EKSEMPELSAMLING DECEMBER 2016
FORORD Denne eksempelsamling omhandler afmærkning på kørebanen og indgår i vejregelserien om afmærkning på kørebanen, der består af følgende publikationer: Generelt om afmærkning på kørebanen Længdeafmærkning Pilafmærkning Tværafmærkning Standsning og parkering Tekst og symboler Dimensioner Eksempler Vejreglen er udført under vejregelgruppen om vejafmærkning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (Formand) Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet (Projektleder) Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll (Fagsekretær) Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Maj Britt Køppen Andersen, Roskilde Kommune/Diplomingeniør Helle Schou, Roskilde Kommune (vikar) Landinspektør Jakob Risager, Aalborg Kommune Civilingeniør Caroline Eiler Gotved, Københavns Kommune Teknisk assistent Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulent: Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll 2 December 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING 5 0.1 EKSEMPELSAMLINGENS STATUS 5 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 5 1 LÆNGDEAFMÆRKNING 6 1.1 Måleregler for vognbaner og kantbaner 6 1.2 Midtlinje og kantlinjer på 2-sporede veje 7 1.3 Midtlinjer og kantlinjer på 4-sporede veje uden midterrabat 8 1.4 Delelinjer og kantlinjer på motorveje 10 1.5 Kantlinje inden for tættere bebyggelse 11 1.6 1-sporede strækninger med dobbeltrettet færdsel (2 minus 1 veje) 11 2 PROFILÆNDRING 15 2.1 Indsnævring af kørebanebredden 15 2.2 Reduktion af vognbaneantal 16 2.3 Indsnævringer på 2-sporet vej 17 2.4 Indsnævring fra 3-sporet til 2-sporet vej 18 2.5 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 2-sporet vej 19 2.6 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 2-sporet vej 20 2.7 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 3-sporet vej 21 2.8 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 3-sporet vej 22 2.9 Forhindringer på kørebanen 23 2.10 Spærreflade foran venstresvingsbane 24 2.11 Begyndelse og afslutning af cykelsti og -bane 25 3 KRYDS 27 3.1 Mindre vejtilslutninger samt ind- og udkørsler 27 3.1.1 Midtlinjer og delelinjer 27 3.1.2 Kantlinjer og vigelinjer 30 3.1.3 Midterafmærkning på underordnet vej 31 3.1.4 Overkørsel over fortov, cykelsti eller rabat 32 3.2 Delelementer 33 3.2.1 Midterafmærkning på overordnet vej 33 3.2.2 Højresvingsbane 35 3.2.3 Placering af vognbanepile 37 3.2.4 Dobbeltrettet cykelsti 38 3.3 Eksempler på T-kryds 39 3.4 Eksempler på firevejskryds 54 3.5 Eksempler på forsatte kryds 64 3.6 Eksempler på rundkørsler 67 4 TIL- OG FRAKØRSEL 74 4.1 Tilslutninger til veje uden cykeltrafik 74 December 2016 3
5 BAKKER OG SVING 76 5.1 Begrænset oversigt 76 5.1.1 Afmærkning ved begrænset oversigt 77 6 JERNBANEOVERKØRSEL 80 7 STANDSNING OG PARKERING 81 7.1 Buslomme 81 4 December 2016
0 INDLEDNING Eksempelsamlingen består af syv kapitler. I kapitel 1 er brugen af længdeafmærkning illustreret, mens der i kapitel 2 vises afmærkning i forbindelse med profilændringer. I kapitel 3 vises eksempler på afmærkning i kryds og i kapitel 4 er afmærkning på til- og frakørsler vist. I kapitel 5 vises afmærkning i forbindelse med bakker og sving, og i kapitel 6 og vises afmærkning i forbindelse med hhv. jernbaneoverkørsel og parkering. Alle eksempler er vist så virkelighedstro som muligt, men er tilpasset grafisk af hensyn til læsbarheden. Figurerne er derfor ikke målfaste. 0.1 EKSEMPELSAMLINGENS STATUS Eksempelsamlingen indeholder vejledninger og enkelte bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 164, stk. 2: Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, med mindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Den øvrige tekst har status af vejledninger, gode råd og eksempler. Der henvises i øvrigt til håndbøgerne om afmærkning på kørebanen. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Eksempelsamlingen er tilpasset den nye vejregelskabelon og alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af nye vejafmærkningsbekendtgørelser; bekendtgørelse om vejafmærkning nr. 1193 af 21. september 2016 og bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning nr. 1194 af 21. september 2016. Samtidig er eksemplerne tilpasset de vejtyper, der anvendes i 2016. December 2016 5
1 LÆNGDEAFMÆRKNING 1.1 Måleregler for vognbaner og kantbaner Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 164, stk. 2: Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, med mindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde. Kilde: 1194 af 21. september 2016 Vognbanebredder for de gennemgående vognbaner måles fra midten af midt- og delelinjer og fra nærmeste kant af kantlinjer eller begrænsningslinjer for spærreflader. Ved særlige baner er bredden af kantlinjer mellem disse og de gennemgående vognbaner inkluderet i banens bredde. Se figur 1.1, 1.2 og 1.3. Kantbanebredder måles fra kørebanekant og er inklusiv kantlinjen, se figur 1.1, 1.2 og 1.3. Figur 1.1. Måleregel for vej med midtlinje. Figur 1.2. Måleregel for vej med midterrabat. 6 December 2016
Figur 1.3. Minimumsafstand mellem linjer. 1.2 Midtlinje og kantlinjer på 2-sporede veje Brugen af midt- og kantlinjer er afhængig af vejtype og vognbanernes bredde jf. håndbog om Længdeafmærkning. Ved en kørebanebredde på under 5,6 m kræves midtlinje ikke bortset fra varslings- eller spærrelinje ved begrænset oversigt på hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje samt foran heller og faste genstande. Er kørebanebredden mindst 5,6 m og mindre end 5,8 m skal midtlinje anvendes uden for tættere bebygget område på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og bør anvendes på vigtigere kommuneveje. Midtlinje kan anvendes på øvrige veje uden for tættere bebygget område efter behov og bør inden for tættere bebygget området anvendes på hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje. Figur 1.4. Afmærkning af midtlinje ved en kørebanebredde på mindre end 5,8 m, hvor udbrudt kantlinje ikke må anvendes. På veje med en kørebanebredde på mindst 5,8 m skal midtlinje anvendes uden for tættere bebygget område på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, og bør anvendes på vigtigere kommuneveje og kan anvendes på andre veje. Kantlinje bør anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og kan anvendes på øvrige veje. Bredde af kantbane inklusive kantlinje er højst 0,8 m. Midtlinje bør inden for tættere bebygget område anvendes på hovedlandeveje, andre rutenummererede veje og vigtigere kommuneveje. Kantlinje bør inden for tættere bebygget område anvendes på hovedlandeveje og rutenummererede veje og kan anvendes på øvrige veje. December 2016 7
Figur 1.5. Afmærkning af midtlinje og kantlinjer ved en kørebanebredde på mindst 5,8 m. Smalle kantlinjer anvendes hvor kantbanen inkl. stribe er højst 0,8 m brede (smalle kantbaner). Brede kantlinjer skal anvendes i stedet for smalle når den samlede bredde af kantbane inklusive kantlinje er større end 0,8 m jf. figur 1.6. Bredde af kantbane inklusive kantlinje bør være mindst 1,2 m og ved cykelbane mindst 1,5 m. Vognbanebredden er normalt 3,0 m (min 2,75 m). Figur 1.6. Afmærkning med midtlinje og brede kantlinjer, hvor kørebanebredden er mindst 5,8 m. Brede kantlinjer anvendes hvor kantbaner inkl. stribe er mindst 0,9 m brede (brede kantbaner). 1.3 Midtlinjer og kantlinjer på 4-sporede veje uden midterrabat Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 8 (uddrag): Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Kantlinjer bør anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, og kan anvendes på øvrige veje. Ved en samlet bredde af kantbane og kantlinje på højst 0,8 m anvendes smal kantlinje. Ved større bredder anvendes brede kantlinjer. Bredde af kantbane inklusive kantlinje bør være mindst 1,2 m og ved cykelbane mindst 1,5 m. Vognbanebredden er normalt 3,0 m (min 2,75 m). 8 December 2016
Figur 1.7. Afmærkning af 4-sporet vej med smalle kantbaner. Figur 1.8. Afmærkning af 4-sporet vej med brede kantbaner. December 2016 9
1.4 Delelinjer og kantlinjer på motorveje Delelinjer skal anvendes mellem vognbaner. Kantlinjer skal anvendes mod rabat eller nødspor. Figur 1.9. Afmærkning af motorvej. 10 December 2016
