Pædagogik og æstetik. Læringszoner på GG. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Transkript

1 Pædagogik og æstetik Læringszoner på GG Faglighed, fornyelse og fællesskab

2 PLANSKITSE: FOLDEVÆGGE Indledning Flyt- og skrivbare overflader Visionen er : RØNNOW ARKITEKTER A/S _TRANSPARENS & FLOW_GLADSAXE GYMNASIUM_09. APRIL 2015 Mere variation og mere bevægelse i den daglige undervisning At få eleverne til at lære bedre ved at stimulere forskellige sanser At gøre hverdagen mere inspirerende 2 Pædagogik og æstetik I denne brochure finder I information om den nye lokale-situation på GG. I slutningen af brochuren følger en indføring i den teoretisk og praktiske baggrund for nyindretningen af udvalgte lokaler. De ændrede lokaler er Studiecenter 2 samt lokale 58, 62, 67 og 74b. Disse lokaler lægger op til, at der undervises i arbejdsformer der understøttes af det enkelte lokales indretning. Den enkelte lærer bør derfor forberede modulet efter, hvilket lokale de er i. Da det skemateknisk er umuligt at enkelte lærere aldrig er i et bestemt lokale, er det op til os lærere selv at bytte til et givent lokale, når vi ønsker det. Overskriften for de tanker vi har gjort er at skabe mere variation og mere bevægelse i den daglige undervisning, for dermed at stimulere eleverne til at lære bedre ved at stimulere forskellige sanser og til at gøre hverdagen mere inspirerende. Begrundelse for indretning af nye læringszoner på GG Den nye lokale-situation på GG er således, at der fortsat er en række klassiske klasseværelser suppleret af de fem omtalte alternativt indrettede lokaler. Der er forskel på lokalestørrelsen på GG. De fleste lokaler er 4 vinduesfag brede, mens fx lokale 58, Studiecenter 2 og 74b er større. Da de større lokaler giver flere muligheder i forhold til alternative indretninger, er flere af disse valgt som alternative undervisningslokaler. På baggrund af teori om arkitekturens betydning for læring og vores besøg på andre skoler, er vi kommet frem til 4 læringszoner, vi vil bruge afhængigt af lokalets størrelse, brug og indretning. fordybelse og koncentration - elever sidder langs en væg - en face med væg fællesinstruktion/oplæg - koncentreret om et højbord og SMART Board gruppe eller pararbejde - f.eks. trappelignende sidde miljø flydermiljø - sofaer, fatboy eller vindueskarme Fagligheden på vrangen - gør den synlig i hverdagen Et af de temaerne, vi har diskuteret, er, om vi skal have faglokaler for alle fag, og vi har haft mange diskussioner pro et contra faglokaler. Der er et ønske om at gøre fagene mere tydelige i bygningen - simpelthen fordi det inspirerer og gør nysgerrig - samt gøre materiale lettere tilgængeligt ude i lokalerne. Grundet behovet for høj belægning af lokalerne samt skema-tekniske bindinger i valg- bånd, sprogbånd og stamfagsbånd, vil fordelen med faglokaler være begrænset. Alle klasselokalerne indrettes med èt verdenskort og diverse udsmykning fagligt eller ikke fagligt. Men vi mener, at den faglige prægning af skolen bedst opnås ved at skabe faglige miljøer i områderne mellem lokalerne frem for at have et enkelt faglokale til et fag. Disse faglige miljøer bliver f.eks. forskellige fags kort, billeder, en model af Akrokopolis mv., som man ville kunne opsøge med sit hold i en sekvens af undervisningen. Det ville kunne suppleres med skabe med lås og hjul med bopæl i bestemte lokaler til diverse håndbogssæt, ordbøger, statistiske årbøger. At skulle ud på gangen for at se noget skaber variation og bevægelse. Gangene inddrages dermed i undervisningen og er et aktivt lærested på samme måde som matematik har gjort de sidste år, ved at lade eleverne bruge tavlerne på gangene. Det skaber desuden liv på gangene. Gangene skal nemlig afspejle at GG er et uddannelsessted, så eleverne kan inspireres i deres daglige færden rundt på skole. Kan rumme flere funktioner - multifleksibelt. Dette defineres senere. Tre zoner: Gruppezone Fordybelseszone Oplægszone Pædagogik og æstetik 3

