksne børn er sammen med jævnaldrende leg flytter ind i boligen mere og mere avanceret legetøj Sociale, kulturelle og fysiske forandringer i samfundet har signifikant indflydelse på leg, herunder fysisk leg - nogle lege kan ikke leges - nogle er forsvundet - andre er uinteressante. legekulturen skifter karakter og funktion 8

Viden og inspiration forsvinder, når legemestrene forsvinder Kulturarven svækkes Behov for ny legeinspiration Svært at få fra ligestillede I traditionelle legeredskaber og legetøj er legens regler eksterne - de skal læres og medbringes til legen TV leverer ideer, regelsæt eller formler til legen 9

Gamle lege nye lege Intelligent legetøj - legens regler er materialiseret i produkterne - de læres ved at bruge redskaberne - computerspil et eksempel Reglerne er materialiserede og/eller hentes fra medierne Regler er usynlige (integreret i kulturen og arves) 10

Playware: hard- and software som sigter mod at producere leg og legende oplevelser Computerspil Digitalt legetøj Digitale legeredskaber itiles fysisk legeredskab 11

Leg er en kvalitet i sig selv - vi har alle smag for leg - men er forskellige - legens habitus - kulturelle og sociale forskelle - historiske dannet - deltagelse vs. tilskuer Kvalitetskriterier - ud fra bevidsthed om at leg er unyttig - men meningsfuld for den, der leger - leg kan ødelægges og korrumperes - kommercialiseringen er ikke nødvendigvis god eller dårlig - sociale problemstillinger: Hvem har ikke råd? 12