1.5 Kantlinje inden for tættere bebyggelse Figur 1.10. Eksempel på brugen af punkterede kantlinjer ved brede kantbaner. 1.6 1-sporede strækninger med dobbeltrettet færdsel (2 minus 1 veje) 2 minus 1 veje afmærkes med Q 47 Punkteret kantlinje. Bredden af kantbanerne inklusive kantlinje skal være mindst 0,9 m. Vognbanebredden skal være mindst 3,0 m og højst 3,5 m. På veje med dobbeltrettet færdsel, hvor to motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område eller større end 60 km/h uden for tættere bebygget område, eller hvor oversigten er begrænset jf. 163 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 174, stk. 3: På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Strækningen bør afmærkes med A 43,1 Indsnævret vej med undertavle Smal vej. December 2016 11
Figur 1.11. Afmærkning af ensporet strækning med brede kantbaner. Figur 1.12. Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning uden for tættere bebygget område med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. Figur 1.13. Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje hvor der er begrænset oversigt. Strækning i åbent land med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. 12 December 2016
Figur 1.14. Overgang mellem 2-sporet strækning med midterlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur 1.15. Overgang mellem 2-sporet strækning og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur 1.16. 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Afmærkning forbi kryds og bump på strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. December 2016 13
Figur 1.17. Mulige løsninger på etablering af stoppesteder på strækning med 2 minus 1 vej med enten stop langs vejside, i buslomme eller som fremrykket stoppested. Eksemplerne er vist for vej uden for tættere bebygget området med lokalhastighedsbegrænsning på maks. 60 km/h. 14 December 2016
2 PROFILÆNDRING 2.1 Indsnævring af kørebanebredden Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 1: Midtlinje kan udføres som Q 44 Spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller Q 45 Spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed eller breddereduktionen. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Ved indsnævring af kørebanebredden for en trafikretning måles indsnævringsgraden i som breddereduktionen over en vilkårlig strækning divideret med strækningslængden, se figur 2.1. Figur 2.1. Princip for indsnævring. Indsnævringsgraden i beregnes som i = b1-b2, og bør overalt i en indsnævring være mindre end L følgende værdier: V till > 80 km/h: normalt 1:60 og højst 1:50 80 km/h V till > 60 km/h: normalt 1:50 og højst 1:30 V till 60 km/h: normalt 1:30 og højst 1:20 Se også figur 5.3 og 5.4. Med hensyn til indsnævringer i forbindelse med hastighedsdæmpende foranstaltninger henvises til vejregelserien om Trafikarealer, By, håndbog om Fartdæmpere. Ved begyndelse og afslutning af en indsnævring bør længdeafmærkningen afrundes, og ikke knækkes jf. figur 2.2. Figur 2.2. Etablering af kantlinje ved indsnævring. December 2016 15
2.2 Reduktion af vognbaneantal Ved en lang kilestrækning afmærkes for sammenfletning jf. figur 2.3. Vedrørende kilelængde, se figur 2.1. Ved en brat afslutning af vognbanen afmærkes for vognbaneskift jf. figur 2.4, eller for sammenfletning ved samtidig etablering af en spærreflade, der dermed danner en lang kilestrækning jf. figur 2.5. Figur 2.3. Lang kilestrækning afmærket for sammenfletning. Figur 2.4. Brat afslutning af vognbane afmærket for vognbaneskift. Figur 2.5. Omdannelse til lang kilestrækning ved etablering af spærreflade. 16 December 2016
2.3 Indsnævringer på 2-sporet vej Indsnævringer markeres med kantlinjer uanset kørebanebredde. Figur 2.6 viser forskellige situationer med tilstrækkelig oversigt. Figur 2.6. Eksempler på afmærkning af indsnævringer. December 2016 17
2.4 Indsnævring fra 3-sporet til 2-sporet vej Figur 2.7. Indsnævring fra 3 til 2 baner. 18 December 2016
2.5 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 2-sporet vej Figur 2.8. Indsnævring fra 4 til 2 baner. December 2016 19
2.6 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 2-sporet vej Figur 2.9. Indsnævring fra 4 til 2 baner. 20 December 2016
2.7 Indsnævring fra 4-sporet vej med midterrabat til 3-sporet vej Figur 2.10. Indsnævring fra 4 til 3 baner. December 2016 21
2.8 Indsnævring fra 4-sporet vej uden midterrabat til 3-sporet vej Figur 2.11. Indsnævring fra 4 til 3 baner. 22 December 2016
2.9 Forhindringer på kørebanen Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 175, stk. 2: Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 6: Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stopeller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9. Tilladt hastighed (km/h) 90 80 70 60 50 40 Længden i m af 135 115 90 75 55 40 spærrelinje/ spærreflade før heller og faste genstande Tabel 3. Længden af spærrelinje Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 9 (uddrag): Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 På en vej med dobbeltrettet trafik, og hvor der kun er én vognbane for færdselsretningen forbi en midterhelle skal den samlede længde af spærrelinje og spærreflade mindst være stopsigtelængden jf. figur 2.12. Hvis spærrefladen er ligeså lang eller længere end stopsigtelængden, er det ikke nødvendigt at etablere spærrelinje før spærrefladen. Figur 2.12. Afmærkning på vej med dobbeltrettet trafik op mod forhindring. December 2016 23
Hvis der er mere end én vognbane frem mod midterhellen afmærkes som vist på figur 2.8. Ved ensrettet trafik i to vognbaner frem mod en forhindring midt på vejen afmærkes som vist på figur 2.13. Figur 2.13. Afmærkning på vej med ensrettet trafik op mod forhindring. 2.10 Spærreflade foran venstresvingsbane Hvor der kun er én vognbane forbi spærrefladen, skal den samlede længde af spærrelinje og spærreflade mindst være stopsigtelængden jf. kapitel 2.9. Hvis spærrefladen er ligeså lang eller længere end stopsigtelængden, er det ikke nødvendigt at etablere spærrelinje før spærrefladen. Er der mere end én vognbane afmærkes som vist på figur 2.8 og 2.10. Midtlinje udføres som beskrevet i kapitel 2.9. Figur 2.14. Spærreflade foran venstresvingsbane. 24 December 2016
2.11 Begyndelse og afslutning af cykelsti og -bane Ved begyndelse og afslutning af cykelsti eller cykelbane langs vej kan afmærkes efter figur 2.15a, 2.15b og 2.16. Figur 2.15a. Afmærkning ved afslutning af cykelsti eller bane. Figur 2.15b. Afmærkning ved begyndelse af cykelsti eller bane. December 2016 25
Figur 2.16. Afmærkning ved afslutning af cykelsti eller bane op mod kryds. Hvor cyklister krydser vejen kan afmærkes efter figur 2.17a og 2.17b. Se også cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej. Figur 2.17a. Figur2.17b. 26 December 2016
3 KRYDS 3.1 Mindre vejtilslutninger samt ind- og udkørsler 3.1.1 Midtlinjer og delelinjer Ved mindre vejtilslutninger føres midt- og delelinjer normalt forbi vejtilslutninger. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje Q 42,4 på den side, hvorfra linjen må krydses jf. figur 3.1a og 3.1b. Varslingslinjen skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 1:2. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 167: Q 44 Spærrelinje skal erstattes af Q 42 Varslingslinje på steder, hvor det ønskes tilladt kørende at krydse linjen. Tilladelsen til krydsning af linje kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinje bestående af spærrelinje og varslingslinje. Varslingslinje kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinje i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinje efter reglen i færdselslovens 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Figur 3.1a. Brug af varslingslinje ved sideveje. Midtlinje tillader ikke venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader venstresving ud fra den højre sidevej. December 2016 27
Figur 3.1b. Brug af varslingslinje ved sideveje. Midtlinje tillader venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader ikke venstresving ud fra den højre sidevej. Ved ind- og udkørsler føres midt- og delelinjer normalt forbi ind- og udkørsler samt markoverkørsler. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje Q 42,4 på den side, hvorfra linjen må krydses jf. figur 3.2a og 3.2b. Varslingslinjen skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 1:2. Figur 3.2a. Gennemført midtlinje ved ind- og udkørsler. Midtlinje tillader ikke venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader venstresving ud fra den højre sidevej. 28 December 2016
Figur 3.2b. Gennemført midtlinje ved ind- og udkørsler. Midtlinje tillader venstresving ind og ud ved den venstre sidevej, men tillader ikke venstresving ud fra den højre sidevej. December 2016 29
3.1.2 Kantlinjer og vigelinjer Figur 3.3. Forskellige varianter af afmærkning i kryds. 30 December 2016
3.1.3 Midterafmærkning på underordnet vej Spærrelinje og varslingslinje foran stoplinje og vigelinje udføres med mindst de på figur 3.4 viste længder. Varslingslinje kan dog udelades på mindre betydende veje i tættere bebygget område. Hvor pladsforholdene tillader det, kan midterafmærkningen udføres som dobbelt spærrelinje. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 173, stk. 9 (uddrag): Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Figur 3.4. Afmærkning frem mod vigelinje uden for og i tættere bebygget område. December 2016 31
3.1.4 Overkørsel over fortov, cykelsti eller rabat Under visse forudsætninger kan tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinje udelades. Dette er bl.a. ved udformninger som vist på figur 3.5. Figur 3.5. Eksempler på udformning af sidevejsudmundinger med overkørsel, hvor afmærkning med vigelinje kan undlades. 32 December 2016
3.2 Delelementer 3.2.1 Midterafmærkning på overordnet vej I opmarchområder kan der afhængig af behov og pladsforhold anvendes forskellige afmærkninger ved heller og venstresvingsbaner. Nogle principielle udformninger er vist på figur 3.6a - k. Figur 3.6a. Midterafmærkning med spærreflade op mod helle. Figur 3.6b. Venstresvingsbane. Figur 3.6c. Spærreflade foran venstresvingsbane. Figur 3.6d. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane. Figur 3.6e. Venstresvingsbane ved helle. December 2016 33
Figur 3.6f. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane ved helle. Figur 3.6g. Helle foran og til venstre for venstresvingsbane. Figur 3.6h. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6i. Venstresvingsbane ved helle samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6j. Spærreflade foran og til venstre for venstresvingsbane ved helle samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). Figur 3.6k. Helle foran og til venstre for venstresvingsbane samt adskillelse af venstresvingsbane fra øvrige baner (slips). 34 December 2016
3.2.2 Højresvingsbane Højresvingsbane udføres normalt ved breddeudvidelse, som vist på figur 3.7a. Hvor det nødvendige areal hertil ikke kan skaffes, kan en udformning som på figur 3.7b evt. bruges. Figur 3.7a. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal ved større sidevej. Figur 3.7b. Højresvingsbane i det gennemgående kørebaneareal ved større sidevej. Figur 3.7c. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal med kantlinje ved større sidevej. Figur 3.7d. Højresvingsbane adskilt fra de øvrige vognbaner med spærreflade ved større sidevej. Figur 3.7e. Højresvingsbane uden for det gennemgående kørebaneareal med kantlinje ved mindre sidevej. December 2016 35
Hvor vejen er forsynet med bred kantbane eller cykelbane, afmærkes efter figur 3.7f eller 3.7g. Cykelbane markeres herudover med V 21 Cykelsymbol. Figur 3.7f. Højresvingsbane ved cykelbane og cykelfelt i kryds. Figur 3.7g. Højresvingsbane ved cykelbane og cykelboks. Hvor vejen er forsynet med cykelsti, afmærkes efter figur 3.7h eller 3.7i. V 21 Cykelsymbol kan evt. anvendes, som vist. Figur 3.7h. Højresvingsbane ved cykelsti og cykelfelt i kryds. Figur 3.7i. Højresvingsbane og afkortet cykelsti. Ved signalregulerede kryds kan der evt. afmærkes cykelbane mellem højresvingsbane og ligeudbane, figur 3.7j, og evt. også til højre for ligeudbane, figur 3.7k. Anvendes der cykelsymbol uden pile i cykelbanen, bør der også være V 21 Cykelsymbol i højre side af højresvingsbanen. 36 December 2016
V 21 Cykelsymbol med pile anvendes, hvor ligeudkørende og venstresvingende cyklister ikke må benytte højresvingsbanen. Figur 3.7j. Højresvingsbane, hvor bane for venstresvingende og ligeudkørende cyklister er placeret til venstre for højresvingsbanen. Figur 3.7k. Højresvingsbane med særlige baner for højresvingende samt venstresvingende og ligeudkørende cyklister placeret hhv. til højre og til venstre for bilernes bane. 3.2.3 Placering af vognbanepile Første pil i en svingbane placeres, hvor banen har ca. 2/3 bredde (b) af den fulde bredde. Afstanden mellem pilene er 2-5 gange pillængden. De sidste to pile placeres med én pillængdes afstand og én pillængde fra stop- eller vigelinje, hvor denne findes. Se figur 3.8. Figur 3.8. Placering af pile i svingbane. December 2016 37