3 Beskrivelse af eksisterende Beskrivelse nye lokaler lokaler PÅ GG har vi længe arbejdet med at etablere forskellige former for læringsmiljøer, som kan understøtte elevernes læring og som skabe et inspirerende og nutidigt undervisnings- og læringsmiljø. CL Cooperative Learning lokal 52 og lokale 82 Begge lokaler er indrettet udfra principperne om Cooperative Learning, hvor undervisningen er organiseret omkring struktureret samarbejde. Lokalerne er indrettet med runde borde, der lægger op til at eleverne diskuterer og samarbejder om deres læring. Lokale 81 Lokalet er indrettet med tre forskellige zoner: en traditionel bordopstilling med smalle borde, tre høje borde med høje stole til og tre diner sofagrupper. Lokalet kan bruges til at kombinere forskellige typer af undervisning med elev og læreroplæg og forskellige former for par og gruppearbejde. Lokale 84 - Dramatik Det er skolens mest fleksible lokale, som derfor kan bruges til alle formål. Lokalet er indrettet med 4 sofaer på hjul og 16 bløde puffer, som kan sættes på mange måder. De kan hurtigt flyttes rundt i lokalet og skabe mange forskellige rum. Der er desuden 8 runde, lette borde, som står i en stabel i hjørnet, men som let kan sættes frem. Tavler på gangene Rundt om på gangene er der glastavler på 1x2m. Tavlerne bruges flittigt til brain storming eller til at løse matematiske opgaver. Når man går ned igennem gangen summer det af liv og faglig aktivitet foran disse tavler og elevernes faglige input bliver en del af gangens udsmykning. Studiecenter 2 (efter jul) Kan rumme flere funktioner - multifleksibelt. Dette defineres senere. Tre zoner: Gruppezone Fordybelseszone Oplægszone Lokale 58 (efter efterårsferien) Lokalet er indrettet med lange, smalle borde på hjul, der kan låses, så de kan stå helt stabilt. Desuden stole på hjul. Dette gør, at bordene både kan stilles op i en traditionel hestesko ved lærerforelæsning/ lærerdemonstration og i mindre enheder til gruppearbejde, og at skiftene mellem disse kan ske hurtigt. Der hænger skiftevis SMART Boards og tavler på væggen hele vejen rundt i lokalet, hvilket gør lokalet ideelt til instruktion og eksperimentelt arbejde. Lokalet lægger op til: Instruktion ved lærer-smart Board/tavle Eksperimentelt elevarbejde ved separate SMART Board/tavle Fremlæggelser Messe -undervisning, hvor eleverne går rundt og ser hinandens arbejde. Lokale 62 (efter sommerferien) Lokalet er indrettet med borde i hestesko ud til væggen. I første omgang opsættes almindelige borde i denne opstilling. Hvis opstillingen fungerer, vil de blive udskiftet med borde, der er skruet fast til væggen. Eleverne vil i denne opstilling sidde med ryggen ud mod lokalet, når de arbejder ved bordene. Skriveplade afmonteres af de nuværende stole og stolene bruges som almindelige rullende stole. De rullende stole betyder, at man: hurtigt kan organisere forskellige typer af gruppearbejder hurtigt kan rydde gulvet til øvelser, hvor eleverne skal stå op De faste borde ud mod væggen: giver mulighed for en mere stabil arbejdsplads til, når eleverne skal arbejde ved computeren. betyder, at man kan se, hvad der foregår på computerskærmene, når man lader eleverne arbejde ved dem. skaber rum til fordybelse og koncentration ved individuelt arbejde. Samlet set giver lokalets indretning mulighed for hurtigt at skifte mellem individuelt elevarbejde, klassediskussioner og lærerpræsentationer. Opholdområde blok 6 4 Pædagogik og æstetik Pædagogik og æstetik 5

