Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser



Relaterede dokumenter
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%

Datarapportering. Vestbyskolen. Horsens

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%

Undervisningsmiljøvurdering

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 84,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 63,8%

RÅDERETSKATALOG - AFD. 10. Silkeborg d _ Sag. nr.:

Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser. HTX Roskilde. Svarprocent: 60% (300 besvarelser ud af 503 mulige)

Resultater i antal og procent

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 91,7%

Undervisningsmiljøvurdering

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 85,7%

Resultater i antal og procent

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 83,3%

Resultater i antal og procent

Side 1 af :27:51


Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Stor gruppe Undervisningsmiljø undersøgelse.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,1%

UVM Er du en dreng eller en pige. Hvad synes du om skolen. Hvor godt synes du selv du klarer dig i klassen. Dreng Pige

Undervisningsmiljøvurdering.

Resultater i antal og procent


Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5:

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9%

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Østre skole (Termometeret ) for alle elever i klasse Oktober 2007

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3%

REFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB

Marie Kruses Skole Grundskolen

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

Resultater i antal og procent

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 3,3%

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 46,4%

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7%

Girls Day in Science - En national Jet

I mere end to årtier har vi udviklet os sammen. Skal vi fortsætte?

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,7%

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser. Ringkjøbing Gymnasium. Svarprocent: 89% (254 besvarelser ud af 284 mulige)

Pædagogik og æstetik. Læringszoner på GG. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser. HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Svarprocent: 86% (166 besvarelser ud af 192 mulige)

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser. Kalundborg Gymnasium og HF. Svarprocent: 64% (460 besvarelser ud af 715 mulige)

Dialogmøde mellem FEDK og SU d. 27. maj 2019

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf:

SKOLEMØBLER. Inspiration fra Danmarks største møbel sortiment til skoler _ 1 SKOLEMØBLER

Elevtrivselsundersøgelse ETU 2018

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

GOD LYD OG MINDRE STØJ

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

TRIVSEL. Resultater for klassetrin. Ønsker ikke at svare. Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse?

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Fredensborg Skole Fredensborg Kommune. Trivsel og UMV 2018

RESULTATET AF ELEV-APV PÅ BAKKESKOLEN, KOLDING 2006

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12

Undervisningsmiljøvurdering Vandel Efterskole

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

Transkript:

Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø. Omgivelserne har stor indflydelse på vores mulighed for at lære, samarbejde og fordybe os fagligt. Skolebyggeri, indretning af læringsrum og i det hele taget den måde, vi fysisk faciliterer uddannelse på, tager afsæt i en viden om - og holdning til pædagogik og de mennesker, der skal agere i rammerne. Inspiration Da vi skulle til at designe lokalet, blev vi også nødt til at tænke på æstetik og læringsmiljø. Æstetik handler om fornemmelse, sans, følelse, sanseperception en sansemæssig oplevelse, dvs. den kundskab, man får gennem sanserne. Det vil vi opnå ved at kombinere det med vores fokus på et godt læringsmiljø, der går ud på at fremmer eleverne og de studerenderens trivsel, sundhed, udvikling og læring. Læringsmiljø afhænger også af, hvordan undervisnings- og læringsgrundlag/syn kobles med fysiske rammer, indretning, tilrettelæggelse af undervisning, undervisningsformer, samarbejde, kommunikation, velvære, omgangsformer og evaluering med inddragelse af elevernes eller de studerendes stemmer. Vi mener derfor at vi kan bringe æstetik ind i læringsmiljøet, specielt igennem indretningen, for at fokusere på den sansemæssige oplevelse. Lokalitet Her vil vi gerne finde et lidt lukket eller afskærmet lokalitet, så man ikke bliver alt forstyrret af enten forbigående elever eller lærer, eller selv opdele et større lokale i mindre dele, for at skabe denne afskærmede lokalitet. Denne opdeling kan forhåbentlig skabe større koncentration i forhold til skole- og projektarbejde, uden samtidig at være for småt til at den kan bruges til kommunikation og ophold udenfor timerne. Som eksempel på dette, har vi valgt den såkaldte Den lave ende, som i øjeblikket primært bliver brugt til opbevaring af de ting, der bliver brugt til bl.a. fredagscafe fx bar, bordfodbold og et par sofaer. Vi synes dog at pladsen bliver langt fra udnyttet optimalt, da alle ting står ret tilfældigt, og midt i det hele, og vi tror derfor at nogle rum opdelinger, nye møbler og farver kunne gøre at rummet stadig både kunne bruges til opbevaring af fredagscaféens ting, men også samtidig