3.2.4 Dobbeltrettet cykelsti Hvor en dobbeltrettet cykelsti passerer en vej, afmærkes efter figur 3.9a-b. Afmærkningen afhænger af reguleringsformen. Figur 3.9a Figur 3.9b Afslutning af dobbeltrettet cykelsti ved vejkryds afmærkes som vist på figur 3.10a-d. Figur 3.10a Figur 3.10b Figur 3.10c Figur 3.10d 38 December 2016
3.3 Eksempler på T-kryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i T-kryds. Figur 3.11. Vigepligtsreguleret T-kryds uden kantlinjer. Sekundærvejen er for smal til midtlinje op mod krydset, hvorfor der er vigelinje hele vejen på tværs af kørebanen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 39
Figur 3.12. Vigepligtsreguleret T-kryds uden kantlinjer. Krydset ligger i tættere bebygget område. 40 December 2016
Figur 3.13. Vigepligtsreguleret T-kryds med kantlinjer på primærvejen og sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 41
Figur 3.14. Vigepligtsreguleret T-kryds med smalle kantbaner på 0,8 m på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. 42 December 2016
Figur 3.15. Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelbaner på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 43
Figur 3.16. Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og kantlinje gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 44 December 2016
Figur 3.17. Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og halvt cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 45
Figur 3.18. Vigepligtsreguleret T-kryds med cykelstier på primærvejen og helt cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 46 December 2016
Figur 3.19. Vigepligtsreguleret T-kryds med venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December 2016 47
Figur 3.20. Vigepligtsreguleret T-kryds med højre- og venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 48 December 2016
Figur 3.21. Vigepligtsreguleret T-kryds med forsat højresvingsbane og venstresvingsbane på primærvejen og helle på sekundærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December 2016 49
Figur 3.22. Signalreguleret T-kryds med cykelbaner på primærvejen og cykelfelt gennem krydset. Krydset ligger i tættere bebygget område. 50 December 2016
Figur 3.23. Fuldt kanaliseret signalreguleret T-kryds med cykelstier. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 51
Figur 3.24. Fuldt kanaliseret signalreguleret større T-kryds med cykelstier. Krydset ligger i tættere bebygget område. 52 December 2016
Figur 3.25. Fuldt kanaliseret signalreguleret større T-kryds med cykelstier og blåt cykelfelt. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 53
3.4 Eksempler på firevejskryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i firevejskryds. Figur 3.26. Vigepligtsreguleret firevejskryds uden kantlinjer. Sekundærveje er smallere end 5,8 m. Krydset ligger i tættere bebygget område. 54 December 2016
Figur 3.27. Vigepligtsreguleret firevejskryds med kantlinjer på primærvejen og sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 55
Figur 3.28. Vigepligtsreguleret firevejskryds med brede kantbaner på primærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. 56 December 2016
Figur 3.29. Vigepligtsreguleret firevejskryds med cykelstier på primærvejen og cykelfelt forbi sekundærvejen. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 57
Figur 3.30. Vigepligtreguleret firevejskryds med venstresvingsbaner på primærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 58 December 2016
Figur 3.31. Vigepligtreguleret firevejskryds med forsatte venstresvingsbaner på primærvejen og heller på sekundærvejene. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. December 2016 59
Figur 3.32. Vigepligtsreguleret firevejskryds. Fuld kanalisering på primærvejen. Krydset ligger uden for tættere bebygget område. 60 December 2016
Figur 3.33. Signalreguleret firevejskryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 61
Figur 3.34. Signalreguleret firevejskryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. 62 December 2016
Figur 3.35. Tilslutningsanlæg til motorvej. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 63
3.5 Eksempler på forsatte kryds I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i forsatte kryds. Figur 3.36. Venstreforsat kryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. 64 December 2016
Figur 3.37. Højreforsat kryds. Krydset ligger i tættere bebygget område. December 2016 65
Figur 3.38. Forsat hankeanlæg. Krydset ligger i tættere bebygget område. 66 December 2016
3.6 Eksempler på rundkørsler I dette afsnit vises forskellige eksempler på kørebaneafmærkning i rundkørsler. Først vises rundkørsler med tre ben og herefter rundkørsler med fire ben. Figur 3.39. Trevejs minirundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. December 2016 67
Figur 3.40. Trevejs rundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. 68 December 2016
Figur 3.41. Tosporet rundkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December 2016 69
Figur 3.42. Rundkørsel med tvungen udkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. 70 December 2016
Figur 3.43. Rundkørsel med shunt for ligeudkørende passage af rundkørsel. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December 2016 71
Figur 3.44. Firevejs rundkørsel. Rundkørslen ligger i tættere bebygget område. 72 December 2016
Figur 3.45. Rundkørsel med shunt for højresving. Rundkørslen ligger uden for tættere bebygget område. December 2016 73
4 TIL- OG FRAKØRSEL 4.1 Tilslutninger til veje uden cykeltrafik Frakørsel afmærkes efter figur 4.1 med bred punkteret kantlinje. Tilkørsel med accelerationsbane afmærkes for sammenfletning og udføres som figur 4.2 eller figur 4.3. Figur 4.1. Figur 4.2. Figur 4.3. 74 December 2016
Tilkørsel uden accelerationsbane afmærkes som ubetinget vigepligt. Vigelinje udføres som vist på figur 4.4. Eventuelt suppleres med V 11 Trekantsymbol med afstandsangivelse. Ud for accelerationsbane til 2-sporet vej udføres overhalingsforbud efter figur 4.5. Figur 4.4. Figur 4.5. December 2016 75
5 BAKKER OG SVING 5.1 Begrænset oversigt Ved bakketoppe måles oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje. Begrænset oversigt optræder, hvor oversigten er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed jf. figur 5.1. Afmærkning udføres alt efter situationen efter figur 5.3 eller 5.4. Figur 5.1. Begrænset oversigt ved bakketoppe. I sving måles oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje. Begrænset oversigt optræder, hvor oversigten er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed jf. figur 5.2. Afmærkning udføres alt efter situationen efter figur 5.3 eller 5.4. 76 December 2016
Figur 5.2. Begrænset oversigt i sving. 5.1.1 Afmærkning ved begrænset oversigt Hvor strækninger med begrænset oversigt for de to færdselsretninger ikke overlapper hinanden, bliver afmærkningen som på figur 5.3. Hvor dette sker, bliver afmærkningen som på figur 5.4. Indsnævringsgraden i vælges i overensstemmelse med angivelserne ved figur 2.1. December 2016 77
Figur 5.3. Eksempler på afmærkning ved begrænset oversigt, hvor den begrænsede oversigt ikke overlapper hinanden. 78 December 2016
Figur 5.4. Eksempler på afmærkning ved begrænset oversigt, hvor den begrænsede oversigt overlapper hinanden. December 2016 79
6 JERNBANEOVERKØRSEL Foran jernbaneoverkørsel udføres stoplinje, spærrelinje og varslingslinje efter figur 6.1. Figur 6.1. Afmærkning op mod jernbaneoverkørsel. 80 December 2016
7 STANDSNING OG PARKERING Et areals anvendelse til parkering kan tydeliggøres med V 33 Parkeringssymbol jf. figur 7.1. Figur 7.1. Afmærkning af parkeringsbaner. 7.1 Buslomme Ved buslomme inden for bred kantbane afmærkes efter figur 7.2. Er kantbanen smal afmærkes efter figur 7.3. Figur 7.2. Afmærkning af buslomme med markering af cykelbane. Figur 7.3. Afmærkning af buslomme med markering af smal kantbane. Hvor der ikke er plads til at etablere en normal buslomme kan der afmærkes som vist op figur 7.4. Den punkterede linje styrer cykeltrafikken i visse tilfælde udelades denne linje. Løsningen bør kun anvendes, hvor der er begrænset trafik og normalt kun, hvor den tilladte hastighed er højst 50 km/h. December 2016 81
Figur 7.4. Afmærkning af afbrudt cykelbane, hvor bussen holder ved kantstenen. Figur 7.5. Parkering efter færdselslovens bestemmelser. Parkering er tilladt 10 m fra gadehjørne og 5 m før fodgængerfelt. 82 December 2016
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: 9788793248700