4 Foreløbige skitser Lokale 67 (Efter efterårsferien) Grundidéen i dette lokale er at skabe en uformel og intim atmosfære til at styrke den umiddelbare og afslappede kommunikation. Det er desuden også et rum, der skaber rammer til individuel fordybelse. Lokalet indrettes med sofapladser i en halvcirkel med ryggen mod vinduerne. Der vil være SMART Board på væggen modsat vinduerne. Desuden vil vindueskarmen være gjort bredere, og der vil være puder, så man kan sætte sig i vindueskarmen. Dette lokale lægger op til individuel læsning uformel klassediskussion filmfremvisning elevfremlæggelser Udendørs ståborde Ideen med ståbordene er, at skabe bevægelse og variation i undervisningen. Tanken er at eleverne sendes ud for at løse små forskellige typer opgaver som en variation i et modul. Så skabes der bevægelse og eleverne får lidt frisk luft. Foreløbig kommer der 6 ståborde i gården imellem blok 6 og blok 7. Lokale 74B (Efter sommerferien) Grundidéen i dette lokale er, at man let kan undervisningsdifferentiere og gøre brug af de tre forskellige læringszoner. Kan rumme flere funktioner - multifleksibelt. Dette defineres senere. Tre zoner: Gruppezone Fordybelseszone Oplægszone Lokalet indrettes med en skillevæg ud fra væggen mod gangen midt i lokalet. I første omgang laves denne skillevæg med en række whiteboards på hjul. Væggen kan gøres mere permanent, hvis lokalet viser sig at fungere. I den inderste del af lokalet opstilles 3 runde gruppeborde. Dette rum skal bruges til diverse gruppeopgaver. Den yderste del af lokalet inddeles i yderligere to zoner, men uden ekstra skillevæg. Den ene zone er en fordybelseszone og består af 6 almindelige borde, som er placeret ind mod væggen mod gangen og langs skillevæggen. Denne zone bruges til individuelt arbejde. Den anden zone er en oplægszone og består af 3 høje gruppeborde og kateder. Der er SMART Board og tavler placeret på endevæggen. Denne zone er til igangsættende oplæg eller fælles opsamling. De to zoner i den yderste del af lokalet kan ikke bruges samtidig. Det er desuden muligt at inddrage gruppearbejdspladserne på gangen lige uden for lokalet. 6 Pædagogik og æstetik Pædagogik og æstetik 7