være et optimalt sted, både til gruppearbejde med godt læringsmiljø, men også blot generel socialt samvær. Billedet ovenover viser højdeforskellen mellem salen og den lave ende, samt fredagscaféens bar, der bliver i øjeblikket bliver opbevaret i den lave ende. Hvad synes vi om området nu? Vi satte os ned i området i Den lave ende, for at prøve at selv mærke efter, hvad vi synes om lokaliteten, og også hvad vi evt. synes skulle forbedres. Her kom vi frem til følgende bemærkninger: Føles som en tilbygning Er ikke særlig pæn/hyggelig Ting er bare sat over det hele Tag ud og i døren giver et kedeligt og trist look Gråt og ødelagt Der mangler farver og orden Målgruppe Vores møbel kommer til at stå på HTX, og vil derfor hovedsalig blive benyttet, og derfor også designet, med formål til brug af eleverne på skolen. I øjeblikket går der 490 elever på HTX, primært i alderen 15-20 år. En undersøgelse fra 2005 viser at hele 80 % af alle elever på HTX er drenge 1, i dag skønnes det dog at være omkring 25 % piger, og 75 % drenge på RTG. 1 http://www.ind.ku.dk/mona/2007/mona-2007-2-rigtige_piger_gaar_ikke_paa_htx.pdf/

HTX har et anderledes arbejdsmiljø end andre gymnasier. Fagene er meget præget af det naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsmæssige, hvilket vil sige det skolearbejde, der bliver lavet på HTX er meget projektorienteret. Det handler om sammenarbejde, produktion og udvikling og at få afprøvet eksperimentelt om ens teorier virker praksis. Den store fokus på gruppearbejde og teknologi på HTX, gør også at eleverne har brug for et anderledes læringsmiljø, for at kunne arbejde optimalt. Meget af skoletiden bliver derfor brugt udenfor klasseværelset, og i samarbejde med 1-3 andre elever, i gruppearbejde. Det er derfor vigtigt at der på HTX er plads til flere mennesker, der skal sidde samlet og arbejde fælles om et projekt. Skitser I vores brainstorm over hvordan området kunne designes, lavede vi et par skitser, der alle viser forskellige måder at kunne indrette det. Det er dog vigtigt at huske på at området også bliver brugt til gennemgang igennem proces og levnedsmiddel og den store sal. Vi har derfor tegnet de stier, vi regner med vil blive benyttet ind på tegningerne, for har også prøvet at eksperimentere lidt på de to øverste tegninger ved at isolere vores møbel/møbler fra disse stier, fx ved at placere ryglænet mod stierne og/eller rumdelere, for at kunne skabe en mere intim og koncentreret stemning, der ikke bliver afbrudt af folk, der kommer gående igennem det hele. Vi har også prøvet at holde i tankerne, at området gerne skal kunne bruges både til pauserne, hvor man fx sidder og snakker sammen, spiser sin madpakke, spiller kort og lignende, men at det også kan bruges til skolearbejde i timerne, ved at fx sætte en tavle op, som vi har gjort i eksemplet på tegningen i øverst til højre. Vi valgte derfor at prøve at arbejde lidt videre med idéen om en fx en tavle, og hvordan denne så skulle stå i forhold til vores sidde møbel.

Her lod vi os specielt inspirere af det sidste billede, nederst til højre, der er blevet udviklet til mere end blot en tavle. I stedet er det mere henad en reol, der ikke blot består af hylder, men også eksempelvis skrivetavler, opslagstavler, skuffer, dekorationer og meget mere. Reolen kan derfor både bruges som skillevægge, opbevaring, fremvisning og til præsentationer af skoleprojekter. Vores design Vi har valgt at lave en model af området samt vores forslag til hvad rummet mere kunne bruges til nemlig stole og vores multifunktionelle reoler. Vi har desuden optegnet på væggene hvor der fx er vinduer, døre o.lign., så vi kunne tage hensyn til dette i vores møblering af rummet. Desuden vil vi kun møblere den ene halvdelen af lokalet, da det som sagt også bliver brugt til opbevaring af skolens fredagscafés møbler, hvilket vi stadig synes skal være muligt.

Vi har valgt farverne grøn og blå, fordi det er skolens farve. Vi har valgt nogle rimelige kraftige og mørke farver, og det har vi gjort fordi vi gerne ville have nogle tydelige farver her på skolen, som kunne skygge over de kedelige hvide/grå farver der er her nu. Vi synes også at det skulle være nogle lidt mørke farver, da der er flest drenge her på skolen, og vi vil derfor gerne undgå at gøre det for piget. Vi har dog ikke testet lys indfald endnu, så vi ved ikke om den mørke farve kommer til at påvirke rummet negativt så det bliver alt for mørkt. Væggene på vores model er endnu ikke blevet farvet, men vi kunne godt tænke os at forsætte samme stil med farverne, men kun på en eller to vægge, så farverne heller ikke blev for kraftige og så udover det, kombinere det med lyse farver, som fx hvid. Natasha har desuden arbejdet på designprospektet, men det er endnu ikke færdigt, så det vil blive tilføjet senere.