5 De seks greb: 1. Stabilitet og destabilitet. Stabilitet sikrer rutiner og fordybelse som vigtige materialer i fundamentet for den kreative handling. Det er gennem gentagelse og ro, at eleven opbygger viden, der muliggør overblik nok til, at de kan udvikle og nytænke et felt. Hvis de fysiske rammer ikke kan tilpasses og ændres, er der risiko for, at de afføder en adfærd, der ikke understøtter de behov, som lærings- og kreative processer forudsætter. Derfor skal rammerne kunne destabiliseres, når der er behov for arbejde mellem grupper og andre arbejdsmetoder. Altså en relationel arkitektur, som kan omformes efter brugernes behov. Teoretisk fundament De seks designgreb - fremtidens skolearkitektur Arkitekturpsykologi Arkitekturpsykologien fokuserer på samspillet mellem arkitektur og mennesker. I forhold til skolebyggerier fokuseres der på, hvordan arkitekturen kan bruges til at støtte den didaktiske og psyko-sociale ramme for læring. Ifølge den nyeste forskning i fremtidens skolearkitektur, skal arkitekturen være fundament for udviklingen af: ansvar, innovation, motivation, socialitet og kreativitet. De seks designgreb er forskningsbaserede bud på, hvordan fremtidens skolearkitektur kan støtte netop de didaktiske og psyko-sociale rammer og dermed fremme læring og kreativitet. 2. Fysiske rammer der fremmer flow. Flow defineres som den optimale tilstand for koncentreret fordybelse i en aktivitet. Dette skaber flere handlemuligheder, læsningsforslag og bedre læring. De fysiske rammer skal aktivt sikre såvel som skabe flow. Det sker ved at fjerne distraherende faktorer (fx lysgener, lugtgener mv.). I nutidens skole er eleverne ofte spredt over store afstande i gruppearbejde mv., derfor gælder det om at sikre muligheden for flow på trods af dette; altså ikke kun i klassen. Dette skal ske i kontrollerede omgivelser, men hvor eleverne stadig kan løse opgaverne på måder, som læreren ikke forventede. Derfor skal der skabes en semitransparent arkitektur, hvor lærer og elever - og elever og elever - er sammen, men stadig adskilt. 3. Sammenhæng og tydelighed. De fysiske rammer skal fremme både regler, tydelighed, stram styring og frihed, alternative løsningsmuligheder mv.. Dette sikres ved, at man indtænker blød og hård kodning i arkitekturen/indretningen. Derfor skal man bygge med tydelighed så det er klart, hvilke didaktiske og pædagogiske mål der søges understøttet, og hvordan man dermed anvender arkitekturen i forhold til typen af undervisning. Der skal være sammenhæng mellem pædagogiske/didaktiske mål og arkitektur. 4. Ejerskab og motivation. Eleverne skal inddrages i udformningen af arkitekturen, hvilket dels giver eleverne et ejerskab og dels skaber ro og tryghed og desuden minimerer hærværk. 5. Den kreativ proces. Arkitekturen skal passe til/målrettes hvert trin i den kreative proces. Hvert trin i den kreative proces består af forskellige psykologiske processer, som arkitekturen skal støtte og ikke hæmme. 6. Fysisk rammesættelse af kommunikation. Der skal kunne etableres en adskillelse mellem læreren og klassen samt mellem klassen og resten af skolen. Dette er vigtigt, når der er brug for nær kommunikation, men denne adskillelse skal kun være midlertidig, da den fælles arbejdsplads sikrer sammenhold og fællesskab; den sikrer elevernes interesse for hinandens ideer/projekter. Man skal således både kunne åbne og lukke arkitekturen alt efter konteksten. 8 Pædagogik og æstetik Pædagogik og æstetik 9

6 Kan indrettes med forskelligt inventar for differentiering i klasseværelserne Hvordan har vi arbejdet med de seks designgreb i UPÆ? 1. Stabilitet og destabilitet. Hvert lokale kan have flere indbyggede funktioner. Dette afhænger af størrelsen på rummene. Derudover har vi arbejdet med, at disse flere funktioner opnås ved at også gang- PLANSKITSE: UDVIDELSE AF FIRE FAG arealerne inddrages til undervisning og læring. 2. Fysiske rammer, der fremmer flow. Arkitekten har udarbejdet nogle konkrete forslag til de semitransparente fysiske rammer, som er samlet i folderen Flow og transparens. FORDELE 3. Sammenhæng og tydelighed. Vi har arbejdet med tydeligt at formulere, hvad hvert lokale Transparens kan, og mellem læringsmiljø og hvilke didaktiske mål det er tænkt til at styrke. gang Lys og luft 4. Ejerskab og motivation. Eleverne har været inddraget, men der var meget lille deltagelse. Lærerne har Skaber nicher i gangforløbet også været inddraget i processen gennem en række boblemøder og en workshop. Kan indrettes med forskelligt inventar for differentiering i klasseværelserne 5. Den kreative proces. Hele skolen tænkes som én arkitektur, der rummer fysiske rammer til hvert trin i den kreative proces. 6. Fysisk rammesættelse af kommunikation. Vi har arbejdet med hele skolen som et samlet fysisk hele, hvor der skal være mulighed for både at være i åbne og lukkede rum. PLANSKITSE: UDVIDELSE AF TO FAG Inspiration fra andre uddannelsesinstitutioner Vi har været på besøg følgende steder for at få inspiration: Højborde Skærmende folie VUC Haderslev Københavns Åbne Gymnasium Blaagaard Seminarium Borupgård Gymnasium RØNNOW ARKITEKTER A/S _TRANSPARENS & FLOW_GLADSAXE GYMNASIUM_09. APRIL Pædagogik og æstetik Pædagogik og æstetik 11

7 Gladsaxe gymnasium Buddinge Hovedgade Søborg Tlf: